Tilfredse kunder og glade medarbejdere er en kæmpe driver

DILLING med hovedsæde i Herning blev grundlagt for over 100 år siden af Andreas Bertelsen. I dag står hans oldebarn Morten Dilling Bertelsen i spidsen for den familieejede virksomhed.

”Vi er en produktionsvirksomhed, der producerer undertøj ud af naturmaterialerne merinould og bomuld. Det har vi gjort siden 1916, hvor min oldefar startede det hele op. Med udgangspunkt i de samme lokaler på Sundsvej 62 mellem Herning og Sunds. Det er også det samme, vi gør i dag, som vi gjorde dengang, så der er ikke sket det helt store på de 106 år,” konstaterer ejerleder Morten Dilling Bertelsen med ironisk underdrivelse.

For der er sket rigtig meget siden dengang, hvor oldefar Andreas gik rundt i lokalområdet og solgte varmt undertøj ­lavet af uld fra danske får, spundet og strikket af hans kone, Mine Bertelsen. Morten Dilling Bertelsens farfar overtog i 1943, og faderen, Villy Bertelsen, tog roret i 1968. Morten Dilling Bertelsen blev født i 1981 og var naturligvis ikke bevidst om, at det var hårde tider for virksomheden i firserne. Dengang var der ikke noget, der tydede på, at branchen var noget for ham.

Jeg var tre til fire år gammel og var nede på farveriet med min far. Der er en helt speciel duft i farveriet, og den var jeg ikke vild med,” siger han.

Müller inspirerede til DILLING

Firserkrisen blev overvundet, Morten Dilling Bertelsen voksede op. Men det var ikke kun lugten i farveriet, der holdt ham tilbage – familievirksomheden trak ikke i ham, fordi han kunne se, hvor hårdt det var for hans far at holde gang i ­produktionen. Han ville hellere ud at opleve noget. Han startede dog alligevel ud i tøjbranchen. Som 21-årig stod han i tøjbutik i München og befandt sig godt med at snakke med kunder og gøre dem tilfredse. Inderst inde vidste han godt, at det kunne blive ham, der skulle overtage, hvis det kom dertil. Og da han ­bemærkede, at det gik rigtig godt for en bagerkæde med det meget almindelige navn Müller, fik han en idé, der så småt fik ham gjort lidt varm på tanken om at overtage familievirksomheden: At skabe en familievirksomhed med nyt navn.

”To af mine tre søskende arbejdede med andre ting, så jeg vidste godt, at der var en sandsynlighed for, at pilen en dag kom til at pege på mig. Så jeg tænkte, at hvis jeg nogensinde skulle lave et koncept i min fars virksomhed, så skulle vi skifte navn fra Anky og hedde DILLING, der er mit tyske mellemnavn,” fortæller han.

Han var dog stadig ikke helt overbevist, så han tog til ­København, hvor han fik job hos IC Companys og samtidig tog en HD i afsætning. Her lagde han mærke til en arbejdskollega, for hvem det virkede til, at dagens højdepunkt ikke var arbejdet, men snarere at han kunne komme hjem til sine fritids­aktiviteter, når klokken havde passeret 16.

Morten Dilling Bertelsen fortæller videre: ”Så har jeg jo læst tilpas meget Søren Kierkegaard til at forstå, at livet ikke handler om mange penge eller meget magt, men om ild i ­øjnene og lyst og nysgerrighed til at leve. Og dér tænkte jeg, at det havde jeg nok bedst mulighed for at få i min fars forretning, selvom den lå helt ovre i det mørke Jylland. Komme ind og røre ­virksomheden helt centralt og være med til at udvikle den.”

Det blev starten. Morten Dilling Bertelsen stod for ­DILLING-konceptet fra 2009, men mente dog nok, at han kunne ­styre den proces og sende virksomheden online i Tyskland fra ­lejligheden på Frederiksberg, mens far kunne styre alt det med produktion og farveri. Men hans far var oppe i årene, og der gik ikke lang tid, før snakken om generationsskifte dukkede op.

Hjem til Jylland

Morten Dilling Bertelsen flyttede til Jylland i 2012 og fungerede i praksis som administrerende direktør, selvom han først fik den formelle titel i 2014. Så kunne man sige, at resten er ­historie, men så nemt er det ikke. Et nyt socialt netværk skulle bygges op, virksomheden blødte økonomisk, og Morten Dilling Bertelsen havde lyst til at forlade virksomheden. Men søsterens mand fik ham på andre tanker og overbeviste ham om, at skuden kunne vendes.

Og det blev den, men det var nogle hårde år. I 2015 lå virksomheden med et overskud på omkring 60.000 kr., ­erindrer han. Men derfra begyndte det for alvor at vende. Online-­konceptet blev den afgørende drivkraft.

Tyskland var startet op i 2010 og er stadig det største ­marked i dag. Danmark i 2013, Holland i 2015, Sverige i 2016, Finland i 2017, UK i 2018, Frankrig i 2020 og Norge i 2022. Web­shops i otte forskellige lande, hvoraf den tyske dækker Østrig, og den hollandske dækker Belgien.

”Vi er en produktionsvirksomhed, men også en e-handelsvirksomhed, der udelukkende afsætter vores tøj online ­direkte til forbrugerne, som primært er kvinder over 28 år, men også børn og mænd. Vi har et dyrt setup med dansk produktion og så videre. Men fordi vi springer mellemleddet over med butikkerne, så kan vi sælge vores kvalitetsvarer til en fair pris og samtidig tjene penge på det,” forklarer Morten Dilling Bertelsen.

Strikningen foregår i Ikast. Pakningen foregår i hoved­sædet ved Herning, understøttet af 60 robotter, der plukker på ­lageret. Det er også her, Research & Development-­afdelingen ­ligger sammen med marketing, IT, administration, styring af værdi­kæden og økonomi. Og ikke mindst kundeservice­afdelingen, der har folk, der kan servicere på alle markedernes sprog.

”Vi sælger mest i de måneder, der slutter på r, og det er månederne fra september til februar, hvor vi har 80 pct. af ­vores afsætning. Det betyder også, at vores produktion kører stabilt hele året rundt, så vi producerer rigtig mange varer til lager,” siger Morten Dilling Bertelsen.

Bæredygtighed er centralt i DILLING

Det er dog ikke alt, der foregår i det midtjyske hovedkvarter. Værdikæden er spredt geografisk, og et helt særligt kendetegn ved DILLING er, at man lægger stor vægt på, at bæredygtighed og åben kommunikation om processerne er centrale omdrejningspunkter. På virksomhedens hjemmeside finder man en detaljeret redegørelse for hele værdikædens processer og metoder i et bæredygtigt perspektiv – helt ned til spørgsmål om, hvordan fårene fodres i Argentina.

Farveriet ligger i Bredsten ved Vejle. Det er det eneste farveri i Danmark, der har opnået Svanemærket, og det skyldes, at der kun bruges de reneste farvestoffer og kemikalier, som både tager hensyn til miljøet og folk med allergi. Det betyder dog, at man ikke kan tilbyde alle farver, men til gengæld er der ingen, der får allergiske reaktioner på uldundertøjet.

”Det er meget specielt at have et farveri i Danmark. Typisk har tøjfabrikanter det i udlandet, hvor arbejdskraften er ­billigere. Det kan godt være, det koster os en million om året at have vores farveri i Bredsten, men det gør vi bl.a., fordi vi dermed har 100 pct. styring med de farvestoffer og kemikalier, vi bruger til tøjproduktionen. For os handler bæredygtighed om handling, ikke bare ord. Så det er en naturlig løsning for os, selvom det koster, og farvningen tager dobbelt så lang tid i forhold til traditionelle processer med andre kemikalier og farvestoffer,” forklarer Morten Dilling Bertelsen.

Den økologiske bomuld kommer fra Indien, spinderiet ligger i Tyskland, syning og tilskæring finder sted i Litauen, og i Argentina hentes ulden fra økologiske Merino-får. De danske fårs uld egner sig ikke til undertøj. Og Merino-får egner sig ikke til Danmark pga. vores klima med meget regn. Merino-får trives bedst i områder som Sydamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand.

Hvad er drivkraften?

Men hvad er det egentlig, der driver Morten Dilling Bertelsen som ejerleder, og hvad er visionen med virksomheden?

”Det har jeg også spurgt mig selv om. Og det er flere ting. Det er udfordringen og et ønske om at levere en god service til kunderne. Jeg synes, det er så privilegeret en position, for jeg ved også, hvor vi kommer fra, og hvor svært vi har haft det. Og at overvinde de hårde tider og opleve fremgang. Det er en kæmpe driver. Jeg husker en periode, hvor vi kører med 30 pct. rabat til børn. Da jeg vågner kl. fem om morgenen, har kampagnen været i gang i fem timer, og vi har solgt for næsten seks mio. kr. i Tyskland. Den slags er med til at drive mig. Og så selvfølgelig vores medarbejdere, der ikke er min familie, men det er tæt på. Målet er, at de otte timer, vi bruger sammen hver dag, skal være nogle af de bedste i døgnet, hvor vi skal have det godt og samtidig være koncentrerede om vores opgaver. Vi gør meget ud af at tale til hinanden og aldrig om hinanden. Det er bare fedt både at have glade kunder og glade med­arbejdere,” fortæller Morten Dilling Bertelsen.

Virksomheden har været privilegeret i at kunne tiltrække medarbejdere med de kvalifikationer, som den har søgt. Og de medarbejdere, der kommer til virksomheden, har også bemærket de bæredygtige værdier.

”Produktion af tøj kan være voldsomt forurenende. Dér oplever jeg, at de folk, der er ansat her, gerne vil være en del af en virksomhed, hvor man ikke bare siger, hvad man vil gøre, men rent faktisk gør det helhjertet. Der er sket noget med de yngre generationer. De forlanger mere åbenhed og ærlighed om det, der foregår, og lige netop det er helt centralt for os,” forklarer Morten Dilling Bertelsen.

Han er selv med til mange samtaler med medarbejderne og lægger stor vægt på en god omgangstone og gensidig respekt mellem medarbejderne. Det er også en arv fra faderen, der havde stort fokus på de ansatte – også dem uden for landets grænser. Faderen syntes, at det var synd for produktionsmedarbejderne, at de arbejdede i 2-holdsskift og hver anden uge måtte arbejde om aftenen, så de ikke kunne se deres børn. Derfor blev der købt flere symaskiner og ansat flere folk, og 2-holdsskiftet blev nedlagt.

Lige nu kan han slet ikke forestille sig at skulle sælge virksomheden. Medmindre han en dag mister gnisten.

”Hvis jeg pludselig en dag om 10-15 år bliver træt af at ­skulle på arbejde, så kan det ikke afvises. Men i så fald skulle det være til en virksomhed, der matcher vores værdier. Hvis mine børn skal stå på broen, skal de have både evnerne og ­lysten. Men jeg vil bestemt ikke stå i vejen for dem, hvis de ­finder noget, de synes er mere interessant at lave,” siger ­Morten ­Dilling Bertelsen.

Pengene driver ham ikke. Han ved selvfølgelig godt, at der skal tjenes penge, så der også er råd til at investere i bl.a. de nye bygninger, som virksomheden ligger i.

”Jeg er også konkurrencemenneske. Vi befinder os jo i en markedsøkonomi, og vi er stadig bittesmå i det store marked. Det er noget af det, der driver mig – at se os vokse,” afslutter Morten Dilling Bertelsen.