Mindre bureaukrati og øget tillid skal forbedre beskæftigelsesindsatsen

Overskridelser af de maksimale ventetider for operation på kræftområdet i alle landets fem regioner vidner ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, at manglen på ressourcer og centrale medarbejdere i den offentlige sektor er alvorlig og med rette diskuteres. Alligevel har hun som beskæftigelsesminister en indvending imod, at beskæftigelsessituationen på det danske arbejdsmarked bliver beskrevet for ensidigt dystert.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen skal manglen på arbejdskraft ses i lyset af, at det er lykkedes at skabe høj beskæftigelse, lav ledighed og større succes på rekrutteringsområdet, hvor eksempelvis udenlandsk arbejdskraft i dag udgør 12,5 pct. af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.

“Dansk økonomi er utrolig stærk sammenlignet med vores nabolande, og vores beskæftigelse er historisk god. Vi nærmer os tre millioner i beskæftigelse og har omkring 80.000 arbejdsløse. Det er altså et udtryk for, at vores arbejdsmarked overordnet fungerer, og at de fleste mennesker i Danmark står op og går på arbejde med den tryghed, der er i det. Jeg har svært ved at komme i tanke om noget, der gør mig mere stolt, end at Danmark i dag har en historisk høj beskæftigelse,” fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.

Trods høj beskæftigelse og stærk dansk økonomi erkender hun, at der eksisterer en række udfordringer på beskæftigelsesområdet, hvor koderne endnu ikke helt er knækket.

“Når jeg kigger ned på min egen to-do-liste, synes jeg, at listen er ret lang. Selvom vi har et historisk lavt arbejdsløshedsniveau, er der grupper i samfundet blandt de omkring 80.000 ledige, som er overrepræsenterede i arbejdsløshedsstatistikkerne. Vi har 42.000 unge, der hverken er i uddannelse eller i arbejde, en overrepræsentation af personer med anden etnisk herkomst, der er uden for arbejdsmarkedet, og seniorer, der oplever diskrimination på grund af deres alder,” forklarer Ane Halsboe-Jørgensen.

Fortsat potentiale for rekruttering af arbejdskraft

Hun fortæller, at de i Beskæftigelsesministeriet har brugt mange kræfter i de første måneder under hendes ledelse på at kigge ind i potentialet for at øge timetallet hos eksisterende velfærdsmedarbejdere samt mulighederne for at fastholde og rekruttere seniorer. En indsats, der understøttes i litteraturstudiet “Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder” (2022), der er udgivet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Studiet konkluderer bl.a., at potentialet for at øge timetallet tyder på at være størst blandt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, mens der i alle stillingsgrupper er potentiale for at hæve tilbagetrækningsalderen.

Understøttelse af det gode arbejdsliv

Ane Halsboe-Jørgensen tror på en samfundsmodel, hvor borgere som hovedregel kan finde sikkerhed i at blive grebet af det offentlige velfærdssystem. Det indebærer bl.a. sikre rammer for børn, gratis og lige adgang til sygehusvæsenet og en værdig ældrepleje, påpeger hun. Opgaver, der i stor udstrækning varetages af det offentlige arbejdsmarked, og som udfordres af den manglende arbejdskraft på store velfærdsområder. Det gælder særligt social- og sundhedshjælpere samt pædagoger, mens udfordringerne i forhold til folkeskolelærere er mindre udtalte.

“Vi har en central opgave, der går på at løse de rekrutteringsudfordringer, som vi oplever i den offentlige sektor. Det ser vi på med stor alvor, da manglen på centrale medarbejdere på velfærdsområdet kan gøre det vanskeligt at levere den kvalitet og velfærd, vi ønsker,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun henviser til, at regeringen har afsat seks milliarder kroner forud for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i foråret 2024. Midler, der har til hensigt at løfte velfærdsuddannelserne og forbedre rammerne for løn og arbejdsvilkår, så det i fremtiden bliver lettere at rekruttere.

“På arbejdsmarkedet er der brug for medarbejdere, der i virkeligheden godt kan arbejde mere. Derfor skal virksomheder og offentlige arbejdspladser sørge for, at der bliver skabt nogle rammer, der understøtter det gode arbejdsliv, og som giver medarbejderne lyst til at arbejde. Det handler bl.a. om, at de penge, folk tjener, ikke skal modregnes for nogens vedkommende. Under COVID-19, hvor vi pludselig fik brug for flere medarbejdere til at løse udfordringer i vores sundhedsvæsen, valgte vi fx ikke at modregne i seniorernes efterløn. Det havde en effekt, og vi kunne se en vilje til at lægge flere timer og forlænge arbejdslivet.”

Rigide regler og unødigt bureaukrati skal fjernes

Ane Halsboe-Jørgensen påpeger, at forbedringer af den nuværende beskæftigelsesindsats ikke blot er et spørgsmål om flere penge. Faktisk tværtimod. I stedet vurderer hun, at kvaliteten af den nuværende beskæftigelsesindsats kan forbedres, hvis unødigt bureaukrati og rigide statslige regler fjernes. Et tiltag, regeringen har i sinde at realisere gennem en ny reform på beskæftigelsesområdet, og som Ane Halsboe-Jørgensen vurderer vil frigive ressourcer og flere penge til andre tiltag på velfærdsområdet.

“Vi bruger rigtig mange penge på vores beskæftigelsesindsats. I dag har vi mange rigide regler, der for mange mennesker opleves som et voldsomt møde med det offentlige, når man mister sit arbejde. Unødigt bureaukrati skal fjernes, og de rigide statslige regler skal blive mindre, for vi kan bruge pengene klogere. Og så skal der være en større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatserne lokalt, sådan at flere borgere forhåbentlig oplever, at de bliver mødt værdigt og ordentligt. Som beskæftigelsesminister handler det for mig om at skabe et beskæftigelsessystem, hvor medarbejderne oplever, at der er frihed til at bruge deres faglighed. Det skal være sådan, at hvis man mister sit arbejde, skal mødet med det offentlige opleves som en hjælp og et springbræt videre i arbejde. Det skal vi med en ny reform på beskæftigelsesområdet forsøge at rette op på,” lyder udmeldingen fra Ane Halsboe-Jørgensen.

Et værdigt arbejdsmarked – uden diskrimination og nedslidning

Ifølge Beskæftigelsesministeriet klarer Danmark sig godt, når det kommer til andelen af seniorer i beskæftigelse. Det skyldes bl.a. de seneste års reformer, der har skabt resultater i form af flere seniorer, der nu trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Foruden den stigende folkepensionsalder viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Aalborg Universitet også, at andelen af personer over 50 år, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen, er steget fra 19 pct. i 2018 til 23 pct. i 2022.

Studiet viser dog også, at der fortsat er et potentiale for at få endnu flere seniorer i arbejde, hvis man sammenligner beskæftigelsesniveauet blandt seniorer med lande som Norge, Sverige og Island. En opgave, der udfordres af det faktum, at flere seniorer forventer at forlade det danske arbejdsmarked på grund af dårligt fysisk og psykisk helbred. Det gælder især seniorer, der arbejder med produktion samt arbejder med mennesker, service og omsorg.

“Vi er nødt til at prioritere vores penge, mennesker og medarbejdere dér, hvor de er allervigtigst – og det kan teknologien hjælpe os med. Der er ingen mennesker, der skal blive syge eller komme til skade af at gå på arbejde, og derfor skal vi kigge ind i løsninger, der bakker op om vores medarbejderes hverdag. Her kan teknologiske hjælpemidler gå ind og gøre en forskel, fx i forbindelse med tunge løft. Derudover ser vi et stort potentiale i at forebygge, at folk diskrimineres og holdes uden for arbejdsmarkedet. Selvom seniorer generelt ikke oplever en større ledighed end andre aldersgrupper, ved vi, at det er sværere for seniorer at finde et nyt job, hvis først de bliver ledige. Hvis man mister sit arbejde tæt på pensionsalderen, er det uhyre vanskeligt at få arbejde igen. Den statistik er for mig fuldstændig uforklarlig, særlig på et tidspunkt, hvor vi samtidig har massiv mangel på folk i nogle brancher,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.