Med de rette rammer har danske virksomheder alle forudsætninger for at gøre deres til, at danskerne får bedre velfærd og bedre levevilkår og bliver rigere, mener Esben Østergaard fra Universal Robots.
Ny teknologi har altid gjort os rigere og givet os et bedre liv. Og det vil robotter, kunstig intelligens osv. også gøre.
I virkeligheden går det meget godt i Danmark. Virksomhedernes konkurrenceevne følger fint med udlandet. Danskerne siger ja til ny teknologi, er trygge ved at prøve nye ting af og åbne for at tage læring til sig livet igennem. Derfor er CTO Esben Østergaard fra Universal Robots optimistisk på landets vegne. Men på sin virksomheds vegne vil han gerne appellere til, at vi ikke bliver for selvfede og ikke lukker grænserne.
Det sidste siger han, fordi han som medstifter af en højteknologisk virksomhed oplever især én meget stor udfordring. Og den handler om tiltrækning af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.
”Når vi taler om at skabe de optimale rammer for virksomhederne i forhold til at skaffe dygtige medarbejdere, halter det noget. Én ting er, at vi ikke er gode nok til at sikre vores egen arbejdskraft de nødvendige kompetencer. En anden er, at når vi er nødt til at hente folk i udlandet, er det alt for bøvlet. En virksomhed som vores har hårdt brug for teknologiske specialister fra eksempelvis Californien, men jeg må sige, at som reglerne er i dag, er de ikke supergodt skåret,” siger Esben Østergaard.
Han er en af deltagerne i regeringens Disruptionråd, hvor han også har berettet om de udfordringer, som virksomheden Universal Robots står over for på dette område. Og til synspunktet hører, at han synes, det er temmelig ærgerligt, at mange udlændinge ikke føler sig velkomne her i landet – selvom virksomhederne gerne vil have dem. Men love, regler og regulativer skærer alle over én kam, hvilket har nogle uheldige bivirkninger. For der er stor forskel på de udlændinge, der kommer til landet, hvorfor de kommer, hvor længe de har tænkt sig at blive osv.
”I takt med at folk flytter mere og mere ind og ud over grænserne – og det gør de – så kommer vi ikke udenom at ændre på definitionen af at være dansker. Og vi kommer heller ikke udenom, at hele vores samfundsmodel med skat, pensionsopsparing, gratis uddannelse og sundhed osv. bliver udfordret. Her ser jeg en stor opgave i fremover at sikre, at der er rimelighed i vilkårene for alle. For det skal være attraktivt at flytte hertil – også selvom det bare er for nogle få år,” siger han.
Hos Universal Robots er kerneproduktet robotarme – som bruges af både private og offentlige virksomheder, fx sygehuse. Og at teknologien kan bruges til at udvikle velfærdssamfundet, er også en af Esben Østergaards pointer:
”Ny teknologi har altid gjort os rigere og givet os et bedre liv. Og det vil robotter, kunstig intelligens osv. også gøre. Men det er klart, at det også skaber noget turbulens på arbejdsmarkedet.”
Netop her har Danmark dog en stor fordel. For set med hans øjne har danskerne en tradition for at være villige til livslang læring og til at foretage de nødvendige jobskift. Og kombineret med et andet dansk særkende – åbenheden over for hurtige forandringer – gør det, at Esben Østergaard ser gode muligheder for, at Danmark kan blive verdens rigeste land. Virksomhederne og arbejdskraften er klar – og herefter er det beslutningstagernes tur til at leve op til deres ansvar og skabe de rette rammer.
Vi skal ikke frygte for vores job, men vi skal passe på vores velfærdssamfund, for deleøkonomien rusker alvorligt i den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel. Sådan lyder det fra HK-formand Kim Simonsen, der sætter sin lid til, at vores værdier tager over, når reglerne ikke kan følge med.
Ny teknologi og udviklingen i det hele taget er ikke farlig. Den har ofte vist sig fordelagtig for HK’s medlemmer, for der er job og vækst at hente i alle de nye muligheder.
Kim Simonsen, formand for HK, føler det vigtigt at slå fast, at man må flytte sig sammen med sin omverden og den udvikling, der sker – uanset at verden udvikler sig i en anden retning, end man inderst inde ønsker sig.
“Vi har i HK forladt maskinstormertilgangen for længe siden. Vi bruger vores energi på at forholde os til udviklingen og på, at vores medlemmer følger med den og ikke bliver ofre for den. Ny teknologi og udviklingen i det hele taget er ikke farlig. Den har ofte vist sig fordelagtig for HK’s medlemmer, for der er job og vækst at hente i alle de nye muligheder. Men det betyder ikke, at vi skal være naive og slet ikke forholde os kritisk til udviklingen,” siger Kim Simonsen, der også sidder i regeringens Disruptionråd.
Han konstaterer, at Danmark, trods påvirkningen fra den fjerde industrielle revolution, er i en situation, hvor rekordmange mennesker er i arbejde.
Men Kim Simonsen forholder sig kritisk til den såkaldte dele- og platformsøkonomi, der, ifølge ham, sjældent har noget at gøre med at ”dele”, men hvor der tværtimod er tale om globale selskaber, der for nogles vedkommende fralægger sig et ansvar i form af både skattebetaling og arbejdsgiveransvar. Det gælder fx Uber og AirBnB, som han mener bør underlægges den samme regulering som alle andre.
“Hvis vi ikke passer på, så risikerer vi at miste milliarder og atter milliarder, der skulle have været brugt på vores velfærd. Det skal vi værne om, og det bliver en af vores helt store udfordringer,” lyder det fra Kim Simonsen.
Den anden del af platformsøkonomien er de platforme, hvor man kan udbyde sin arbejdskraft. Her er der en stor opgave for fagbevægelsen i, at der ikke må udvikle sig et ”proletariat af digitale daglejere”, som Kim Simonsen kalder det.
“Ferie, pension, ret til uddannelse, løn under sygdom, barsel, osv. Disse rettigheder er jo nogle af de værdier, Danmark er bygget op af. Og her må vi som samfund forholde os til, om det er til samfundets bedste, at flere og flere mennesker bliver overladt til sig selv med den øgede sociale risiko, det vil medføre,” siger Kim Simonsen, der understreger, at det gælder om af finde den fine balance, hvor man ikke forhindrer platformsøkonomien i at vokse, samtidig med at man sørger for ordnede vilkår for de mennesker, der vælger at udbyde deres arbejdskraft her.
Nogle af de værktøjer, der skal i brug, er uddannelse og information. Såvel over for de nye virksomheder som over for arbejdstagere og forbrugere.
“Måske glemmer mange af os, at vi i Danmark har bygget et velfærdssamfund op, som man misunder os rundt omkring i verden. Det må vi minde hinanden om. Og her tror jeg, at uddannelse er en af nøglerne til at styrke vores viden og vores kritiske sans, så vi på den måde er rustede til at fastholde vores værdier og foretage de rigtige valg,” siger Kim Simonsen og tilføjer: “Når verden forandrer sig, må vi holde fast i vores værdier”.
Christian Klibo
Partner, PwC
Tlf: +45 4041 9520
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
Samfundet møder udfordringer fra den teknologiske udvikling bedst muligt ved at investere digitalt, mener adm. direktør for Microsoft Danmark, Marianne Dahl Steensen.
Det er tydeligt, at fremtiden og magten tilhører dem, der styrer algoritmerne. Derfor er det afgørende, at vores børn og unge får værktøjer til at forstå den digitaliserede verden.
Der er i disse år fuld gang i, hvad man nærmest kan kalde en revolution, der primært er drevet af digitaliseringen og den hastige teknologiske udvikling, og som radikalt forandrer samfundet. Forandringerne kræver en omstilling, også i den offentlige sektor, mener Marianne Dahl Steensen, adm. direktør for Microsoft Danmark.
”Hvis ikke vi som samfund forstår at omstille os og investere i en fremtid, der er digital, så kommer vi til at stå med store udfordringer for vores velfærdssamfund i fremtiden,” siger Microsoft-direktøren.
Hun glæder sig over, at regeringen er indstillet på at lytte til mange forskellige aktører i samfundet for at finde de rigtige løsninger på de udfordringer, man står overfor. Et eksempel er Disruptionrådet, hvor Marianne Dahl Steensen selv sidder, og som har til opgave at diskutere, hvordan vi bedst håndterer udfordringer og muligheder, der kommer af disruption.
Hun repræsenterer en af de væsentligste globale virksomheder, der på mange måder har formået at drive udviklingen og holde sig relevant i et mere og mere digitaliseret marked. Og det, hun byder ind med, er, at man må agere digitalt for at følge med.
”Vi må erkende, at fremtiden er digital, og at vi må investere digitalt. Det vil sige, at vi som samfund hele tiden skal flytte investeringer fra de områder, hvor mulighederne forsvinder, til de områder, hvor de opstår. Samfundet må nødvendigvis investere mere i digitalisering, it, teknologi og digital infrastruktur fremadrettet,” siger Marianne Dahl Steensen, der mener, at magtstrukturerne er under opbrud, og at det fordrer et fokus på helt andre kompetencer end tidligere.
Netop her kritiserer hun dele af den danske uddannelsespolitik, der bl.a. har betydet, at samfundet ikke i tilstrækkelig grad har uddannet i de kompetencer, samfundet har behov for.
”Det er en kæmpe udfordring, at vi alt for længe har uddannet alt for mange humanister, når det er tydeligt, at samfundet ikke har brug for dem. Vi må blive bedre til at uddanne de rigtige kompetencer,” siger Marianne Dahl Steensen.
Hun glæder sig dog over, at der fra politisk hold er en erkendelse af, at it-kompetencer er grundlæggende for de kommende generationer. Indførelse af kodning i grundskolen er et af de positive tiltag.
”Da jeg for to år siden første gang nævnte behovet for kodning i grundskolen, blev jeg mødt med hovedrysten, og jeg glæder mig over, at stemningen er vendt på så kort tid,” siger Marianne Dahl Steensen, som understreger, at kendskabet til kodning handler om meget andet end spørgsmålet om at få flere unge mennesker til at blive programmører.
”Kodning i grundskolen vil give fremtidens generationer en bedre grundlæggende forståelse for den verden, de lever i. Det er tydeligt, at fremtiden og magten tilhører dem, der styrer algoritmerne. Derfor er det afgørende, at vores børn og unge får værktøjer til at forstå den digitaliserede verden, og på samme måde lærer de at forholde sig kritisk til den,” fastslår Marianne Dahl Steensen.
Lizette Risgaard er med i Disruptionrådet, hvor hun forsøger at sikre velfærdssamfundet og den danske model. Hun så den også gerne “eksporteret” til andre lande, for den er med til at gøre os mere rige, lige og trygge.
Det er arbejdstagernes ansvar at holde sig opdaterede, og det er arbejdsgiverne og politikernes ansvar at sikre de rammer, der skal til.
Et stærkt socialt sikkerhedsnet, et toptunet uddannelsessystem og investeringer i forskning og innovation er opskriften på et velfungerende velfærdssamfund, ifølge Lizette Risgaard. Hun er formand for LO og sidder desuden også i regeringens Disruptionråd. Med hendes udgangspunkt som formand for lige omkring 1 mio. lønmodtagere er hun optaget af, hvordan vi som samfund ”skaber trygge mennesker, fordi trygge mennesker tør. Utrygge mennesker tøver”. Uddannelse er, ifølge Lizette Risgaard, et kerneområde.
“Vi skal sammen finde løsninger på, hvordan vi sikrer, at danskerne – og danske virksomheder – er godt rustede til fremtidens arbejdsmarked. Der skal investeres massivt i at løfte folks kompetencer, så de er trygge ved, at de nok skal klare udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked,” siger Lizette Risgaard.
Det fællesskab, hun mener skal finde løsningerne, er i særlig grad parterne i trepartssamarbejdet, som karakteriseres som en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Altså samarbejdet mellem staten og arbejdsmarkedets parter.
“I Danmark er denne vigtige opgave et fælles ansvar. Det er arbejdstagernes ansvar at holde sig opdaterede, og det er arbejdsgiverne og politikernes ansvar at sikre de rammer, der skal til,” siger Lizette Risgaard.
Hun lægger især vægt på arbejdsgivernes ansvar i forhold til at sikre trygge medarbejdere. Og derfor kan hun godt blive bekymret, når hun ser, hvordan nye forretningsmodeller dukker op under den såkaldte platformsøkonomi.
“Platformenes digitale natur og hastige udvikling gør det svært for både lovgivere og håndhævere at følge med. Det er et kæmpe problem, vi skal have styr på. Platformsøkonomi kan støtte ‘frie fugle’ – men skal ikke skabe digitale daglejere,” siger Lizette Risgaard, der mener, at den afgørende udfordring er at sikre, at disse nye virksomheder påtager sig et arbejdsgiveransvar og indgår rammeoverenskomster.
Med de nye virksomheders globale natur er dette ikke en ren dansk øvelse, men en opgave for EU og det internationale samfund – arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere over hele verden. Lizette Risgaard er overbevist om, at missionen nok skal lykkes, ligesom den gjorde, dengang fagforeningerne for første gang fik sat arbejdstagernes rettigheder på dagsordenen, da industrialiseringen ramte den vestlige verden i 1800-tallet.
“Ingen har glæde af, at folk lever som daglejere, digitalt eller ej – hverken i Danmark, EU eller resten af verden. Dengang lykkedes det for lønmodtagerne at organisere sig og overbevise arbejdsgiverne om, at det er i alles interesse at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Nu har stater, regeringer også noget på spil. Derfor håber jeg naturligvis på, at vi sammen også vil lykkes over for platformsvirksomhederne, siger Lizette Risgaard.
Christian Klibo
Partner, PwC
Tlf: +45 4041 9520
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
Ny teknologi har altid gjort os rigere og givet os et bedre liv. Og det vil robotter, kunstig intelligens osv. også gøre.
Det er en kæmpe udfordring, at vi alt for længe har uddannet alt for mange humanister.
Vi skal sammen finde løsninger på, hvordan vi sikrer, at danskerne er godt rustede til fremtidens arbejdsmarked.
Måske glemmer mange af os, at vi i Danmark har bygget et velfærdssamfund op, som man misunder os rundt omkring i verden.
Disruptionrådet blev etableret i maj 2017 med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden flankeret af syv ministre og 32 ekspertmedlemmer fra erhvervslivet, repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer, uddannelsessektoren og repræsentanter fra lønmodtagernes faglige organisationer.
Formålet med rådet er at skabe debat og give regeringen anbefalinger til, hvordan Danmark ”bliver blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig”, som der står i kommissoriet. Disruptionrådet opererer på tværs af ministerier og arbejder med følgende fem hovedtemaer:
Disruptionrådet skal drøfte og rådgive regeringen om de enkelte temaer. Regeringen vil løbende følge op på rådets drøftelser med konkrete politikudspil og strategier, der lanceres løbende.
CXO Magasinet har interviewet fire medlemmer fra Disruptionrådet om, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i arbejdet med at gøre Danmark til en vindernation. Det drejer sig om Esben Østergaard, CTO for Universal Robots, Marianne Dahl Steensen, adm. direktør for Microsoft Danmark, Lizette Risgaard, formand for LO og HK-formand Kim Simonsen.
Christian Klibo
Partner, PwC
Tlf: +45 4041 9520
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
I Region Nordjylland er man i fuld gang med at fremtidssikre sundhedsindsatsen i en digitaliseret virkelighed. Der tages både små og store skridt i retningen mod det paradigmeskifte, der er undervejs i sundhedssektoren – fra behandling til forebyggelse. Og data kommer til at spille en central rolle i forvandlingen.
Forestil dig en virkelighed, hvor din smartphone ringer 112 i så god tid, inden du får en blodprop i hjertet, at ambulancen når frem, før det sker. Scenariet er ikke utænkeligt i fremtiden.
“Digitaliseringen muliggør forandringer i sundhedsvæsenet, som vi slet ikke kan forestille os. Det er uden sammenligning vores største udfordring. Og det vigtige i denne proces er, at alle os, der er en del af sundhedssektoren, erkender, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke er helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Vi ved, der vil ske en radikal forandring af vores hverdag, men vi ved ikke, hvordan, hvornår og hvor hurtigt,” siger it-direktør for Region Nordjylland, Klaus Larsen.
Data får en større og større rolle i sundhedsvæsenet. Forecasts og forebyggelse kommer til at fylde mere – og behandling mindre.
“Data vil i fremtiden få større effekt på folkesundheden end medicin. Det skyldes ganske enkelt, at data, digitalisering og kunstig intelligens medvirker til, at vi bedre kan forudse sygdomme og lidelser. Vi kan derfor starte forebyggelse lang tid før, vi kan i dag. Til glæde for både patienter, sundhedsmedarbejdere og samfundet,” lyder det fra it-direktøren.
I Region Nordjylland har man taget nogle af de første skridt på den lange og uforudsigelige forandringsrejse, som sundhedssektoren er midt i: overgangen til Det Digitale Hospital. Det gælder fx telemedicinsk hjemmemonitorering. En indsats, der bruges til patienter med KOL, hjertesvigt, nogle tilfælde af diabetes og komplekse graviditeter.
“Tager man eksempelvis et kronisk sygdomsområde, så er der fx en protokol, der siger, at disse patienter skal indkaldes til kontrol fem gange om året. Uanset patientens tilstand og behov. For de fleste patienter kan det være en stor belastning at skulle tage fri fra arbejde, transportere sig fra hjemmet til sygehuset og tilbage igen. Her arbejder vi nu med såkaldt hjemmemonitorering og telemedicin, hvilket allerede har gjort hverdagen lettere for mange patienter. Og vi er kun lige begyndt,” forklarer Klaus Larsen.
Hjemmemonitorering foregår rent praktisk ved, at patienten kontrollerer sig selv i hjemmet, og data sendes til lægen, hvilket betyder, at konsultationen, når den er nødvendig, i langt de fleste tilfælde klares via telefon eller video. Og når man – som i Region Nordjylland – har ca. 850.000 patientkontroller om året, så forstår man, hvor mange ressourcer regionerne kan spare. Til glæde for patienterne. I Region Nordjylland er ambitionen, at man i 2020 vil lade mindst 1/3 af ambulante kontrolbesøg på udvalgte områder på hospitalerne afløse af digitale løsninger, så borgerne slipper for fysisk fremmøde.
Virtuel stuegang er endnu et tiltag, der sparer sundhedspersonalets tid. Det foregår fx ved, at en robot med et højkvalitetskamera og skærm, foretager stuegangen. Lægen kan på den måde sidde hvor som helst og dermed spare transporttid.
Hvor digitaliseringen vil bære sundhedssektoren hen, er der ingen, der ved. Og det er måske den største udfordring: At acceptere, at hverdagen forandrer sig radikalt, og at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske. Dertil er den teknologiske udvikling for eksponentiel. Det gælder, ifølge Klaus Larsen, også sundhedssektoren.
“Digitalisering har tidligere typisk automatiseret nogle kendte manuelle processer, men nu ser vi, at digitaliseringen muliggør radikale forandringer. Den nye virkelighed fordrer, at vi er i stand til at handle på trods af, at vi ikke kan følge med. Eller ikke helt kan forstå udviklingen. Man skal forstå, hvad digitalisering er, og hvor der kan opnås gevinster – og hvor der ikke kan opnås gevinster endnu. Det gør vi bl.a. ved hele tiden at fokusere på den bedste behandling af patienterne samt den kliniske kerneopgave,” siger Klaus Larsen.
Jeg kunne ønske mig, at danskerne ville uploade data fra deres smartwatches eller smartphones til sundhed.dk, ligesom de gør med fx Endomondo. Det ville løfte sundhedssektoren og give en bedre oplevelse for patienterne.
Han forudser, at sundhedsvæsenet kommer til at forandre sig fra et behandlingsparadigme til et forebyggelsesparadigme.
“Med hjælp fra databehandling og kunstig intelligens kan vi forudse lidelser og sygdomme, inden de opstår. Det gælder både akutte sygdomstilfælde og de mere kroniske lidelser, der opstår og udvikler sig over en længere periode,” siger Klaus Larsen.
Et af de principper, man arbejder med i sundhedssektoren, er ‘Lighed i Sundhed’. Og det handler om at sikre en større lighed i befolkningens sundhedstilstand, fremfor som det er i dag, at den rigeste del af befolkningen også har en bedre sundhedstilstand end den fattigste.
“Digitaliseringen støtter ‘Lighed i Sundhed’- tanken. Her kommer vi til at se et skift i retning mod en mere personlig behandling. Ud over at de teknologiske hjælpemidler sparer ressourcer, åbner de også mulighed for i langt højere grad at designe sundhedsindsatsen efter det enkelte individs behov og situation,” siger Klaus Larsen.
Telesundhed, hjemmemonitorering, virtuel stuegang og virtuelt ambulatorie er ikke blot eksempler på en udvikling, der gør sundhedsvæsenet bedre og billigere. Det er også eksempler på en udvikling, hvor lægens rolle er i forandring. Ligesom mange andre professioner skal lægerne forberede sig på, at nogle af de opgaver, der i dag er en væsentlig del af deres faglighed, bliver udfordret.
”Men lægerne skal ikke frygte for deres jobmuligheder, tværtimod. De skal forberede sig på, at jobbet forandrer sig,” siger Klaus Larsen, der nævner billeddiagnosticering som et eksempel.
“Vi ser kunstig intelligens inden for billeddiagnostik i en rivende udvikling, og derfor er det realistisk, at diagnosticering af eksempelvis røntgenbilleder fremover foregår via kunstig intelligens. Det vil gøre processen langt hurtigere og bedre end i dag. Det minimerer desuden risikoen for fejl,” siger Klaus Larsen, der fortæller, at man i Region Nordjylland er i tæt dialog med lægerne om udvikling af fremtidens sundhedsvæsen. Aktuelt viser resultater på området, at lægerne stadig er bedre end maskinen, og kombineres de to, er de tilsammen meget bedre end hver for sig. I sidste ende er det altid lægen, der tager beslutningen. Derfor er det, ifølge Klaus Larsen, vigtigt at have respekt for specialisterne og deres indsigt i kerneopgaven.
“Det interessante er, at teknologi uden tvivl kan løse, eller medvirke til at løse, lægens største udfordringer. Det handler bare om, at lægen hjælper os med at identificere dem. Og for at få den proces i gang holder vi en række workshops med lægerne i regionen, så vi bliver klogere på de små og store udfordringer i lægernes hverdag,” siger Klaus Larsen.
Danskerne er måske en af de befolkninger i verden, der er bedst rustet til de udfordringer, digitaliseringen stiller os overfor. Det skyldes, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Og Danmark er formentlig også et af de lande, hvor digitaliseringen vil medføre de største forandringer på kort sigt. Særligt i den offentlige sektor, som har været en drivkraft i forhold til det digitale samfund. Danskerne er i dag vant til, at meget dialog med det offentlige foregår digitalt, og danskerne er vant til mange former for registreringer. CPR-Registeret, NemID, Digital Signatur og e-boks er nogle af de digitale hjælpemidler, der har gjort kontakten til den offentlige sektor mere digital. Mange borgere har vænnet sig til, at deres personlige sundhedsdata er tilgængelige på borger.dk og sundhed.dk.
På samme måde ophober der sig enorme mængder personlige sundhedsdata i den private sektor. Og netop danskernes villighed til at dele sundhedsdata på forskellige motions- og træningsapps med private virksomheder, håber Klaus Larsen vil sprede sig til den offentlige sektor.
“Jeg kunne ønske mig, at danskerne ville uploade data fra deres smartwatches eller smartphones til sundhed.dk, ligesom de gør med fx Endomondo. Det kunne foregå som en permanent accept eller som en slags MobilePay-løsning, hvor man sender specifikke data til lægen, når der er behov for det. Det vil øge borgerens kontrol med egne data, samtidig med at flere data stilles til rådighed for behandling og forebyggelse. Det ville løfte sundhedssektoren og give en bedre oplevelse for patienterne,” slutter Klaus Larsen.
Det Digitale Hospital tager afsæt i anvendelse af digitale og teknologiske løsninger, der understøtter den kliniske hverdag.
En person med et klinisk hjerte og digitalt blod i årerne. Det primære fokus er at kunne identificere og implementere, hvor teknologi og digitalisering kan gøre en forskel og forbedre patientbehandlingen, klinikken samt dens arbejdsprocesser.
Digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand. Ved hjælp af patienternes oplysninger om eget helbred, via videosamtaler og måleresultater som fx blodtryk, vægt mv., kan sundhedspersonalet følge, diagnosticere, behandle og rådgive om sygdomme hos patienter, mens de opholder sig i deres eget hjem. Patienterne får værktøjer til at følge eget helbred og kan blive bedre til at mestre egen sygdom.
Et væsentligt investeringsområde, der skal sikre, at sundhedssektoren er gearet til at understøtte anvendelsen af de nye digitale muligheder. Inkluderer teknologier som robotics, kunstig intelligens og lign., men også et kompromisløst fokus på sikker og stabil drift, som er fundamentet, vi bygger digitaliseringen på.
Vores tilgang er tilpasset kompetenceudvikling af ledelsessystemet; vi skal hjælpe dem til at forstå, mærke, prøve og gennemføre.
Lige siden cprnumrene blev indført i 1960’erne, har den danske offentlige sektor været digitalt i front, siger Henrik Bodskov, CEO i IBM Danmark. Velfærdssamfundet skal fastholde gode og gratis uddannelser med internationale impulser – og skrue op for samarbejdet med private virksomheder.
Mange danske erhvervsorganisationer og topledere taler jævnligt om, hvor vigtigt det er med lave skatter og en slank offentlig sektor, men de emner står ikke øverst på ønskelisten hos Henrik Bodskov, der er CEO for IBM Danmark, og har været det siden 2015.
”Overordnet set har vi nogle gode rammebetingelser i Danmark for at drive virksomhed. Der er et højt uddannelsesniveau, medarbejderne er vant til at arbejde selvstændigt og sammen med andre, og så har vi en offentlig sektor med en ret høj grad af digitalisering. Tag fx tyskerne. De håber, at 25 procent af selvangivelserne kan være digitale i 2020, men dér var vi jo for lang tid siden. Vores digitale tinglysning er et andet eksempel på, at det offentlige er meget langt fremme internationalt set,” siger Henrik Bodskov.
Han mener, at dagens høje niveau for digitalisering – som giver smidigere kommunikation med borgere og virksomheder samt internt i det offentlige – trækker linjer helt tilbage til 1960’erne, da vi indførte personnumre som et af de første lande i verden.
IBM var med i forreste række, da cpr-systemet skulle opbygges. Den danske afdeling af den amerikanske it- og teknologikæmpe har nemlig altid haft et tæt samarbejde med det offentlige og med mange store virksomheder, ikke mindst i finanssektoren.
Min datter går i 1. g, og hendes arbejdsliv bliver helt sikkert meget anderledes end mit. Jeg har egentlig kun været ansat ét sted, men fremover vil vi se mange flere skift og kortere og løsere ansættelser, ofte i job, som vi slet ikke kender i dag. Det skærper kravene til vores unikke uddannelsessystem, og det er vigtigt, at vi holder fast i gratis adgang og i uddannelsesstøtte.
Henrik Bodskov kom selv til IBM, da koncernen i 2002 opkøbte PwC Consulting, hvor han var begyndt kort efter sidste eksamen på CBS. Opkøbet var et led i IBM’s gradvise hamskifte væk fra altfavnende it- og teknologikoncern med pc’er og printere til private til fokus på løsninger til store kunder, drift af it-centraler samt rådgivning og konsulentydelser.
Som storleverandør til det offentlige har Henrik Bodskov noteret sig, at alle vores fem regioner bruger ressourcer på at udvælge en udgave af den såkaldte sundhedsplatform, som er et digitalt fundament for sundhedsvæsenet.
”Det var måske oplagt at nøjes med én samlet løsning. I hele landet er vi trods alt ikke mere end fem millioner indbyggere, eller hvad der svarer til en amerikansk by – selv om det kan være fint at have regionerne, så sygehuse og andre store opgaver har en lokal forankring,” siger Henrik Bodskov, CEO, IBM Danmark.
I hans optik er det offentlige på nogle felter ”ret fragmenteret”, men han ser dog ikke behov for større kommuner, da den lokale tilknytning på mange måder er vigtig. Og it-mæssigt kan de mindre kommuner trække på Kombit, kommunernes fælles videnscenter, opbygget med nogle af pengene fra salget af det daværende KommuneData for snart ti år siden.
Inden for it ser IBM-CEO’en store fordele ved et tættere samarbejde mellem det offentlige og private kræfter.
”Vi skal være bedre til at bruge OPP (offentligt- privat partnerskab, red.). Det er de gode til i byggebranchen, men det er nyt inden for it. Virksomhederne skal ikke sidde og hakke af ud for 850 kravsspecifikationer; vi skal finde en mere fornuftig og fleksibel måde at samarbejde på, så det offentlige og det private kan lære af hinanden,” fastslår Henrik Bodskov.
Nogle af de fælles kræfter skal efter Henrik Bodskovs opfattelse sættes ind imod cyberangreb som det, der ramte A.P. Møller – Mærsk sidste år. Forsvarsforliget i januar afsatte da også et trecifret millionbeløb til formålet.
En af de vigtigste opgaver for fremtidens offentlige sektor bliver uddannelse og efteruddannelse.
”De er lige begyndt at tale om, at skolebørnene skal til at lære programmering, og det var på tide. Det skal være en helt almindelig ting ligesom husgerning, håndarbejde og sløjd,” lyder det bestemt fra den it-entusiastiske CEO.
”Min datter går i 1. g, og hendes arbejdsliv bliver helt sikkert meget anderledes end mit. Jeg har egentlig kun været ansat ét sted, men fremover vil vi se mange flere skift og kortere og løsere ansættelser, ofte i job, som vi slet ikke kender i dag. Det skærper kravene til vores unikke uddannelsessystem, og det er vigtigt, at vi holder fast i gratis adgang og i uddannelsesstøtte. Samtidig skal vi skærpe fokus på digitale kompetencer for alle, og det er helt korrekt også en central del af regeringens nye strategi for digital vækst,” siger Henrik Bodskov, CEO, IBM Danmark.
Uddannelserne bør generelt have et stærkt internationalt islæt, gerne med undervisning på engelsk. Mange kommer nemlig også til at arbejde i udlandet, i udenlandske virksomheder herhjemme og sammen med udenlandske kolleger. Det sidste bliver forstærket af udfordringer med manglende arbejdskraft, så Danmark formentlig bliver nødt til at åbne grænserne mere for kvalificerede arbejdstagere.
Desuden bliver efteruddannelse vigtigere og vigtigere, fordi kravene på arbejdsmarkedet vil ændre sig – og ændre sig mere hastigt. Og det øger behovet for at opdatere sin viden hele tiden. Og finansieringen skal ikke nødvendigvis ske over skatterne, men være noget virksomhederne selv håndterer.
”Det skal nok være en kombination. I IBM arbejder vi meget med digital learning,” forklarer Henrik Bodskov.
Det betyder populært sagt, at en del af efteruddannelsen kan ske over computer eller iPad – enten hjemme eller på arbejdspladsen, så de samlede udgifter bliver holdt i ave.
Netop uddannelse – og den gratis adgang – er hovedårsagen til, at Henrik Bodskov vurderer, at velfærdssamfundet er med til at skabe ”dynamik i samfundet” til gavn også for virksomhederne, selv om de og deres ansatte betaler højere skatter end i mange andre lande.
”Det er også mit indtryk, at skiftende regeringer er ret fokuserede på at optimere og effektivisere driften af velfærdssamfundet. Den offentlige sektor er god til at udvikle sig og tage ny teknologi til sig,” siger Henrik Bodskov.
Han tilskriver hele befolkningen en stor del af æren for, at Danmark – og herunder det offentlige – er langt fremme med it:
”Der er en stigende forandringsvillighed i befolkningen. Da dankortet kom i 1980’erne, gik der nogle år, før en million brugte det. Da netbankerne kom, tog det kun et par år, før en million brugte dem, og da MobilePay kom, gik der kun fem-seks måneder, før en million brugte det,” lyder det fra IBM-direktøren, der dermed understreger, at hastigheden, hvormed den teknologiske udvikling forandrer samfundet, tager til i styrke.
Vi har gode rammebetingelser med højt uddannelsesniveau, selvstændige og samarbejdsvillige medarbejdere og en offentlig sektor med en høj grad af digitalisering.
Skiftende regeringer er ret fokuserede på at optimere driften af velfærdssamfundet. Den offentlige sektor er god til at udvikle sig og tage ny teknologi til sig.
Det er vigtigt at holde fast i gratis adgang til vores unikke uddannelsessystem og i uddannelsesstøtte – og at skærpe fokus på digitale kompetencer til alle.
De er lige begyndt at tale om, at skolebørnene skal til at lære programmering, og det var på tide. Det skal være en helt almindelig ting ligesom husgerning, håndarbejde og sløjd.
Esben Toft
Partner, PwC
Tlf: +45 4072 5767
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
Ledere skal have fokus på borgerne og på at drive den store offentlige sektor så effektivt som muligt. Lederne skal have friere rammer, mere opbakning fra deres chefer og bedre muligheder for selv at udvikle sig, mener formanden for regeringens Ledelseskommission, Allan Søgaard Larsen. Den tidligere mangeårige Falck-topchef håber også på at få slanket systemet med mange samarbejdsorganer og store ansættelsesudvalg.
Som formand for Ledelseskommissionen stryger Allan Søgaard Larsen hverken offentlige ledere, deres medarbejdere eller faglige organisationer udelukkende med hårene, men udfordrer ellers udbredte synspunkter. Fx om, at det skal være nemmere at være offentlig leder eller ansat, og at kravene om dokumentation er gået for vidt. Den slags hører vi ofte fra Christiansborg, men den mangeårige Falck-koncernchef ser anderledes på det.
”Den offentlige sektor bruger omkring 48 pct. af vores bruttonationalprodukt, og vores formål er at bidrage til, at lederne sørger for at give borgere og virksomheder mest mulig effekt for pengene. Vi er ikke sat i verden for at gøre det lettere at være leder; en lettere hverdag gør ikke nødvendigvis resultaterne bedre,” fastslår Allan Søgaard Larsen.
Og nok er mål og registrering mange steder forkætret, men Ledelseskommissionens store spørgeundersøgelse med svar fra over 1.800 af landets cirka 46.000 ledere i kommuner, regioner og staten viser, at mange også sætter pris på dokumentationskrav. I vuggestuer og børnehaver – samlet set nogle af velfærdssamfundets største arbejdspladser – vurderer 46 pct. af lederne, at dokumentationskravene understøtter arbejdet, mens færre, 33 pct., mener det modsatte.
Allan Søgaard Larsen peger også på, at et vist omfang af data og målinger kan være nødvendigt for at sikre det optimale beslutningsgrundlag og ikke mindst for at sætte ind, hvor sløje resultater kræver en skærpet eller ændret ledelsesindsats.
”Vi skal gøre op med gold registrering, men data kan bidrage meget væsentligt til at udvikle driften. Hvis fx en kommune har 27 skoler, og tre af dem ligger markant dårligere, end de burde, så skal kommunen og lederne på området gribe ind,” argumenterer formanden.
Vi lægger op til, at der generelt skal mere fokus på selve driften ude i institutionerne. Fx skal forvaltningschefer i kommuner ikke kun ”se opad” mod kommunaldirektør og politikere, men bruge langt mere tid på at “lede nedad”.
Det vigtigste tema for Allan Søgaard Larsen og de ni øvrige medlemmer af kommissionen er, at ”lederne på alle niveauer sætter borgeren i centrum,” som formanden formulerer det.
”Tag fx folkeskolen. Den er hverken lærernes eller for den sags skyld ledernes skole, men forældrene og børnenes skole. Det vigtigste mål må være, at alle børn bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for samfundet, og det er afgørende for det videre livsforløb for den enkelte elev,” forklarer Allan Søgaard Larsen.
Og netop brugerinddragelse er et klart udviklingsområde.
”Helt overordnet bliver der seks ud af 10 steder i det offentlige taget afsæt i brugerundersøgelser. Det betyder omvendt, at 40 pct. ikke inddrager, hvad brugerne mener,” pointerer Allan Søgaard Larsen.
Et andet hovedtema for kommissionen er at sikre et konstruktivt samspil mellem den politiske ledelse og lederne ude på plejehjem, i børnehaver og skoler.
”Den politiske ledelse skal være understøttende for lederne og opgaverne ude i institutionerne, men nogle ledere oplever, at den politiske ledelse kan være intervenerende og styre på detaljer frem for på de overordnede linjer,” fortæller Allan Søgaard Larsen.
Et tredje hovedtema er et ændret samspil med de faglige organisationer, som i det offentlige traditionelt spiller en stor rolle, fx via de mange samarbejdsudvalg i det såkaldte MED-system.
”Her bruger vi mange ressourcer. En undersøgelse har kortlagt, at alene i kommunerne svarer tidsforbruget i MED-systemet til 2.000 årsværk. Tager vi regioner og staten med, bliver tallet endnu højere, og det er tankevækkende, at vi ikke rigtig har tal på det.”
Også traditionen med ofte ganske brede ansættelsesudvalg er genstand for det kritiske kommissionsblik:
”Lederne skal i langt højere grad have mulighed for at sætte holdet. Nogle gange sidder der op til 14 mennesker i et ansættelsesudvalg. En af bagsiderne kan være, at faglige repræsentanter kan være tilbøjelige til at vælge den, der giver mindst friktion i en organisation. Men nogle gange handler det måske netop om, at en organisation eller institution har brug for ændringer og nye impulser.”
Kommissionen er samtidig enig om, at lederne også skal sætte retningen. Her fremhæver Allan Søgaard Larsen sin kommissionskollega Alfred Josefsen, der blev landskendt for sin evne til at motivere de ansatte i Irma-butikkerne.
”Men da Alfred stod i spidsen for Irma, vidste hans ansatte, at gjorde de det ikke godt nok, så lå der en Netto og en Fakta rundt om hjørnet. Det markedspres mangler den offentlige sektor. Det offentlige kan ikke gå fallit, men kan spille fallit…”
Allan Søgaard Larsen løfter lidt af sløret for de anbefalinger, som kommissionen har finpudset i de første måneder af 2018.
”Vi lægger op til, at der generelt skal mere fokus på selve driften ude i institutionerne. Fx skal forvaltningschefer i kommuner ikke kun ”se opad” mod kommunaldirektør og politikere, men bruge langt mere tid på at ”lede nedad” og have tættere samspil med de enkelte ledere.”
Nogle steder kan det handle om at håndtere konkrete udfordringer. Andre steder kan ledere, især de nyere på posten, have behov for personlig udvikling.
Allan Søgaard Larsen ser fordele ved, at fagpersoner bliver ledere – fx så læreren bliver skoleleder og pædagogen leder af vuggestuen.
”Ledere med en faglig uddannelse har en god indsigt i og viden om det område eller den institution, de skal lede, og med den fornødne støtteog efteruddannelse, fx i jura, administration og økonomi, kan de blive dygtige ledere. Det har jeg selv gode erfaringer med i Falck, hvor vi rekrutterede mange med en Falckredder baggrund til lederjob. Politiet har også et ledelsessystem, hvor ansatte med en politifaglig baggrund kan nå ret højt op.”
Kommissionen skulle have fremlagt sine anbefalinger i slutningen af 2017, men det udskød innovationsminister Sophie Løhde (V) for at undgå, at anbefalingerne skulle blive overskygget af overenskomstforhandlingerne i de første måneder af 2018. Det glæder Allan Søgaard Larsen, der undervejs har deltaget i omkring 100 møder – både i selve kommissionen og med forskere, ledere, følgegruppen og kommunale topfolk:
”Det giver os ekstra tid til at teste og afprøve vores synspunkter og til at se på, hvordan anbefalingerne bedst muligt kan implementeres.”
Ledere skal sætte retning for deres medarbejdere. Men da Alfred Josefsen stod i spidsen for Irma, vidste hans ansatte, at gjorde de det ikke godt nok, så lå der en Netto og en Fakta rundt om hjørnet. Det markedspres mangler den offentlige sektor.
Offentlige ledere bør i langt højere grad have mulighed for at sætte det rigtige hold. Nu kan der være op til 14 personer i et ansættelsesudvalg. En af bagsiderne kan være, at man kommer til at vælge den, der giver mindst friktion i en organisation, men friktion kan også være en god ting.
Ledere skal hele tiden udvikle sig, og det skal gerne ske i tæt samspil med nærmeste chef. Ofte kan fagpersoner, der får den fornødne støtte og efteruddannelse i fx administration, blive dygtige ledere. Og den udvikling er det vigtigt, at vi forstår at understøtte.
Vi er ikke sat i verden for at gøre det lettere at være leder; en lettere hverdag gør ikke nødvendigvis resultaterne bedre.
Kim Domdal
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 9520
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
Nye digitale løsninger og nye teknologier skal være med til at drive sundhedssektoren sikkert ind i fremtiden. En fremtid, hvor borgerne efterspørger øget ansvar for eget helbred, og hvor snæver styring af hospitalernes produktivitet, ifølge adm. direktør for Danske Regioner Adam Wolf, er erstattet af måling af sundhed i bred forstand.
Regnestykket er sådan set ganske enkelt: Patienterne bliver flere og vil have mere sundhed, mens mandskabet og pengene har svært ved at følge med. Med andre ord – udviklingen i sundhedsvæsnet er nu nået dertil, hvor man er tvunget til at tænke meget mere i teknologiske løsninger. Derfor skal der fyres op under innovation og integration af it. Og inden længe vil et nyt og spændende samarbejde mellem private virksomheder og offentligt sundhedsvæsen formentlig blomstre.
I Danske Regioners øverste top er der ingen vaklen i geledderne, når talen falder på sundhedsvæsenet i version 3.0. Og det er ikke så lidt, administrerende direktør Adam Wolf har på dagsordenen p.t. For meget skal ske meget hurtigt, hvis danskerne bogstavelig talt skal overleve i det eksisterende sygdoms- og sundhedssystem. Derfor er man i Danske Regioner godt i gang med at tænke ud af boksen og skrue tempoet i processen op.
”Vi kommer i sundhedsvæsnet til at arbejde på en meget anderledes måde end i dag. Vi skal bruge teknologi i et helt andet omfang, samtidig med at vi som borgere hver især skal engagere os langt mere i vores egen sundhed. Tanken er både at opnå bedre forebyggelse og bedre behandling af det hele menneske, så langt flere kan undgå at blive begrænset af sygdom, men kan leve et liv med kronisk sygdom og stadig have en aktiv tilværelse,” siger Adam Wolf og peger på, at nye digitale løsninger bl.a. kan bruges til øget hjemmebehandling og hjemmemonitorering af sygdomme.
Den forestående forandring i sundhedssektoren bliver altså noget af et paradigmeskift. For hvor man har været vant til at fokusere på enkeltsygdomme og behandlingen af dem, skal man nu til at producere sundhed – på en måde, hvor borgerne selv og andre aktører kommer til at spille en mere aktiv rolle. Sundhedsbegrebet udvides således markant, idet det bliver en meget bredere leverance, sundhedsvæsnet skal kunne præstere.
Her kommer nye teknologiske løsninger langt mere ind i billedet. Og da det hidtidige innovationstempo slet ikke er tilstrækkeligt til at kunne imødekomme borgernes stigende behov og efterspørgsel, siger regionernes topchef:
”Lige nu handler det om at få noget mere fart over feltet. Og det er en svær øvelse. For den kan ikke lykkes med vores klassiske måde at tænke itprojekter på – hvor vi specificerer opgaverne og dernæst byder dem ud og får dem leveret. I stedet skal vi forsøge at udnytte dynamikken i markedet, så det trækker meget mere selv. For eksempel ved, at vi i sundhedssektoren bredt melder ud, hvilke behov vi har og opfordrer markedet til at byde ind med gode løsninger til os. Jeg kan da også se private virksomheder have en stor interesse i at medinvestere i en produktudvikling, som vi sammen bidrager til. Dette, tror jeg, er en hurtigere og mere agil måde at udvikle ny teknologi på for os.”
For at nå hertil er der dog lige nogle barrierer, der skal ryddes af vejen. I det offentlige handler det bl.a. om reglerne for offentlige udbud og indkøb og om risikoafvejning ift. skattekronerne – foruden at der vil være noget vanetænkning, der skal gøres op med. Og i det private handler det om at blive skarpere på at dokumentere, at det er effektive løsninger, man tilbyder.
”Sagen er jo, at vi ikke har råd til at købe ind, alene fordi det er spændende ny teknologi. Vi skal kunne vise, at det er godt for patienten, og at det giver mere sundhed for pengene,” som han siger.
Vi vil aldrig få læger, sygeplejersker og sygehuse nok til at levere al den sundhed, der bliver brug for i de kommende år med den model, vi har i dag.
Vi satser på, at patienterne i højere grad skal kunne hjælpe sig selv.
Men er teknologisiden i sig selv en udfordring, så er spørgsmålet om, hvordan man helt generelt når målet om et godt sundhedsvæsen i version 3.0 det måske i endnu højere grad. For her handler det om hele den politiske styring og administrative forvaltning af de milliarder af kroner, der lægges i sygdom og sundhed, og om ledelse af de titusinder af mennesker, der arbejder i sundhedssektoren.
”I vores måde at producere sygehusydelser på i dag har vi været vant til at tale om det som produktion. Sundhedsvæsnet er styret efter antal ydelser, hvor jo flere operationer og ambulatoriebesøg, desto bedre. Men denne måde at måle produktivitet på har jo en bivirkning, som handler om, at der opstår en tendens til at indkalde patienterne lidt for ofte. Og vi har jo også set, at man for nogle patienter har måttet spørge, om et mindre indgreb og mindre hospitalsopfølgning måske havde været bedre for patienten – og billigere for samfundet,” siger Adam Wolf.
Det afgørende skifte i styringen af sundhedssektoren, som allerede er undervejs, går ud på at styre efter resultater frem for produktion.
”Det er jo ikke styk-produktionen, der er den vigtige, men effekten – sundheden – der kommer ud af det,” uddyber direktøren.
Han finder det dog også vigtigt at understrege, at der siden 00’erne, hvor man etablerede produktionsstyringen og i øvrigt også indførte ventetidsgaranti og udredningsgaranti, er sket et kæmpe produktions- og produktivitetsløft. Det har også været nødvendigt, som han siger og lægger hertil, at patienterne jo også har nydt godt af det, fordi det har sikret Danmark europarekord i korte indlæggelsestider. Nu er sagen bare, at fremtidens udfordringer kræver, at der vendes op og ned på tingene.
Men at skatteborgerne fortsat skal have vished for, at deres sundhedskroner bruges fornuftigt, anerkender Adam Wolf fuldt ud og mener da heller ikke, at det fremover handler om at undgå måling.
”Nogen kalder det værdibaseret styring, som vi er på vej til. Men det er reelt en tankegang, hvor man siger, at i stedet for at måle vores produktivitet ved antal besøg op imod vores omkostninger, så skal vi ideelt set måle sundhedseffekten op imod omkostningerne. Så det er ikke, fordi vi vil løbe fra at blive målt på vores effektivitet – vi udvider bare effektivitetsbegrebet. Et begreb, der indebærer, at det ikke er så afgørende, om noget foregår på hospitalet, hos den praktiserende læge eller i kommunen. Hvis det for eksempel er billigere for samfundet og bedre for patienten, at det er egen læge, der foretager diabeteskontrollen, og kommunen, der står for hjerterehabiliteringen, så er det jo det, vi skal måle – at patienten får den behandling, der virker bedst. Så vil vi også kunne undgå, at hospitalet vælger en skulderoperation frem for genoptræning, på trods af at helbredseffekten faktisk er bedre på genoptræning,” forklarer Danske Regioners topchef.
Disse fundamentale ændringer kommer også til at sætte sig spor i de kompetencer, der vil være brug for i sundhedsvæsnet fremover. Fokus har længe været på at skabe dygtige læger, der er højt specialiserede. Det vil der stadig være, siger Wolf. Men med et udvidet sundhedsbegreb, hvor man ser på borgeren/patienten i et samlet hele og ikke kun på den enkelte sygdom, vil der også blive behov for flere generalister – både på hospitalerne og ude i praksis. Desuden ser han behov for flere kompetencer til at lytte til patienterne og indgå i dialog om, hvad den enkelte synes er det rigtige for ham eller hende. Desuden vil der komme efterspørgsel på folk, der evner at innovere – ikke kun ift. it-løsninger, men også ift. arbejdsgange, organisering osv. Endelig vil der skulle opgraderes på det relationelle – dvs. samarbejdskompetencerne. Og det gælder især ift. den videre behandling og genoptræning m.m., der rykker uden for hospitalernes mure; til borgeren selv, praksislægen, kommunen e.l.
Og hvor efterlader udviklingen så ledelsen på hospitalerne? Her mener Adam Wolf, at man med resultatbaseret styring vil åbne op for et ledelsesrum, hvor chefer på alle niveauer på godt og ondt kommer på en langt sværere opgave end i dag. For så længe det handler om at overholde budgetter og producere så mange ydelser som muligt, er ledelsesopgaven temmelig kontant. Men fjerner man dette styringssystem og gør det afgørende at finde måder at organisere hospitalet på, som giver det bedste resultat og mest sundhed for pengene, bliver der overladt meget mere til hospitalsdirektørerne og deres afdelingsledelser. Der vil være færre dekreter oppefra og flere, hvor det vil handle om at træffe nogle valg i samarbejde med medarbejderne og ”kunderne”. Så mere leadership og mindre management. Til gengæld er direktøren sikker på, at det hele peger i samme retning: mindre system, mindre styring, mere ledelse, mere relation – og mere mening for medarbejderne og dermed øget motivation.
Sundhedsvæsenet kommer til at arbejde på en meget anderledes måde ift. i dag. Teknologien kommer til at fylde meget mere, samtidig med at borgerne hver især skal engagere sig langt mere i deres egen sundhed. Det handler om bedre forebyggelse og bedre behandling af det hele menneske, så ingen begrænses af sygdom, men kan leve et liv med kronisk sygdom og stadig have en aktiv tilværelse. Nye digitale løsninger kan bl.a. bruges til øget hjemmebehandling og hjemmemonitorering af sygdomme.
Fokus har længe været på at skabe dygtige læger, der er højt specialiserede. Det vil der stadig være, men med et udvidet sundhedsbegreb, hvor man ser på borgeren i et samlet hele og ikke kun på den enkelte sygdom, vil der blive behov for flere generalister – både på hospitalerne og ude i praksis. Der er behov for bl.a. empati, evne til at lytte til patienterne og indgå dialog om, hvad den enkelte synes er det rigtige for ham eller hende. Der er behov for innovationskompetencer ift. arbejdsgange, organisering samt relationelle kompetencer.
Christian Klibo
Partner, PwC
Tlf: +45 4041 9520
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
Det danske uddannelsessystem er blevet flosset i kanterne. Og den traditionelle tankegang truer med at reducere skole og uddannelse til at være en proces, der skal styre det enkelte barn direkte fra sandkassen og ud i arbejdslivet. Det skal der laves om på, mener undervisningsminister Merete Riisager.
I det danske uddannelsessystem tænker vi alt for nationalt og for lidt internationalt. Vi skal åbne os mod omverdenen og indse, at det giver de bedste resultater at udveksle både viden, erfaringer, værktøjer og elever med andre – frem for at se dybt i egen navle og tro, at vi kan alting selv.
Meldingen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) er klar og tydelig. Rummeligheden og udsynet fornemmes i hjørnekontoret her i Undervisningsministeriet, hvor der ikke kun bygningsmæssigt er højt til loftet. I dag, hvor snakken går om børn, unge, uddannelse og hertil hørende dannelse, levner ministeren ingen tvivl om, at her er ambitiøse visioner, hjerte til at tale Rom midt imod og rigeligt med bud på, hvordan målene nås.
Den første forudsætning er, at vi skipper tendensen til navlebeskuelse. En tendens, som Merete Riisager bl.a. ser i de politiske og administrative systemer rundt om i landet, og hvor hun gerne vil appellere til, at man tænker i nye baner. For det skal der til for at nå målet om helt grundlæggende at sikre en skole, der bygger et solidt fundament under voksenlivet og den myndige, selvstændige borger.
”Det er utrolig vigtigt, at man ude i kommunerne bliver klar på, at der er behov for at sætte nogle høje kvalitetsstandarder i grundskolen, og at det kun kan lykkes, hvis de sørger for, at ressourcerne er til stede, bruger dem rigtigt og retter øjnene ud mod verden for at hente inspiration, lære nyt eller indkøbe smarte redskaber og systemer og skabe mere interaktion mellem danske og udenlandske skoler,” siger hun og understreger, at der ingen grund er til at bruge penge på at udvikle noget, der er ringere end det, man bruger andre steder.
For skolen har brug for at blive bedre – til glæde både for børnene og det samfund, som de skal bære videre. Og det håber Merete Riisager, at hendes tid i Undervisningsministeriets hjørnekontor vil medvirke til. Udfordringen er at få skabt forståelse for behovene. Lige nu ser hun således modstridende kræfter, der trækker i forskellige retninger. Mest problematisk er det, hun kalder ”korstoget mod faglighed”. En faglighed, som hun mener er altafgørende, når vi taler børn og folkeskole i dagens Danmark, og som ikke handler om, at skolen skal være en træningslejr til arbejdslivet.
”Jeg hører hele tiden folk tale om kompetencer. Og det mener jeg simpelthen er vores akilleshæl. Vi har i vores grundskole og uddannelsessystem i det hele taget været meget dygtige til at fokusere på samarbejdsformer, problemløsning, kreativ tænkning osv. Og det er også både fint og nødvendigt. Men det er desværre sket på bekostning af grundfagligheden og kundskabstilegnelsen. Her har vi nået et kritisk niveau og er nu i rødt felt,” siger hun og efterlyser et meget mere dedikeret fokus på viden og indsigt i stedet for på mål, test og metode. For uden faglighed ingen originalitet, ingen opfindelser, sprængte rammer og fornyelse.
Hvis man vil have et godt uddannelsesmiljø for børn og unge, skal man anerkende, at der er et fundament, der skal bygges – før man kommer ud på arbejdsmarkedet.
Som minister og politiker oplever Merete Riisager, at der fra mange interessenter rundt om grundskolen er en ekstrem høj grad af opmærksomhed om det fremtidige arbejdsmarked. Det ærgrer hende af flere grunde. Både fordi det rent principielt og politisk er helt forkert at tænke folkeskolen som en forberedelse til arbejdsmarkedet, og fordi det praktisk er umuligt allerede på dette tidspunkt at forberede børn på noget, som ligger langt fremme i tiden. Ingen aner jo, hvordan det arbejdsmarked ser ud, som dagens 7-årige vil møde.
”Det er afgørende at indse, at hvis man vil have en god skole og et godt uddannelsesmiljø for børn og unge, skal man anerkende, at der er et fundament, der skal bygges – før man kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg mødte for kort tid siden en skolebestyrelsesformand, for hvem det vigtigste var, at børnene lærte at tage ansvar for egen læring, fordi det var kravet i arbejdslivet. Men her er det mit opdrag, at skolen skal sørge for de grundlæggende kundskaber og den almene dannelse, som er det fundament, man har brug for som menneske, som borger – og som medarbejder. Den helhed er det vigtigt at holde fokus på i grundskolen frem for at lade arbejdsmarkedsperspektivet tage over,” siger undervisningsministeren.
Vælger man det sidste, risikerer børnene efter hendes mening at ende med nogle overfladiske kompetencer, som ikke er dem, man har brug for i arbejdslivet. For her har man en forventning om, at de unge står solidt plantet i deres egne sko, med en dyb viden og forståelse, der gør dem i stand til selvstændigt at analysere situationer. Så ved i grundskolen at overfokusere på arbejdslivet risikerer man rent ud sagt at skyde sig selv i benet, fastslår ministeren og understreger, at det for hende også er vigtigt, når man taler grundskole, at være sig meget bevidst om skolens almendannende formål. Al snak om arbejdsmarkedskompetencer skal derfor skydes hen til gymnasiet eller – måske endnu bedre – til de videregående uddannelser.
”Jeg ser i realiteten grundskolen som en slags konstant i børnenes og de unges liv. Der er god ræson i, at skolen er en base for børn i nutidens omskiftelige verden. Man hjælper ikke børn ved at skabe kaos omkring dem. Børn har brug for ro, struktur, tryghed og sikkerhed, så de kan vokse op og blive i stand til at håndtere netop omskiftelighed og kaos,” siger hun og understreger vigtigheden af også at se skolen som en social ramme, hvor børnene skal hen og deltage i alt det liv, der er omkring en skole.
Modreaktionen til den megen snak om nye kompetencer og forberedelse til det fremtidige arbejdsmarked skal være et stærkere fokus på fagligheden. Det falder også i tråd med en anden tendens, som Merete Riisager oplever i forhold til uddannelsessystemet. Nemlig at borgerne bliver mere kritiske i valg af uddannelse. Tilbuddene på området for skole og uddannelse har ikke været så tydelige, hvorfor folk hidtil ikke i så høj grad har truffet aktive valg. Men nu ser vi, ifølge ministeren, at mange forældre investerer egen tid og ressourcer i, at deres børn får, hvad de selv mener er en god skole og en god uddannelse.
”På grundskoleområdet kan vi fx se, at forældre, der ikke synes, at det faglige niveau er godt nok, i stigende grad træffer et bevidst andet skolevalg. Og det samme på ungdomsuddannelserne. Man tager ikke bare det nærmeste, men orienterer sig i stadig højere grad om kvaliteten af uddannelsestilbuddene. Derfor er der ingen tvivl om, at forældrene fremover vil tage mere aktivt del i uddannelsen af deres børn – og at de i stadig højere grad vil betragte skole og uddannelse som en frihedsdriver, der har en eksplicit betydning for, hvordan det vil gå deres børn,” siger hun og peger på, at dette rummer både positivt og negativt.
Det positive er, at vi på den måde får et aktivt civilsamfund, som kan være med til at presse på og øge kvaliteten af uddannelsessektoren. Og det negative er, at nogle forældre alene kanaliserer presset ned på deres barn og får skabt en performancekultur, der er ude af sync med barnets egentlige udfordringer.
Så når undervisningsministeren skal summere sine ønsker til det danske uddannelsessystem op, lyder de på den ene side, at vi skal have et meget lokalt forankret uddannelsessystem, som løbende bygger videre på det, der er vigtigt og umisteligt i vores uddannelsessystem, dvs. hele den skandinaviske uddannelsestradition, som handler om respekten for kundskaberne og om dialogen – den grundtvigske samtale – om inddragelse af civilsamfundet og meget mere. Og på den anden side handler det om et mere internationalt orienteret uddannelsessystem, som tænker globalt. Det sidste gælder også ift. digitalisering, som hun ser det:
”Der er ingen grund til, at vi udvikler digitale løsninger, som er opfundet andre steder. Mange problematikker er jo ens fra land til land. Og det er alt for ressourcetungt, hvis vi hver især skal udvikle det samme. De ressourcer kan vi godt bruge andre steder – blandt andet til at øge indsatsen på fagligheden,” siger Merete Riisager og slutter med at pege på, at det selvfølgelig også gælder omvendt, at vi i højere grad skal udnytte de danske læreres kompetencer til at udvikle værktøjer og systemer, som kan gøres tilgængelige for andre.
På den måde vil både pengene og redskaberne være til rådighed for at skabe den bedste skole og give børnene det nødvendige fundament og dermed friheden til at blive chauffører i deres eget liv.
Skolen skal sørge for de grundlæggende kundskaber og den almene dannelse, som er det fundament, man har brug for som menneske, som borger – og som medarbejder.
Der er ingen grund til, at vi udvikler digitale løsninger, som er opfundet andre steder. Mange problematikker er ens fra land til land. Og det er alt for ressourcetungt, hvis vi hver især skal udvikle det samme.
Grundskolen er en konstant i børnenes og de unges liv. Skolen er en base for børn i en omskiftelig verden. Børn har brug for ro, struktur, tryghed og sikkerhed, så de kan vokse op og blive i stand til at håndtere netop omskiftelighed og kaos.
Det er utrolig vigtigt, at man ude i kommunerne bliver klar på, at der er behov for at sætte nogle høje kvalitetsstandarder i grundskolen, og at det kun kan lykkes, hvis de sørger for, at ressourcerne er til stede.
Mette Lindgaard
Partner, PwC
Tlf: +45 2524 0037
Email
Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.
