Vi står på tærsklen til en ny ansvarlighedsbølge blandt virksomheder over hele verden. En bølge, der kan vende op og ned på tabere og vindere digitalt, og som radikalt vil ændre den måde, data bliver håndteret på forretningsmæssigt. Det forudser Pernille Tranberg, medstifter af tænkehandletanken Dataethics og medforfatter til bogen “Dataetik – den nye konkurrencefordel”.

“Data og handel med data har længe været en bærende forretningsmodel, men vi bevæger os i retning af en bæredygtighedstanke omkring brug af data, hvor privacy, databeskyttelse og transparens bliver det nye konkurrenceparameter,” siger Pernille Tranberg, som forventer, at Corporate Data Responsibility og dataetik i de kommende år vil blive den nye ’grønne bølge’ i erhvervslivet.

“Der er mange faktorer, der peger på, at det stigende fokus på etisk anvendelse af data i respekt for individets ret til privatliv og til at kontrollere egne data bliver et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Først og fremmest ser vi, at forbrugerne viser en stigende bevidsthed og bekymring omkring brugen af deres personlige data. Dernæst har EU og de europæiske stater indført nye og mere restriktive regler omkring håndtering af data. Begge dele er virksomhederne nødt til at handle på,” siger Pernille Tranberg.

Digital tillid er en nødvendighed

Og det er helt afgørende, at virksomhederne tager både forbrugertrenden og lovgivningen som en positiv udfordring, mener Pernille Tranberg. For vinderne i denne dataetiske bevægelse bliver de virksomheder, der evner at se digital tillid som en mulighed og ikke et nødvendigt onde, fastslår hun. Altså, at man som virksomhed ikke bare efterlever lovgivningen, men at man indarbejder dataetik som en væsentlig del af virksomhedens strategi, hvori man beskriver sine digitale værdier, og hvordan man har tænkt sig at efterleve dem, så kunder og andre interessenter kan forholde sig til dem.

“Morgendagens vindere bliver de virksomheder, der forstår, at digital tillid og ægte transparens omkring brugen af personlige data er altafgørende for digital vækst,” siger Pernille Tranberg.

Bankerne står i en gunstig position

Og en af de brancher, der kan vise sig at komme ud som vindere i kølvandet på denne nye trend, er finanssektoren, herunder særligt bankerne. Det skyldes, at bankerne i forvejen har mange data om deres kunder. For det andet – og denne del er endnu mere væsentlig – så har bankerne allerede en omfattende rutine i at håndtere personlige data under en meget restriktiv lovgivning. De nye PSD2-regler har åbnet en anelse for brugen af data, men indtil 1. januar 2018 var lovgivningen yderst restriktiv. Og disse strenge restriktioner kan nu meget vel vise sig at blive en fordel for sektoren. For bankerne har kompetencerne, systemerne og strukturerne på plads. Og det giver dem et forspring og en gylden mulighed for at tage den dataetiske bølge til sig og gøre det til en konkurrencefordel, lyder det fra Pernille Tranberg.

“Modsat andre brancher er bankerne vant til at skulle håndtere data under meget restriktive lovkrav. Det er en meget væsentlig konkurrencefordel, at de allerede opfører sig etisk og ansvarligt med data og ikke skal til at opfinde processer og kompetencer. Denne ansvarlighed bør de i højere grad gøre deres kunder opmærksomme på, for vi ved, at kunderne efterspørger digital tryghed,” siger Pernille Tranberg.

Forbrugerne er en stærk driver

Og netop forbrugerne er en af de stærkeste drivere i den ansvarlighedsbølge, vi ser. Som det ofte er med forbrugerdrevne trends, så starter det, ifølge Pernille Tranberg, med de rige, de veluddannede og de magtfulde. De har med hjælp fra medierne skabt en forøget dataetisk bevidsthed, der kan sammenlignes med den miljøbevidsthed, der for alvor udviklede sig i 1980’erne, og hvor miljøorganisationen Greenpeace var med til at sætte miljøbevidsthed på dagsordenen.

“Forbrugerne bliver oftere og oftere gjort opmærksomme på, at de ikke har kontrol over deres digitale privatliv, når de jævnligt hører, læser og ser nyheder om datalæk, hacking af personlige data og overvågningsskandaler. Og noget tyder på, at afsløringen af rådgivningsfirmaet Cambridge Analyticas brug af data, hentet fra Facebook, til at manipulere det amerikanske valg, kan sætte yderligere fart på forbrugernes opmærksomhed omkring brug af persondata og dermed den dataetiske bevægelse,” siger Pernille Tranberg, der forudser, at denne bølge bevæger sig hurtigere end den grønne bølge.

Lovgivningen sætter nye standarder

En anden væsentlig faktor er naturligvis lovgivningen, og her er der også en væsentlig proces i gang. De europæiske delstater er blevet enige om en ny databeskyttelseslovgivning i form af Persondataforordningen (GDPR), der netop er trådt i kraft. Persondataforordningen erstatter den gamle danske persondatalov, og formålet med forordningen er at ensarte reglerne for beskyttelse af persondata på tværs af EU, samtidig med at de registrerede brugere og forbrugeres rettigheder skærpes.

“Det er vigtigt og på tide, at EU i fællesskab viser ansvarlighed på området, og det er med til at sende et budskab til forbrugere, virksomheder og myndigheder om, at man tager spørgsmålet om håndtering af personlige data alvorligt,” siger Pernille Tranberg.

Personal Data Stores på vej

Samtidig med at tillid, transparens og dataetik er kommet på agendaen, er der opstået et voksende marked for såkaldt privacy tech. Altså virksomheder, der har privacy og datakontrol som kerneprodukt. Det kan være inden for sociale medier, teletjenester, søgemaskiner, mails, chat- og beskedtjenester samt fildelingstjenester osv. Ens for alle nye udbydere på disse områder er, at de lover kunderne et dataetisk alternativ til de eksisterende tjenester på markedet. I kølvandet på dette forudser Pernille Tranberg, at vi vil se flere banker i fremtiden vise større åbenhed over for deres kunder omkring, hvilke data de har liggende om kunderne, hvordan de bruger data, og hvordan de sikrer, at de bliver brugt etisk forsvarligt.

Vi vil i fremtiden se flere banker etablere og understøtte såkaldte “Personal Data Stores” (PDS), som er en teknologi, der gør individer i stand til at samle, opbevare, opdatere, korrigere, analysere og dele personlige data. Særlig vigtigt i forhold til PDS er muligheden for at give eller tilbagetrække samtykke til tredjeparters adgang til ens data. Man sætter så at sige sine egne privatlivsindstillinger. PDS giver altså den enkelte vidtgående kontrol over sine egne data, frem for at kontrollen, som det er i dag, ligger hos virksomhederne.

“Bankerne har et godt produkt, og vi ved, at kunderne faktisk gerne vil dele data med virksomheder, som de har tillid til, og som kan hjælpe dem i deres hverdag. Og jo bedre bankerne er til at vise åbenhed og måske endda udvikle tjenester, hvor kunderne kan bruge deres egen data aktivt til at forbedre deres økonomi, des flere data vil de også få adgang til fra deres kunder, og dermed kan de skabe bedre og mere målrettede produkter og i sidste ende stå endnu stærkere over for kunderne,” siger Pernille Tranberg.

Hvis man skal sige det kort, så har den finansielle sektor i år fået flere muligheder for at benytte data kommercielt fremover, men virksomhederne skal dog sikre sig, at forbrugerne er indforståede med, hvordan deres data bliver brugt. Forbrugerrådet Tænk og formand Anja Philip ser optimistisk på de forandringer, der er sket i forhold til både betalingsloven og Persondataforordningen (GDPR).

“Lovgivningen inden for persondata har ændret sig i positiv retning. Jeg synes helt generelt, at lovgivningen på mange måder er blevet mere moderne og tilpasset en virkelighed, hvor forbrugerne færdes meget mere online. Der er skabt muligheder for at bruge data på en måde, der er til glæde for forbrugerne, men hvor vi samtidig har fået understreget, at forbrugerne har krav på et privatliv,” lyder det fra Anja Philip, der lægger vægt på, at der fremover bliver stillet store krav til både den enkelte forbruger og til myndighederne i relation til håndhævelsen.

“Jeg tror, vi nu kommer ind i en periode, hvor alle parter – virksomheder, forbrugere og myndigheder – skal vænne sig til de nye regler, og det er først i forbindelse med håndhævelsen, at vi reelt ser, hvilken effekt forandringerne har,” siger hun.

En historisk ændring

Særligt den nye betalingslov, der trådte i kraft 1. januar 2018, har Anja Philips og Forbrugerrådet Tænks opmærksomhed, bl.a. fordi de nye regler medfører en lempelse af forbuddet mod behandling af betalingsdata. Danmark har nemlig hidtil – siden Dankortet kom i midten af 1980’erne – haft nogle meget skrappe regler for, hvad forbrugernes indkøbsoplysninger må bruges til. Elektronisk betaling var dengang helt nyt, og man frygtede, at det digitale spor ville blive brugt til at opstille forbrugsog adfærdsprofiler af forbrugerne. Derfor indførte man et totalforbud mod at bruge betalingsoplysninger til andet end betalinger.

Derfor var det en historisk ændring af databeskyttelsen, da betalingsloven trådte i kraft. Loven er en implementering af to EU-direktiver: PSD2 og det andet e-pengedirektiv.

“Argumentet bag betalingsloven er, at den medfører mere konkurrence og giver forbrugeren en række nye værktøjer, så man lettere kan lave budget, planlægge langsigtet og holde løbende øje med privatøkonomien. Set med Forbrugerrådet Tænks briller lægger loven et godt spor for fremtiden og viser vej til, hvordan vi skaber tryghed hos forbrugerne. Samtidig sørger den for, at betalingsdata bliver brugt på en måde, så det er en fordel og ikke en ulempe for forbrugerne,” siger Anja Philip.

Med Persondataforordningen er det, ifølge Forbrugerrådet Tænks formand, yderligere understreget via lovgivningen, at forbrugernes data er personlige, og at vi, selv om vi i dag som forbrugere færdes meget online, har ret til privatliv.

“Databeskyttelsesloven er et utrolig vigtigt initiativ, når det gælder sikkerheden af vores personlige oplysninger og vores privatliv. Man kan også sige, at det var også på tide, at der blev sat ind med nogle klare retningslinjer, så virksomheder ikke indsamler flere oplysninger, end de må, og at man som forbruger får kontrol over sine egne oplysninger,” lyder det fra Anja Philip.

Positive elementer for forbrugerne

Nogle af de positive elementer, Forbrugerrådet Tænk fremhæver i betalingsloven, er bl.a., at bankerne er blevet pålagt at tilbyde fx netbank og betalingskort uden indbygget behandling af betalingsdata.

“Bankerne må altså ikke bruge priser eller vilkår til at presse et samtykke igennem fra forbrugeren. Og det må ikke blive et forretningsvilkår for at benytte fx netbanken, at man giver samtykke på andre områder. Det betragter vi som væsentligt for forbrugerbeskyttelsen, fordi danske bankkunder nu selv kan vælge, om de ønsker at give fx banker, detailhandel eller nye apps adgang til deres betalingsdata,” understreger Anja Philip.

Hun fremhæver desuden, at virksomhederne i forbindelse med betalingsdatareglerne kun må bruge data til den tjeneste, den enkelte forbruger har ønsket. Data må altså ikke bruges til andre formål og ikke videregives til tredjepart.

“Dermed er brugen af data blevet hegnet ind og begrænset til det formål, forbrugeren har bedt om. Det betyder også, at princippet om privacy by design skal respekteres. Tilbyder banken fx en budgetfunktion i netbanken, er det kun forbrugeren, der må tilgå den. Banken må ikke kigge med. De nye datatjenester laves for forbrugeren til forbrugeren. Det samme gælder også for de nye apps, der tilbydes af tredjeparter, og som kan tilsluttes netbanken,” lyder det fra Anja Philip.

Betalingsloven slår dermed fast, at vores data ikke må bruges imod forbrugerne. Forbrugernes indkøbshistorik må eksempelvis ikke bruges til prisdiskriminering eller kreditvurdering.

Loyalitetsprogrammer mangler

Hos Forbrugerrådet Tænk ærgrer man sig over, at der i sidste øjeblik i lovgivningsarbejdet blev indført en mulighed for, at detailhandlens loyalitetsprogrammer “kan slippe udenom”, som man formulerer det. De nye regler var langt hen i lovgivningsprocessen designet til at tage højde for detailhandlens loyalitetsprogrammer, hvor man ved at give butikken adgang til personlige data og indkøb fx kan få særlige tilbud. Men i sidste øjeblik blev det muligt for detailhandlen at lægge deres loyalitetsprogrammer uden for de nye betalingsdataregler. I realiteten kan butikskæder derfor vælge, om de vil følge reglerne eller ej.

“Skrækscenariet for os er, at fremtidens forbrugere skal overveje, hvilke konsekvenser det har, når vi putter noget i indkøbskurven i supermarkedet. Man kan udlede stort set alt om os fra vores digitale betalingsspor. Man kan fx se, om vi spiser sundt, om vi drikker for meget, om vi motionerer, om vi har børn, om vi er medlemmer af et politisk parti, om vi er A- eller B-mennesker eller hvor vi tager på ferie. Og betyder det så, at vi fremover skal frygte, at vores køb får indflydelse på prisen på fx livsforsikringen eller renten på vores realkreditlån,” lyder bekymringen fra Anja Philip.

Forbrugerrådet Tænk har for nylig undersøgt nogle af de store loyalitetsprogrammer, og på den baggrund ser man fra organisationens side behov for nogle forbedringer.

“Vi mener ikke, at forbrugerne kan se, hvad man egentlig samtykker til. Her mener vi, at der er behov for, at myndighederne kommer på banen og sørger for, at butikkerne giver os forbrugere bedre muligheder for reelt oplyste samtykker,” siger Anja Philip, der håber, at forbrugere og myndigheder hjælper hinanden til at sikre håndhævelsen af de nye dataregler.

Først bragede finanskrisen løs og fik en tsunami af love og regler til at skylle ind over de finansielle virksomheder. Og mens bankfolk o.a. havde travlt med at sørge for, at de overholdt alt, hvad de skulle, tog digitaliseringen fart og førte til en ny bølge af regulering, som lige nu kommer væltende. Men hvor den første bølge forholder sig til rammer og vilkår for kapital og likviditet, siver den anden ind og blander sig mere detaljeret i arbejdsgangene. Og det stiller finanssektoren over for nye udfordringer.

”Vi anfægter ikke, at udviklingen på visse områder har givet anledning til bekymring og behov for nye regler. Det er bare vigtigt for os, at det ikke kommer til at spænde ben for finanssektorens mulighed for at konkurrere på lige vilkår og udvikle nye produkter og forretningsmodeller til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Den nye bølge af regulering omfatter regler, der skal forhindre hvidvask og terrorfinansiering, regler, der skal forhindre misbrug af persondata, og regler, der skal øge investorbeskyttelsen og gennemsigtigheden i aktiehandler. Fælles for alle disse nye regler gælder, at de griber dybt ind i den enkelte finansielle virksomheds tilrettelægning af den daglige forretning og desuden stiller krav om kontrol og dokumentation i et hidtil uhørt omfang.

”Tager vi Persondataforordningen som eksempel, er der ingen tvivl om, at tiden er til at blive meget skarp på, hvilke spilleregler der gælder omkring data. Vi må bare også sige, at det har krævet trecifrede millioninvesteringer at blive klar til lovens ikrafttræden i maj, og at der lige nu er spænding hos vores medlemmer i forhold til den administrative byrde, som reglerne efterfølgende vil fordre, og hvor meget kraft og energi det vil suge ud – både i de store og i de små virksomheder. Det er vigtigt, at lovgivere og myndigheder holder balancen og har blik for proportionaliteten.”

Positiv udnyttelse af data

For finanssektoren er det store åbne spørgsmål således lige nu, hvordan den nye bølge af regulering vil stille den enkelte virksomhed i forhold til at kunne udvikle forretningen. Sidste år var der lagt op til en meget restriktiv ny betalingslov, som ville spænde for meget ben efter sektorens mening. Så efter en dialog med politikerne lykkedes det finanssektoren at få drejet lovgivningen i en retning, så der nu bliver bedre mulighed for at bruge data til at udvikle nye produkter.

Det samme håber Finans Danmarks topchef bliver resultatet på området for cloud-baserede løsninger, hvor Danmark kører med særregler og har en stram praksis ift. de finansielle virksomheder og deres leverandørers ansvar ved brug af cloud.

”Danmark har stor fordel af at være et af de digitalt førende lande. Og skal det fortsætte sådan, må man sørge for, at vi har mulighederne for at udvikle på det. Vi er et lille land, som typisk er afhængig af internationale leverandører. Og det er ikke smart at lægge for mange hindringer i vejen. Det er ikke i samfundets interesse,” siger Ulrik Nødgaardog håber, at den nye digitaliseringsstrategi vil afspejle, at lovgiverne har forstået, hvad der er på spil.

Og der er mere på agendaen for finanssektoren lige nu, hvor Finans Danmark på de finansielle virksomheders vegne arbejder for, at sektoren får de samme muligheder for at skabe nye forretningsmodeller, som gælder for bigtech-virksomhederne.

”I dag er det firkantet sagt sådan, at de store internationale spillere godt må drive bank – mens vi i banksektoren ikke må noget den anden vej rundt. Og det er hverken fair eller fornuftigt. Ser man på, hvem de store digitale spillere er i Danmark, er bankerne klart blandt dem med de største kompetencer, de fleste data og erfaringen med at håndtere disse data. De har dermed også de bedste forudsætninger for at kunne lave nogle gode produkter og holdbare forretningsmodeller. Efter vores mening vil det derfor være et erhvervspolitisk selvmål, hvis man udelukker os fra at kunne agere på samme baner som de største bigtech-virksomheder,” lyder det fra Ulrik Nødgaard.

Han understreger, at han fornemmer en vis lydhørhed over for finanssektorens synspunkter på dette område, men også, at det er her, den største barriere ligger ift. at kunne udnytte den digitale udvikling til at øge sektorens konkurrenceevne:

”Selvfølgelig er det i vores interesse som finansiel sektor, men vi tror på, at det også er i det danske samfunds interesse. For når man lige nu kigger rundt i verden, må man jo konstatere, at det, der skaber værdi, er at være god til det digitale.”

Bankernes evner til at udnytte digitaliseringen har de mest synligt demonstreret med den måde, hele betalingsområdet er udviklet på – med mobil bank og mobil betaling m.v. Samtidig har den danske finansielle sektor i mange år levet med særregler, der regulerer, hvordan folks data skal håndteres og har af samme grund et setup, man er vant til at arbejde med. Det giver ifølge Ulrik Nødgaard et godt forspring, hvorved øget regulering på området også kan blive et plus for den finansielle sektor og bruges til at hente konkurrencefordele ind.

I kraft af bankernes erfaringer med at håndtere data og gøre det på sikker vis er danskerne i dag trygge ved pengeinstitutterne. Det vil bankerne gerne holde fast i – og dermed også i den konkurrencefordel, det giver. Derfor vil det næppe være på dette område, der bliver sparet i årene fremover.

”Der er ingen tvivl om, at de finansielle virksomheder har investeret rigtig meget i cybersikkerhed og fortsat vil gøre det. Men det er jo lidt et våbenkapløb, vi er ude i her. For mens vi bliver bedre, bliver dem, vi er oppe imod, det også,” konstaterer Ulrik Nødgaard, som er godt tilfreds med, at regeringen har afsat betydelige summer til en øget indsats over de kommende år:

”Det er en klog investering. For det er klart, at hvis vi vil den digitale rejse, så kan den kun lade sig gøre i den udstrækning, folk har tillid til det digitale univers. Så det er supervigtigt. Vi har lavet otte konkrete forslag til ministrene, som står i spidsen for regeringens cyberudspil. Og vi er glade for at kunne genfinde nogle af vores tanker i det udspil, som regeringen har lagt frem.”

Forenkling vil være velkommen

For et par år siden genlød hele erhvervslivet og ikke mindst finanssektoren af opråb om overregulering. I dag vil Ulrik Nødgaard ikke bruge ordet overregulering, men nøjes med, at ’vi har en udfordring som følge af de mange krav med karakter af formalia’.

”Derfor sætter vi pris på det eftersyn af den finansielle regulering, som erhvervsministeren har foretaget. Vi forventer ingen revolution, men det indeholder nogle tiltag, som kan gøre livet lettere for de finansielle virksomheder. Vores hovedprioritet er også her at få fjernet barriererne på det digitale område. Men det er samtidig klart, at mængden af indberetninger i dag er på et helt andet niveau end før krisen, og at en markant forenkling ville være velkommen. Også selv om vi anerkender, at det ikke er nemt, i og med at megen regulering kommer via europæiske direktiver,” siger Finans Danmarks topchef og har i den anledning en ekstra bøn til lovgiverne. For med en regulering, der risikerer at tage overhånd, er planlægning i de finansielle virksomheder blevet meget vanskeligere.

”Det er vigtigt, at nye regler bliver set i en helhed. Når ’kasser’ med regler rammer os fra EU eller andre internationale autoriteter og fra danske lovgivere, er man nødt til at begynde at åbne dem alle på én gang og se dem i en sammenhæng. Derfor håber vi på, at politikerne er villige til at sikre indførelse af nye regler med øje for de hidtidige, så det hele ikke ramler tilfældigt ned over os. Et godt eksempel er aktiveringen af den kontracykliske buffer, hvor regeringen signalerede, at den vil blive tænkt sammen med den øvrige regulering. Lidt mere forudsigelighed i de krav, der stilles, vil lette livet i de finansielle virksomheder og sikre, at der fortsat er ressourcer til at udvikle tingene i den rigtige retning – til gavn for hele samfundet.”

Kim Fournais er CEO for Danmarks vel nok største og første fintech-virksomhed, Saxo Bank. Han og medstifter Lars Seier Christensen startede på fintech, længe før fintech var et kendt begreb, og CXO Magasinet har talt med ham om, hvordan Saxo Bank arbejder med ny teknologi og digitalisering, men også om, hvad han forventer, der kommer til at ske i branchen fremadrettet. Og svarene på de to spørgsmål hænger uløseligt sammen. Kim Fournais er drevet af en stærk tro på demokratisering og afbureaukratisering af kapitalmarkederne og af at sikre investorer frie og lige muligheder. Man får en fornemmelse af, at Saxo Bank er hans middel til at opnå dette mål.

“Jeg tror på, at lige adgang til investeringsmuligheder på tværs af globale markeder er kernen i en effektiv kapitalfordeling. Og det er vores vision, at Saxo Bank skal spille en afgørende rolle i den proces. Teknologien vil være med til at skabe øget transparens, mere konkurrence, højere effektivitet og billigere priser i sektoren,” siger Kim Fournais.

Demokratisering af handel

Det nuværende Saxo Bank blev etableret som klassisk fondsmæglerselskab under navnet Midas tilbage i september 1992, men meget hurtigt indså stifterne, at internettet var et langt mere effektivt værktøj, sammenlignet med de foretrukne værktøjer i branchen dengang: telefon og fax.

Beslutningen om at satse på en internetbaseret forretningsmodel og en digital platform har været afgørende for det Saxo Bank, vi kender i dag.

“Vi startede en digitaliseret platform for valutahandel helt tilbage i april 1998. Valutahandel var dengang præget af samme intransparens, som vi fx ser på obligationsmarkedet i dag. Man kunne som investor ikke få troværdige priser, og dem man fik afhang ofte af, hvem man ringede til, og om man blev vurderet til at være en god eller en dårlig kunde, osv. Det var den træghed og uoverskuelighed, vi gerne ville ændre på. Og det er det stadig. Jeg er ikke i tvivl om, at fremtiden tilhører de aktører i branchen, der forstår kontinuerligt at øge transparensen på markedet og give kunderne et godt produkt til en god og gennemskuelig pris,” siger Kim Fournais, der med en vis undren eksempelvis konstaterer, at mens formuerne under forvaltning i de danske investeringsforeninger stiger, så stiger de omkostninger, kunderne skal betale for forvaltningen også.

“Det er jo lidt mærkeligt og kalder på nye løsninger,” konstaterer Kim Fournais tørt og bemærker, at samme omkostninger er faldende i andre lande.

Banking as a service

Ganske kort tid efter lanceringen af den første digitale platform supplerede Saxo Bank med aktier, obligationer og råvarer. Og siden har virksomheden udviklet sig til en global internetbaseret investeringsservice, der er investeringsplatform for kunder i flere end 170 lande, og den fungerer på denne måde som en facilitator, der giver investorer realtime adgang til kapitalmarkeder over hele verden. Samtidig leverer Saxo Bank banking as a service til andre banker over hele verden. Saxo Bank stiller således sin egen investeringsplatform til rådighed for andre banker, der kan bruge Saxo Banks teknologi til at servicere deres kunder.

I 2001 landede virksomheden den første bank, der benyttede Saxo Banks platform og teknologi, og det var startskuddet til en periode med høj vækst, hvor virksomheden voksede med mellem 25 og 50 pct. om året. Banken er i dag en betydningsfuld global aktør inden for investering og handel og har for længst bevist, at man som en ægte fintechvirksomhed er i stand til at udnytte ny teknologi til at konkurrere med etablerede aktører. I dag bruger flere end 100 partnerbanker platformene Saxo TraderGO for private og Saxo TraderPRO for mere professionelle og aktive handlere. Begge platforme er baseret på samme OpenAPI med en HTML5 frontend for bl.a. at sikre et konkurrencedygtigt produkt med stor gennemslagskraft.

Innovationen fortsætter

Saxo Bank er ikke færdig med at udvikle nye innovative løsninger, der lever op til målet om at demokratisere kapitalmarkederne. Og her kommer vi, ifølge Kim Fournais, til at se flere partnerskaber mellem de etablerede aktører og nye aktører.

“Når vi ser på den værdikæde, Saxo Bank er en del af, nemlig de globale kapitalmarkeder, så er det blevet mere og mere oplagt, at ikke alle aktører har kompetencer og kapacitet til at levere alle produkter til alle kunder, alle steder, altid. Derudover ser vi banker bruge 85 pct. af it-budgetterne på vedligeholdelse og drift af – ofte forældede – systemer. Det efterlader ikke mange ressourcer til innovation. Her er jeg sikker på, at vi kommer til at se en anden arbejdsfordeling mellem de etablerede banker og fintech-aktører som fx Saxo Bank, hvor vi har halvdelen af vores 1.700 medarbejdere ansat til at produktudvikle,” siger Kim Fournais.

Med andre ord vil vi, ifølge Kim Fournais, se flere og flere virksomheder droppe deres egne kapitalmarkedssystemer, fordi de er for dyre at drifte og ikke giver en bred nok markedsadgang. Og flere og flere vil i stedet købe disse systemer “ude i byen” af eksperter som eksempelvis Saxo Bank.

Som en internetbaseret og datatung virksomhed, der lever af at levere den bedste løsning til kunderne, har Saxo Bank kraftigt fokus på at udnytte den teknologiske udvikling bedst muligt. Og det næste store skridt for virksomheden bliver at nå ud til en større del af de private investorer. Og her kommer ny teknologi til at spille en vigtig rolle.

“I dag er det forretningsmæssigt ofte ikke interessant for kapitalforvaltere at servicere kunder med mindre beløb at investere for. Men det kommer Big Data og AI til at ændre på. Vi er i Saxo Bank allerede begyndt at sende AI-baserede notifikationer ud til kunderne. Det kan eksempelvis være, at en kunde har fortalt os, hvilken risikoprofil man ønsker på sin portefølje. Hvis vi så kan se, at der er en større risiko på porteføljen, så kan vi gøre kunden opmærksom på det og sende en besked om, hvad kunden kan gøre for at vende tilbage til den ønskede risiko,” forklarer Kim Fournais.

Med digitaliseret rådgivning og asset management, baseret på AI, kan kapitalforvaltere og investeringsbanker altså nå ud til små private investorer og coache og assistere dem via teknologi til at foretage bedre investeringer. Og således kan det pludselig lade sig gøre at servicere en kundegruppe, der hidtil ikke har haft adgang til samme gode personificerede service i banken.

Stort samarbejde om cloud-løsning

Cloud-teknologi er også et af de næste større trin for Saxo Bank, og i den forbindelse indgik virksomheden for nylig et samarbejde med teknologi-giganten Microsoft, der gør, at Saxo Banks platforme integreres i Microsofts public cloud, Azure.

“Der er ingen tvivl om, at også den finansielle sektor fremover vil køre i clouden. Det er ikke logisk, at al software skal installeres ude hos kunderne på deres egne servere. Og det undgår man med cloudbaserede løsninger, som samtidig giver instant skalerbarhed og mulighed for at servicere alle kunder lige godt eller bedre med færre omkostninger,” forklarer Kim Fournais, som samtidig understreger, at samarbejdet naturligvis giver Saxo Bank et stærkt salgs- og distributionssamarbejde.

Efter mere end 25 år i chefstolen hos Saxo Bank, mærker man fortsat utålmodigheden hos Kim Fournais, når han taler om fremtidens kapitalforvaltning – og ikke mindst Saxo Banks rolle. Han udtaler sig i visioner, og visionerne har for vane at ramme virkeligheden en dag.

Arbejdet med at klargøre PFA til EU’s persondataforordning (GDPR) har været det klart største og mest ressourcekrævende projekt for landets største pensionsselskab de seneste 18 måneder. Sådan lyder konklusionen fra Jon Johnsen, COO i PFA, der anslår, at de fremadrettede opgaver, udløst af persondataforordningen, vil udløse 10-20 nye stillinger i virksomheden.

Han lever dog med de ekstra omkostninger, selv om selskaberne i den konkurrenceprægede pensionsbranche konstant jagter besparelser og effektiviseringer for at mindske udgifterne per kunde.

”Der er selvfølgelig en meromkostning, men den rammer hele sektoren, så der er tale om et grundvilkår. Og der er nogle storskalafordele ved GDPR, for man kan sige, at et selskab med en tiendedel af vores størrelse slipper ikke med at bruge en tiendedel af vores omkostninger,” siger Jon Johnsen.

Noget af det, der kommer til at forandre sig, er det administrative arbejde med datahåndtering. Det ekstra ressourceforbrug skyldes bl.a. kontakt med myndigheder, leverandører og samarbejdspartnere.

“Flere opgaver og processer skal håndteres anderledes, og det kræver noget mere dialog med vores interessenter. Tag fx de samtykker, vi indhenter hos kunderne. Flere af disse samtykker skal ændres, og det er nødvendigt at kontakte kunderne igen. Desuden fordrer GDPR mere sikkerhed og kontrol med datahåndteringen. Fx er der skærpede krav om databehandling til leverandører og samarbejdspartnere. Og alt dette kræver mere mandskab for at sikre, at vi gør det korrekt,” siger Jon Johnsen.

PFA’s nyansatte DPO – Data Protection Officer – overvåger, om reglerne bliver overholdt. Og skulle der ske brud på sikkerheden, er det DPO’ens opgave at anmelde det til Datatilsynet og få procedurerne justeret. DPO’en refererer direkte til bestyrelsen og har været rådgiver i GDPR-processen frem til 25. maj.

Digitalt hovedeftersyn

Jon Johnsen beskriver opgaven som et moving target, hvor PFA ”har skullet lære, mens vi bevæger os”. Sådan er tilgangen også nu, hvor den kundeejede pensionsvirksomhed er begyndt at fungere med de nye regler.

“Vi skal fremadrettet sikre, at særligt følsomme kundeoplysninger fortsat kun er tilgængelige for de medarbejdere, der har konkret brug for de data. Vi skal desuden kontinuerligt vurdere, hvornår det ikke længere er relevant at opbevare forskellige typer af data. Derfor har vi tilrettet vores systemer, så det bliver nemmere at slette gamle data, og der er nogle klare forretningsgange for det,” forklarer Jon Johnsen.

PFA har finkæmmet sine it-systemer for at se, om procedurer og databaser følger de nye regler, der skal sikre forbrugerne mod misbrug af personlige data. Og det har været omfattende at nå ud i stort set alle it-hjørner i en organisation med 1.300 ansatte og omkring 1,2 millioner kunder.

”Selvom vi generelt er et meget digitalt selskab, havde vi alligevel en del oplysninger liggende på papir. Meget er nu skannet ind, og vi har smidt 21 tons papir ud som led i GDPR-arbejdet,” siger Jon Johnsen.

Han vurderer samtidig, at det ret formelle regelsæt med tiden bliver ”blødt op” og udmøntet i en praksis, som skal kunne håndteres i dagligdagen.

“Det er jo først nu og fremadrettet, vi kommer til at se, hvordan reglerne bliver fortolket og håndhævet,” siger driftsdirektøren.

Mere skarp og effektiv

I Jon Johnsens øjne er PFA i kraft af GDPR blevet en mere skarp og effektiv organisation, som juridisk, teknologisk og organisatorisk har strammet op i forhold til fx it-systemer og procedurer.

”Vi får rigtig meget ud af det her. Det giver øget tryghed for kunderne at vide, at der er skærpet sikkerhed om deres data, og det giver øget tryghed i virksomheden og skaber øget transparens i branchen.”

Pensionsselskaberne ligger inde med mange personlige og følsomme data, og derfor har GDPRreglerne stor betydning for PFA. Selskabet har fx oplysninger om kundens løn, private økonomi og ofte også helbred og måske sygdomsforløb og stress, herunder behandlinger og samtaler med psykolog.

”Jeg synes personligt, at GDPR opstiller nogle fornuftige regler, og det er også PFA’s holdning. Sagerne med Facebook, Google og Cambridge Analytica understreger det vigtige i at have styr på personlige data,” siger Jon Johnsen med henvisning til forårets kritik af især Facebook for at have for løs omgang med personlige oplysninger om millioner af brugere.

Netop de sager har medvirket til, at de ansatte bakker op bag GDPR-indsatsen.

”Vi skal fx bede om samtykke oftere og spørge kunden mere specifikt, og derfor har alle ansatte været på kursus i, hvordan vi håndterer data. Indimellem har nogen måske undret sig over, at det skulle være nødvendigt, eller været irriterede over, at nogle procedurer kan virke mere besværlige end før. Men med sagerne fra medierne har de fleste så tænkt: ’Det er måske en meget god idé’,” fortæller Jon Johnsen.

Mange krav til branche

Selv om PFA Pension støtter intentionerne bag GDPR, så har driftsdirektøren en anke:

”Der er kommet meget på én gang, så det har sat os under pres. Ved siden af persondataforordningen har vi haft MiFID (om finansielle instrumenter, red.), vi har haft IDD, som nærmest er særlige MiFID-regler for forsikringsbranchen, og vi har haft skærpede regler om hvidvask. Hver for sig er det gode, fornuftige regler, men det er alt sammen kommet inden for ret kort tid,” forklarer Jon Johnsen.

I forvejen synes branchen, at politikerne for tit ændrer pensionsregler og skattesatser, så mange danskere har svært ved at følge med, ligesom selskaberne jævnligt skal ændre systemer og rådgivning.

Teknologisk tigerspring

Rent teknologisk mener Jon Johnsen, at finanssektoren er med helt i front, når det handler om at udnytte it og digitale muligheder.

”Vi er en af de mest digitale sektorer; alt ligger jo inde i en computer, og vi har i høj grad udnyttet potentialet. De næste muligheder opstår for alvor med den 4. industrielle revolution med kunstig intelligens (AI) og machine learning. Fx når vi kan finde mønstre i, hvilke karakteristika der optræder forud for et sygdomsforløb, så vi i højere grad kan hjælpe kunderne og forebygge, før de bliver ramt af fx stress eller anden sygdom. Men kunden skal naturligvis acceptere, at vi anvender denne tilgang, som jo også er i kundens interesse. Vi gør os flere overvejelser om, hvordan vi anvender teknologien inden for rammerne af forordningen.”

Jon Johnsen forventer, at teknologien kan udløse et tigerspring, der for alvor kortlægger observationer og identificerer mønstre i de mange kundedata.

I disse år kæmper PFA og hele pensionssektoren med høje og stigende udgifter til behandling og erstatninger ved stress og andre sygdomme, og derfor vil en forbedret forebyggende indsats være vigtig for det kundeejede selskab.

Hvis man står med to skrigende unger på armen, mens kaffekoppen er væltet ned over computeren, og forsikringspolicen i skuffen kun omtaler husbrand, svamp, skjulte rørskader osv. – så er der noget galt. Det var i hvert fald den tanke, der skød op i Elena Hove-Aggerholm, da hun netop havde født tvillinger, og det for alvor blev klart for hende, at der var et misforhold mellem, hvad hun havde brug for, og hvad hun kunne få af forsikringer. Og lige her fik hun en mission, der gik ud på at disrupte forsikringsbranchen.

Det er hun nu i fuld gang med via sit nye firma, gigga, der er en af de få danske insurtech-startups. Mere end det er et nyt og anderledes forsikringsselskab, er det en teknologivirksomhed, hvor det primære produkt er en algoritme, der er tilpasset fremtiden, og som hun håber, at de store forsikringsselskaber vil få øjnene op for. Indtil da sælger gigga også forsikringer – der primært har til formål at bevise, at virksomhedens nye måde at tænke og sælge forsikring på virker.

”Der ligger 70 mia. kr. derude, der kan gavne menneskers hverdag på en mere jordnær måde. De er jo beregnet til at hjælpe dig og sikre status quo i din livssituation og mere relevans i vores hverdag. Men i stedet dækker de os i katastrofesituationer, som vi almindelige mennesker har svært ved at forestille os. Og det er det, vi prøver at fikse,” siger Elena Hove-Aggerholm, der selv er uddannet i Top- Danmark og bl.a. har arbejdet i Finanstilsynet.

Behov for en bredere vurdering

Som hun ser det, skal forsikring ikke handle om alt det, der sjældent sker, men relatere sig til din dagligdag og din adfærd. Hvor de traditionelle forsikringsselskaber ser på parametre som bopæl, hvad man ejer, og hvor gammel man er, mener Elena Hove- Aggerholm, at der er mere behov for at kunne tilbyde forsikringsløsninger baseret på, hvordan man agerer og bevæger sig i dagligdagen, hvordan man passer på sine ting, om man dyrker ekstremsport osv. På den måde kommer forsikringen til at afhænge af, hvor meget man bruger ting frem for tingenes værdi.

Det er sådan, det fungerer hos gigga, hvor målgruppen i første omgang er de unge.

”Mange unge fravælger forsikringer, fordi de ikke kan se relevansen og ikke forstår dem. Det skal både de og alle andre kunne. Derfor er mit mål at gøre forsikring mere individuel, transparent, fleksibel og billig,” siger hun.

Så få data som muligt

Konceptet kalder hun adfærdsforsikringer. Og i bestræbelserne på at kunne skræddersy dem til den enkelte opstår der et grundlæggende behov for at vide, hvad hver af os foretager sig, hvad der generer os i dagligdagen, hvilken service der ville kunne hjælpe os til et lettere liv osv. Og alt sammen uden at skulle spørge folk hele tiden. For at realisere tanken bag sin insurtech satte hun sig ned sammen med en statistiker og skabte en model, der regner forsikring ud på en helt ny og anderledes måde.

”Med vores model kan vi med simple og meget få data fortælle om folks adfærd og vise, hvor tit de vil komme ud for en skade, hvor risikovillige de er osv. Og det gør os i stand til meget præcist at pege på, hvilke forsikringer den enkelte vil have behov for, og hvad de skal koste,” fortæller hun.

De data, der bruges i algoritmen, kommer dels fra forsikringskunderne selv, dels fra virksomheder, der opsamler og sælger den slags. I fremtiden forestiller Elena Hove-Aggerholm sig imidlertid, at hver enkelt af os har en ’boks’, hvori vi samler alle de data, vi skaber og omgiver os med, og at forsikringsselskaberne mod betaling får lov at sætte et ’sugerør’ ned i den boks. Det betyder dog ikke, at hun hverken nu eller i fremtiden ser behov for at gå til stregen af datalovgivningen eller udfordre den på anden vis. Loven er, som den er, og det agter hun til hver en tid at indrette sig efter.

”Som forsikringsudbyder vil jeg ikke være afhængig af at vide så meget som muligt om alle mennesker. Og vi kommer heller ikke til at eje folks data. Det gør de kun selv – og sådan skal det også være. Den måde, hvorpå man kan tilgå anonymiserede data, er rigeligt for os til at sige noget om, hvem du er. Og vi er da heller ikke stødt på etiske udfordringer endnu,” siger direktøren og fortæller, at hun og kollegerne under opbygningen af algoritmen testede data og talte om, hvorvidt der kunne opstå situationer, hvor man fik ’for mange’ data med og kunne se ’for meget’ om en person og fx derved kunne komme til at diskriminere:

”Men det er der ingen fare for. For vi ser ikke på, hvem du er. Kun på hvordan du bevæger dig i tid og rum. Derfor er jeg indifferent både over for dit cprnr., dit postnummer, din adfærd på sociale medier m.m. Hvis nogen skulle gå ind og kigge i vores data, vil de derfor heller ikke kunne se noget, der gør, at du kan genkendes. Man kan sige, at vi med vores model går den anden vej – hvor det altså handler om at vide så lidt som muligt om dig. Det geniale er så, at man ved hjælp af vores algoritme alligevel kan beregne helt op til 80 pct. af risikopræmien.”

Det bedste udgangspunkt

Elena Hove-Aggerholm er godt klar over, at mange selskaber i finansverdenen i dag arbejder på at samle så mange personlige data om den enkelte kunde som muligt. Det er det nylige tilfælde med et pensionsselskab, der brugte data fra en sportsapp til at ændre en kundes udbetalinger, et godt eksempel på. Men ifølge hende ligger forskellen i, hvad de traditionelle selskaber gør, og hvad hun mener, der er behov for, og hvilken type værktøj, man bruger.

”Forsikring og pension har altid beroet på statistik. Men nu bevæger flere selskaber sig ud i noget andet, hvor de indsamler en masse data for at kunne sige noget om dig. Forskellen på dem og os er metoderne. For hvor vi stadig bruger ren statistik, er mange selskaber begyndt at prøve sig frem med kunstig intelligens og machine learning til hjælp, fordi de bygger deres produkter op på personlige data om dig. Hvis selskaber som vores bruger rene statistiske metoder, der alene siger noget om relationer i tid, så skal der ikke bruges så mange data. Tiden vil vise, hvorvidt det er os eller dem, der har ret,” siger hun.

Det handler om kommunikation

Når man taler om data, kommer man ikke uden om også at tale om tillid og relationer mellem dem, der indsamler og bruger data, og dem, som data omhandler. Her mener Elena Hove-Aggerholm, at nøgleordet er kommunikation. Altså hvordan man får fortalt, hvad man vil bruge data til.

”Jeg gør selv meget ud af at fortælle folk, at jeg ikke vil indsamle data for at forhindre, at nogen snyder mig. Det er jo enormt negativt. I stedet siger jeg, at jeg samler data for at kunne gøre en positiv forskel for den enkelte kunde. Grundværdien i vores virksomhed er og skal altid være tillid. Jeg er overbevist om, at alle mennesker er gode nok. Og jeg nægter at tro, at folk snyder i ond mening. Min holdning er, at kan jeg gøre noget godt for dig, vil du helt sikkert være mindre tilbøjelig til at gøre noget skidt for andre,” siger hun.

Af samme grund behøver ingen frygte overvågning, mener hun. Og faktisk ser hun slet ikke den overvågning, der er blevet genstand for nye diskussioner, være anderledes end før.

”Vi har altid haft overvågning. Før var det for eksempel detektiver og sporingsenheder til at sætte under biler. I dag er det mere digitalt og avanceret og er blevet mere synligt for os i kraft af de mange apps, vi benytter os af,” siger hun.

Tanken med gigga er ikke at kreere et stort forsikringsselskab. Det handler om at skabe teknologi, der gør, at de kan levere nogle bedre produkter.

”Forsikringsselskaberne er gode til at sælge forsikringer. Og så skal de lade os, der er gode til teknologi, udvikle den. Sådan er det bare ikke. Lige nu forskanser de sig bag døre, hvor der står ’Don’t disrupt’. Og det er ærgerligt, for vi kunne have stor glæde af hinanden,” siger hun og understreger, at hun er optimistisk omkring fremtiden.

”Jeg er sikker på, at vi bryder igennem muren. Det er et spørgsmål om tid – og vel at mærke en tid, hvor vi skal anstrenge os for at bevise vores værd. Men om fem år er vores metode og vores måde at tænke forsikring på så gennemtestet, at både gigga og resten af forsikringsverdenen laver de forsikringer, alle mennesker drømmer om. Til den tid har vi gjort danskerne lykkelige,” siger hun.

Jan Kondrup er meget klar i mælet, når han taler om strategien for de lokale pengeinstitutter i spørgsmålet om digitalisering og automatisering.

“I en digitaliseret verden skal man passe på med at underkende den menneskelige relation. Ikke mindst i den finansielle sektor er kontakten til kunderne afgørende. Den bør man ikke søge at digitalisere sig ud af. Tværtimod. Det er den personlige nærhed til kunden, der er vores styrke. Hvis ikke vi har den, bliver vi for alvor sårbare og kan komme til at save den gren over, vi selv sidder på,” siger Jan Kondrup, adm. direktør, Lokale Pengeinstitutter.

For udefrakommende kan strategien virke kortsigtet og måske også lidt gammeldags, og “Nej til robotbank” er nærmest blevet et slogan for de lokale pengeinstitutter. Men i en tid, hvor de store pengeinstitutter har reduceret deres filialnet, oplever de knap 60 banker, som er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter en høj kundetilvækst og præsterer gode resultater. Dette ved at holde fast ved de eksisterende filialer og åbne nye filialer.

Hvis man tror, at de lokale pengeinstitutter er ren Korsbæk Bank og et sted, hvor man ønsker, at alt var som i gamle dage, så tror man fejl. Her arbejder man målrettet med digitalisering og ny teknologi på mange niveauer. Eksempelvis har man mange steder en omni-channel service-strategi, der indebærer digital adgang og kommunikation med kunderne nærmest døgnet rundt. Samtidig er man mindst lige så fokuseret på at effektivisere og strømline processer, som man er hos konkurrenterne. Forskellen fra mange andre pengeinstitutter er, at her er den personlige kundekontakt et allestedsnærværende omdrejningspunkt.

“Vi er en servicevirksomhed. God kundeservice er efterhånden en mangelvare, men efterspørges af kunderne. Samtidig er mange bankforretninger komplekst stof, der bør følges på vej af rådgivning. Derfor bør vi aldrig blive en ren it-virksomhed. Man kan ikke sammenligne banker med eksempelvis en dagligvarehandel. Vi tror ganske enkelt på, at vores kunder sætter pris på at mødes med en fast rådgiver, der kender dem, og som også til daglig lever i og sætter pris på lokalområdet,” siger Jan Kondrup.

Relationer og transaktioner

Jan Kondrup og de lokale banker er godt klar over, at kundeadfærden har ændret sig og fortsat vil ændre sig markant i retning af at klare flere og flere opgaver online. Man er også godt klar over, at kunderne fysisk kommer sjældnere i filialerne, og at kunderne er blevet mere selvhjulpne på mange områder, hvad angår bankforretning.

Men på en række punkter kan Jan Kondrup konstatere, at kunderne fortsat bakker massivt op om en fysisk bankfilial og en rådgiver tæt ved hånden. Det gælder eksempelvis for privatkunder, når de står foran store ændrede livssituationer. For erhvervskunder gælder det bl.a., når virksomheden skal etableres, udvides eller overdrages/sælges. Det er her, den menneskelige relation viser sin styrke.

“Min oplevelse er, at mange undervurderer betydningen af den menneskelige relation i finanssektoren, fordi man undervurderer kundernes efterspørgsel efter tryghed, stabilitet og nærhed i en verden præget af urolighed, og hvor det kan være svært at overskue rækkevidden af ens finansielle beslutninger. Mange af vores services og ydelser er relateret til store beslutninger i den enkelte kundes eller virksomheds liv. Bl.a. derfor er det vigtigt, at man som kunde har nogen at tale med, som man har tillid til, og som kan være rådgiver og coach i forløbet. Vi skal være en digital transaktionsbank for kunderne, når de skal have løst de simple bankforretninger, og så skal vi være en personlig relationsbank, når vores kunder har brug for at rådføre sig om de store beslutninger, der bl.a. kræver finansiering og indsigt i økonomi,” siger Jan Kondrup.

Tæt på kunden

Og noget tyder på, at kunderne giver ham ret, for ikke bare åbner de lokale pengeinstitutter flere filialer i vækstområder, man tiltrækker også flere kunder. Mere end hver fjerde private dansker er i dag kunde i et lokalt pengeinstitut. Det samme gælder ca. hver tredje mindre og mellemstore virksomhed. Sidst men ikke mindst, så viser den seneste undersøgelse fra EPSI, at kunderne gennemgående er mere tilfredse i de lokale pengeinstitutter end hos de største konkurrenter. Og tilfredse kunder er loyale kunder, lyder det fra Lokale Pengeinstitutter, og Jan Kondrup mener ikke, at man kan skabe samme tilfredshed og loyalitet som ren netbank.

“It og teknologi er et middel til at give kunden et bedre produkt. Det må ikke være et mål i sig selv. Teknologien hjælper os med at skabe en mere effektiv og produktiv virksomhed, og så hjælper den med at gøre hverdagen lettere for kunden, eksempelvis ved simple forespørgsler samt bankforretninger som betalinger og overførsler. Derudover kan teknologien hjælpe vores rådgivere med at skabe bedre produkter til glæde for kunden. Men det er stadig afgørende, at vi er tæt på kunden, og at kunden er tæt på os,” siger Jan Kondrup.

Hype om det digitale

Der er meget hype omkring digitalisering i den finansielle sektor. Måske også lidt vel meget.

“Jeg betvivler ikke, at vi kommer til at se en finansiel sektor i en rivende teknologisk udvikling, og jeg er heller ikke i tvivl om, at robotter og kunstig intelligens vil vinde større og større indpas, også hos de lokale pengeinstitutter, men det bliver fortrinsvis i de bagvedliggende systemer. Som en hjælpende hånd til både kunden og rådgiveren,” siger Jan Kondrup og henviser bl.a. til medlemmernes igangværende digitaliseringsarbejde med at effektivisere og automatisere arbejdsgange og arbejdsprocesser på de tre fællesejede datacentraler og via de mange samarbejdspartnere på bl.a. pensions-, investerings- og realkreditområdet.

I forlængelse heraf forventer Jan Kondrup, at Open Banking og de nye PSD2-regler vil skærpe konkurrencen i sektoren. Noget han hilser velkomment. Det samme gælder nye fintech-aktører.

“Vi oplever mange nye fintech-aktører, som kommer med en masse nye spændende ideer og tanker, der kan forbedre vores produkter og arbejdsgange til glæde for kunderne. Jeg tror ikke så meget på, at nye aktører for alvor vil kunne ’disrupte’ den danske finanssektor. Jeg ser snarere en succesfuld udvikling skabt gennem samarbejde og joint ventures med de eksisterende finansielle aktører, herunder deres datacentraler. Her ser jeg det som en klar fordel, at de danske pengeinstitutter i forvejen er meget langt fremme teknologisk, og at vi også er meget åbne over for nye teknologiske initiativer,” lyder det fra Jan Kondrup.

“På den måde både tror jeg også, at den digitale udvikling vil ske med respekt for kundernes privatliv og tillid. Både den tidligere sag fra 2014 om Se & Hør-læk og sagen vedrørende misbrug af Facebookdata understreger vigtigheden af at beskytte kundedata, og at kunderne er på det rene med og har godkendt, hvad deres data bliver benyttet til. Det er altafgørende, at kunden har tillid til sin rådgiver og pengeinstituttet,” lyder det fra Jan Kondrup, der også fremadrettet vil arbejde for, at nærheden til kunderne er den bærende del af strategien for medlemmerne.

Den nye ansvarlighedsbølge

Den stigende mængde af persondata, der flyder rundt i systemerne, er også en af årsagerne til, at der netop her i maj er trådt en ny lov i kraft, som sikrer forbrugerne en højere grad af beskyttelse. Det er sket på baggrund af et direktiv fra EU kaldet GDPR – General Data Protection Regulation. Herhjemme kaldes den Persondataforordningen. Og med den er der nu kommet skærpede krav til, hvordan virksomheder behandler personoplysninger.

Hovedformålet med forordningen, der trådte i kraft 25. maj 2018, er at styrke beskyttelsen af personoplysninger for derigennem at skabe større tillid til den digitale verden.

Persondataforordningen erstatter den gamle danske persondatalov og sikrer ensartede regler for beskyttelse af persondata på tværs af EU, samtidig med at de registrerede brugere og forbrugeres rettigheder skærpes.

“Det er vigtigt og på tide, at EU i fællesskab viser ansvarlighed på området, og det er med til at sende et budskab til forbrugere, virksomheder og myndigheder om, at man tager spørgsmålet om håndtering af personlige data alvorligt,” siger ekspert i dataetik og medstifter af tænketanken Dataethics Pernille Tranberg, der forudser, at vi står på tærsklen til en ny ansvarlighedsbølge blandt virksomheder over hele verden.

En bølge der kan vende op og ned på tabere og vindere digitalt, og som radikalt vil ændre den måde, data bliver håndteret på forretningsmæssigt.

“Data og handel med data har længe været en bærende forretningsmodel, men vi bevæger os i retning af en bæredygtighedstanke omkring brug af data, hvor privacy, databeskyttelse og transparens bliver det nye konkurrenceparameter,” siger Pernille Tranberg, som forventer, at Corporate Data Responsibility og dataetik i de kommende år vil blive den nye ’grønne bølge’ i erhvervslivet.

Reguleringer presser finanssektoren

Implementeringen af forordningen har kostet den finansielle sektor mange millioner kroner og intensiv arbejdskraft. Og det vil den fortsat gøre. For i en datatung sektor er denne proces ekstremt følsom, idet data er kritiske for forretningen og produkterne.

Når man spørger toplederne i finanssektoren om, hvad de bekymrer sig om, er de da også over en bred kam enige om, at overregulering er den største bekymring. Ifølge PwC’s CEO Survey 2018 er det for toplederne i forsikringsbranchen hele 95 pct., der er bekymrede for overregulering, i bankerne gælder det 86 pct., og i kapitalforvaltningsselskaberne er det 83 pct.

”Vi anfægter ikke, at udviklingen på visse områder har givet anledning til bekymring og behov for nye regler. Det er bare vigtigt for os, at det ikke kommer til at spænde ben for finanssektorens mulighed for at konkurrere på lige vilkår og udvikle nye produkter og forretningsmodeller til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark – finanssektorens brancheorganisation.

Finanssektoren har særligt siden finanskrisen skullet forholde sig til og implementere en stigende mængde af nye stramninger og reguleringer. Mange af dem for at sikre at der ikke opstår en tilsvarende krise igen.

“Sektoren har været vant til at registrere data for at optimere produkterne til glæde for både virksomheden og kunderne. Og det er klart, at når man går ind og ændrer betydeligt på de regler, der gælder for håndtering af en så værdifuld viden, så er det noget, man tager alvorligt i branchen,” siger Christian F. Jakobsen.

Omfattende proces

Mens finanssektoren op til 25. maj har fokuseret på bl.a. at sætte sig ind i juraen omkring Persondataforordningen og sikre sig et overblik over, hvordan man skal forholde sig til forordningen m.m., så er næste skridt nu implementeringen af forordningen i hele organisationen. Implementeringen har både et teknologispor, et processpor og et uddannelsesspor. Og den opgave bliver både omfattende og langvarig. For én ting er, at juridisk afdeling har forstået juraen og rammerne, og at man ved, hvordan teknologien, organisationen og systemerne skal tilpasses, noget andet er at få hele virksomheden og alle medarbejdere til at forstå og håndtere de nye regler.

“Det, der gør hele implementeringen særligt kompleks, er, at det ikke bare er enkelte systemer eller nogle få medarbejdere, der skal kende til disse særlige regler. Det er alle systemer og alle medarbejdere, der skal kende til den korrekte og lovlige procedure,” siger Christian F. Jakobsen.

Hos PFA Pension kalder COO Jon Johnsen det da også for det største projekt, man har gennemført de seneste 18 måneder. Han anslår, at opgaver relateret til GDPR fremover vil udløse, hvad der svarer til mellem 10 og 20 fuldtidsstillinger i virksomheden.

Samtidig er PFA dog også i hans øjne blevet en mere skarp og effektiv organisation efter den omfattende gennemgang af it-systemer og procedurer.

”Vi får rigtig meget ud af det her. Det giver øget tryghed for kunderne at vide, at der er skærpet sikkerhed om deres data, og det giver øget tryghed i virksomheden og skaber øget transparens i branchen,” siger Jon Johnsen.