Offentlige data skaber milliard­ besparelser i den finansielle sektor

I hjertet af København sidder udviklere og programmører hos firmaet e-nettet og skaber digitale løsninger, der gør ­hverdagen lettere for den finansielle sektor og dens kunder.

De fleste danskere kender ikke til e-nettet, men hvis man har skiftet bank, handlet bolig eller benyttet NemId via sin smartphone, så har man helt sikkert stiftet bekendtskab med de løsninger, e-nettet har udviklet og driftet. e-nettet er ejet af de danske banker og realkreditinstitutter, der er medlemmer hos Finans Danmark, og selskabet er kort fortalt sat i verden for at udvikle og drive digitaliseringsløsninger, der sikrer effektiviseringer og bedre udnyttelse af offentligt tilgængelige data.

“Det, vi gør hos e-nettet, er at sikre, at vores ejere i den finansielle sektor udnytter data optimalt til at forbedre deres forretning. Vores opgave er at understøtte en proces, hvor vi reducerer unødig administration og tidsspilde, så bankerne kan bruge mere tid på de ting, der skaber værdi for kunderne. For ikke så mange år siden var det sådan, at når en kunde havde møde med sin bank, så gik størstedelen af tiden med at forberede mødet og skaffe informationer og dokumenter som fx årsopgørelser, lønsedler osv. Vi er med til at sørge for, at det er lettere for banken at skaffe adgang til de informationer på forhånd, så bankens ­personale kan koncentrere sig om at rådgive,” siger produkt- og udviklingsdirektør hos e-nettet, Michael Hald Graversen.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, ikke mindst fordi offentlige myndigheder og den finansielle sektor er langt fremme i den digitale udvikling. Det er netop den digitalisering, e-nettet forsøger at udnytte til kontinuerligt at optimere den finansielle sektor. Det er typisk i samspillet mellem myndigheder og den finansielle sektor, at effektiviseringerne hentes.

“Vi er heldige med, at Danmark i årevis har arbejdet med en vision og en strategi om, at vi skal leve i et digitaliseret samfund, og at vi skal arbejde målrettet med at øge nyttiggørelsen af data. Det betyder, at vi som samfund er meget langt fremme i forhold til at skabe digitale løsninger, og at vi har en offentlig sektor, der er organiseret og struktureret på en måde, der gør vores arbejde lettere, når vi skal finde steder at optimere,” siger Michael Hald Graversen.

Besparelser i milliardklassen

En af de mest kendte løsninger, e-nettet har udviklet, er ­e-bolighandel, der første gang så dagens lys i 2013. Løsningen gør, at pengeinstitutter, ejendomsmæglere og advokater sikkert og effektivt kan udveksle information, kontaktoplysninger og dokumenter, herunder eksempelvis købsaftaler. e-nettet har derved medvirket til, at omkring 75 procent af de mere end 100.000 bolig­handler, der blev gennemført i 2021, er blevet afviklet via ­e-bolighandel. En anden relateret ydelse, hvor e-nettet har udviklet den løsning, som den finansielle sektor anvender, er den digitale tinglysning, der har resulteret i store tidsbesparelser hos ikke alene den finansielle sektor, men også i retssystemet og hos borgere og private virksomheder, forklarer Michael Hald Graversen.

“Tidligere foregik alt papirarbejde på bolighandler manuelt; i dag er mere end 90 procent digitaliseret og automatiseret. Den automatisering, der er sket via den digitale tinglysning, har for både sektoren og dens kunder betydet, at det er blevet billigere og hurtigere at gennemføre fx boliglån. Den samlede besparelse, der kommer hele samfundet til gode, er estimeret til mellem 800 mio. og en milliard kr. – hvert år,” siger Michael Hald Graversen.

Nogle af de mange andre konkrete løsninger, som e-nettet står bag, er bl.a. eSkatData, der sikrer, at bankerne kan få digital adgang til kundernes indkomstoplysninger og årsopgørelser. En anden løsning er e-lånedata, hvor informationer om kundernes eksisterende realkreditlån er tilgængelige for bankernes ­rådgivere. I relation til netop det at indhente kundeoplysninger har e-nettet for relativt nyligt udviklet e-samtykke, der har gjort det muligt for bankerne at indhente digitalt samtykke fra kunderne. En løsning, der også sikrer, at GDPR-reglerne for opbevaring af persondata overholdes, og at kunderne kan holde styr på, hvordan deres egne data bliver brugt.

e-nettet er en datajæger

e-nettet er populært sagt på en konstant jagt efter digitale optimeringer på vegne af finanssektoren. Jagten sættes typisk i gang ved, at e-nettet enten får en forespørgsel fra bankerne om, hvorvidt et bestemt område kan optimeres, eller man kommer selv med idéer til bankerne. Løsningerne omfatter typisk enten optimering af dataoverførsel internt mellem bankerne eller mellem bankerne og andre aktører, fx offentlige myndigheder eller andre sektorer. Hvis data tilhører banken eller realkreditinstituttet, så er det e-nettet, der laver løsningen. Det gælder eksempelvis restgældsoplysning, engagementoverførsler og e-bolighandel. Hvis data hører til andre steder, herunder hos offentlige myndigheder, så ligger løsningen typisk hos den offentlige myndighed, og så er det op til e-nettet at tage dialogen med den offentlige myndighed i forhold til at nyttiggøre data i samarbejde.

“Det stærke holdepunkt, vi har, er samarbejdet med det offentlige. Vi har løbende dialog med offentlige styrelser og myndigheder, hvor vi udveksler idéer og erfaringer, og hvor vi orienterer hinanden om relevante projekter, der er i gang. Tidligere var vi et sted, hvor vi modtog bestillinger på opgaver, men nu er vi mere opmærksomme på at se, hvor der er sweetspots i samarbejdet mellem bankerne og det offentlige eller mellem bankerne. Og hvor man kan gøre samarbejdet bedre,” siger Michael Hald Graversen.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Skattestyrelsen er blot nogle af de styrelser, e-nettet jævnligt mødes med.

“Vi kan se, at samfundet og bankerne får glæde af, at vi bygger bro mellem både bankerne internt og mellem bankerne samlet som sektor og den offentlige sektor. Og vi ser det i ­stigende grad som en del af vores opgave at optimere de digitale flows på tværs af de aktører, vi samarbejder med.”

Bæredygtighed kommer mere i fokus

Dødsbobehandling er et af de områder, der, ifølge Michael Hald Graversen, kan gøres langt mere smidig fremadrettet. I dag er der nærmest intet, der er digitaliseret. Det er en kompleks og meget analog proces, der samtidig kan være særligt frustrerende for de efterladte at få styr på. Et andet område, e-nettet arbejder på, er løsningen eBankskifte, der skal gøre det endnu lettere og hurtigere at skifte bank.

Når man ser lidt længere ud i fremtiden, så forventer Michael Hald Graversen, at bæredygtighedsagendaen for alvor vil sætte sit præg på udviklingen, og at vi vil se flere digitale løsninger fra e-nettet og den finansielle sektor, som understøtter en bæredygtig transformation.

“Vi er i en situation lige nu, hvor bankerne og den finansielle sektor er i fuld gang med at integrere bæredygtighedsagendaen ind i deres forretningsmodeller, og her står e-nettet også til rådighed med at sondere terrænet for data og digitale løsninger.

Vi ved ikke præcist, hvor vi ender henne, men processen er sat i gang,” siger Michael Hald Graversen, der som eksempler nævner særligt favorable lån til udskiftning af oliefyr, elbiler, belåning af ejendomme i udkantsdanmark og yderligere uddannelse af rådgivere som tegn på en finansiel sektor med en mere bæredygtig tænkning.

I starten af 2022 introducerede e-nettet således også Klimadata, der betyder, at rådgivere har adgang til vigtig viden om klimaets påvirkning af en ejendom og dens omgivelser – og således et endnu stærkere grundlag for korrekt ejendomsvurdering og god kunderådgivning. I Klimadata indgår nøgletal med fokus på ‘Oversvømmelse fra hav’, ‘Oversvømmelse fra skybrud’, ‘Oversvømmelse fra grundvand’ og ‘Risiko for kysterosion’. Under udviklingsområdet Bæredygtig Finans er e-nettet desuden også ved at undersøge, om der findes muligheder for at skabe digitale løsninger baseret på data, der kan være med til at optimere indsigter i bæredygtige investeringer i værdipapirer.