Øget fleksibilitet skal fremadrettet tiltrække arbejdskraft og sikre kvalitet i kommunens velfærdsydelser

“Det gode liv” er en strategisk rettesnor for Hørsholm Kommune, der aktuelt er udfordret af en demografi med en faldende befolkningstilvækst og et stigende antal ældre borgere over 80 år. Det fortæller kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, Pernille Halberg Salamon, og hun skitserer nogle nedslagspunkter, som Hørsholm Kommune aktivt kigger ind i for at skabe mere vækst og bedre balance:

“Helt overordnet stræber vi efter at finde bæredygtige løsninger, hvad end der er tale om miljømæssige, sociale eller økonomiske forhold, hvor sidstnævnte er en forudsætning for, at vi som kommune kan understøtte det gode liv, som det defineres af den enkelte borger. For at tiltrække flere børnefamilier til kommunen og skabe bedre balance i aldersfordelingen blandt kommunens borgere har vi derudover to fokusområder, der går på at sikre et godt børneliv gennem dagtilbud og skoler samt skabe et attraktivt byliv ved bl.a. at understøtte det lokale handelsliv,” forklarer Pernille Halberg Salamon.

Stigende udgifter og ubesatte stillinger udfordrer visionen

Som kommunaldirektør i Hørsholm ser Pernille Halberg Salamon nogle kerneudfordringer, der skal håndteres, for at hun og kommunen kan leve op til visionen i fremtiden. Ét er, at udgifterne på de specialiserede velfærdsområder og ældreområdet stiger kraftigt. For femte år i træk er udgifterne til det specialiserede socialområde såsom undervisning og specialtilbud således steget nationalt. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er udgifterne fra 2021 til 2022 steget med 1,7 mia. kroner. Derudover kæmper man i Hørsholm Kommune, ligesom man gør på landsplan, med rekrutteringsudfordringer. I 2018 udsendte kommunen i alt 235 stillingsopslag og modtog 4.291 ansøgninger, mens tallene fra 2022 viser en helt anden virkelighed og et behov for at tænke nyt og anderledes. Her genererede 225 stillingsopslag i alt 2.182 ansøgninger.

“Lige nu ser vi de største udfordringer i Region Hovedstaden, men der er tale om et nationalt anliggende, da der eksisterer udfordringer på velfærdsområderne i hele landet. I Hørsholm Kommune er antallet af ansøgere til jobs på børne- og ældreområdet blevet halveret de seneste fem år. Faldet er markant større, når man alene kigger på tallene for pædagoger og medarbejdere på ældreområdet. 20 pct. af vores opslåede stillinger hos faggruppen social- og sundhedsassistent modtog fx ingen ansøgninger i 2022,” fortæller Pernille Halberg Salamon.

Hun oplever, at den generelle holdning og tilgang til velfærdsfagene i samfundet er en del af problemet. Her så hun gerne, at velfærdsjobs fik større anerkendelse generelt, da det forhåbentlig vil skabe større interesse for at tage en uddannelse på området.

“Omverdenens opfattelse af velfærdsprofessionerne siger noget om den udfordring, vi er oppe imod. Jeg snakkede for nylig med en ung kvinde, der har valgt at starte på sygeplejerskestudiet. Hun fortalte, at hun ofte bliver mødt af to kommentarer: Enten taknemmelighed for, at hun vil tage én for holdet, eller uforståenhed over for hendes valg grundet dårlige arbejdsforhold. Vi har behov for, at flere får øjnene op for mulighederne ved at tage en pædagoguddannelse, gå på sygeplejerskestudiet eller læse til social- og sundhedsassistent. Det hjælper ikke noget, at fagene ofte bliver talt ned i medierne og i offentligheden, og at succeshistorierne sjældent bliver set eller hørt. Vi har gode arbejdspladser, hvor medarbejderne er glade for at arbejde,” forklarer Pernille Halberg Salamon.

Øget fleksibilitet skal afhjælpe rekrutteringsudfordring

Mens det på længere sigt er en øget tilstrømning til velfærdsuddannelserne, der skal løse rekrutteringsudfordringerne, så kan forbedringer i arbejdsforholdene måske skabe flere hænder på den korte bane. Sådan tænker man i Hørsholm Kommune. Lige under 1.000 månedslønnede medarbejdere er fuldtidsansatte i Hørsholm Kommune, hvilket svarer til, at ca. en tredjedel af de månedslønnede medarbejdere arbejder deltid. For at øge rekrutteringen og tilknytningen på velfærdsområdet fortæller Pernille Halberg Salamon, at ledelsen aktuelt kigger ind i at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv for kommunens 1.800 medarbejdere. Det er med forhåbningen om at kunne øge medarbejdertrivslen, fastholde et godt arbejdsmiljø samt skabe lyst og mulighed for, at eksisterende medarbejdere går op i tid.

Plejecenteret Sophielund og Margrethelund i Hørsholm Kommune har deltaget i forsøgsordningen “En fremtid med fuldtid”, som KL og Forhandlingsfællesskabet står bag, og som består af et 12-ugers forløb. I fællesskab skulle medarbejdere og ledelse finde nye måder at strukturere og organisere deres arbejde på, som både imødekommer borgernes behov for pleje og omsorg og medarbejdernes behov for god balance i arbejds- og privatlivet. På plejecentret Sophielund har det udmøntet sig i en ny vagtplan, hvor nattevagterne er gået en time op i tid, så de møder ind en time tidligere – kl. 22 – og hvor arbejdsopgaver såsom medicindosering og vasketøj er blevet flyttet fra spidsbelastningstidspunkter for at skabe mere tid til nærvær med beboerne. Samtidig har man flyttet mødetiden for aftenvagten en time frem til kl. 14, så der er skabt et overlap om eftermiddagen, hvor der er større behov for medarbejdere.

“Det er eksempler på, at det er muligt at bruge medarbejdernes ressourcer bedre, end vi gør i dag, samtidig med at de oplever en større glæde ved at gå på arbejde,” siger Pernille Halberg Salamon og understreger, at der endnu ikke er fundet en allround-løsning til kommunens plejecentre.

Implementeringen af mere fleksibilitet på de kommunale arbejdspladser er stadig i sin spæde start i Hørsholm Kommune. Forsøgsordningen er nu i gang med at blive evalueret og synes at vise positive resultater og tendenser. På Sophielund har man bl.a. haft mindre vikardækning i 12-ugersforløbet, mens halvdelen af medarbejderne på Margrethelund er gået op i tid, hvilket samlet har løftet timetallet med 25 timer om ugen. Derudover har de nye vagttyper vakt bred interesse: Nogen har henvendt sig med uopfordrede ansøgninger, og tre nyansættelser har fundet sted, beretter Pernille Halberg Salamon.

“At ændre på en arbejdskultur, hvor ‘plejer’ er stærkt forankret, er selvfølgelig ikke uden udfordringer. Når det er sagt, tror jeg, det er sundt, at vi kigger på balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Hvis vi kan få flere til at tilvælge flere arbejdstimer, om det så kun er et par timer om ugen, vil det gøre en forskel. Vi har også forsøgt os med at rekruttere medarbejdere uden om de formelle ansøgningsprocesser og i stedet via Facebook, hvilket har vist sig at være en effektiv måde at arbejde med rekruttering på. Vi har mange greb i gang og har fx stor succes med at ansætte studerende og ungarbejdere til at udføre forefaldende arbejde. Der er en social gevinst i det, og så kan de unge mennesker løse mindre opgaver, der frigiver tid og ressourcer fra vores faste personale. Derudover skaber det mulighed for at vække interesse for faget hos de unge,” siger Pernille Halberg Salamon.

Urealistiske forventninger til velfærdssamfundets ydeevne?

I arbejdet med at sikre det “det gode liv” for borgerne i Hørsholm Kommune vil digitale løsninger også være en vigtig løftestang, forklarer Pernille Halberg Salamon.

“På administrationsniveau arbejder vi med automatisering, og så bliver kunstig intelligens på nuværende tidspunkt anvendt i det små, fx i forbindelse med strategiudarbejdelse og taleskrivning. Hvad angår velfærdsområderne, satser vi lige nu primært på ældreområdet, da det er her, vi kan se den største effekt af øget digitalisering. Vi kigger bl.a. ind i at få skærmløsninger i hjemmeplejen, som mange kommuner har gode erfaringer med. Det skaber øget kvalitet hos borgeren, der bliver mere selvhjulpen, og frigiver samtidig flere ressourcer til andre opgaver. Vi overvejer også at implementere såkaldte e-distrikter som et supplement, borgeren kan tilvælge, med inspiration fra Haderslev Kommune,” siger hun og fremhæver, at der er behov for at tage en politisk drøftelse af, hvorvidt det er muligt at opretholde samme serviceniveau og kvalitet i alle former for velfærdsydelser.

“Der eksisterer et behov for at gentænke velfærden. Vores individuelle velstandsniveau stiger samtidig med at vores forventninger til, hvad velfærdssamfundet skal kunne, gør det samme. Alt imens er vi presset på ressourcer, fordi vi oplever store stigninger i udgifterne til især de specialiserede områder. Derfor er der behov for en forventningsafstemning og politisk drøftelse af, hvad man som borger kan forvente af velfærdsstaten, så vi fremover kan træffe bevidste valg, og så vi på sigt ikke underminerer kvaliteten i vores velfærdsydelser,” afslutter Pernille Halberg Salamon.