Fri adgang til vejrdata styrker vækst og grøn omstilling

DMI indsamler døgnet rundt og året rundt enorme mængder af data om vind, vejr, vandstand, klima osv. Data, som DMI bruger til at lave vejrudsigter, varslinger, klimastatistikker og -prognoser samt vejr- og klimamodeller. Tidligere har vejrdata til en vis grad været udarbejdet af DMI for DMI. Og de er næsten udelukkende blevet brugt i forbindelse med at udfylde de op­gaver og services, DMI er forpligtet til at udføre som det, der hedder meteorologisk beredskabsmyndighed. Alt sammen har gjort, at data hidtil har ligget trygt og godt på DMI’s egne ser­vere, tilgængelige primært for DMI. Men i 2018 skete der en betydelig forandring i selve lovgrundlaget for DMI. Man beslut­tede fra politisk side, at vejrdata skulle gøres frit tilgængelige for alle. Med initiativet Strategi for Danmarks Digitale Vækst blev det slået fast, at de data, som DMI i flere menneskealdre har indhentet til eget brug, nu skulle ud at skabe vækst i er­hvervslivet. Dermed lagde Danmark sig i slipstrømmen af en international trend.

“Vi bryster os i Danmark af, at vi er på forkant med den digi­tale udvikling, men på lige netop vejrdata var vi faktisk bagefter de lande, vi sammenligner os med. I andre lande havde man for længst gjort vejrdata frit tilgængelige, og med gode erfaringer,” siger Morten Thaarup, der er afdelingschef for afdelingen Frie data, risiko- og kvalitetsstyring hos DMI.

De første data, der blev gjort offentligt tilgængelige, var ob­servationsdata om temperatur, nedbør og vind. Derefter fulgte data om vandstand, lyndata og de såkaldt bearbejdede data som klimadata og radardata, mens sidste trin på trappen er prognosedata, der bliver gjort tilgængelige i løbet af 2022.

Landbrug, energi, vand og varme

Det er, ifølge Morten Thaarup, svært at sætte tal på effekten af denne nyttiggørelse af data, men forskellige analyser har an­slået, at frie vejrdata skaber samfundsmæssig værdi svarende til mellem 100 og 200 millioner kroner om året.

“Traditionelt set har vores data været bag en betalingsmur, og det vil sige, at man tidligere godt kunne købe dem, men det var der ikke så mange, der gjorde. Vi ser nu, at flere og flere virksomheder benytter sig af vores data, og vi ser en generelt stor spredning i, hvilke virksomheder der henter og bruger data. Interessen understreger, at data skaber værdi,” siger Morten Thaarup.

Der er grundlæggende to områder, hvor de såkaldt frie data skaber betydningsfuld samfundsmæssig gevinst. Det ene er i de sektorer, hvor viden og information om vind, vejr og vand­ stand har direkte konsekvenser. Det gælder eksempelvis land­brug, fiskeri, transport og logistik samt el-, energi- og fjernvar­meforsyning. Her er frie vejrdata med til bl.a. at skabe en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Filosofien bag beslutningen er da også, at vejrdata skaber mest nytte ved at blive delt med de sektorer, der er afhængige af vejret. Man overlader det derfor nu til erhvervslivet at afgøre, hvordan de vil bruge data ud fra princippet om, at det er dem, der ved bedst, hvordan data skaber værdi.

“Frigørelsen af data betyder, at disse sektorer nu selv kan hente de data, de skal bruge, og analysere på dem efter eget behov, frem for at være afhængig af de analyser og prognoser, DMI udarbejder – eller købe os til at gøre det for dem. Og det er måske en af de stærkeste pointer omkring frigørelse af data: At det fremover er op til markedet at definere, hvor data skaber værdi, fremfor at det historisk har været op til DMI,” siger Mor­ten Thaarup.

Bølge af digitale startups

Det andet område, hvor vejrdata er med til at skabe vækst, er in­den for digitale virksomheder, typisk startups, hvor tilgængelig­heden af data skaber nye forretninger, der producerer nye pro­dukter og services. DMI befinder sig med det nye setup således i en helt ny konkurrencesituation.

“Før 2019 var det primært os selv, der brugte data til at ud­føre vores myndighedsopgaver. Fremover skal vi stadig leve op til vores myndighedsrolle, men vi konkurrenceudsætter os selv i den forstand, at vi giver alle andre lige så gode muligheder for at lave vejrudsigter, prognoser osv., som vi selv har,” forklarer Morten Thaarup, der ser positivt på udviklingen.

“Efterhånden som vi åbner for vores data, ser vi mange kre­ative måder, som data kan bruges på, og som vi ikke på forhånd havde forudset. Og der er også en vigtig læring i det her: Vi ser meget mere værdiskabelse, end vi havde forestillet os,” fortæl­ler han og nævner startups som Dryp, DinGeo og Woodsense som nogle eksempler på virksomheder, der bruger data til at udvikle nye produkter og services.

Jo flere data, der bliver brugt, des mere viden får DMI om efterspørgslen, og Morten Thaarup er overbevist om, at efter­spørgslen kommer til at påvirke udbuddet. Men kun til en vis grad, for DMI er meget bevidst om at holde sig inden for sin myndighedsrolle. Og på den måde lade det private marked af­gøre, hvilke nye produkter og services der er plads til. “Lige nu arbejder vi på at få udbuddet på plads, og så dirigerer vi det fremtidige udbud ud fra efterspørgslen. Men vi er meget op­ mærksomme på, at det ikke er vores opgave at lave produkter og services i konkurrence med andre.”

Mere fokus på grøn omstilling

Allerede nu mærker DMI en forandring i efterspørgslen. Særligt i retning af mere præcise data. Både i forhold til at få mere fint­maskede data på geografiske områder og i forhold til mere præ­cision i forhold til de specifikke data, der måles på.

“Det, vi vil se i den forbindelse, er, at vi formentlig får flere og flere radarmålinger fremover, fordi de på mange måder er mere præcise end de nedbørsmålere, vi har placeret forskellige ste­der i landet,” siger Morten Thaarup.

Hvor der i udgangspunktet var stort fokus på den sam­fundsøkonomiske effekt af frigørelsen, ser han en stigende in­teresse for vejrdatas indvirkning på den grønne omstilling.

“Der er sket et interessant skifte i forhold til de forventede effekter af frie vejrdata. Jeg oplever, at der er mindre fokus på den samfundsmæssige effekt i et økonomisk perspektiv, mens der er mere fokus på de klimamæssige effekter. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se, at vejrdata vil få en afgørende ef­fekt på, hvordan vi nedbringer CO2­-aftrykket i mange brancher og sektorer,” siger Morten Thaarup.