Der er ingen tvivl om, at digital arbejdskraft er kommet for at blive. Et stigende antal virksomheder har i dag fået øjnene op for Robotic Process Automation, også kaldet RPA, men desværre er det de færreste, der kommer i gang med en egentlig RPA-implementering. For hvordan skal projektet sættes i værk og implementeres, og hvilken RPA-software bør tages i brug? Få indsigt i, hvordan din virksomhed kan drage nytte af RPA.
Göran Martinsson
Senior manager, Consulting, PwC,
Email
RPA er et stykke automatiseringssoftware, hvor software-’robotter’ konfigureres til at udføre de samme manuelle handlinger, som et menneske kan udføre på en desktop. Softwaren er drevet af simple regler og forretningslogik, og den kan navigere på en skærm, åbne og lukke programmer, udføre copy/paste, sende e-mails, søge på nettet mv. Den kan således efterligne en medarbejders handlinger og kan integreres med alle it-applikationer på computerens skrivebord via den grafiske brugerflade.
Ved en RPA-implementering kan din virksomhed potentielt høste følgende fordele:
Hvis din virksomhed overvejer at anvende RPA, er det først og fremmest vigtigt, at I foretager en grundig foranalyse for at afdække potentialet og udvælge de processer, der skal automatiseres. Ikke alle processer er lige kvalificerede til RPA, og det er derfor vigtigt, at I overvejer, hvor RPA skal anvendes, og hvor andre alternativer er mere oplagte.
Det kan være en uoverskuelig opgave at få overblik over det hurtigt udviklende RPA-marked. Der er ikke én software, der passer til alle virksomheder og deres unikke krav. Det er derfor essentielt, at I i forlængelse af foranalysen vurderer, hvilke krav din virksomhed og dens processer sætter til en RPA-software.
På baggrund af foranalysen og RPA-leverandørvalget kan din virksomhed igangsætte en Proof of Concept (PoC). Formålet er at demonstrere, hvordan softwaren fungerer i praksis og bevise, at softwaren lever op til kravene sat i foranalysen.
Efter en succesfuld PoC er din virksomhed klar til at implementere og skalere RPA på tværs af forretningen. RPA vil sjældent kunne implementeres uden tilpasning af din virksomheds processer. Her er det særligt vigtigt at have en end-to-end tilgang til processerne på tværs af organisationen og samtidig sørge for, at processerne er standardiserede og klargjort til RPA.
Mange virksomheder går i stå i deres RPA-implementering på grund af en manglende foranalyse og et manglende kendskab til teknologien og markedet.
Vi kan hjælpe din virksomhed med at afdække potentialet for anvendelse af RPA og udføre det nødvendige forarbejde før en eventuel implementering af RPA. En foranalyse tager typisk 1-3 uger, og herefter assisterer vi gerne yderligere med bl.a. valg af RPA-leverandør, PoC og implementering af RPA.
Hacking, ondsindede phishing angreb, ransomware, ’CEO fraud’ og tyveri af personfølsomme data. Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder i stigende grad udsættes for digitale angreb, som desværre ofte har store økonomiske konsekvenser. De fleste virksomheder erkender i dag, at it-sikkerhed er en opgave, der bør sættes mere fokus på – men hvor starter du, og hvilke metoder bør tages i brug?
Mads Nørgaard Madsen
Partner og leder af Security & Technology, PwC,
Email
PwC’s seneste Cybercrime Survey fra 2016 slår fast, at der løbende sker en stigning i antal, når det gælder danske virksomheder, der rammes af cybertrusler. Denne stigning, samt en højere kompleksitet, resulterer ofte i tyveri af forretningskritiske data, personfølsomme data og fjendtlig overtagelse af medarbejderes pc/mobiltelefoner eller it-systemer.
Et andet udpræget fænomen er det såkaldte ’CEO fraud’, hvor hackere udgiver sig for at være andre personer for derved at få den ramte virksomhed til at udbetale midler til kriminelle.
Fælles for alle disse typer af angreb er, at de koster din virksomhed penge, ressourcer og omdømme. Det kan derfor i høj grad betale sig at stille skarpt på it-sikkerheden.
Der er desværre ikke længere et entydigt mønster for, hvem der bliver ramt af cyberangreb. Cyberkriminelle hackere angriber kort og godt, hvor der er værdier. Tidligere har der været et mønster, hvor det typisk kun var store virksomheder med dertilhørende større økonomi, der blev angrebet.
I dag udnytter hackere i lige så høj grad, at mindre virksomheder typisk har svært ved at opnå samme høje sikkerhedsniveau som de store virksomheder.
Som udgangspunkt bør I stille jer følgende spørgsmål:
Kan I ikke sige entydigt ja til alle ovenstående punkter, bør din virksomhed vurdere jeres nuværende sikkerhedsniveau. I bør også fastlægge, hvordan I fremadrettet kontrollerer, at virksomheden forbliver på det ønskede sikkerhedsniveau.
Sikkerhedstesten kan benyttes til at teste:
Når en sådan sikkerhedstest er gennemført, vil du være i besiddelse af en solid vurdering af din virksomheds sikkerhedsniveau. Du vil bl.a. have en liste af kritiske observationer, som din virksomhed med fordel bør forholde sig til.
En sikkerhedsvurdering giver et billede af virksomhedens sårbarhed lige nu, og den er med til at sikre, at I kan prioritere jeres sikkerhedstiltag på bedste vis.
For at kunne fastholde sikkerhedsniveauet fremadrettet kan du hos PwC få indsigt i en række ’Managed Security Services’.
Managed Security Services understøtter en sikkerhedsstrategi både før, under og efter et angreb – og de er skalérbare på alle operationelle niveauer.
Markedet for leasing – både for private og erhvervsdrivende – er vokset betydeligt de seneste år, og der forventes en fortsat vækst. Denne udvikling gælder også premium-segmentet, herunder sportsvogne. Få indblik i reglerne for leasing og de forskellige leasingtyper, samt hvad du bør være særligt opmærksom på som privatperson og i forhold til din virksomhed.
Hovedparten af leasede biler er i dag på forholdsmæssig registreringsafgift, også kaldet flexleasing. Det betyder, at der kun betales registreringsafgift af bilens værdi i den periode, hvor bilen har plader på – og det gør, at kapitalbindingen hos leasingselskabet er lavere end ved et traditionelt køb, hvor der betales den fulde registreringsafgift på købstidspunktet, uanset tidshorisont for anvendelse af køretøjet.
Der er en række økonomiske fordele ved leasing, men der er også en række andre fordele, der knytter sig til fleksibilitet i valg af køretøj mv.
Der er mange forskellige produkter på markedet. Den følgende liste er derfor ikke udtømmende.
Sæsonleasing anvendes fx i de tilfælde, hvor leasingtager ønsker en sportsvogn i foråret og om sommeren samt en anden bil til efterår og vinter. Der tegnes ofte en 12 måneders kontrakt, hvor det aftales, hvilke perioder bilen skal være indregistreret i, og der betales kun registreringsafgift i de perioder, hvor bilen har plader på. Hvis sæsonleasingen bliver lavet som en erhvervsleasingaftale, skal virksomheden være opmærksom på, at der i perioden, hvor bilen ikke er indregistreret, vil være en betydelig risiko for, at SKAT vil anse leasingydelser i stilstandsperioden som ”ikke-erhvervsmæssige”. Det skyldes, at bilen ikke tjener noget formål for virksomheden.
Erhvervsleasing af biler består af både erhvervsleasing af nye biler samt brugte biler.
Erhvervsleasing af nye biler har typisk en leasingperiode på 18-36 måneder med en mulighed for forlængelse, så leasingtager opnår en reduceret leasingydelse samt reduceret beskatningsgrundlag. En erhvervsleasingaftale indgås med en virksomhed, som stiller bilen til rådighed for en medarbejder, som beskattes af fri bil efter gældende regler. Fordelen for medarbejderen ved nyvognsleasing er, at beskatningsgrundlaget opgøres som leasingselskabets indkøbspris tillagt moms og registreringsafgift – og deres indkøbspris er ofte lavere end ved et traditionelt køb. Ulempen er, at en erhvervsleasingaftale typisk er uopsigelig i en periode.
Erhvervsleasing af brugte biler er gennemgående biler, som er over 36 måneder gamle og har kørt i Danmark, eller biler som importeres fra udlandet. Erhvervsleasingaftaler udarbejdes i praksis med en varighed på over seks måneder og maksimalt 12 måneder. Efter endt leasingperiode laves der en ny leasingaftale med en reduceret leasingydelse samt et reduceret beskatningsgrundlag.
Beskatningsgrundlaget oplyses normalt ikke direkte i leasingaftalen, men efterfølgende på forespørgsel, fx med et forbehold for opgørelse mv. Du skal som leasingtager være særligt opmærksom på, om leasingselskabet opgør beskatningsgrundlaget korrekt.
Hvis leasingperioden er på over seks måneder, kan virksomheden opnå fradragsret for momsen (reduceret momsfradrag som oplyses i leasingkontrakten). Det gælder både for nyvogns- og brugtvognsleasing.
Privatleasing består af både leasing af nye biler (typisk med en leasingperiode på 13-36 måneder) samt leasing af brugte biler. Det sidste er typisk biler med en alder på over 36 måneder, og hvor leasingperioden hovedsagelig er 12 måneder.
Privatleasing af nye biler er et marked, der vokser i takt med, at forbrugerne ønsker en større fleksibilitet i forhold til udskiftning af bilen samt en sikkerhed for, at der ikke kommer uforudsete omkostninger eller værditab på bilen. Desuden indeholder leasingaftalerne typisk en serviceaftale. Der betales en engangsbetaling og efterfølgende faste månedlige leasingydelser, opgjort på baggrund af årligt kørte km, indtil leasingperioden slutter. Efter 11 måneder vil man typisk kunne opsige aftalen, og herefter er der ikke flere forpligtelser i relation til aftalen.
Privatleasing af brugte biler er typisk aftaler, hvor bilerne er mere end 36 måneder gamle, og hvor det enten er biler, der har kørt i Danmark, eller biler som er importeret fra udlandet. Det gør, at man som leasingtager via de fleste leasingselskaber kan vælge en bil i udlandet, hvorefter leasingselskabet importerer bilen til Danmark og laver en leasingaftale. De fleste privatleasingaftaler af brugte biler udarbejdes med en varighed på 12 måneder. Efter 12 måneder kan leasingtager vælge at genlease den samme bil, men på et reduceret afgiftsgrundlag og derved en reduceret leasingydelse. I leasingaftalen vil der ofte være et krav om, at leasingtager afholder alle omkostninger til bilen, herunder vedligeholdelse, service osv. Der vil også være en restværdihæftelse på køretøjet, så leasingtager hæfter for eventuelt værditab på bilen.
Ved privatleasing har du som hovedaktionær eller ansat mulighed for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.
Splitleasing er, når der bliver indgået to uafhængige leasingaftaler, hvor den ene leasingtager er arbejdsgiver, og den anden leasingtager er medarbejder. Splitleasing er kendetegnet ved, at de samlede leasingydelser + driftsomkostninger (benzin, reparationer mv.) for de to indgåede aftaler fordeles mellem arbejdsgiver og arbejdstager på baggrund af antallet af erhvervsmæssige kontra private kørte km i leasingperioden. Når splitleasingkontrakten bliver indgået, foretages der et skøn over denne fordeling. Det betyder, at førstegangsydelse, depositum, stiftelsesomkostninger mv. fordeles skønsmæssigt, fx 80/20, hvor virksomheden indbetaler 80 %, og privatpersonen indbetaler 20 % af omkostningerne.
I den efterfølgende periode skal der løbende ske en fordeling af de samlede ydelser/omkostninger inkl. førstegangsydelse, ligesom fordelingen skal ske akkumuleret over leasingperioden.
Det er vores erfaring, at enkelte udbydere ikke foretager reguleringen på denne måde. Derudover ser vi også, at leasingtager ikke registrerer antallet og/eller ikke melder antallet af kørte km ind til leasingselskabet.
Det betyder i praksis, at hvis leasingselskabet ikke modtager en kørebog fra leasingtager, så benyttes et skøn, hvilket ikke er et udtryk for det faktiske kørselsmønster. Ved manglende overholdelse af reglerne for splitleasing vil der være en betydelig risiko for, at SKAT vil underkende leasingaftalerne. Det vil medføre beskatning af fri bil hos arbejdstager – som udgangspunkt uden mulighed for at modregne allerede betalte leasingydelser.
I forbindelse med udlevering af bilen har leasingselskabet installeret en GPS-tracker i bilen, så leasingtager let kan trykke på en knap i bilen, når der køres privat/erhverv. Hos nogle udbydere går GPS-signalet direkte til leasingselskabet, der herefter laver fordelingen af de samlede omkostninger. Hos andre udbydere skal leasingtager selv indsende opgørelsen.
Splitleasing har de seneste år været meget efterspurgt. Det skyldes, at den private bruger af bilen undgår beskatning af fri bil mod betaling af en leasingydelse, der vil være lavere end den nettoskat, som den private bruger ellers skulle betale ud fra reglerne om fri bil. Virksomheden får en lavere leasingydelse, da den private bruger betaler en del af den samlede leasingydelse. Desuden kan virksomheden opnå fuldt momsfradrag for moms i virksomheden (reduceret momsfradrag som oplyses i leasingkontrakten). Endelig er de to splitleasingkontrakter begge leasingaftaler på forholdsmæssig afgift. Derfor opnås der samme fordele som ved anden flexleasing.
Splitleasing indebærer dog også en række risici, som leasingtager nøje bør overveje. Lovgivningen på området for flexleasing er generelt ikke særligt godt belyst, og det er reguleret af en række bindende svar og udtalelser fra skatteministeren. På toppen af det skal det tilføjes, at reglerne for splitleasing heller ikke er udførligt belyst i lovgivningen. Derfor er der en række udbydere som i dag udbyder splitleasing, men reelt benyttes underleverandører til at varetage den type aftaler. De reelle udbydere kan dermed begrænses til en håndfuld leasingselskaber.
Markedet for premiumbiler oplever også en stor vækst, og særligt i dette segment ses store forskelle i kontrakternes udformning. Det bunder i, at der er usikkerhed om, hvordan kontrakterne skal opbygges, samt at enkelte udbydere udnytter reglerne for dette.
Som leasingtager skal du være opmærksom på, at det juridiske ejerskab over bilen ligger hos leasingselskabet. Det betyder, at – i tilfælde af leasingselskabets forkerte behandling af leasingaftalen – kan dette have en mærkbar effekt på din aftale.
Læs derfor altid leasingaftalen grundigt, inden du skriver under. Og vælg en samarbejdspartner, som du har tillid til. I forbindelse med traditionel nyvognsleasing (både privat og erhverv) er det som regel nogle af Danmarks største banker, der står bag. Her vil der ofte blive anvendt en standard ”FDM-aftale” som kontraktgrundlag, så du som leasingtager kan være tryg.
De danske skatter og afgifter på biler er blandt verdens højeste hvilket medfører, at anskaffelse og drift af biler kan være en dyr fornøjelse. Af samme årsag er det at have firmabil til rådighed et værdsat og højt(be)skattet gode.
For investeringer foretaget den 14. december 2016 eller senere vil skattemæssige underskud af anpartsvirksomhed (K/S-projekter) for personlige ejere ikke længere kunne modregnes, hvis et fremsat lovforslag bliver vedtaget.
De udbudte projekter giver ifølge prospekterne et større eller mindre afkast, og i en del af projekterne er skatteudskydelsen som følge af afskrivninger på ejendomme, vindmøller, solceller, skibe mv. en ikke uvæsentlig del af finansieringen. Projekterne giver ofte skattemæssige underskud i de første år, som investorerne kan modregne i andre indtægter, fx lønindkomst.
Det er muligheden for at modregne underskud fra anpartsvirksomhed i personers anden indkomst, der foreslås afskaffet for investeringer foretaget den 14. december 2016 eller senere.
Lovforslaget omfatter alene fysiske personers underskudsanvendelse. Aktie- og anpartsselskaber kan således fortsat modregne underskud i anden indkomst.
Det har hidtil været muligt for personer at opnå fradrag for løbende underskud, renter og afskrivninger ved deltagelse i 10-mandsprojekter (højst 10 ejere) organiseret som fx K/S’er og P/S’er, der investerer i afskrivningsberettigede aktiver. Det kan være investeringer i fast ejendom, vindmøller, solceller og skibe i timecharter beliggende i Danmark eller udlandet.
Underskud fra virksomheden har kunnet fratrækkes, således at skatten af personens øvrige indkomst er blevet reduceret. Virksomhedsordningen kan desuden anvendes på sådanne investeringer.
For tilsvarende projekter med mindst 11 ejere kan underskud ikke modregnes i personens øvrige indkomst, men derimod alene i indkomst fra samme virksomhed. Positiv indkomst fra sådanne projekter beskattes som kapitalindkomst.
Det fremsatte lovforslag har til formål at sidestille investering i 10-mandsprojekter med investering i anpartsprojekter med flere end 10 ejere. Fremover kan underskud ved passiv investering i anpartsprojekter således alene modregnes i indkomst fra samme virksomhed uanset antallet af ejere. Positiv indkomst fra 10-mandsprojekter marginalbeskattes derimod fortsat op til topskattegrænsen, mens positiv indkomst fra anpartsprojekter med mindst 11 deltagere beskattes som kapitalindkomst.
Fysiske personer vil blive ramt af lovforslaget ved investering i projekter den 14. december 2016 eller senere, hvor:
Lovforslaget får ikke betydning for investeringer, der foretages i et interessentskab, der er kendetegnet ved, at ejerne hæfter personligt for interessentskabets forpligtelser. Lovforslaget omfatter heller ikke enkeltpersoners direkte investeringer, fx forældrekøbslejligheder.
Forslaget indeholder en kildeartsbegrænsning af underskuddet. Det betyder, at retten til modregning af underskud ikke bortfalder, men kun kan fremføres til modregning i senere års positiv skattepligtig indkomst fra samme projekt. Dette gælder uanset, om virksomhedsordningen er valgt eller ej.
Dette medfører, at det ikke længere er muligt at sænke topskattebetalingen som følge af underskud opstået i et 10-mandsprojekt eller fradrage underskuddet i virksomhedsordningen.
Lovforslaget har ikke betydning for adgangen til anvendelse af virksomhedsordningen ved investering i 10-mandsprojekter, men kun på adgangen til fradrag. Dermed vil opsparet overskud i virksomhedsordningen, opstået fra de pågældende investeringer, fortsat beskattes som personlig indkomst efter ændringerne.
Forslaget vil få betydning for personers nye investeringer foretaget den 14. december 2016 eller senere, hvad enten dette sker i et nyt eller eksisterende projekt. En handel med brugte anparter den 14. december 2016 eller senere vil også være omfattet af begrænsningen.
Det oplyses i lovforslaget, at hvis en personlig investor har anskaffet en anpart senest den 13. december 2016 og en anden anpart den 14. december 2016 eller senere i samme virksomhed, vil andelene blive betragtet som to andele i samme virksomhed. Den først erhvervede andel vil være underlagt de hidtil gældende regler, og den senere erhvervede andel vil være omfattet af de nye skærpede regler om kildeartsbegrænsning af underskud.
Investering i 10-mandsprojekter foretaget før den 14. december 2016 rammes som udgangspunkt ikke af lovforslaget. Dette gælder dog ikke, hvis der sker en udvidelse af det eksisterende projekt ved eksempelvis investering i yderligere aktiver eller anden virksomhed mv. den 14. december 2016 eller senere, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Deltagere i 10-mandsprojekter etableret før den 14. december 2016 bør derfor nøje overveje, om en fremtidig investering i virksomheden ved eksempelvis erhvervelse af nye aktiver eller anden virksomhed mv. kan risikere at medføre, at hele indkomsten fra virksomheden vil være kildeartsbegrænset fra og med det indkomstår, hvori investeringen foretages. Den præcise afgrænsning af, hvornår nye investeringer er nødvendige, er kun sporadisk behandlet i lovforslaget, så supplerende lovbemærkninger eller praksis bliver afgørende fortolkningsbidrag.
Det er vigtigt at pointere, at der fortsat kun er tale om et lovforslag, hvorfor der stadig kan komme ændringer under lovbehandlingen, men personlige investorer skal være opmærksomme på, at de nye regler kan blive gældende for fremtidige investeringer.
Om julehandlen hos anpartsudbyderne således går i stå med dette lovforslag, vil kun tiden vise.
Som finansfunktion er det i dag alfa og omega at være på forkant med de megatrends og digitale forandringer, som præger både dansk erhvervsliv og de globale markeder. Finansfunktionen bør bidrage til virksomhedens samlede vækst og være med til at understøtte nye tiltag i forhold til digitalisering, kunder, markeder mv. Vi sætter her fokus på, hvorfor en såkaldt Finance Transformation-proces kan optimere din virksomheds finansfunktion og sikre effektivitet samt vidensdeling på en række centrale niveauer.
Natasha Maja Louise Lembke
Senior manager, Consulting, PwC,
Email
Finansfunktionens rolle har over tid ændret sig, så den i dag i højere grad går ud på at være en strategisk informationsleverandør til virksomheden og ikke kun en kontrolinstans, der styrer bogføring og aflægger regnskab. Det stiller nye og mere komplekse krav til finansfunktionen, som skal kunne interagere med både interne og eksterne interessenter og samtidig være i stand til at levere meningsfuld indsigt og analyser til forretningen.
Desuden ser vi en udvikling, hvor leverancer og kommunikation med interessenter vil ændre sig fra at være ’standard traditionel bogføring’ og rapportering til et miljø med faglig sparring og vidensdeling, der har direkte indvirkning på hele virksomhedens styring.
Det forudsætter en øget forretningsforståelse og kompetenceudvikling af finansfunktionens medarbejderne, hvis afdelingen skal kunne agere som en fuldblodet ”business partner”. Den ændrede rolle – og den tættere tilknytning til forretningen – vil kræve effektive, men fleksible og tilpasningsparate processer, som leverer realtidsdata til rapportering og hurtige ad-hoc analyser.
Vores erfaring er, at mange økonomichefer i dag er udfordret af at skulle imødekomme de stigende krav fra forretningen. Flere mærker allerede et behov for øget interaktion og større krav til ledelsesinformationen, og det er næsten uundgåeligt for finansfunktionen i en eller anden grad at gennemgå en transformation for at kunne imødekomme disse krav og forventninger.
En struktureret Finance Transformation-proces tager udgangspunkt i fire faser og er en forandringsproces, som typisk tager 2-3 år at gennemføre:
Balancen i trekanten er central for at sikre finansfunktionens muligheder for at kunne levere på fremtidige forventninger og behov fra interessenter:
Tag temperaturen på din økonomiafdeling med PwC’s modenhedsvurdering, og mål din virksomhed op imod best practice. Du modtager efterfølgende en gratis og uforpligtende rapport med en vurdering af modenheden i jeres økonomiafdeling.
Deltag her
Natasha Maja Louise Lembke
Senior Manager, PwC
Tlf: +45 3945 3228
Email
Rammevilkår for erhvervslivets digitalisering skal forbedres. Og politikerne er klar til at gøre, hvad de kan, lyder det i dette interview med erhvervsminister Brian Mikkelsen, der også var hovedtaler på PwC-konferencen med overskriften ’Danmark i vækst – ambitioner og eksekvering af digital omstilling’.
En ny pulsmåling fra PwC, ’Danmark i vækst – erhvervslivets input’, viser, at mange erhvervsledere ikke opfatter Danmark som blandt de førende lande, når det gælder digitalisering. Men flertallet mener, at vi bør være det. Over halvdelen svarer, at det direkte er vigtigt for deres virksomhed, at Danmark er førende. Hvilke tanker gør ministeren sig herom?
“Digital vækst står højt på min og regeringens dagsorden. Danmark har gennem en årrække været et af de mest digitaliserede samfund i verden. Danske virksomheder har bl.a. været gode til at digitalisere og automatisere en række funktioner og arbejdsprocesser, og Danmark er også langt fremme på digitaliserede offentlige services. Men der er også tegn på, at Danmark falder tilbage. Nu ser vi en ny bølge af digitalisering. Og her skal Danmark også være med i front, så vi udnytter de nye digitale muligheder til at skabe mere vækst og velstand for danskerne.”
Et af hovedbudskaberne i pulsmålingen fra PwC er, at den digitale udvikling går hen over hovedet på de fleste mindre virksomheder, og at der dermed er fare for, at erhvervslivet knækker over på midten: de store kontra de små/mellemstore. Er det noget, der giver anledning til bekymring?
“Det er klart, at vi har en udfordring, hvis disse virksomheder ikke får udnyttet de digitale muligheder. De små og mellemstore virksomheder udgør en stor og vigtig del af dansk erhvervsliv, og med tiden er det de små virksomheder og de spændende iværksættere, der vokser sig op. Så vi skal fremtidssikre den del af erhvervslivet og sørge for, at der er en fødekæde af nye virksomheder, som kan skabe fremtidens vækst. Derfor vil jeg gøre flere ting.
For det første har vi nedsat Digitalt Vækstpanel. For det andet vil vi udarbejde en strategi for Danmarks digitale vækst. For det tredje har vi, sammen med en række erhvervsorganisationer, etableret Erhvervspartnerskab for avanceret produktion. Og endelig er det vigtigt, at virksomhederne har de relevante kompetencer til at udnytte mulighederne. Det er noget, som jeg og resten af regeringen har stort fokus på. Og det vil vi bl.a. drøfte sammen med arbejdsmarkedets parter i det partnerskab for fremtidens arbejdsmarked, som vi går i gang med, når overenskomsterne er helt i hus.”
For at Danmark kan komme højere op i den digitale topliga, peger virksomhederne i pulsmålingen især på behovet for, at lovgivningen tilpasses den digitale udvikling, og at vi får en optimal infrastruktur. Er der politiske initiativer på vej i disse retninger?
“Jeg er meget enig i, at der skal være gode vilkår for erhvervslivet på de ønskede områder. Vi lægger i regeringen op til en ambitiøs og flerstrenget indsats og er allerede i gang med konkrete tiltag. Vi vil for eksempel etablere en teknologipagt, som er en bred alliance for at fremme de digitale og teknologiske kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi lægger også op til at etablere forsøgsområder, hvor afprøvning af ny teknologi tillades. Konkret har vi lige fremlagt et lovforslag, der åbner for kontrollerede forsøg med selvkørende biler i Danmark. Men der er ingen tvivl om, at der er mange ting at tage fat i. Og det er et arbejde, vi skal fortsætte i mange år.”
Erhvervslivet vil gerne øge vækst og produktivitet. Spørger man, hvad der skal til, svarer de: Væk med unødig regulering, at uddanne ift. efterspørgsel og gode rammer for iværksætteri. Er der initiativer på vej fra ministeren, som kan imødekomme virksomhedernes ønsker her?
“Vi skal tage hånd om disse udfordringer. Regeringen vil generelt lempe byrderne for erhvervslivet med 6 mia. kr. inden 2025 og gennemføre et eftersyn af den finansielle regulering. Jeg er også optaget af, at vi skal indrette lovgivningen, så den tager højde for den digitale omstilling. Som en lille, åben økonomi vil Danmark under alle omstændigheder mærke konsekvenserne af den digitale omstilling, men vi har selv muligheder for at gøre os til vindere i den digitale omstilling – og det skal vi selvfølgelig gøre.”
Skal Danmark og dansk erhvervsliv blive blandt de førende i den digitale omstilling, skal der mere fart på udviklingen. Erhvervsfolk efterlyser en tilpasning af lovgivningen til den digitale virkelighed, en optimal digital infrastruktur og adgang til arbejdskraft med de rette digitale kompetencer. Det viser en pulsmåling fra PwC.
Danmark er blandt de bedste i verden til at skabe vækst. Sådan fremgik det af et nyt indeks fra World Economic Forum i januar. Specielt fremhævedes de danske arbejdsmarkedsforhold og lighed i uddannelse – mens der stadig er et stykke vej, når det gælder skatteforhold og adgang til finansiering.
Denne vurdering deles langt hen ad vejen af mange danske erhvervsledere. De værdsætter udgangspunktet, men peger samtidig på, at der skal sættes ind over en bred front for at bevare Danmark i superligaen. Udfordringen er især den teknologiske og digitale udvikling, som lige nu accelererer voldsomt. Her er det erhvervsledernes ambition for Danmark at lægge sig i front.
Erhvervsledernes holdninger fremgår af en ny pulsmåling fra PwC, ’Danmark i vækst – erhvervslivets input’. Konklusionen herfra lyder, at hvis virksomhederne skal leve op til ønskerne om øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne, er politikerne nødt til at være med på at sikre de bedste rammevilkår.
”Erhvervslederne svarer klart, at det er vigtigt, at Danmark som land kæmper for at være med i førerfeltet, når det gælder digitalisering. Det er i den forbindelse afgørende, at erhvervsliv og politikere i samspil bidrager med gode løsninger til omstillingen til et mere digitalt Danmark, så potentialet i den teknologiske udvikling kan udnyttes til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark,” siger Lars Baungaard, direktør og markedsleder i PwC.
I pulsmålingen peger erhvervslederne på især to områder, hvor der er et stort behov for at gribe ind som forudsætning for, at Danmark kan blive en digital vindernation. Det ene område handler om at få skabt en optimal digital infrastruktur, herunder mobil- og bredbåndsnet (46 pct. peger på dette). Og det andet handler om at tilpasse lovgivningen til den digitale udvikling (46 pct.). Ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen ligger Danmark, sammenlignet med andre EU-lande, relativt godt målt på digital infrastruktur med en femteplads, men alligevel efter bl.a. Holland og Sverige. Erhvervsstyrelsens egen redegørelse viser dog, at der fortsat er områder i Danmark, hvor der må gøres en ekstra indsats for at sikre et ordentligt mobil- og bredbåndsnet.
”Det er vigtigt, at rammerne er på plads og ikke spænder ben for os. Og lige nu er der især én ting, som vi har brug for fra politikerne, nemlig at få mulighed for at teste de digitale løsninger og nye teknologier nemmere og hurtigere, end vi kan i dag. Det vil sige uden unødvendigt bureaukrati i form af godkendelser og lignende,” siger Kristian Hart-Hansen, direktør i LEO Innovation Lab, der er farmavirksomheden LEO Pharmas uafhængige ’legestue’, hvor man hver dag arbejder på at skabe nye kreative digitale løsninger til brug for patienter med kroniske hudsygdomme.
I ingrediensvirksomheden Chr. Olesen Group ser CEO Mads Chr. Olesen rammevilkårene i Danmark som overordnet ganske fornuftige. Den største forhindring for vækst, og for at få råd til den nødvendige digitale indsats, mener han i stedet er ”et absurd højt omkostningsniveau i forhold til resten af verden”:
”En øget konkurrenceevne i erhvervslivet skal komme fra en bedre produktivitet, som vi nok selv skal stå for. Men for en global virksomhed som vores hører det til at få sænket omkostningsniveauet. Derfor er mit ønske til politikerne først og fremmest, at de går efter en lavere indkomstskat,” siger direktøren og understreger, at han med vilje hverken nævner selskabsskatten eller marginalskatten.
Lige nu er der især én ting, som vi har brug for fra politikerne, nemlig at få mulighed for at teste de digitale løsninger og nye teknologier nemmere og hurtigere, end vi kan i dag.
Snak om digitalisering fylder enormt meget hos os. Man frygter altid at blive kørt agterud eller blive disruptet fra uventet kant.
Ønsket om handling har givet genlyd på Christiansborg. Politikerne er klar til at gøre deres indsatser, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i et interview i CXO Magasinet, hvor han også erkender, at Danmark falder agterud ift. digitaliseringen. Han ser derfor frem til i dette forår at fremlægge en digital vækstplan, som bl.a. kommer til at bygge på erhvervslivets egne anbefalinger. Disse fremkommer bl.a. via regeringens Digitalt Vækstpanel, et nyt Disruptionråd og et nyt strategisk partnerskab med PwC, Google og Microsoft. Det sidste skal løfte digitaliseringen, særligt blandt små og mellemstore virksomheder, der ønsker at styrke anvendelsen af nye avancerede teknologier og digitale løsninger.
Men én ting er den nødvendige politiske indsats. En anden er, at erhvervslederne godt ved, at de også selv har en opgave foran sig. For Danmarks digitale halten efter afspejler bl.a., at virksomhederne ikke har nok viden om de nye teknologier og i mange tilfælde end ikke har hørt om dem. Det sidste gælder særligt de små virksomheder. Og videngabet bevirker også, ifølge pulsmålingen, at virksomhederne ikke, gennem investeringer, i tilstrækkelig grad tager de nye teknologiske og digitale muligheder til sig.
Og hvor bærer teknologierne så hen? Ifølge PwC’s pulsmåling mener næsten halvdelen af erhvervslederne, at robotics bliver den mest revolutionerende teknologi for dansk erhvervsliv. Det samme mener en ud af fem om kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Samtidig gør virksomhederne det klart, at de mangler viden om ’emerging technologies’ som eksempelvis AI. Det kan blive en udfordring – også for Danmark.
Det samme gælder en anden ny teknologi som IoT, Internet of Things. Og for begge teknologier gælder, at især de mindre virksomheder ikke har hørt om dem, og at de store savner tilstrækkelig viden om brugen af dem.
En af dem, der erkender de mange muligheder, og at det er nødvendigt at følge med – om end det kan være en udfordring – er CEO Piet Tæstensen fra Aasted, der producerer maskiner og teknologiske løsninger til chokolade- og bageriindustrien:
”Lige nu gennemgår vi hele vores værdikæde for at finde ud af, hvor og hvordan vi mere præcist kan få gavn af digitaliseringen. Vi ser på det i forhold til de sociale medier og lader os også inspirere af Internet of Things og industri 4.0. Samtidig har vi fokus på driftsdata og på at stille dem til rådighed for vores kunder på en måde, der giver dem værdi, enten til forebyggende vedligehold eller til driftsoptimering,” siger direktøren.
Når det gælder investeringer, der skal foretages i de næste tre til fem år, peger flest erhvervsledere på mere traditionelle teknologier som fx CRM- og ERP-systemer og digitale løsninger som big data. Færre peger på emerging technologies som kognitiv teknologi og IoT.
Igen skiller de små virksomheder sig ud, idet hele 40 pct. svarer, at de slet ikke forventer at foretage investeringer i ny teknologi og digitalisering i denne periode, mens tallet for de mellemstore virksomheder er syv pct. og for de store én pct.
Hos Vipp, der i dag designer og fremstiller meget andet end en affaldsspand, er digitaliseringen blevet en integreret del af udviklingen i alle hjørner af virksomheden.
”Ved hjælp af LEAN-processer går vi systematisk til værks i hele virksomheden. Afdækker der sig nogen muligheder ift. at gøre ting smartere og bedre, går vi ombord i at løse det med it. Det handler jo om at få frigivet ressourcer til tænkearbejdet, mens de mere manuelle rutiner overtages af it,” siger Jette Egelund, der er bestyrelsesformand i Vipp.
Uanset om de foretager investeringer i de nye teknologier eller ej, mener en del af erhvervslederne, at den digitale udvikling vil medføre store forandringer i virksomhederne. Dog mener mange af de små ikke, at det vil forandre stort. Næsten halvdelen (46 pct.) af de store virksomheder forventer, at deres produkter og services er helt eller delvist erstattet af robotter inden for de næste tre til fem år, mens lidt færre (42 pct.) peger på, at deres kerneforretning er blevet datadrevet.
”Det er naturligt, at de store virksomheder går foran, men det er afgørende, at SMV’erne er med i det digitale kapløb. De udgør en stor del af dansk erhvervsliv og dermed også en stor del af vækstpotentialet,” siger Lars Baungaard og tilføjer, at der derfor ligger en klar opgave i at løfte kendskabet til fx robotics, IoT og 3D-print samt mulighederne i de nye teknologier, da det må forventes, at meget få virksomheder forbliver uberørte af den digitale revolution.
Danmark bør være helt i front, når det gælder digitalisering.
At den digitale revolution vil påvirke både arbejdskraft og arbejdspladser, er erhvervslederne ikke i tvivl om. Således mener 63 pct. af dem i de store virksomheder (39 pct. i de mellemstore og 15 pct. i de små), at roller og funktioner bliver delvist erstattet eller helt udgår inden for de nærmest kommende år. Det kunne umiddelbart tegne et dystert billede for fremtiden ift. behovet for arbejdskraft. Men sådan ser erhvervslederne det nødvendigvis ikke, ifølge pulsmålingen. Således regner en stor del af de mellemstore og største virksomheder med (hhv. 38 pct. og 44 pct.), at den digitale og teknologiske udvikling vil betyde flere ansatte i deres virksomhed i løbet af de næste tre til fem år. De tror nemlig, at udviklingen vil være med til at drive ny vækst i deres virksomhed.
Ser man på de mindste virksomheder, så forventer flest (40 pct.), at de kommer til at have nogenlunde samme antal ansatte.
”For mig er det både nødvendigt og sjovt at få virksomheden til at vækste på baggrund af viden, frem for på baggrund af administrative indsatser. De kræfter, der måtte frigives ved den digitale og teknologiske udvikling, giver os overskud til at hyre flere af de kloge hoveder, som vi jo dybest set lever af. Og på den måde er digitaliseringen i dag et vigtigt fundament for vores virksomheds fortsatte vækst,” siger Jette Egelund fra Vipp og påpeger, at det samme gælder i rigtig mange andre danske virksomheder, og at det derfor generelt er helt afgørende for dansk erhvervslivs fremtidige konkurrenceevne, at ”vi her i landet sørger for, at vores kloge hoveder er de bedste.”
Ud over optimal digital infrastruktur og lovgivning, tilpasset en digital verden, peger de danske erhvervsledere i pulsmålingen på en række andre konkrete og afgørende forhold, der skal på plads for at bringe Danmark foran. Bl.a. adgangen til en arbejdsstyrke med de rette digitale kompetencer. Ifølge pulsmålingen mener de således, at der først og fremmest bør satses mere på at uddanne kandidater med teknisk viden, som samtidig har forståelse for forretning og strategi (42 pct.). De ser også gerne, at der sættes mere spot på digitalisering i folkeskolen (39 pct.), mens lige mange af dem ser behov for en uddannelsesreform med fuldt fokus på digitale kompetencer og digitalt lederskab, samt at Danmark er et attraktivt land for udenlandsk arbejdskraft (31 pct.).
En af de virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, er LEO Innovation Lab, hvor man p.t. har 65 ansatte fra 14 forskellige lande. Direktør Kristian Hart-Hansen siger:
”Vi har i Danmark ikke tilstrækkelig mange af de kompetencer, vi har brug for. Derfor er der ingen tvivl om, at der er behov for at målrette uddannelserne mere til fremtidens arbejdspladser. Og i den proces er det vigtigt, at politikerne ser på, hvem de unge er, og forholder sig til, at de tænker og handler helt anderledes end de medarbejdere og kunder, som virksomhederne har i dag,” siger han.
En vigtig pointe ift. kompetencer er, at de rummer mere end det digitale. Ifølge en ny CEO Survey fra PwC finder danske erhvervsledere det vigtigst for deres organisation, at kompetencerne indbefatter evner til at samarbejde (95 pct.), lederevner (92 pct.), problemløsning (91 pct.), omstillingsparathed (89 pct.) samt innovation og kreativitet (80 pct.). Lederne peger samtidig på, at især innovative og kreative evner samt lederevner er dem, der er sværest at finde.
”Vi har et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark. Og det er helt afgørende, at vi fastholder vores evne til at være fleksible, herunder at vi tilegner os nye kundskaber og følger med udviklingen, ligesom det i høj grad bliver evnen til at skabe det rette samspil mellem mennesker og teknologi, der bliver vigtig for, at virksomhederne kan realisere deres vækstpotentiale fremover,” slutter Lars Baungaard fra PwC.
At få succes med sin virksomhed kræver mere end en god idé. Det kræver også en solid forretningsplan og kapital, når projektet skal ud over rampen. Få indsigt i fire overordnede kategorier af crowdfunding og bliv klogere på, hvordan du kommer sikkert i gang. Crowdfunding er nemlig værd at overveje – både i forhold til finansiering og markedsføring af din virksomhed.
Brian Rønne Nielsen
Partner, SMV, PwC,
Email
For ganske få år siden var mulighederne for at rejse kapital i Danmark enten at overbevise banken eller en ekstern investor om, at den gode idé faktisk også var noget, man kunne tjene penge på i det lange løb. Når den hurdle så var forceret, kunne man give sig i færd med at overbevise kunderne og markedet om det samme.
Siden da er crowdfunding kommet på banen og har vendt mange ting på hovedet. Først og fremmest måden at rejse kapital på, men også når det gælder måden at validere sit produkt og dokumentere sit marked på. Det er ikke længere bankrådgiveren, der afgør, om du kan rejse penge til dit projekt, og markedet skal ikke længere afvente, at pengene bliver rejst, før produktet kan vise sig at være levedygtigt.
Tallene for de danske crowdfundede projekter taler deres tydelige sprog: 2016 har været et rekordår for dansk crowdfunding, hvor de danske projekter har rejst mere end 46 mio. kr. Det er en stigning på over 250 % i forhold til 2015.
Uanset om du er ude efter kapital, markedsføring eller begge dele, er variationerne over temaet mange, men overordnet set er der fire kategorier af crowdfunding:
Donationsbaseret crowdfunding er ganske enkelt et bidrag til et projekt, som typisk bliver givet over en platform på nettet. Formen er mest kendt til velgørende projekter, og giverne får typisk intet produkt eller finansielt udbytte for deres bidrag.
Reward-crowdfunding bruges til at søge finansiering til færdigudvikling og første produktion af et produkt eller projekt mod udveksling af en belønning (en ”reward”). Som regel fastsætter projektindehaveren i forbindelse med sit projekt et beløb som mål og en tidsgrænse for at nå målet. Metoden minder grundlæggende om et almindeligt varesalg bortset fra, at forbrugeren investerer i produktet, inden det reelt er sat i produktion. Risikoen ligger hos giver, og bliver produktet aldrig udviklet eller produceret, må pengene ses tabt uden krav på kompensation.
Via lånecrowdfunding kan en virksomhed eller privatperson låne fra en gruppe personer gennem en platform. Det enkelte lån er opdelt i flere mindre andele, hvor hver långiver modtager afdrag og renter i forhold til deres andel af det samlede lån.
Særligt for denne form for crowdfunding er, at långiverne ønsker et finansielt afkast i form af renter på lånet. Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger på, hvem der kan låne penge ud. Derimod skal alle låntagere gennem en kreditvurdering, som typisk bliver foretaget af platformen.
Ved crowdinvestering kan alle interesserede investere i virksomheden til gengæld for ejerandele i virksomheden. Crowdinvestering minder derfor på mange måder om investering i unoterede aktier.
Denne form for crowdfunding er indtil videre relativt begrænset i Danmark, da den kræver, at selskabet er et A/S, for at der kan foretages kapitalforøgelse gennem aktiecrowdfunding.
Crowdfunding er værd at overveje, både hvis du skal finansiere din virksomhed, men i høj grad også, hvis du skal markedsføre den. Faktisk peger flere iværksættere bag de helt store danske crowdfundingsucceser på, at den største fordel ved at crowdfunde er muligheden for at få testet sit produkt.
Den viden og promovering, du kan opnå, kan ikke alene skabe grundlaget for at få sat en virksomhed i søen; den kan også bruges til at validere virksomheden og danne grundlag for fx at kunne låne flere penge i banken til at udvide efterfølgende.
Uanset baggrunden for at anvende alternativ finansiering, så er det vigtigt at holde sig for øje, at de penge, man får ind, vil have en skattemæssig effekt, og at man kan blive omfattet af gældende regler for moms og lønsumsafgift ved rewardbaseret crowdfunding. Derfor er det også vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne og tage højde for skat, moms og lønsumsafgift i budgettet, så man ikke ender med et underfinansieret projekt. Tilsvarende kan det være afgørende at få valgt en passende virksomhedsform at drive sin forretning igennem – både hvis du er iværksætter, og hvis du er i færd med at udvide gennem crowdfunding.
Fem unge danske mænd udlever enhver iværksætters drøm og har skabt en app, der tager alle med storm. Too Good To Go reducerer madspild, giver forbrugerne god mad til meget lave priser og øger restauranternes indtjening. Nu skal konceptet globaliseres.
Medier, investorer, restauranter og sultne miljø- og prisbevidste forbrugere har elsket konceptet Too Good To Go, lige siden de hørte om det første gang tilbage i efteråret 2015. Og man forstår dem godt. Her er et koncept, der nedbringer madspild, giver forbrugeren billigere mad og sikrer restauranterne en bedre indtjening.
“Stort set fra første dag kunne vi mærke, at vi havde ramt et behov hos både restauranterne og forbrugerne. Modtagelsen var overvældende,” siger den ene af stifterne, CMO Klaus Pedersen.
CXO Magasinet har sat to af stifterne, CMO Klaus Pedersen og CEO Stian Olesen, stævne for at tale om historien bag Too Good To Go, hvordan de er endt, hvor de er – og hvor de skal hen nu. Det er tydeligt, at der er mange faktorer, der har ført til, at Too Good To Go er en succes. Idéen er en af faktorerne. De fem stifteres evne til at eksekvere, udnytte de muligheder, der opstår, når de opstår – og ikke mindst lytte til kunderne – er en anden.
Too Good To Go hjælper restauranter, som har meget spild, med at få solgt maden frem for at smide den ud. Samtidig får forbrugerne et billigt måltid mad. Alt sammen med det formål at reducere madspild. Forbrugerne kan søge de billige måltider via Too Good To Go-appen.
“Vi vidste helt fra start, at vores produkt potentielt var interessant for mange typer virksomheder, men vi koncentrerede os i første omgang om buffetrestauranter, fordi vi mente, at det var her, behovet var størst,” siger Klaus Pedersen, der fortæller, at man efterfølgende har bygget mange forskellige forretninger på.
Too Good To Go kan dokumentere, at man er med til at reducere madspild med tre ton om dagen. Bl.a. derfor modtog virksomheden Nordisk Råds Miljøpris sidste år. I motivationen hed det bl.a., at “… tjenesten på en innovativ digital, let og folkelig måde er med til at ændre forbrugere og forretningers holdninger til madspild og ressourceforbrug … Initiativet er helt i tråd med de nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som bl.a. har fokus på at reducere madspild og ressourceforbrug i øvrigt.”
Historien om Too Good To Go er den klassiske iværksætterhistorie om et garageprojekt, der bliver en global succes. I efteråret 2015 sidder idémand og medstifter Thomas Momsen på en klassisk buffetrestaurant og undrer sig over, hvor meget mad der bliver smidt ud. Han får idéen til konceptet, som han fortæller til de to andre medstiftere, Stian Olesen og Klaus Pedersen.
Thomas, Klaus og Stian bliver enige om at prøve idéen af, og de etablerer en simpel webshop via Shopify og begynder at sælge. I starten sidder de i Stians lejlighed og ringer rundt til buffetrestauranter for at få dem til at koble sig på systemet. Nogle gange tager de også ud og sælger i forretningerne. Kontrakterne er meget simple. En A4-side, hvor restauranterne selv angiver, hvor mange portioner de vil sælge, hvornår maden bliver sat til salg, og hvornår folk kan hente maden. Først senere bliver det muligt for restauranterne at oprette sig. Og først senere igen bliver der udviklet en app.
“I starten handlede det for os om at komme i gang. Få produktet ud at leve. Vi skiftedes til at sidde og holde øje med bestillingerne, der kom ind via hjemmesiden, og registrere dem manuelt, så folk kunne få deres mad,” siger Stian Olesen.
Markedsføring er nærmest overflødig i starten. Det klarer kunderne selv via de sociale medier. Kunder deler deres madoplevelse med andre, som prøver og deler den med andre. Og så rullede bolden.
“Vi fik også en hel del hjælp fra mediernes side, hvilket har betydet meget for vores forretning. Både i forhold til at få virksomheder med på ordningen, men også i forhold til at få forbrugernes opmærksomhed, så vi begyndte meget hurtigt at få et ret stort salg,” siger Klaus Pedersen.
Det positive budskab har uden tvivl været en løftestang for vores forretning. Vi er med til at løse et problem, der af mange opfattes som en stor global udfordring.
Allerede to måneder efter etableringen var Too Good To Go kendt i hele landet og havde 100 restauranter på kundelisten. Lige nu er Too Good To Go diamanten inden for dansk iværksætteri.
“Det positive budskab har uden tvivl været en løftestang for vores forretning. Vi er med til at løse et problem, der af mange opfattes som en stor global udfordring. Dét, kombineret med, at vi har fundet en forretningsmodel, hvor restauranter og forbrugere også kan se en økonomisk interesse i at tage hensyn til miljøet, gør, at vi også kan få en god forretning ud af det,” siger CEO Stian Olesen.
En af de største udfordringer lige nu for Too Good To Go-teamet er at vokse hurtigt nok til at holde konkurrenterne væk fra markedet. Særligt på globalt plan.
“Vores største konkurrenter findes formentlig ikke endnu. Der er nogle enkelte i Finland og i Frankrig, der arbejder med at nedbringe madspild, og så er der startet et projekt på Kickstarter, som måske vokser sig stort. Hvem ved, om der kommer en stor konkurrent. Men mon ikke. Derfor handler det for os om at eksekvere. Få skabt en god, sund og voksende forretning på de største markeder. Det er det, vi gør nu,” siger Stian Olesen.
For at sætte ekstra fart på udviklingen i virksomheden har Too Good To Go fået nogle stærke erhvervspersonligheder og investorer i ejerkredsen, som nu består af de fem stiftere samt Birgit Aaby, der er indehaver af rengøringsvirksomheden Combiservice, Mette Lykke, der er medstifter af Endomondo, og Preben Damgaard, der efter salget af Navision til Microsoft nu investerer i en lang række selskaber igennem Damgaard Company.
De fem stiftere og investorerne er i fuld gang med både at professionalisere organisationen og samtidig globalisere forretningen. Too Good To Go er i øjeblikket til stede i Norge, Tyskland, England, Frankrig, Schweiz og Sverige. Der er kørt test i New York, som skal danne grundlag for etablering på det amerikanske marked i 2017.
“Vi har valgt at udvide forretningen, så vi på nogle markeder benytter os af licenspartnerskaber eller franchisetagere, som har ansvaret for at bygge firmaet op i det pågældende land. Der er dog også andre markeder, som vi mener er så vigtige for os, at vi selv står for det hele,” siger Klaus Pedersen.
Det næste store skridt for Too Good To Go er at etablere sig i Tyskland.
“Tyskland er et meget interessant marked, og der er et kæmpepotentiale. Vi har testet det af og fået god respons. Tyskerne er meget miljøbevidste. Vi har fundet en tysk landedirektør, og nu skal vi hjælpe ham godt i gang. Derefter tager vi til Frankrig og England,” siger Stian Olesen.
Thomas, Klaus og Stian turnerer rundt i de pågældende lande og ansætter landeansvarlige og det nødvendige antal sælgere, som skal sættes ind i, hvad Too Good To Go er, og hvordan konceptet fungerer. Derudover skal de landeansvarlige sættes ind i den overordnede strategi og driften, så alt kører, som det skal fra start. Alene i Tyskland skal Too Good To Go ansætte 34 sælgere i løbet af 2017.
En anden og mere overraskende beslutning, det unge team har taget, er, at det oprindelige team skal skiftes ud med en professionel ledelse i løbet af 2017. Den proces er allerede i fuld gang.
“Vi er nogle unge fyre, der er kommet langt med en god idé og et stærkt drive. Men vi har ambitioner på virksomhedens vegne. Too Good To Go handler jo sådan set ikke om os. Det handler om at give virksomheden de bedste muligheder, og vi tror på, at der er andre, der kan give virksomheden en bedre fremtid,” lyder konklusionen.
Det er endnu så nyt, at der ikke er fundet en ny ledelse. Det er i proces.
“Vi er gode iværksættere, der er gode til at eksekvere. Vi har skabt en virksomhed, der er vokset fra 0 til 20 medarbejdere. Nu skal virksomheden videre fra 20 til 100 mand og mere end det. Det kræver nogle andre kompetencer. Vi vil fortsat være ejere, og vi vil komme til at fungere som mentorer, men vi kommer ikke til at stå for den daglige drift.”
Jesper Møller Langvad
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 9127
Email
Naturen har altid haft en plads i Peter Hansens liv. I mange år har fritiden været propfyldt med sejlads om sommeren – og ski om vinteren. På det seneste er en ny fritidsaktivitet kommet til, nemlig jagten, som Peter Hansen kalder ‘en god måde at networke på’. For ham handler det ikke om at gøre forretning, men om at dyrke gode relationer.
Peter Hansen arbejder noget mere end 8-16 hver dag. Som hovedaktionær og adm. direktør for Andersen & Martini bliver der lagt mange arbejdstimer i jobbet, og netop derfor er han meget bevidst om, hvad han bruger sin fritid på. Familien, hans tre sønner og de nære relationer er højt prioriteret i den tid, jobbet ikke optager.
“Når man har et job som mit, er man nødt til at prioritere sin tid, så man sikrer samvær med familie og venner. Jeg har tre store fritidsinteresser, som matcher mine prioriteter perfekt. Det er sejlads, ski og jagt. Alle tre giver plads til at dyrke familien og relationerne, samtidig med at man kommer tæt på naturen,” fortæller Peter Hansen til CXO Magasinet.
Jagt har ikke altid været en del af Peter Hansens liv. Sejlads har til gengæld fyldt meget, særligt fordi to af hans tre sønner har dyrket sejlsport på højt niveau. Fritiden har i mange år været domineret af sejlads om sommeren og ski om vinteren.
“Jeg har sejlet, siden jeg var fem år gammel, og den interesse er gået i arv til mine sønner, der har dyrket sejlsport på højt plan i mange år. Familien har kørt Europa tyndt sammen til konkurrencesejladser, mens drengene var mindre. Det gør vi ikke mere. Og så er det rigtig rart, at vi nu har jagten sammen,” siger Peter Hansen.
Mange af hans venner har med jævne mellemrum spurgt, om ikke han havde lyst til at komme med på jagt. Men det var først for ni år siden, da hans næstældste søn Claus fortalte, at han ville tage jagttegn, at Peter Hansen lod sig overtale, og nu elsker han jagt.
“Jagt giver mig en god mulighed for at bevare en god kontakt til mine voksne sønner, og så er det en god måde at dyrke netværket på,” siger Peter Hansen, der ikke opfatter sig selv som en klassisk netværker.
Jagt handler for Peter Hansen selvfølgelig om networking, men han understreger, at det vigtigste er at være sammen med gode relationer. Forretningen kommer i anden række.
“Det er svært at sige, hvad det er ved jagten, der driver mig. Jeg synes, at jagt er en rigtig god måde at netværke på. Man har tid sammen med gode venner, og man møder nye relationer i en sammenhæng, hvor der er fokus på noget, vi alle sammen elsker at bruge vores fritid på, nemlig jagt. Og ja, det er også forretning, men det er jagten frem for forretningen. Og det kan jeg godt lide. Og så kan jeg godt lide rammerne og traditionerne,” siger Peter Hansen.
Jagt giver mig en god mulighed for at bevare en god kontakt til mine voksne sønner, og så er det en god måde at dyrke netværket på.
Store Frederikslund Gods ligger mellem Sorø og Slagelse. Det imponerende gårdanlæg omfatter en gennemgribende istandsat fredet hovedbygning på 1.800 m2 bolig, 17 tjenesteboliger, samt 1.025 hektar ager, skov, dyrehave, og parkanlæg.
Pandebjerg Gods ligger i Nykøbing Falster. I jagtvæsenet er ansat en skytte samt en elev, som fungerer som naturforvaltere, herunder at opdrætte og udsætte fasaner, tilse og fodre råvildt samt at vedligeholde levende hegn, remisser og biotopen generelt.
Gyllingnæs ligger i Odder og drives som en moderne land- og skovbrugsvirksomhed. Det totale areal dækker 906 hektar, hvoraf de 215 hektar er skov, remisser og park. Driftsgrenene omfatter udover kvægbrug, også markbrug, skovbrug og jagtvæsen. Skoven drives efter principperne om naturnær dyrkning.
Svenstrup Gods ligger ved Borup i Køge Kommune. Godset består af en hovedbygning med to sidefløje og en stald med tjenesteboliger. Hele anlægget er fredet og ligger i naturskønne omgivelser med store marker og vidtstrakte skove.
På Johannishus Gods i Karlskrona råder man over en af Nordeuropas største bestande af vildsvin. Godset råder også over mere end 9.000 hektar jagtområde.
Det hænder, at man møder en jagtkammerat til et selskab eller et møde, og når man så ser vedkommende i en blå habit, bliver man nærmest helt overrasket, fordi man er vant til at se hinanden i jagttøj. Det giver ind imellem nogle sjove episoder.
Han er dog også så meget købmand, at han ikke går af vejen for en god handel, hvis den skulle opstå undervejs. Og det er da sket flere gange, at en handel er indgået under eller i forbindelse med en jagt. Men det er nu mest de lidt kuriøse handler, der falder på plads under jagten, forklarer Peter Hansen, mens han uddyber med en af de sjove anekdoter.
“Ja, det er da sket, at jeg er ankommet til jagten i én bil og har forladt den i en anden. Jeg husker engang, hvor en af jagtkammeraterne så mig ankomme til jagten i min Range Rover. Den bil måtte han bare eje, så det måtte vi jo finde en løsning på. Det endte med, at han købte min Range Rover, og så købte jeg hans Jaguar XKR Convertible. Den var grå med beige kaleche, og da jeg kom tilbage til virksomheden, var reaktionen, at den bil ville jeg komme til at beholde, for den ville vi aldrig komme af med. Men så skete der det et par dage efter, at en kunde kom ind og sagde, at han ledte efter en Jaguar XKR Convertible med en helt særlig farvekombination. Og ja, selvfølgelig, grå med beige kaleche,” smiler Peter Hansen tilfreds.
”Jagt er godt til at udbygge gode relationer. For mig er det ikke et spørgsmål om salg til nye kunder, det holder ikke. Jagter er også med til at opbygge et efterhånden stort netværk, og det hænder, at man møder en jagtkammerat til et selskab eller et møde, og når man så ser vedkommende i en blå habit, bliver man nærmest helt overrasket, fordi man er vant til at se hinanden i jagttøj. Det giver ind imellem nogle sjove episoder,” fortæller Peter Hansen.
Der er mange forskellige måder at holde jagter og gå på jagt på. Peter Hansen har bl.a. en lille gruppe af tætte relationer, som går på jagt sammen. Det er dem, han kalder ’skovbørnehaven’, og det er ikke kundeforholdet, men venskabet der er afgørende. Jagten med ’skovbørnehaven’ foregår spontant, og når vejret er til det. Så inviterer de hver især et par venner med, og så tager de på jagt på nogle af de store godser på Sjælland og Fyn, og indimellem går turen også til Sverige.
“Det interessante ved Sverige er, at man må jage vildsvin hele året rundt, fordi vildsvinet opfattes som et skadedyr,” siger Peter Hansen, der mest er til fuglejagt, fordi det passer bedst til hans lidt utålmodige temperament.
“Og så har jeg det faktisk lidt svært med at skyde et rådyr,” slutter Peter Hansen.
