Stort potentiale i det datadrevne samfund

En udpræget digitalisering og et integreret ­samarbejde på tværs af sektorer har sammen med høje kvalitets­standarder i offentlige data været med til at placere­ Danmark som et foregangsland, når det handler om at udnytte digitaliseringsagendaen til samfundets ­bedste. Med andre ord, så er vi godt på vej til at skabe et data­drevet samfund, og der er fortsat et stort potentiale i nyttig­gørelse af data, som venter på at blive forløst. Sådan lyder konklusionerne fra de eksperter og ledere, vi har interviewet til denne udgave af CXO Magasinet. Et potentiale, der er fokus på at afdække og indfri mange steder i den offentlige sektor.

“Vi ser, at den offentlige sektor har arbejdet seriøst og ­professionelt med digitalisering gennem en årrække efterhån­den. Langt hen ad vejen kan man sige, at infrastrukturen er på plads til, hvad vi ser ske i disse år: en positiv udvikling i forhold til nyttiggørelse af data. En udvikling, der uden tvivl vil tage til i hastighed,­ efterhånden som offentlige og private aktører får større erfaring med dataanvendelse. Og en udvikling, der vil sikre en mere effektiv offentlig sektor. Vi ser, at ledere i ­mange myndigheder er opmærksomme på det store potentiale, der ligger­ i det datadrevne samfund,” siger Christian Klibo, partner og ­markedsleder for den offentlige sektor i PwC.

Data i den offentlige sektor

Et af de områder, der samfundsmæssigt har stort fokus, og hvor dygtig dataanvendelse allerede har gjort en forskel, er ­sundhedsvæsenet. En sektor, der i særlig grad har taget digitaliseringen­ til sig, og hvor udnyttelse af data de senere år har fået stigende indflydelse på den daglige drift til glæde for borgere og medarbejdere. Sådan lyder det fra regionsdirektør­ i Region Hovedstaden, Jens Gordon Clausen, der er øverste chef for ca. 45.000 medarbejdere og har sundheden for 1,9 millioner danskere som sin hovedopgave. Han fortæller, at data har udløst en langsom revolution i Danmarks største re­gion. Systematisk­ brug af data og teknologi har bredt sig fra periferien og ind til kernen i sundhedsvæsenet: selve behand­lingen af patienter og i patienternes møde med sundhedsvæ­senet.

”I forvejen havde vi som stort sundhedsvæsen udbredt brug af teknologi i behandling og diagnostik, men også fx ­automatisk energistyring og sensorer til at styre vores ejendom­me. Nu er digitalisering­ og omfattende databrug ved at blive helt grundlæggende for driften på vores afdelinger rundt om på ­hospitalerne,” siger Jens Gordon Clausen.

Effektivisering og ikke besparelser

Jens Gordon Clausen ser tre overordnede fordele ved den tek­nologiske udvikling og den større udnyttelse af data: For det første kan der høstes anseelige effektiviseringer i en sund­hedssektor, der har udsigt til en aldrende befolkning med øget behov for hjælp. For det andet er det ofte muligt at behandle mere ­præcist, og for det tredje får borgerne – i kraft af teknologien – lettere og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet, fx uden at skulle komme på hospitalet. Han ser på den anden side tre overordnede opgaver, han og andre leder­ kolleger i sundhedsvæsenet skal være med til at løse for at effektivisere og optimere sundhedsvæsenet yderligere. Det handler om at sætte den overordnede retning, hvor bl.a. tekno­logi og dataanvendelse har en vigtig rolle. Derudover handler det om at blive bedre til at fortælle om fordelene, og så handler det om at sikre, at organisationen har de rette kompetencer og de rigtige folk i spidsen for projekterne.

Og ikke mindst ser Jens Gordon Clausen en vigtig opgave i at forklare borgere og medarbejdere, at effektivisering gen­nem teknologi og dataanvendelse ikke handler om besparel­ser, men er et middel til at løse det stigende antal opgaver på bedste vis.

”I en organisation som vores – med mangel på arbejdskraft og et demografisk pres efter flere operationer og undersøgelser – er målet med effektiviseringer, databrug og teknologi ofte at nå flere undersøgelser, behandlinger og tilfredse patienter med de samme ressourcer,” siger Jens Gordon Clausen.

Løsning af fundamentale udfordringer

Netop fokus på at udnytte ressourcerne mere effektivt er en af de måske afgørende udfordringer for særligt den offentlige sektor­. Inden for mange væsentlige offentlige serviceområder oplever man ligesom i Region Hovedstaden, at efterspørgslen efter services hos borgerne stiger i et omfang, som det kan være vanskeligt for medarbejderne at følge med til at efterleve, fordi ressourcerne er knappe. Og det er her, brugen af data i høj grad vil få en stor indflydelse på, hvordan serviceopgaver­ne ­bliver løst billigere og bedre.

“Data er allerede nu med til at løse de fundamentale sam­fundsmæssige udfordringer, vi ser med stigende efterspørg­sel efter offentlige services. Effektivisering er helt nødvendigt i et samfund, hvor efterspørgslen på ydelser stiger, uden at budgetterne nødvendigvis følger med én til én. I den forbin­delse ser vi et stort potentiale i at udnytte data til at skabe bedre og mindre ressourcekrævende løsninger. Og det sam­me gør man ­ledelsesmæssigt i den offentlige sektor,” siger Christian Klibo.

Data er ikke et mål, men et middel

Et andet sted i den offentlige sektor, hvor man mærker, at mang­len på ressourcer påvirker evnen til at efterleve et øget vel­ færdsbehov, er på landets socialforvaltninger. For ligesom på sundhedsområdet gælder det også på ­socialområdet, at efter­ spørgslen på velfærdsydelser er stigende, mens der er en til­tagende mangel på arbejdskraft. Det er den virkelighed, Søren Munk Skydsgaard står i. Han er direktør i Socialforvaltningen i København, som har en strategi­ om, at datadrevet ledelse skal styrke den daglige drift samt øge kvaliteten af borgerydelserne.

“Data er en integreret del af Socialforvaltningens kernedrift. Det er data, der skal hjælpe os i den daglige planlægning og til at udvikle kvaliteten af vores ydelser. Data er ikke en målsætning i sig selv, men skal gøre os endnu bedre til at opnå de målsæt­ninger, som politikerne og vi selv sætter for arbejdet,” forklarer Søren Munk Skydsgaard.

Det indbyggede paradoks

Han forklarer, at man stadig er dér, hvor de kendte løsninger er meget små i forhold til den store udfordring, det er at skaffe hænder nok.

“Jeg håber ikke desto mindre, at teknologiske løsninger kan være en del af svaret. Også i forhold til at hjælpe medar­bejderne med at træffe beslutninger i det daglige. Men det er og bliver helt afgørende, at det ikke er maskinerne, men vores ­medarbejdere, der træffer beslutningerne,” lyder det fra Søren Munk Skydsgaard.

Han konstaterer, at teknologi, digitalisering og data indehol­der et indbygget paradoks, fordi det er nøglen til at efterleve det stigende velfærdsbehov med de tilgængelige ressourcer, men samtidig kræver dataregistreringen ressourcer – og omtanke.

“Rigtig mange data registreres i dag af medarbejdere, der med den direkte borgerkontakt at gøre. Derfor er det vigtigt, at vi ikke beder medarbejderne om at bruge mere tid på registrering, end hvad der er helt nødvendigt og formålstjenligt, da det jo er tid, der går fra borgerne. Hellere lidt for få gode data, der bruges aktivt, end en overflod af data, der ikke bruges,”­ Søren Munk Skydsgaard.

Data spiller afgørende rolle hos Skattestyrelsen

Også hos Skattestyrelsen har man for alvor fået øjnene op for, hvordan data og digitale værktøjer kan være med til at løfte styrelsens­ opgaver betragteligt. Det gælder for hele ­Skattestyrelsen, at man anvender data og digitale værktø­jer i arbejdet med at styrke styrelsens arbejde. Således også hos fagområdet Særlig Kontrol, under Skattestyrelsen, hvor man har ansvaret for at bekæmpe systematisk og organiseret økonomisk­ kriminalitet på skatteområdet. Mængden af data er enorm, og derfor er det selve anvendelsen af data, der er kernen i ­styrelsens arbejde – dette gælder også Særlig Kontrol. For det er i struktureringen og sorteringen af data, at de kriminelle netværk opdages.

Steen Bechmann Jacobsen, fagdirektør for Særlig Kontrol, slår i den forbindelse fast, at der ligger et potentiale i at styrke de ­digitale værktøjer yderligere fremadrettet, både i form af ind­samling og i strukturering af data, så de er lettere søgbare.

“Lige nu arbejder vores medarbejdere i en række forskellige systemer. Det ville være mere optimalt, hvis vi fik ét overordnet system, der automatisk henter data fra alle relevante steder – et single point of contact for vores medarbejdere. Det er noget af det, der skal til for at styrke vores indsats over for de mest al­vorlige svigsager yderligere,” siger Steen Bechmann Jacobsen.

Flere af de ledere og eksperter, CXO Magasinet har talt med, nævner stigende datamængder som en udfordring og ikke mindst, at optimeret datasortering og datastrukturering i høj grad er en afgørende faktor for, hvordan data anvendes op­timalt fremadrettet.

“Med en enorm og kraftigt stigende datamængde i sam­ fundet er det afgørende for både private og offentlige aktørers succes i dataanvendelse, at man finder effektive metoder til at fremsøge lige præcis de data, der er relevante for at løse alle de konkrete opgaver, der skal løses. Det handler om at få data til at hænge sammen på tværs af myndigheder og sektorer. Og det er en opgave, der prioriteres meget højt alle steder lige nu,” ­siger Christian Klibo.

Hovedopgave at få data til at hænge sammen

Netop det at få data til at hænge sammen på tværs af sektorer­ og få systemer til at kunne snakke sammen har været ­kernefokus hos Styrelsen for Dataforsyning og ­Effektivisering (SDFE). SDFE har som del af et tværoffentligt samarbejde i en tiårig periode ­været drivkraft i skabelsen af en ­grunddata-model, der ­indebærer, at en række offentlige data lever op til de sam­me regler og udstilles på samme måde. Så i stedet for at man skal ud i hvert af registrene og hente data og selv stykke dem sammen,­ er data på tværs af den offentlige sektor samlet, så man kun behøver gå ét sted hen for at finde dem.

“Det har været et stort arbejde og noget af en opgave at få alle 7-8 statslige myndigheder og den kommunale sektor til at være enige om, i hvilken retning vi skulle, og hvordan vi gør det. Men jeg synes, vi er lykkedes godt med det, samti­dig med at vi med en ny strategi har fokus på fortsat videreudvikling af området,”­ siger vicedirektør hos SDFE Morten Hvidberg.

Han forventer, at vi som samfund vil opleve, at data integre­res stadig mere i opgaveløsningen både hos myndigheder og virksomheder. Vi vil se en stigning i antallet af brugere og ikke mindst også en større og dybere forståelse for, hvordan data kan gøre gavn.

DMI er et eksempel på en statslig myndighed, der har ople­vet, hvordan data kan skabe værdi på tværs af sektorer. DMI har gjort alle sine data frit tilgængelige, hvilket forskellige analyser anslår skaber samfundsmæssig værdi svarende til mellem 100 og 200 millioner kroner om året.

“Traditionelt set har vores data været bag en betalingsmur, og det vil sige, at man tidligere godt kunne købe dem, men det var der ikke så mange, der gjorde. Vi ser nu, at flere og flere virksomheder benytter sig af vores data, og vi ser en gene­relt stor spredning i, hvilke virksomheder der henter og bruger data. Interessen understreger, at data skaber værdi,” siger Mor­ten Thaarup,­ afdelingschef for afdelingen Frie data, risiko- og ­kvalitetsstyring hos DMI.

Besparelser og klimaforbedringer

Data skaber også værdi hos Sund & Bælt-koncernen, der ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og sam­tidig styrer anlægget af den kommende Femernforbindelse ­mellem Lolland og Tyskland. En vifte med sensorer, droner, digitalisering­ i stor stil og enorme mængder af data har givet massive besparelser.

”Alene på Storebælt har vi omkring 14.000 sensorer, og vi får endnu flere på Femern. De styrer fx ventilation og udfører trafikstyring. De registrerer også vibrationer, temperaturer, vind­forhold og mængden af salt (der tærer på stål og beton, red.),” siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør, Sund & Bælt.

En anden forklaring på effektiviseringerne er brug af droner, der efterser de kæmpestore og høje brokonstruktioner. Et ar­bejde, der før blev udført manuelt, ofte af klatrere.

”Samlet sparer vi i dag omkring 20 pct. – eller cirka 100 mio. kr. om året – på vores udgifter til vedligehold og arbejde med at forlænge levetiden af vores anlæg. Ved at bruge teknologi og data kan vi fx vedligeholde mere målrettet og effektivt.”

Samtidig har Sund & Bælt kunnet mindske CO­2-udledningen, fx fordi mere målrettet vedligehold betyder mindre forbrug af materialer samt mindre energiforbrug både til transport og til selve arbejdsprocessen. Mikkel Hemmingsen fremhæver selv en anden og meget større gevinst for klimaet:

”Fordi teknologien har gjort os bedre og mere præcise til at vedligeholde, har vi fordoblet den forventede levetid på vores anlæg fra 100 til 200 år. Ved at udskyde store anlægsarbejder opnår samfundet en kæmpe CO2-gevinst.”

Samarbejde på tværs af sektorer

Noget af det, der kommer til at få stor betydning for, hvordan det vil lykkes at skabe værdi gennem dataanvendelse, er, hvordan der etableres relevante samarbejder på tværs af sektorerne. Så­dan lyder det fra Christian Klibo.

“Der vil være store fordele at høste for dem, der forstår at slå bro mellem sektorerne og på den måde muliggøre udvikling af løsninger og koncepter i et data-samarbejde mellem relevante parter,” siger Christian Klibo.

Optimering af den finansielle sektor

En af de sektorer, der har formået at udnytte tilgængelige data og inddrage dem i forretningsgange, er den finansielle sektor­. e­-nettet er ejet af medlemmer af Finans Danmark og har via sam­arbejder mellem den finansielle sektor, offentlige myndigheder,­ andre private aktører og datadistributører udviklet en lang ­række databaserede løsninger, der har lettet bureaukratiet­ og sparet finanssektoren og samfundet for mange millioner kroner – måske endda milliarder.

“Det, vi gør hos e-nettet, er at sikre, at vores ejere i den finansielle­ sektor udnytter data optimalt til at forbedre deres forretning. Vores opgave er at understøtte en proces, hvor vi reducerer unødig administration og tidsspilde, så bankerne kan bruge mere tid på de ting, der skaber værdi for kunderne,” ­siger produkt- og udviklingsdirektør hos e-nettet, Michael Hald Graversen.

“Et af de stærke holdepunkter, vi har, er samarbejdet med det offentlige. Vi har løbende dialog med offentlige styrelser og myndigheder, hvor vi udveksler idéer og erfaringer, og hvor vi orienterer hinanden om relevante projekter, der er i gang.”

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Udviklings-og Forenklingsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Skattestyrelsen er blot nogle af de styrelser, e-nettet jævnligt møder med hen­blik på at udvikle nye løsninger.

Tillid til det offentliges datahåndtering

Ligesom samarbejde på tværs af sektorer er afgørende, så er tillid også en af de tunge grundsten i et datadrevet samfund. Hvis potentialet ved øget dataanvendelse for alvor skal indfries, kræver det, at brugerne har tillid til data og ikke mindst datahåndtering. Modsat kan det skabe barrierer, hvis tilliden ikke etableres.

“Vi ser generelt, at danskernes tillid til datahåndtering er helt afgørende for, om offentlige data i tilstrækkelig grad kan bringes i spil på de områder, hvor data kan medvirke til at skabe mere effektive og ressourcebesparende tiltag og løsninger,” ­siger Christian Klibo.

Han bakkes op af direktør for Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen, der understreger, at dette i særlig grad også gælder for anvendelse af sundhedsdata. Og hun ser COVID-19-pandemien – hvor coronapas, smittestop-app m.m. blev en integreret del af danskernes liv – som positiv i forhold til anven­delsen af sundhedsdata.

“Borgerne tog godt imod de løsninger, vi fik skabt under COVID-19, og erfaringerne herfra viser, at borgerne er indstil­lede på at bruge digitale løsninger og har tillid til, at vi bruger deres data på en fornuftig og sikker måde, når vi bygger nye løs­ninger,” siger Lisbeth Nielsen, der forventer, at erfaringerne vil være med til at accelerere brugen af data og digitale løsninger i sundhedsvæsenet i de kommende år.

Tilgængelighed er afgørende

Dette stemmer godt overens med ambitionerne om, at Danmark skal være førende i brugen af borgeres sundhedsdata. En vision,­ der sidste år blev lanceret af Sundhedsministeriet, Danske Re­gioner, KL, Danmarks Statistik og Nationalt Genom ­Center.

“Danske sundhedsdata er internationalt enestående, hvil­ket vi kan se af, at forskere fra hele verden ofte tyr til vores ­datakilder for at teste deres teser. Men lige nu står en række udfordringer i vejen for at opnå det fulde potentiale. Det drejer sig bl.a. om manglende overblik over tilgængelige data, tunge administrative godkendelsesprocesser, juridiske uklarheder og tekniske udfordringer­ med at kombinere forskellige datakilder. Og det arbejder vi på højtryk for at få løst. Bl.a. ved at få skabt en platform, der giver forskerne én indgang til det hele,” fortæl­ler Lisbeth Nielsen og spår forsigtigt, at visionen vil være opfyldt i løbet af tre-fire år.

Forskere står klar til at skabe nye metoder

Hos branchenetværket Danish Life Science Cluster ser man frem til en lettere adgang til sundhedsdata. Direktør for net­værket, Diana Arsovic Nielsen, glæder sig over, at den tek­nologiske udvikling de seneste 10-15 år har gjort det meget billigere og lettere at udnytte sundhedsdata til at styrke forsk­ningen samt forbedre både medicin og behandlingsmetoder. Hun ærgrer sig i samme ombæring over, at det i praksis er besværligt og tidskrævende for forskere og virksomheder at få adgang til data, og at vi hæmmer mulighederne for at ska­be bedre produkter og behandlinger i en vigtig sektor med voksende betydning.

“Forskere og virksomheder oplever indimellem ekstremt lan­ge ventetider på deres ansøgninger, og det forsinker og gør arbej­det med at forske og udvikle dyrere,” siger Diana Arsovic Nielsen.

Hun mener, at Danmark lige nu går glip af ikke blot bedre be­handlinger og mere præcis og effektiv medicinering til gavn for patienter og borgere i Danmark. Man gør det også ­vanskeligere for danske forskere og virksomheder at udnytte Danmarks ­førerposition på data-området til at skabe vækst og arbejds­pladser.