På CFO’ens agenda
De topledere, der er interviewet til CXO Magasinet, bekræfter tendensen og understreger, at ESG og særligt klimadagsordenen stiller store krav til ikke bare virksomhederne selv, men til hele sektorer og brancher. Rederikoncernen A.P. Møller – Mærsk er et godt eksempel på, at ESG-ansvaret er placeret i den øverste ledelse. I dag tæller A.P. Møller – Mærsk over 100.000 medarbejdere. Koncernen har omtrent 100.000 kunder, drifter omtrent 730 skibe, 67 terminaler i 42 lande og driver lagerbygninger på samlet over tre millioner kvadratmeter. I 2040 skal rederigigantens drift resultere i et klimamæssigt nulregnskab. Og her spiller CFO Patrick Jany en nøglerolle. For det er i finansafdelingen, at trådene bliver samlet. Derfor vedtog A.P. Møller – Mærsk sidste år en plan kaldet Green Finance Framework, der fletter ESG sammen med virksomhedens finanser.
”Green Finance Framework er måden, hvorpå vi tilpasser de finansielle rammer i koncernen til strategien. Den overordnede strategi har givet os et klart mål om at være en del af den grønne omstilling – sågar om at indtage en førerposition. Det giver finansafdelingen et klart mål at styre efter, men afdelingen skal internt have rutiner og rammer på plads,” siger Patrick Jany, CFO, A.P. Møller – Mærsk.
CFO’ens rolle i virksomhederne er under forandring som følge af øget fokus på ESG, mener Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, der er Group CFO hos det rådgivende ingeniørfirma COWI.
“Det er finansafdelingens ansvar at sikre, at virksomheden leverer på ESG både internt og eksternt. Vi skal allokere ressourcerne, så udviklingen sker. Vi skal være med til at accelerere udviklingen og samtidig beskytte forretningen. Betegnelsen CFO føles reelt, som om den er for smal. I mit tilfælde vil det være mere retvisende at kalde rollen Chief Value Officer. Værdiskabelse i bredeste forstand er øverst på agendaen. Vi skal levere det bedste resultat – ikke kun for virksomheden, men også for vores kunder og deres kunder samt verden,” siger Natalie Shaverdian Riise-Knudsen.
ESG løftes til et helt nyt niveau
En anden gigant i sin sektor, der for ganske nylig har taget et stort skridt, når det handler om at integrere ESG i virksomhedens overordnede strategi, er Danfoss – en af Danmarks største industrivirksomheder. Efter et længere tilløb afslørede Danfoss i april i år sin nye ESG-strategi. En strategi, der på mange måder afslører, at Danfoss nu har tænkt sig at tage ESG til et nyt niveau.
“Danfoss har alle dage været en virksomhed, hvor ansvarlighed og bæredygtighed er en integreret del af vores forretning og vores måde at drive virksomheden på. På samme måde havde vi også en ESG-strategi førhen, men den nye strategi signalerer et step up for os. Vi indfriede vores tidligere 2030-klimamål ni år før tid og mente ikke, at den gamle plan var ambitiøs nok,” siger Kim Fausing, CEO og koncernchef, Danfoss.
Der er særligt tre områder, hvor Danfoss vil være outstanding, forklarer Kim Fausing. For det første vil Danfoss være den bedste dekarboniseringspartner for virksomhedens kunder. Det andet område, hvor Danfoss vil være i særklasse, er på cirkulære produkter og produktionsprocesser. Det tredje område er diversiteten i virksomheden. Ser man fx på kønsdiversiteten i Danfoss, er ca. hver femte blandt de godt 3.000 ledere kvinder. Målet er at nå 30 pct. inden 2030.
“Vi tror på, at diversitet og inklusion er en kæmpe mulighed for Danfoss. Vi kan se, at de mest diverse teams hos os er mere kreative og udvikler mere innovative løsninger. Vi opnår mere succes og skaber bedre forretning på den måde,” siger Kim Fausing, der tydeligt fornemmer, at ESG er på agendaen hos eksisterende og kommende medarbejdere.
“Det ser vi på mange måder, og en af de måder, det udarter sig på, er, at de unge talenter, vi rekrutterer i øjeblikket, fokuserer meget på virksomhedens mål om at udvikle en bedre fremtid med vores løsninger. Det er en stor ændring i forhold til, hvordan det var for bare nogle år tilbage.”
Klimadagsordenen har høj prioritet
Det er tydeligt, at særligt klimaindsatsen prioriteres højt hos de danske topledere. Det ser man bl.a. ved, at der arbejdes med konkrete målsætninger og rapportering relateret til klimaindsatsen. I en global sammenligning lykkes danske topledere og virksomheder langt bedre end deres globale kolleger og konkurrenter med at integrere klimaindsatsen i det strategiske arbejde. PwC’s CEO Survey 2022 viser således, at hos næsten to ud af tre (63 pct.) topledere i de største danske virksomheder indgår mål for udledning af drivhusgasser i virksomhedens langsigtede strategi, mens det er lidt over en tredjedel (37 pct.) på globalt niveau. Dermed ligger de danske topledere en del over det globale gennemsnit kun overgået af de svenske (68 pct.) og de finske topledere (64 pct.) (CEO Survey 2022 fra PwC er baseret på 4.446 interview i 89 lande. I alt 80 danske CEO’er fra nogle af landets største virksomheder har deltaget).
“Det er meget glædeligt, at de danske virksomheder er i top tre i verden, når det gælder at integrere klimaindsatsen i strategien. De færreste betvivler, at klimaforandringer har konsekvenser for samfundet og for virksomheder, og konsekvent handling nu kan gøre danske virksomheder bedre rustede til fremtiden og give en konkurrencefordel,” siger Susanne Stormer, partner og leder af ESG og sustainability services i PwC.
CEO Survey 2022 fra PwC viser desuden, at et mål om udledning af drivhusgasser indgår i lidt mere end hver fjerde (28 pct.) danske CEO’s personlige bonus- eller incitamentsordning, mens det globalt kun er tilfældet for 13 pct. af toplederne.
“Det vidner om, at klimaudfordringerne tages alvorligt i de danske bestyrelser, og at der er en klar forståelse af de forretningsmæssige konsekvenser. En bonusordning på toplederniveau inden for dette område er et tydeligt signal om, at en reduktion af CO2-udledningen prioriteres højt,” fortæller Susanne Stormer.
Fra ideologi til fakta
Den danske isoleringsvirksomhed ROCKWOOL er et godt eksempel på den udvikling, der er sket de senere år. ROCKWOOL har på grund af sit produkt altid haft stort fokus på klima. Alligevel er det først i 2015, da Jens Birgersson tiltræder som CEO, at man for alvor begynder at arbejde strategisk og systematisk med virksomhedens klimapåvirkning. Man begynder at arbejde mere målrettet på at få styr på sit footprint – og ikke mindst også sit handprint. Handprint er det positive aftryk, virksomheden efterlader, mens footprint er det negative aftryk. En beslutning, der krævede et helt andet mindset, end der var tidligere i ROCKWOOL.
“Det første, vi gjorde, var at ændre vores bæredygtighedsfokus fra ideologi til videnskab og fakta. Derefter ændrede vi på de kompetencer, vi havde i vores bæredygtighedsafdeling, så vi fik en mere ingeniørbaseret tilgang. Vi begyndte at måle og veje for at få en dybere forståelse for, hvor meget vi udleder, og hvorfor vi udleder det, vi gør. Og ikke mindst, hvordan vi kan reducere og forhindre udledningen. Senere er vi begyndt at få ekstern review på tallene for yderligere at sikre, at vi ikke greenwasher, og at vi hele tiden er faktabaserede og forstår vores handprint og footprint,” siger Jens Birgersson, CEO, ROCKWOOL.