100 år gammel drivkraft sender Novo Nordisk i evig transformation

Novo Nordisk er midt i en stor transformationsproces. Den danske medicinalgigant, der i år fejrer sit 100-års jubilæum, er allerede dybt inde i markedet for svær overvægt og er for alvor ved at arbejde sig ind i yderligere behandlingsområder, der også ligger uden for det fintunede fokus på diabetesbehandling, der har kendetegnet virksomheden siden de første leveår.

Nærmere betegnet handler det om, at koncernen har rettet blikket mod at behandle lidelser som svær overvægt, alzheimers, visse hjerte-kar-sygdomme samt patienter med den alvorlige lidelse ikke-alkoholiseret fedtlever.

Novo Nordisks Camilla Sylvest, Executive Vice President, Commercial Strategy & Corporate Affairs, fortæller, at visionen er, at Novo Nordisk skal blive en væsentlig aktør på de nye sygdomsområder, fordi der er et stort behov blandt patienterne.

”Vi vil være på forkant med forskningen på de her områder. Enten gennem den innovation, vi selv kan tilvejebringe, eller den, vi kan få gennem partnerskaber. Udover at være en ledende spiller inden for diabetes, er vores ønske at nedbringe nogle af de her kroniske sygdomme – og blive en globalt ledende spiller inden for dem,” siger Camilla Sylvest.

Man skal ikke undervurdere, hvor stort det er for Novo Nordisk at kaste sig ud i nye behandlingsområder. De sidste hundrede år har det altovervejende fokus nemlig været diabetes, bortset fra en satsning på svær overvægt, som begyndte for mere end 20 år siden, og som nu bærer frugt. Og det er langtfra tilfældigt, at Novo Nordisk har valgt de nye strategiske sygdomsområder.

”Nogle af de sygdomme, vi går ind i, er allerede relateret til diabetes. Vi ved jo fx, at 80 pct. af dem, der har diabetes, også lider af svær overvægt. Nogle af sygdommene er forbundet med det såkaldte kardiometaboliske syndrom, som vi allerede arbejder med. Derfor tænker vi, at vi kan gøre en forskel og udvide vores forretning her,” siger Camilla Sylvest.

Evig forretningsudvikling

Når Novo Nordisk siger, at den vil gøre en forskel på et sygdomsområde, giver det genlyd. Bagsværd-virksomheden er en international gigant, og dens dispositioner og valg kan få betydning i selv verdens fjerneste afkroge.

Virksomheden blev grundlagt i 1923 som Nordisk Insulinlaboratorium på fundamentet af den nobelprisvindende August Krogh og hans hustru Marie Kroghs forskning på området.

Når man læser historien om Novo Nordisk, så er det tydeligt, at virksomheden stadig drives af det samme grundlæggende ønske om at hjælpe patienter, som grundlagde virksomheden.

I december 1922, da Marie og August Krogh hjembragte tilladelsen til at fremstille insulin, vidste de instinktivt, at de stod med en historisk mulighed og et historisk ansvar for at ændre livet for tusinder af uhelbredeligt syge diabetikere i Danmark og det øvrige Norden. Nu står virksomheden på tærsklen til igen at kunne ændre livet for endnu flere mennesker, der lever med andre sygdomme end diabetes.

”Vi skal hele tiden forske, så vi kan have nye produkter i pipelinen. Det gør, at vi skal se langt ud i fremtiden. Vores forecast er 10 til 20 år. Vi har fx patentudløb på en af vores største molekyler i 2032. Derfor ser vi allerede nu på, hvad der skal investeres i af forskning og udvikling lige nu, så vi også kan vækste forretningen efter 2032,” siger hun.

Når man spørger Camilla Sylvest om, hvorvidt der i disse år er behov for et stort fokus på udvikling og transformation, svarer hun derfor entydigt ”ja”. For Novo Nordisk har udvikling og transformation været et grundlæggende vilkår i næsten 100 år. Og det har den danske medicinalvirksomhed efterhånden stor rutine i.

”Vi tænker på transformation som en permanent faktor i Novo Nordisk. Vi skal hele tiden udvikle vores virksomhed. Kimen til transformation bliver lagt i forskningen. Den kan tage meget lang tid. Vores fordel er, at når et af vores nye produkter endelig kommer på markedet, kan vi transformere selve behandlingen forholdsvis hurtigt, fordi vi er i kontakt med sundhedssystemet. Men vi tænker altid på udvikling,” siger Camilla Sylvest.

Krav til organisationen

Det har de seneste år krævet kræfter i Novo Nordisk at brede sit fokus så meget ud fra diabetesbehandlingen, som virksomheden oprindeligt bygger på. Inden for sygdomsområdet svær overvægt har Novo Nordisk allerede produkter på markedet, mens andre stadig er i den forsknings- og testtunge fase.

Det har sat organisationen under pres, erkender Camilla Sylvest. Men man har også taget den store opgave alvorligt og sat store midler af til at adressere den.

”Der er grundlæggende to udfordringer ved det. Nye sygdomsområder betyder for det første, at vi skal kunne eksekvere på mange flere ting samtidig og parallelt. Det har rejst spørgsmål om, hvordan vi organiserer os, og hvem der skal være involveret i hvad. Ingen kan jo overskue at være involveret i alle detaljer. Så det har i høj grad handlet om at organisere sig mest effektivt,” siger hun og tilføjer:

”Noget andet er, at nye sygdomsområder betyder, at vi skal være opmærksomme på, hvad vi allerede forstår, og hvad vi skal lære. Vi kan ikke bare trække paralleller fra ét område til det næste hver gang. Det hele har krævet, at vi har ansat nye kapaciteter. 5.000 blev det til sidste år. Det er mange mennesker. Det er en af de naturlige udfordringer ved at bevæge sig ind på nye områder.”

Novo Nordisk har med sin nye ekspansive strategi valgt en vej, der leder i nye retninger. Kernen udvides fra diabetespatienterne og deres behov, når koncernen nu satser stort på at udvikle potentielle mulige behandlinger til nye patienter.

”Hvis man kigger frem på de næste årtier, så ser jeg virkelig en accelereret effekt. Hvis vi sammenligner med, hvor mange mennesker vi har behandlet de første 100 år, så vil det antal måske blive fordoblet inden for ganske få årtier. Der er virkelig mulighed for at hjælpe mange patienter,” siger Camilla Sylvest.

Drevet af formålet

Novo Nordisk er på den ene side et børsnoteret selskab, der er forpligtet til at forrente aktionærernes investering, og på den anden side et værdidrevet selskab, hvor den bestemmende ejerandel ligger i Novo Nordisk Fonden, der bl.a. har til formål at bidrage positivt til menneskers liv og samfundets bæredygtighed. Novo Nordisk Fonden er tillige forpligtet til at bevare bestemmende ejerskab i Novo Nordisk.

Derfor drives Novo Nordisk også med et fokus på den bæredygtige forretning. Det er tydeligt, når man ser på, hvad Novo Nordisk har af strategisk fokus den kommende tid. Udover det finansielle fokus er Environmental, Social and Governance (ESG) vigtigt.

Novo Nordisk har ambitioner, der er sammenlignelige med andre store internationale virksomheder på området. Virksomheden arbejder aktivt med emner som diversitet og satser på at kunne være netto CO2-neutral i 2045. Men der er også områder, hvor Novo Nordisk qua sit fondsdrevne formål er temmelig unik.

Ét eksempel er, at Novo Nordisk arbejder med genbrugsmodeller for de mere end 750 millioner plastik-insulinpenne, man sælger årligt. Det enten ved at arrangere affaldsindsamling, forske i alternativer til det nuværende anvendte materiale eller innovere sig til insulinpenne, der kan bruges flere gange af patienterne.

Men noget af det mest opsigtsvækkende i Novo Nordisk på ESG-fronten er dog, at virksomheden ikke bare vil – men formålsdrevet skal – hjælpe mennesker. Her er ambitionerne også ekstremt høje, forklarer Camilla Sylvest.

”Vi er meget bevidste om, hvor vi kommer fra som virksomhed. Hele vores fundament er jo, at vi kunne hjælpe patienter med diabetes, der ikke havde adgang til behandling eller insulin. Der er en klar parallel til de nye kroniske sygdomme, vi går ind i. De har en dårlig eller slet ingen behandling. Det er det, der driver os ind i nye områder. Det er det, vi er sat i verden for,” siger hun.

Forebyggelse i fokus

Når det kommer til svær overvægt, så lyder estimatet, at der er 764 mio. mennesker – heraf 157 mio. børn – på kloden, som lider af svær overvægt og de alvorlige følgevirkninger, det kan have. Der er således et enormt behov for Novo Nordisks og andre aktørers knowhow og medicin på området.

Overvægt og diabetes er ikke kun et problem i højtudviklede lande i dag. Det er også et problem i lavindkomstlande. Camilla Sylvest forklarer, at problemet globalt er så alvorligt, at vi ikke mere blot kan se på medicinsk behandling som en løsning. Vi bliver nødt til at forebygge. Det er Novo Nordisk også involveret i.

”Vi arbejder med meget mere end behandling. Vi ser fx på, hvad man kan gøre, før det her bliver et sundhedsmæssigt problem for mennesker. Bl.a. i samarbejde med UNICEF, World Economic Forum og andre organisationer. Sagen er, at det her problem er så stort, at vi realistisk set ikke kan satse på, at vi kan løse det via medicin,” siger hun.

Camilla Sylvest fortæller, at Novo Nordisk lægger store kræfter og midler i netop forebyggelse. Det kan måske virke lidt paradoksalt, når virksomheden samtidig lever af at udvikle og sælge medicin til samme gruppe mennesker. Men hun minder om, at problemets størrelse er af sådan en karakter, at der reelt ikke er nogen interessekonflikt:

”Der kan altid være nogen, der siger, at vi udraderer vores eget forretningsgrundlag ved at støtte forebyggelse frem for behandling. Men sådan ser vi ikke på det. Vi prøver via forskelligartet innovation at finde bedre måder at løse et globalt problem på. Hvis vi kan det, så er vi sikre på, at vi også vil kunne tjene penge på det. Alt i alt vil det være win-win for både os og samfundet – og de patienter, der lider af de alvorlige sygdomme,” afslutter Camilla Sylvest.