Data spiller afgørende rolle hos Skattestyrelsen
Også hos Skattestyrelsen har man for alvor fået øjnene op for, hvordan data og digitale værktøjer kan
være med til at løfte styrelsens opgaver betragteligt. Det gælder for hele Skattestyrelsen, at man
anvender data og digitale værktøjer i arbejdet med at styrke styrelsens arbejde. Således også hos
fagområdet Særlig Kontrol, under Skattestyrelsen, hvor man har ansvaret for at bekæmpe systematisk
og organiseret økonomisk kriminalitet på skatteområdet. Mængden af data er enorm, og derfor er det
selve anvendelsen af data, der er kernen i styrelsens arbejde – dette gælder også Særlig Kontrol.
For det er i struktureringen og sorteringen af data, at de kriminelle netværk opdages.
Steen Bechmann Jacobsen, fagdirektør for Særlig Kontrol, slår i den forbindelse fast, at der ligger
et potentiale i at styrke de digitale værktøjer yderligere fremadrettet, både i form af indsamling og i strukturering af data, så de er lettere søgbare.
“Lige nu arbejder vores medarbejdere i en række forskellige systemer. Det ville være mere optimalt,
hvis vi fik ét overordnet system, der automatisk henter data fra alle relevante steder – et single
point of contact for vores medarbejdere. Det er noget af det, der skal til for at styrke vores
indsats over for de mest alvorlige svigsager yderligere,” siger Steen Bechmann Jacobsen.
Flere af de ledere og eksperter, CXO Magasinet har talt med, nævner stigende datamængder som en
udfordring og ikke mindst, at optimeret datasortering og datastrukturering i høj grad er en
afgørende faktor for, hvordan data anvendes optimalt fremadrettet.
“Med en enorm og kraftigt stigende datamængde i sam fundet er det afgørende for både private og
offentlige aktørers succes i dataanvendelse, at man finder effektive metoder til at fremsøge lige
præcis de data, der er relevante for at løse alle de konkrete opgaver, der skal løses. Det handler
om at få data til at hænge sammen på tværs af myndigheder og sektorer. Og det er en opgave, der
prioriteres meget højt alle steder lige nu,” siger Christian Klibo.
Hovedopgave at få data til at hænge sammen
Netop det at få data til at hænge sammen på tværs af sektorer og få systemer til at kunne snakke
sammen har været kernefokus hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). SDFE har
som del af et tværoffentligt samarbejde i en tiårig periode været drivkraft i skabelsen af en
grunddata-model, der indebærer, at en række offentlige data lever op til de samme regler og
udstilles på samme måde. Så i stedet for at man skal ud i hvert af registrene og hente data og selv
stykke dem sammen, er data på tværs af den offentlige sektor samlet, så man kun behøver gå ét sted
hen for at finde dem.
“Det har været et stort arbejde og noget af en opgave at få alle 7-8 statslige myndigheder og den
kommunale sektor til at være enige om, i hvilken retning vi skulle, og hvordan vi gør det. Men jeg
synes, vi er lykkedes godt med det, samtidig med at vi med en ny strategi har fokus på fortsat
videreudvikling af området,” siger vicedirektør hos SDFE Morten Hvidberg.
Han forventer, at vi som samfund vil opleve, at data integreres stadig mere i opgaveløsningen både
hos myndigheder og virksomheder. Vi vil se en stigning i antallet af brugere og ikke mindst også en
større og dybere forståelse for, hvordan data kan gøre gavn.
DMI er et eksempel på en statslig myndighed, der har oplevet, hvordan data kan skabe værdi på tværs
af sektorer. DMI har gjort alle sine data frit tilgængelige, hvilket forskellige analyser anslår
skaber samfundsmæssig værdi svarende til mellem 100 og 200 millioner kroner om året.
“Traditionelt set har vores data været bag en betalingsmur, og det vil sige, at man tidligere godt
kunne købe dem, men det var der ikke så mange, der gjorde. Vi ser nu, at flere og flere virksomheder
benytter sig af vores data, og vi ser en generelt stor spredning i, hvilke virksomheder der henter
og bruger data. Interessen understreger, at data skaber værdi,” siger Morten Thaarup,
afdelingschef for afdelingen Frie data, risiko- og kvalitetsstyring hos DMI.
Besparelser og klimaforbedringer
Data skaber også værdi hos Sund & Bælt-koncernen, der ejer og driver forbindelserne over Storebælt og
Øresund og samtidig styrer anlægget af den kommende Femernforbindelse mellem Lolland og Tyskland.
En vifte med sensorer, droner, digitalisering i stor stil og enorme mængder af data har givet
massive besparelser.
”Alene på Storebælt har vi omkring 14.000 sensorer, og vi får endnu flere på Femern. De styrer fx
ventilation og udfører trafikstyring. De registrerer også vibrationer, temperaturer, vindforhold
og mængden af salt (der tærer på stål og beton, red.),” siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør, Sund
& Bælt.
En anden forklaring på effektiviseringerne er brug af droner, der efterser de kæmpestore og høje
brokonstruktioner. Et arbejde, der før blev udført manuelt, ofte af klatrere.
”Samlet sparer vi i dag omkring 20 pct. – eller cirka 100 mio. kr. om året – på vores udgifter til
vedligehold og arbejde med at forlænge levetiden af vores anlæg. Ved at bruge teknologi og data kan
vi fx vedligeholde mere målrettet og effektivt.”
Samtidig har Sund & Bælt kunnet mindske CO2-udledningen, fx fordi mere målrettet vedligehold betyder
mindre forbrug af materialer samt mindre energiforbrug både til transport og til selve
arbejdsprocessen. Mikkel Hemmingsen fremhæver selv en anden og meget større gevinst for klimaet:
”Fordi teknologien har gjort os bedre og mere præcise til at vedligeholde, har vi fordoblet den
forventede levetid på vores anlæg fra 100 til 200 år. Ved at udskyde store anlægsarbejder opnår
samfundet en kæmpe CO2-gevinst.”
Samarbejde på tværs af sektorer
Noget af det, der kommer til at få stor betydning for, hvordan det vil lykkes at skabe værdi gennem
dataanvendelse, er, hvordan der etableres relevante samarbejder på tværs af sektorerne. Sådan
lyder det fra Christian Klibo.
“Der vil være store fordele at høste for dem, der forstår at slå bro mellem sektorerne og på den måde
muliggøre udvikling af løsninger og koncepter i et data-samarbejde mellem relevante parter,” siger
Christian Klibo.