I Danmark skal vi med andre ord indhente ti års udvikling i nabolandene på kort tid. Derfor skal der mere til end som så. Og udover en ændret indstilling og attitude ser Thomas Thune Andersen løsninger i retning af love og regler, der kommer med både pisk og gulerod.
“Spørgsmålet er, om vi ikke er nødt til at indføre kvoter for kvinder i ledelse. Især i en tid, hvor vi i Danmark har stået stille, mens vi er blevet overhalet af lande, der med succes har haft kvoter i flere år. Vi skal ikke have permanente kvoter, fordi den kognitive diversitet så risikerer at gå fløjten, men i en overgangsperiode vil de nok kunne accelerere den nødvendige udvikling,” mener Thomas Thune Andersen.
Smid gamle jobbeskrivelser ud
Uden at kalde det kvoter har han i Ørsted været med til at sætte mål for, hvor mange kvinder i top-100, virksomheden skulle have. Det første lød på 22 pct. inden år 2020. Og selvom tallet i dag er højere, er det stadig ikke tilfredsstillende, hvis man spørger Thomas Thune Andersen. Dog viser udviklingen ham, at man er på rette vej.
De senere år har budt på flere initiativer. Det gælder uddannelse af ledere, så de bliver bedre til at rekruttere de rigtige medarbejdere, hvor der hidtil har været en tendens til at ansætte dem, der kan få jobbet, fremfor dem, der kan udføre jobbet, som han siger. Desuden har man igangsat træning af ledere, mentorprogrammer og givet alle ledere adgang til data om diversitet, så de kan identificere muligheder, ligesom man er ved at se på, hvordan man sikrer ligeløn.
“Vi har en portefølje af initiativer, som vi måler på. Og er vi i mål? Nej. Men kommer vi det? Ja,” forsikrer han og understreger samtidig, at diversitet i ledelse ikke kun skal gælde bestyrelser, men også administrative ledelser. Og vel at mærke både i private og offentlige virksomheder.
Noget af det, der står på hans ønskeliste, og som kan drive en adfærdsændring, er, at alle virksomheder gør som Ørsted og smider deres 20 år gamle jobbeskrivelser ud, som er formuleret med maskuline ord og baseret på maskuline værdier.
“Vi er nødt til at begynde at artikulere anderledes. Derfor foreslår jeg, at man starter forfra med at sætte sig ned og tale om, hvad det egentlig er, man leder efter, hvad det er for opgaver, man skal have løst, og hvilke kompetencer der så er brug for – og hvordan jobbeskrivelsen så skal se ud. Og et andet forslag er dette med at uddanne lederne til i jobinterview at kunne genkende forskellene på feminine og maskuline værdier. For vi skal jo ikke overbevise kvinderne om, at de gerne vil. Vi skal derimod forklare mændene, at det her med diversitet har en enorm værdi,” siger han.
Bedre rapportering er helt nødvendig
Er kvoter for Thomas Thune Andersen pisk i en overgang, taler han derimod gerne om rapportering som et permanent tiltag. Her mener han, at man fint kan tage udgangspunkt i anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse. Blot er man nødt til at bevæge sig derhen, hvor rapportering af nøgletal suppleres med beskrivelser af best practice.
“Vi skal være bedre til at berette om vores planer, tanker og actions. Lidt på samme måde som vi gør fx i Ørsted, når vi rapporterer, hvordan vi om fem år skal have nået dette og hint i vores grønne omstilling. Det samme bør alle virksomheder gøre i forhold til diversitet og inklusion. Altså beskrive ret præcist, hvilke tiltag man har sat i søen, og hvad man forventer, de vil føre til om to, tre eller fire år. Og ja, det betyder, at vi skal åbne os lidt mere op, end vi plejer at bryde os om, og være villige til at dele vores planer og strategier. Men til gengæld opnår vi mere værdifuld læsning fremfor blot at få serveret nogle tal, ligesom vi får en god mulighed for at lære af hinanden,” siger han.
Igen tilføjer han, at kravene ikke alene skal gælde private virksomheder, men også offentlige, og gerne også organisationer. For faktisk er han skuffet over, at det stort set kun er det private erhvervsliv, der har stemplet ind i debatten, mens det offentlige og organisationerne holder sig udenfor.
Og vender vi tilbage til gulerødderne, er det her, politikerne må vise handlekraft. Og skal Thomas Thune ønske noget, peger han bl.a. på mere fædrebarsel, mulighed for fleksibelt arbejde/ hjemmearbejde og skattefordele til familierne, fx til rengøringshjælp – sådan som man har det i bl.a. Sverige og Norge.
“Diversitet er en fælles samfundsopgave. Derfor er det vigtigt, at alle institutioner foregår med et godt eksempel. Og ligesådan skal vi have politikerne med på banen. Dér mangler jeg lidt opbakning,” pointerer Thomas Thune Andersen.