Kommunerne foran vigtig opgave
Rikke Vestergaard erkender dog også, at kommunerne selv må tage en del af problemerne – og derfor også løsningerne – på egen kappe.
“Vi må fra kommunernes side også tage vores del af ansvaret. I realiteten har vi måske i nogle tilfælde også en tilbøjelighed til at dække os ind under reglerne, fordi det kan være lettere at afvise noget med et “sådan er reglerne”. Men mange gange kunne vi nok godt være bedre til at se på tingene på en anden måde. Så der ligger også meget af denne problematik hos os selv,” konkluderer Rikke Vestergaard, der slår fast, at hun glæder sig over det budskab, der lyder fra regeringens side i Sammenhængsreformen.
“Det er meget positivt, at regeringen med Sammenhængsreformen sætter en vigtig proces og debat i gang om, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Og jeg synes også, vi generelt mærker, at vi er på vej væk fra new public management, og det skal vi forstå at udnytte i kommunerne frem for at fortsætte, som vi plejer. Vi skal udnytte, at vi har muligheden for at spille ind og måske fortolke noget mere på reglerne, så vi giver mere plads til fagpersonerne og borgerne. Jeg siger ikke, at vi skal se bort fra reglerne, men vi kunne godt være bedre til at oversætte reglerne til noget, vi kan arbejde med i kommunerne. Få det fortolket, så vi får fokus på det væsentlige,” siger Rikke Vestergaard, der mener, at der forestår en vigtig ledelsesopgave i hele den offentlige sektor, hvis denne reform skal være den, der kommer til at gøre en forskel og skabe de ønskede resultater.
Ledelsen skal ændre kulturen
Bedre sammenhæng handler ikke alene om lovgivning, det handler også om kultur og traditioner, og det er bl.a. derfor, at ændringer til det bedre i høj grad handler om ledelse og ikke mindst om tillid, mener Rikke Vestergaard.
“Vi skal som ledelse være med til at skabe en forandring, så vi kommer væk fra nulfejlskulturen og giver mere plads til ledelse og faglighed. Hvis vi fx tager en beslutning ud fra, at vi mener, at det er den bedste løsning, så skal vi være klar til at bakke op om medarbejderne, hvis det ikke lykkes, som vi gerne vil. Og igen, hvad er det værste, der kan ske, når fagligheden er på plads? Enten er den nye løsning bedre, eller også er den gamle løsning den bedste,” siger Rikke Vestergaard, der gerne ser, at der bliver mere plads til at eksperimentere noget mere i forhold til de opgaver, der skal løses.
Som fx de nye frikommuneprojekter, hvor alle kommuner kan foreslå forsøg, der kan forbedre opgaveløsningen. Og hun ser også positivt på den udvidede udfordringsret, hvor alle offentligt ansatte og private leverandører kan påpege uhensigtsmæssige regler med henblik på at få dem ændret.
“Jeg synes, at vi i langt højere grad fra kommunernes side skal have lov til at gøre tingene på vores egen måde, for vi er sat i verden for at hjælpe borgerne, og jeg synes helt klart, at der burde være langt større frihed til at løse de opgaver, vi er sat i verden for at løse på den måde, vi mener er bedst. Vi vil ikke have mere frihed for at misbruge eller yde en dårlig service, tværtimod, vi vil gerne gøre det bedste for borgerne,” siger Rikke Vestergaard.
Enighed om målet
Man skal fokusere på at få borgerne mere på banen i kontakten til kommunen, og så skal der være plads til faglighed og ledelse. Og en væsentlig del af at få alt dette til at lykkes er at blive bedre til at tydeliggøre, hvad målet med indsatsen er.
“Det vigtige her er, at vi bliver enige om, hvad der er vigtigt at måle på, og om det er det rigtige, vi måler på i dag. Og her synes jeg, at vi skal have mere fokus på at lytte til borgerne, fordi det er dem, vi er her for. Eksempelvis inden for ældrepleje. Den basale pleje skal selvfølgelig være på plads, men når det er klaret, så skal vi blive bedre til at lade borgeren få indflydelse på, hvilken hjælp man ønsker. At man som borger får frihed til at tage stilling til, hvad man faktisk har brug for. Det skal der være plads til,” siger Rikke Vestergaard, der vurderer, at det også er den vej, det går – også i Esbjerg.
Måske er det den stigende individualisering i samfundet, der spiller ind, men i hvert fald oplever hun, at der er stor forskel på, hvad der er god service, når man spørger borgeren selv. Og det er en af de udfordringer, der skal håndteres fremadrettet.
“Ofte tror vi, at vi ved bedst, hvad borgerne har brug for, og her skal vi være bedre til at give borgeren plads. Jeg tror ikke, det bliver nemt. Det kan være en udfordring, særligt for fagmedarbejdere, at vi pludselig skal spørge borgeren om, hvad vedkommende synes kan være en god løsning på den situation, vedkommende sidder i,” siger Rikke Vestergaard, der understreger, at det ikke skal være sådan, at borgerne skal diagnosticere og behandle sig selv, men de skal inviteres med ind i processen.