Danske topledere inddrager ESG i virksomhedernes strategi

Bæredygtighedsagendaen optager dansk erhvervsliv i langt højere grad end tidligere. Efter en årrække med øget fokus på virksomheders bæredygtighedstiltag og på deres samfundsansvar er bæredygtighedsagendaen for alvor ved at skifte karakter – og den forankres mere og mere hos topledelsen og i strategien.

“De senere år har vi set en forandring i den måde, bæredygtighed og ESG (miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelsespraksis) håndteres på i dansk erhvervsliv. Bæredygtighed har flyttet sig fra at være en trend til i højere grad at være en måde at drive virksomhed på. ESG har indtaget direktions­gangen og ­bliver i højere grad indlemmet som en væsentlig del af ­strategien. Topledelsen er i stigende grad blevet opmærksom på, at den værdi, virksomhederne skaber, ikke blot er finansiel,” siger Susanne Stormer, partner og leder af ESG og sustainability services i PwC, og fortsætter:

“Udviklingen er drevet fra flere sider, ikke mindst en større bevidsthed i ledelserne om, hvilket samfundsansvar erhvervs­livet i forvejen bidrager med, potentialet i at styrke indsatsen og ikke mindst også, at man har set, hvilken forandring man som virksomhed kan udrette, hvis man arbejder målrettet på det. Derudover ser vi også, at kunder og medarbejdere kræver mere bæredygtige produkter og løsninger.”

Desuden, understreger Susanne Stormer, ser vi nu også, at der kommer øget regulering på netop ESG og rapportering. En udvikling mange virksomheder allerede er i fuld gang med at integrere i deres organisation, men som endnu flere vil komme til at forholde sig til fremadrettet. Senest er der nu opnået politisk enighed i Det Europæiske Råd, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet om at indføre et nyt regnskabsdirektiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Direktivet vil introducere mere konkrete rapporteringskrav, understøttet af standarder, til virksomheder som en del af EU’s handlingsplan for grøn omstilling og bæredygtig vækst.

“Det nye regelsæt bygger på en præmis om, at rapportering på ESG-området løftes, så det får samme disciplin, troværdighed og kvalitet, som vi kender fra finansiel rapportering. Formålet er, at virksomhederne træffer bedre informerede beslutninger, når det handler om ESG. Det kan godt betale sig at komme på forkant med disse krav, og det er positivt, at mange virksomheder allerede er i gang med at fremtidssikre virksomhedens strategi,” siger Susanne Stormer.

ESG – fra sponsorship til leadership

Louise Gade, Executive Vice President med ansvar for HR, CSR og Kommunikation hos Salling Group, fornemmer tydeligt, at interessen for at gøre en positiv forskel har skabt en væsentlig forandring i tilgangen til ESG i erhvervslivet.

”CSR, ESG, bæredygtighed – man kalder det forskellige ting, men helt overordnet er der sket sindssygt meget på ­området inden for de seneste 10 år. Hvor det før i tiden mest havde karakter af sponsorship med støtte til forskellige initiativer og organisationer, er det i dag blevet leadership. Det vil sige, at man går ind med en mere aktivistisk tilgang. Virksomheder tager et helt andet ansvar i forhold til klima, miljø, sundhed, uddannelse, job osv. Set fra virksomhedens synspunkt er fx klimaagendaen gået fra at være noget, man bidrog til, når man havde råd, til nu at være indsatser, der skaber værdi for forretningen. Det sætter nye normer for, hvad du skal kunne som leder, fordi klima og hele ESG-agendaen nu indgår i selve måden, vi driver virksomhed på,” siger Louise Gade.

Det er således ganske ofte topledelsen, der i disse år iværksætter de bæredygtige initiativer i virksomhederne, ligesom det oftere ses, at ansvaret er placeret i den øverste ledelse. Dette bakkes op af Wilke & Børsens Bæredygtighedsmonitor, der er baseret på interview med 120 virksomheders ansatte med indflydelse på beslutninger om bæredygtighedstiltag. Af undersøgelsen fremgår det, at det i 82 pct. af tilfældene er direktionen, der har taget initiativ – eller har været med til at tage initiativ – til arbejdet med bæredygtighed. Tilsvarende er bæredygtighedsindsatsten i 79 pct. af virksomhederne forankret i topledelsen.

På CFO’ens agenda

De topledere, der er interviewet til CXO Magasinet, bekræfter tendensen og understreger, at ESG og særligt klimadagsordenen stiller store krav til ikke bare virksomhederne selv, men til hele sektorer og brancher. Rederikoncernen A.P. Møller – Mærsk er et godt eksempel på, at ESG-ansvaret er placeret i den øverste ledelse. I dag tæller A.P. Møller – Mærsk over 100.000 medarbejdere. Koncernen har omtrent 100.000 ­kunder, drifter omtrent 730 skibe, 67 terminaler i 42 lande og driver lagerbygninger på samlet over tre millioner kvadrat­meter. I 2040 skal rederigigantens drift resultere i et klimamæssigt nulregnskab. Og her spiller CFO Patrick Jany en nøglerolle. For det er i finansafdelingen, at trådene bliver samlet. Derfor vedtog A.P. Møller – Mærsk sidste år en plan kaldet Green ­Finance Framework, der fletter ESG sammen med virksom­hedens ­finanser.

”Green Finance Framework er måden, hvorpå vi tilpasser de finansielle rammer i koncernen til strategien. Den ­overordnede strategi har givet os et klart mål om at være en del af den grønne omstilling – sågar om at indtage en førerposition. Det giver finans­afdelingen et klart mål at styre efter, men afdelingen skal internt have rutiner og rammer på plads,” siger Patrick Jany, CFO, A.P. Møller – Mærsk.

CFO’ens rolle i virksomhederne er under forandring som følge af øget fokus på ESG, mener Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, der er Group CFO hos det rådgivende ingeniørfirma COWI.

“Det er finansafdelingens ansvar at sikre, at virksom­heden leverer på ESG både internt og eksternt. Vi skal allokere ­ressourcerne, så udviklingen sker. Vi skal være med til at ­accelerere udviklingen og samtidig beskytte forretningen. ­Betegnelsen CFO føles reelt, som om den er for smal. I mit tilfælde vil det være mere retvisende at kalde rollen Chief Value Officer. Værdiskabelse i bredeste forstand er øverst på agendaen. Vi skal levere det bedste resultat – ikke kun for virksom­heden, men også for vores kunder og deres kunder samt verden,” siger ­Natalie Shaverdian Riise-Knudsen.

ESG løftes til et helt nyt niveau

En anden gigant i sin sektor, der for ganske nylig har taget et stort skridt, når det handler om at integrere ESG i virksom­hedens overordnede strategi, er Danfoss – en af Danmarks ­største industrivirksomheder. Efter et længere tilløb ­afslørede Danfoss i april i år sin nye ESG-strategi. En strategi, der på ­mange ­måder ­afslører, at Danfoss nu har tænkt sig at tage ESG til et nyt ­niveau.

“Danfoss har alle dage været en virksomhed, hvor ansvarlighed og bæredygtighed er en integreret del af vores forretning og vores måde at drive virksomheden på. På samme måde havde vi også en ESG-strategi førhen, men den nye strategi signalerer et step up for os. Vi indfriede vores tidligere 2030-klimamål ni år før tid og mente ikke, at den gamle plan var ambitiøs nok,” siger Kim Fausing, CEO og koncernchef, Danfoss.

Der er særligt tre områder, hvor Danfoss vil være outstanding, forklarer Kim Fausing. For det første vil Danfoss være den bedste dekarboniseringspartner for virksomhedens kunder. Det andet område, hvor Danfoss vil være i særklasse, er på cirkulære produkter og produktionsprocesser. Det tredje område er diversiteten i virksomheden. Ser man fx på kønsdiversiteten i Danfoss, er ca. hver femte blandt de godt 3.000 ledere kvinder. Målet er at nå 30 pct. inden 2030.

“Vi tror på, at diversitet og inklusion er en kæmpe mulighed for Danfoss. Vi kan se, at de mest diverse teams hos os er mere kreative og udvikler mere innovative løsninger. Vi opnår mere succes og skaber bedre forretning på den måde,” siger Kim Fausing, der tydeligt fornemmer, at ESG er på agendaen hos eksisterende og kommende medarbejdere.

“Det ser vi på mange måder, og en af de måder, det udarter sig på, er, at de unge talenter, vi rekrutterer i øjeblikket, fokuserer meget på virksomhedens mål om at udvikle en bedre fremtid med vores løsninger. Det er en stor ændring i forhold til, hvordan det var for bare nogle år tilbage.”

Klimadagsordenen har høj prioritet

Det er tydeligt, at særligt klimaindsatsen prioriteres højt hos de danske topledere. Det ser man bl.a. ved, at der ­arbejdes med konkrete målsætninger og rapportering relateret til ­klimaindsatsen. I en global sammenligning lykkes danske topledere og virksomheder langt bedre end deres globale kolleger og konkurrenter med at integrere klimaindsatsen i det strategiske arbejde. PwC’s CEO Survey 2022 viser således, at hos næsten to ud af tre (63 pct.) topledere i de største danske virksomheder indgår mål for udledning af drivhusgasser i virksomhedens langsigtede strategi, mens det er lidt over en tredjedel (37 pct.) på globalt niveau. Dermed ligger de danske topledere en del over det globale gennemsnit kun overgået af de svenske (68 pct.) og de finske topledere (64 pct.) (CEO Survey 2022 fra PwC er baseret på 4.446 interview i 89 lande. I alt 80 danske CEO’er fra nogle af landets største virksomheder har deltaget).

“Det er meget glædeligt, at de danske virksomheder er i top tre i verden, når det gælder at integrere klimaindsatsen i ­strategien. De færreste betvivler, at klimaforandringer har konsekvenser for samfundet og for virksomheder, og konsekvent handling nu kan gøre danske virksomheder bedre ­rustede til fremtiden og give en konkurrencefordel,” siger Susanne ­Stormer, partner og leder af ESG og sustainability services i PwC.

CEO Survey 2022 fra PwC viser desuden, at et mål om udledning af drivhusgasser indgår i lidt mere end hver fjerde (28 pct.) danske CEO’s personlige bonus- eller incitamentsordning, mens det globalt kun er tilfældet for 13 pct. af toplederne.

“Det vidner om, at klimaudfordringerne tages alvorligt i de ­danske bestyrelser, og at der er en klar forståelse af de forretnings­mæssige konsekvenser. En bonusordning på toplederniveau ­inden for dette område er et tydeligt signal om, at en reduktion af CO2-udledningen prioriteres højt,” fortæller Susanne Stormer.

Fra ideologi til fakta

Den danske isoleringsvirksomhed ROCKWOOL er et godt ­eksempel på den udvikling, der er sket de senere år. ROCKWOOL har på grund af sit produkt altid haft stort fokus på ­klima. ­Alligevel er det først i 2015, da Jens Birgersson til­træder som CEO, at man for alvor begynder at arbejde ­strategisk og ­systematisk med virksomhedens klimapåvirkning. Man ­begynder at arbejde mere målrettet på at få styr på sit footprint – og ikke mindst også sit handprint. Handprint er det positive aftryk, virksomheden ­efterlader, mens footprint er det negative aftryk. En beslutning, der krævede et helt andet mindset, end der var tidligere i ROCKWOOL.

“Det første, vi gjorde, var at ændre vores bæredygtigheds­fokus fra ideologi til videnskab og fakta. Derefter ændrede vi på de kompetencer, vi havde i vores bæredygtighedsafdeling, så vi fik en mere ingeniørbaseret tilgang. Vi begyndte at måle og veje for at få en dybere forståelse for, hvor meget vi ­udleder, og ­hvorfor vi udleder det, vi gør. Og ikke mindst, ­hvordan vi kan reducere og forhindre udledningen. Senere er vi begyndt at få ekstern ­review på tallene for yderligere at sikre, at vi ikke greenwasher, og at vi hele tiden er faktabaserede og forstår ­vores handprint og footprint,” siger Jens Birgersson, CEO, ­ROCKWOOL.

Flere virksomheder forpligter sig til net zero

Når det gælder forpligtende målsætninger, klarer danske virksomheder sig bedre end de globale virksomheder. Hver tredje danske virksomhed (33 pct.) har forpligtet sig til net zero (en netto-udledning af CO2 på nul, red.), og yderligere 29 pct. af virksomhederne arbejder hen imod en forpligtelse. Til sammenligning er det lidt mere end hver femte globale virksomhed (22 pct.), der har indgået samme forpligtelse, mens også 29 pct. af de globale virksomheder er på vej til det. Lidt mere end hver tredje danske virksomhed (36 pct.) har ifølge PwC’s CEO Survey 2022 ikke forpligtet sig til net zero. Her gælder det 44 pct. af de globale virksomheder.

“Det er positivt, at seks ud af 10 danske virksomheder har forpligtet sig til net zero eller er på vej til det. Også her ligger de danske virksomheder over de globale. Det at sætte et net zero-mål er en ambitiøs målsætning, der rummer forpligtelser, og det er ikke ligetil. Derfor kan det være vanskeligt at få alle med,” understreger Susanne Stormer.

Science Based Targets spreder sig

Helt i tråd med den stigende interesse for forpligtende målsætninger ser vi, at et stigende antal virksomheder i Danmark og på de største eksportmarkeder tilslutter sig den uafhængige og mest anerkendte klimastandard for virksomheder, Science ­Based Targets initiative (SBTi). Dermed bliver det et stadigt ­vigtigere konkurrenceparameter for danske virksomheder at kunne demonstrere løsninger med dokumenteret lavere klimapåvirkning. Det er konklusionen på en ny opgørelse af virksomhedernes tilslutning til SBTi fra PwC og Axcelfuture. ­Opgørelsen viser, at antallet af SBTi-tilsluttede virksomheder i Danmark er steget markant på få år. Siden 2019 er der sket en mange­dobling i antallet af danske virksomheder, der er tilsluttet SBTi. Antallet pr. 8. august 2022 var således steget til 98 danske ikke-finansielle virksomheder fra blot syv virksomheder i 2019.

“Analysen viser, at der er sket en hastig stigning siden 2019 og frem til i dag, og den udvikling forventer vi fortsætter. Antallet af virksomheder ligger dog fortsat på et relativt lavt niveau, og det er derfor afgørende, at flere arbejder med SBTi, da standarden er en effektiv måde at skabe troværdighed og retning for virksom­hedens klimamål på,” forklarer Susanne Stormer og uddyber:

“Jo flere virksomheder, der benytter sig af samme standard, desto nemmere er det også for bl.a. investorer og øvrige interessenter at sammenligne virksomhedernes indsats på klimaområdet.”

SBTi kan bekræfte, at strategien er rigtig

Ifølge analysen er den stigende tilslutning til SBTi en trend, der går på tværs af Europa og resten af verden. Globalt var der pr. 8. august 2022 således 3.358 virksomheder (undtaget finansielle virksomheder) tilsluttet SBTi, herunder 1.808 alene ­på europæisk plan. Det svarer til en stigning på henholdsvis 52 pct. og 65 pct. i forhold til udgangen af 2021. Til sammenligning var der en stigning på 104 pct. i Danmark i samme periode.

En af de danske virksomheder, der for ganske nylig har ansøgt om og fået godkendt sine såkaldte Science Based Targets, er Danfoss. Det har, ifølge CEO og koncernchef Kim Fausing, stor betydning, at de ambitiøse mål, ledelsen har sat, er i overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte beregninger på, hvad der skal til for at følge Parisaftalens målsætninger.

“Science Based Targets er et vigtigt skridt for os, fordi vi gerne vil have videnskabelig dokumentation for vores fremskridt, så vi kan sige internt og eksternt, at vores strategi er den rigtige, og at vi følger den for at nå klimamålene i Parisaftalen. For at nå de nye mål tager vi vores egen medicin ved bl.a. at bruge vores egne løsninger til at reducere energiforbruget i bygninger og udnytte overskudsvarme fra processer og datacentre,” siger Kim Fausing.

Eksportlande stiller i stigende grad klimakrav

Analysen fra PwC og Axcelfuture viser desuden en tilsvarende europæisk trend. Der sker en stigning i antallet af virksom­heder, der er tilsluttet SBTi blandt Danmarks fem største eksport­lande for halvfabrikata: Tyskland, Sverige, Norge, Storbritannien og Holland. I alle fem lande stiger tilslutningen fra virksomheder fra 2021 og frem. Der er flest SBTi-tilmeldte virksomheder i Storbritannien, men standarden er mest udbredt i Danmark set i forhold til antal virksomheder i landet. På en førsteplads ligger Danmark, hvor 0,43 promille af de ikke-finansielle virksomheder har tilsluttet sig SBTi. Derefter kommer Storbritannien med lige godt 0,25 promille og Sverige med knap 0,25 promille. Holland og Tyskland ligger i bunden med 0,07 promille.

“Det er positivt, at virksomhederne er begyndt at se fordelene ved SBTi, men det er også klart, at der er potentiale for forbedring. Der er ingen tvivl om, at hvis man som dansk virksomhed også i fremtiden ønsker at levere til vores vigtigste eksport­markeder, så er det en klar konkurrencefordel at være tilknyttet SBTi. Virksomheder, der implementerer standarden, vil skabe større tillid blandt interessenter til deres arbejde med at reducere deres klimaaftryk, finde nye forretningsmuligheder og tiltrække finansiel kapital,” siger Susanne Stormer.

Flere kan med fordel bruge Science Based Targets

PwC’s CEO Survey 2022 viser desuden, at ca. halvdelen af de danske virksomheder, der har forpligtet sig til net zero eller er på vej til det, anvender Science Based Targets, der indebærer at sætte mål, der svarer til Parisaftalens forpligtelser til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

“Det vil være en klar fordel, hvis flere virksomheder ­vælger at anvende Science Based Targets. Det er vigtigt, at virksomhederne arbejder mod samme mål, og at målsætningen er ­baseret på videnskab. Science Based Targets bidrager med gennemsigtighed, pålidelighed og sammenlignelighed,” fortæller ­Susanne Stormer.

Kunderne er den største driver for forandring

Når man spørger virksomhedslederne, hvad der driver udviklingen, så viser både undersøgelsen fra Wilke & Børsens ­Bæredygtighedsmonitor og PwC’s CEO Survey 2022, at det er kunderne, der er de vigtigste drivere for virksomhedernes ­bæredygtighedsinitiativer. Ifølge PwC’s CEO Survey angiver 80 pct. af danske topledere, at kunderne har ‘stor’ eller ‘meget stor’ indflydelse på deres forpligtelse mod net zero. Undersøgelsen fra Wilke & Børsens Bæredygtighedsmonitor viser, at 48 pct. af virksomhederne forklarer, at ‘kunderne presser på for omstilling til mere bæredygtighed’. Konklusionerne bakkes op af de ­topledere, der er ­interviewet til CXO Magasinet. En af dem er Anders Boyer, CFO for Pandora. Han forklarer, at Pandora – verdens største smykkekoncern – er i fuld gang med at mindske sit klimaaftryk. Et af værktøjerne er at lade genanvendelse erstatte ædelmetaller udvundet fra ­miner og ved at skabe diamanter i laboratorier.

”Betydningen af samfundsansvar og ESG er vokset ­eksponentielt og vil vokse yderligere de kommende år, bl.a. fordi forbrugerne stiller krav til virksomhederne,” lyder det fra Anders Boyer, der bakkes op af Mads Twomey-Madsen, der er Vice President Corporate Communications & Sustainability for ­Pandora.

”I dag er ESG en integreret del af ledelsen og forretningen. Det er en betingelse at have styr på ESG, bl.a. fordi forbrugere, investorer og omgivelser forventer det og kræver det.”

Pandoras laboratorieskabte diamanter skal gerne ­vokse til at udgøre mindst fem pct. af det samlede salg, og Mads ­Twomey-Madsen peger på sammenhængen mellem bæredygtig adfærd og kommercielle fordele.

”Som markedsledende er vi nødt til at være langt fremme inden for bæredygtighed, og vi kan se, at det betyder meget for især de yngre kunder. CO2-aftrykket fra en af vores diamantringe er det samme som for en T-shirt eller et par jeans, men de fleste har nok ringen lidt længere tid end tøjet,” siger Mads Twomey-Madsen.

ESG styrker langsigtet afkast

At investorerne også har fået øjnene op for betydningen af at levere resultater på ESG-agendaen, kan Martin Præstegaard, CEO for ATP, bekræfte.

Pensionskoncernen med investeringer for over 730 mia. kr. i bl.a. aktier, obligationer, ejendomme og infrastruktur udsender årlige ESG-rapporter, og samfundsansvar er jævnligt på dagsordenen i bestyrelsen.

ESG er med Martin Præstegaards ord ”en mulighed for os, det er ikke en begrænsning”. En målrettet ESG-indsats kan nemlig medvirke til at øge virksomhedernes indtjening og dermed ­værdi på længere sigt.

Eller sagt på en anden måde: ”Selskaber med en overbevisende ESG-performance vil over tid være mere attraktive og dermed også skabe et bedre afkast til gavn for ATP’s medlemmer,” lyder konklusionen fra Martin ­Præstegaard.

Også hos COWI bekræfter Group CFO Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, at kunderne efterspørger bæredygtige løsninger. Det har sat sit præg på COWI’s nye strategi FUTURE-NOW, og har bl.a. resulteret i, at COWI trukket sig fuldstændig fra projekter, der handler om fossile brændsler. Det har ikke været nogen nem beslutning, men det har været den rigtige beslutning, forklarer Natalie Shaverdian Riise-Knudsen.

”Som man kan læse ud af navnet, FUTURE-NOW, så har vi forsøgt at identificere, hvordan fremtiden vil se ud. Vores kunder vil have en fremtid, der er bæredygtig og positiv. Den vil vi ­hjælpe dem med at skabe,” siger hun og tilføjer: ”FUTURE-NOW er grundlæggende en bæredygtig vækststrategi, der er afstedkommet af den grønne omstilling. Timingen for strategien har været eminent, fordi hele verden det seneste år har erkendt behovet for den grønne omstilling og investeret massivt i denne,” siger hun.

Næst efter kunder nævnes medarbejdere som driver for de bæredygtige initiativer. Tre ud af fire danske topledere (75 pct.) svarer, ifølge PwC’s CEO Survey 2022, at tiltrækning af medarbejdere har stor eller meget stor indflydelse på deres klimaløfte, hvilket er markant flere, end vi ser globalt (42 pct.).

“Vi ser, at flere og flere medarbejdere er optaget af virksomhedens purpose. De har en forventning om, at man som virksomhed forpligter sig på at bidrage til at løse de store samfundsudfordringer. Der er derfor ingen tvivl om, at de virksomheder, der formår at definere sig klart i forhold til klima og bæredygtighed, vil stå stærkere i fremtiden,” forklarer Susanne Stormer.

Medarbejdere har fokus på samfundsansvar

Hos medicinalselskabet Ferring oplever man også, at den ­generelle interesse for virksomheders opførsel, værdisæt og ­klima-aftryk de seneste par år er accelereret. Det ­forklarer Mary Knight, Global Director, Ethics & Sustainability hos Ferring.

”Det er jo ikke bare os, der gerne vil gøre verden til et bedre sted. I dag er det noget, alle tænker på. Så der er på den ene side et momentum, der er skabt ovenfra og ned – som ledelsen i Ferring advokerer for, og som også er forankret i et forretningsmæssigt formål – og på den anden side er der en bevægelse opad fra græsrodsniveauet,” siger hun og tilføjer:

”Derudover er der ekstern interesse for ESG. Den kommer fra partnere, ­kunder, finansielle samarbejdspartnere og ikke mindst fra ­potentielle medarbejdere. I dag spørger kandidater til meget mere end drift og forretning. De spørger om ESG-agenda, ambitions­niveau – og om hvor alvorligt man tager udfordringen. Der er simpelthen et stort fokus på det fra alle sider af.”

Behov for kompetenceløft og bedre standarder

I forlængelse heraf har PwC’s CEO Survey 2022 også set på, hvilke væsentlige barrierer der er for at sætte yderligere fart på bæredygtige initiativer i virksomhederne.

På globalt plan viser surveyen bl.a., at manglende kompetencer/kapacitet til at måle udledninger af drivhusgasser er den største barriere (55 pct.) for at indgå forpligtende målsætninger, mens 52 pct. forklarer, at deres branche ikke har en standardiseret tilgang til dekarbonisering. Godt hver femte (22 pct.) angiver, at man ganske enkelt ikke har råd.

Hos COWI ser Group CFO Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, at nogle af de største barrierer for at sætte yderligere fart på den grønne omstilling handler om regulering og standarder.

”Der er brug for internationale regler og rammer inden for måling af ESG. Men nye regler skal ramme den rigtige balance, så de fremmer nødvendige grønne tiltag som reduktion af CO2, men ikke bliver en hæmsko for virksomheders vækst. Når man er en del af en finansafdeling, er en af udfordringerne, at det er svært at skabe parametre, der er både simple og målbare. Det gælder internt, og det gælder i høj grad eksternt. Det er vigtigt at definere reglerne og KPI’erne og dermed sikre, at alle aktører reelt måler det samme og dermed trækker i samme retning,” siger Natalie Shaverdian Riise-Knudsen.

Når man spørger toplederne til fremtidsperspektiverne – også set i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, inflation og usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske udvikling – så er forventningen, at en eventuel krise ikke vil tage fokus fra ESG. Måske endda tværtimod. Hos Danfoss frygter CEO og ­koncernchef Kim Fausing således ikke, at ESG mister momentum på grund af den uro, vi ser lige nu.

“ESG-agendaen er så stærk en bevægelse, at de ­udfordringer, vi ser i verden nu, ikke kommer til at sætte en stopper for det. Tværtimod bliver der lige nu sat fokus på ESG på nye måder, hvor det ikke kun handler om miljø og klima, men også om socialt ­ansvar og ledelse. ESG er blevet en differentierende faktor. Jeg kan se, at alle vores store kunder i øjeblikket er i fuld gang med at sikre sig, at de har de rigtige partnere med høje ESG-ratings. Det ændrer krig eller recession ikke på,” siger Kim Fausing.