Danske Commodities investerer massivt i fremtidssikring af handelsplatformens teknologi

Danske Commodities blev stiftet i 2004 i Aarhus, hvor hovedkontoret fortsat ligger. Fem år efter grundlæggelsen modtog Danske Commodities Børsens Gazellepris som landets hurtigst voksende virksomhed. Væksten fortsatte i de efterfølgende år i virksomheden, der i 2019 blev solgt til norske Equinor – det tidligere Statoil.

Danske Commodities handler med gas og el samt certifikater, der verificerer køb af grøn energi. Forretningsmodellen er i princippet ganske enkel. Danske Commodities køber el og gas i områder med høj produktion og sælger det i områder med lav produktion, hvor behovet er størst. Virksomheden tjener penge på energihandel og tilbyder også serviceydelser til energiproducenter som risikoafdækning og balancering, som er med til at skabe effektivitet og balance på energimarkederne.

”Vi kan tage et helt lavpraktisk eksempel. Lad os antage, at det har regnet rigtig meget i Finland, hvor de har meget vandkraft. Det betyder, at elprisen falder. Samtidig er det meget varmt i Tyrkiet, og alle tænder for deres aircondition. Elpriserne stiger i Tyrkiet. Her er det bl.a. vores opgave at få bragt den overskydende energi fra Finland ned til Tyrkiet. Både fordi vandkraftværkerne i Finland så kan få mere for strømmen, mens forbrugerne i Tyrkiet slipper noget billigere, end hvis de selv skulle til at lave ekstra strøm – og så sparer man jo også CO2-udledningen, fordi man bruger strøm fra en vedvarende energikilde frem for eksempelvis kulkraftværker,” siger CEO i Danske Commodities, Helle Østergaard Kristiansen.

Helle Østergaard Kristensen overtog posten kort efter salget til Equinor i 2019. Men forretningsmodellen og organisationen var på ingen måde ny for hende. Som medarbejder nr. 35 har hun været med næsten fra starten og kender virksomheden til bunds. Dermed er hun også godt rustet til at vurdere de trusler og muligheder, som virksomheden står over for i en tid, hvor det makroøkonomiske og geopolitiske billede har ændret sig markant på kort tid.

Grøn energiomstilling går for langsomt

Inflationen i både Europa og USA er steget til meget højere niveauer, end vi længe har set. Det er der flere forklaringer på. Men den korte version er, at Europas inflation i større omfang end USA er drevet af prisstigninger på råvarer og energi, mener Helle Østergaard Kristiansen. Europa har fået et chok.

”Krigen i Ukraine har ramt EU hårdt, for vi har i Europa haft en energipolitik, der har gjort os afhængige af russisk gas. For mig at se har vi fuldstændig de samme udfordringer i 2023, som vi havde i 2022. Den store forskel er, at vi har startet 2023 med fyldte gaslagre efter en mild vinter. Men vi er stadig afhængige af gas udefra, fordi transitionen til grøn energi i Europa går alt for langsomt,” siger Helle Østergaard Kristiansen.

Nu er der større afhængighed af LNG (flydende naturgas), men Helle Østergaard Kristiansen mener ikke, det kan kompensere fuldt ud for russisk gas på længere sigt. Desuden vil billedet også kunne ændre sig, hvis vi får en hård vinter i 2023-2024, mens der er usikkerhed om Kinas efterspørgsel på energi og gas i et år uden COVID-19-restriktioner, påpeger Helle Østergaard Kristiansen.

Hun mener, at vi bør investere meget mere i grøn energi i Europa og hilser Europa-Kommissionens udspil til en grøn industriplan velkommen. Planen skal gøre det hurtigere at få tilladelser til nye projekter fra havvindmølleparker til batterifabrikker og samtidig beskytte europæiske virksomheder i den globale, grønne konkurrence. Et modspil til USA’s store hjælpepakke og andre lande som Indien, Kina og Japan med lignende initiativer.

Stabil vækst på længere sigt

Helle Østergaard Kristiansen anser det for sandsynligt, at nogle områder i den globale økonomi er på vej ind i en recession på kort sigt. Men på længere sigt forventer hun, at verdensøkonomien igen kommer ind i en stabil vækstudvikling, som vi har været vant til i en længere årrække.

Udviklingen det seneste par år har været speciel på flere måder for Danske Commodities.

”Januar 2022 startede med COVID-19-lockdown, og i februar startede så krigen i Ukraine. Det betød i løbet af kort tid, at Danske Commodities skulle forholde sig til sanktioneringer i en grad, som ingen havde prøvet før,” fortæller Helle Østergaard Kristiansen.

En anden følge af krigen var energikrisen, der gav en enorm volatilitet på el- og gaspriser. Gaspriserne gik eksempelvis fra omkring 50 euro per megawatt-time til over 300 euro på det højeste. Høj volatilitet er ikke nogen ulempe for Danske Commodities i forhold til indtjening, tværtimod. Det fremgår tydeligt af regnskaberne. Indtjeningen før renter og skat steg i 2021 med 525 pct. til to mia. kr. Den høje volatilitet gav imidlertid udfordringer for mange markedsaktører, der handler med energi, idet der blev stillet så store krav til sikkerhedsstillelse, at de fleste havde svært ved at deltage. Derfor var 2022 også et år, hvor der skulle skaffes likviditet i branchen for at sikre et velfungerende marked.

Equinor, der ejer Danske Commodities, stillede likviditet til rådighed for virksomheden. For nogle markedsaktører trådte stater ind og stillede likviditetsrammer til rådighed for at bevare et effektivt, stabilt elmarked. Det skete bl.a. i Sverige og Finland, og Danmark fulgte efter i efteråret 2022 med en statsgaranti på i alt 100 mia. kr. for elproducenter og el-handelsselskaber, der varetager produktionsbalanceansvar i Danmark.

Danske Commodities godt rustet til fremtiden

Hvis man retter blikket mod fremtiden, så står Danske Commodities et godt sted. For den grønne energiudvikling fortsætter, og her spiller virksomheden en vital rolle.

”Den fremtidige udvikling vil vise mere end nogensinde, at der er brug for virksomheder som Danske Commodities. Vores forretningsmodel er jo netop en del af at gøre grønne investeringer profitable og sørge for, at grøn energi bliver handlet ud på markederne på den mest effektive måde. Det er netop den rolle, mellemhandlere har. Vi er med til at bringe energi fra, hvor der er for meget, til, hvor der er for lidt, og på den måde få udnyttet energien bedst muligt. Det bliver mere nødvendigt end nogensinde i takt med, at vi får endnu mere grøn energi. Vi har en global rolle i, at vi er dem, der balancerer energimarkederne og får den grønne energi ud, så på den måde er vi optimistiske i forhold til vores forretningsmodel,” siger Helle Østergaard Kristiansen.

Selve udviklingen med stadig mere grøn energi understøtter også forretningsmodellen i Danske Commodities.

”I og med at vi får stadig mere produktion af vedvarende energi, så har man ikke den samme mængde af baseload energiproduktion. Og det stiller jo så krav til, at man kan flytte energien endnu hurtigere rundt, end man kan i dag. Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at energi leveret af sol, vind og vand altid er den billigste energi at producere. Det er også derfor, det er så vigtigt at få den grønne energi opskaleret i Europa,” siger Helle Østergaard Kristiansen.

En anden ting, der påvirker branchen, som Danske Commodities befinder sig i, er den teknologiske udvikling. På en god dag laver virksomheden op til 70.000 handler, og det er ikke kun en trader, der klikker 70.000 gange. Det er også algoritme-trading. Kravene til den teknologiske udvikling er derfor store, og det er noget, som virksomheden investerer rigtig, rigtig mange penge i – både platforme, algoritmer og modeller.

Helle Østergaard Kristiansen påpeger, at vi i dag har en decideret nordeuropæisk trading hub med internationalt førende virksomheder centreret geografisk i Aarhus-området. Nogle kalder det ligefrem en Silicon Valley for energihandlere. Hun mener, at det er udsprunget af Danske Commodities og Centrica Energy Trading (tidligere Neas Energy). De var blandt de første, der handlede på denne måde, da markedet blev liberaliseret.

”Vi har specialiseret os i det og investeret meget i det teknologiske. Mens vores konkurrenter i de første mange år var tidligere statsejede organisationer, der ikke havde haft det samme fokus på den teknologiske udvikling. Derfor har vi fået et kæmpe forspring. Konkurrenterne anvendte nogle meget mere simple modeller og teknologi, der gjorde, at det var meget mindre effektivt,” pointerer Helle Østergaard Kristiansen.

Satser på at bevare en førende position

Helle Østergaard Kristiansen er meget optimistisk med hensyn til at bevare en førende position for Danske Commodities. Hun har en klar strategi om at blive mere global, for udfordringen i energisektoren er global. Virksomheden er allerede til stede på fem kontinenter i dag med handel i Europa, USA og Australien samt kontorer i Brasilien og Singapore.

Fortsatte investeringer i teknologi er et andet centralt element i strategien. Det handler også om, hvordan batteriteknologi håndteres i fremtiden. Danske Commodities har sidste år indgået virksomhedens første aftale om balanceringen af et batteri i Danmark. Det indebærer beslutninger om, hvornår batteriet skal lades op, hvornår den grønne energi skal sendes ud på markedet, og hvor den skal sendes hen.

”Det er sådan nogen som os, der er med til at gøre investeringer i batterier profitable,” siger Helle Østergaard Kristiansen, der understreger, at der nu begynder at komme batterier i stor skala.

Lige nu håndterer Danske Commodities en batteriportefølje på omkring 10 MW, men der er projekter under udvikling i UK med kapaciteter på op mod 1.200 MW. Derfor går Danske Commodities ind nu og investerer, så man får den teknologiske platform, data, modeller, erfaring og indsigt i at håndtere de avancerede batteriteknologier.

Den grønne omstilling er et af de helt centrale elementer i 2025-strategien.

”Her har vi en vigtig rolle at spille. Vi fik et meget godt eksempel, da vi blev valgt til at håndtere balanceringen af 960 MW fra verdens største havvindmøllepark, Dogger Bank, som Equinor skal bygge sammen med britiske SSE Renewables i britisk farvand. Det er klart, at når vi er så konkurrencedygtige i Europa, så forventer vi også, at vi har en vigtig rolle de næste mange år,” siger Helle Østergaard Kristiansen.