Vores erfaringer med data sikerer enorme økonomiske besparelse reduktion i CO2-udledning

En vifte med sensorer, droner, digitalisering i stor stil og enorme mængder af data har givet massive besparelser i den statsejede Sund & Bælt-koncern, der ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og samtidig styrer anlægget af den kommende Femernforbindelse mellem Lolland og Tyskland. Netop en forstærket indsats med digitalisering og brug af data stod højt på dosmersedlen, da Mikkel Hemmingsen trådte til som CEO for seks år siden. Han kom med en baggrund fra bl.a. Forskningsministeriet og konsulenthuset Accenture, hvor han rådgav kunder om teknologi.

”Helt overordnet er vi gode til tre ting: Vi kan styre store marine anlægsprojekter, vi håndterer asset management af anlæggene med drift, vedligehold og levetidsforlængelse, og så driver vi betalingssystemer. Teknologien har de senere år gjort os meget mere effektive, og vi er slet ikke færdige endnu,” fastslår Mikkel Hemmingsen.

Sensorer – og ikke mindst deres indsamlede data – er en væsentlig del af forklaringen på de gevinster, Sund & Bælt har opnået.

”Alene på Storebælt har vi omkring 14.000 sensorer, og vi får endnu flere på Femern. De styrer fx ventilation og udfører trafikstyring. De registrerer også vibrationer, temperaturer, vindforhold og mængden af salt (som tærer på stål og beton, red.).”

En anden forklaring på effektiviseringerne er brug af droner, der efterser de kæmpestore og høje brokonstruktioner. Et arbejde, der før blev udført manuelt, ofte af klatrere.

”Samlet sparer vi i dag omkring 20 pct. – eller cirka 100 mio. kr. om året – på vores udgifter til vedligehold og arbejde med at forlænge levetiden af vores anlæg. Ved at bruge teknologi og data kan vi fx vedligeholde mere målrettet og effektivt.”

Gevinst for klimaet

Samtidig har Sund & Bælt kunnet mindske CO2-udledningen, fx fordi mere målrettet vedligehold betyder mindre forbrug af materialer samt mindre energiforbrug både til transport og til selve arbejdsprocessen. Mikkel Hemmingsen fremhæver selv en anden­ og meget større gevinst for klimaet:

”Fordi teknologien har gjort os bedre og mere præcise til at vedligeholde, har vi fordoblet den forventede levetid på vores anlæg fra 100 til 200 år. En af årsagerne er, at vi nu langt bedre kan identificere små revner og sætte ind med reparationer, inden de når at udvikle sig. Ved at udskyde store anlægsarbejder opnår samfundet en kæmpe CO2-gevinst.”

Mikkel Hemmingsen håber på store gevinster ved at bruge indhøstede erfaringer fra data og teknologi på den kommende Femernforbindelse. Når danmarkshistoriens største anlægs­ projekt efter planen åbner i 2029, vil der være tre årtiers drift fra Storebælt og Øresund at læne sig op ad.

”Normalt er det efter 10 års drift af et trafikanlæg muligt at spare 40 pct. på driftsudgifterne, fordi man gradvist lærer ­anlægget at kende og løbende kan optimere drift og vedligeholdelse, men især de første tre år er meget dyre. Min ambition er at gøre det meget hurtigere, fordi Femern på mange måder bliver en kopi af måden, vi driver vedligehold på Storebælt. De årlige driftsudgifter bliver over en halv milliard kr., og det beløb skal vi gerne reducere hurtigere end de normale 10 år.”

Billigere betalingssystem

Også i betalingsdelen af Sund & Bælt leder teknologien til besparelser og forandringer. Da Mikkel Hemmingsen tiltrådte, var BroBizzen hastigt på vej frem, mens automatisk nummerpladegenkendelse – pay-by-plate – kun var i sin vorden.

”I dag er over 35 pct. af vores faste kunder tilmeldt nummer-pladeskanning, og på betalingsanlæggene har vi ikke længere manuel betjening. Med de digitale platforme, vi har opbygget, har vi opnået en besparelse på 20-30 pct. på tolling (betaling, red.). Vi behøver heller ikke at afsætte så store arealer til betalingsanlæg, fordi kunderne kan køre hurtigere igennem – det gælder også, når vi indvier Femern og eventuelt andre trafik­anlæg.”

Sund & Bælt er ikke selv involveret i eksport af de udviklede løsninger, men ifølge Mikkel Hemmingsen har samarbejdspartneren IBM Danmark vundet flere opgaver med asset management-systemer i udlandet. Til gengæld arbejder Sund & Bælt aktivt med, at selskabets teknologi og løsninger bliver brugt andre steder i den offentlige sektor herhjemme.

“Vi er involveret i miljøzoner i de fem største byer, hvor nummerplader er med til at styre, hvilke biler der må køre ind. Vi er desuden med i et pilotprojekt med 2.000 personbiler om vej­afgifter efter forbrug (også kaldet roadpricing, red.), og vi har lige sendt et vejafgiftssystem for tung trafik i Danmark i udbud. Til de opgaver kan vi bruge vores eksisterende platform.”

Digitalisering, teknologi og nye løsninger udløser ifølge Mikkel­ Hemmingsen store effektiviseringer på dette felt, og han nævner som eksempel den såkaldte betalingsring. Den da­ værende S-R-SF-regering ville mindske trængslen på hovedstadens veje, men endte med at skrinlægge projektet efter store protester.

”Det kostede to mia. kr. at etablere betalingsringen, lød det dengang. Med vores platform og håndtering af data – fx med nummerpladegenkendelse – kunne vi nok gøre det for cirka 45 mio. kr. i dag, hvis det måtte blive aktuelt.”

Data styrker anlægsproces

Udover at håndtere betalinger og drive to, snart tre, store trafikanlæg omfatter Sund & Bælts ekspertise projektering og analysearbejde­ af kommende og mulige forbindelser over – eller under – vand.

Selskabet har fået til opgave at projektere og siden drive en 10 km lang tunnel langs havnefronten i den østlige del af København og har for nylig fremlagt analyser af en mulig Kattegat-forbindelse. Senere venter regne- og tegnearbejde til en lignende vurdering af en eventuel forbindelse mellem Als i Sønderjylland og Fyn.

Ved projekterne har Sund & Bælt – og hele samfundet – ifølge­ Mikkel Hemmingsen gavn af de store datamængder, der bliver indsamlet via fx sensorer.

”Vi har mange informationer til rådighed, og en af vores udfordringer er at have overblik over de mange data. Men dataene gør det muligt at optimere fx design og konstruktion af anlæggene. Vi taler måske om 30 pct. CO2-besparelse i anlægsfasen, fordi vi nogle steder kan mindske mængden af stål og andre byggematerialer.”

Genbrug af fabrik

Den største besparelse – for samfundet og for de bilister og virksomheder, der skal finansiere de kommende anlæg via brugerbetaling – ligger dog i at genbruge en enorm betonelementfabrik. Fabrikken er opført ved Rødbyhavn og skal de næste fire-fem år producere 99 elementer, der er 220 meter lange og over 40 meter brede til Femernforbindelsen, men den store fabrik er i princippet tæt på værdiløs, når sidste tunnelelement er ­afskibet i 2027.

”Det vil give samfundet meget store gevinster – både i kroner og i CO2 – hvis vi derefter kan bruge fabrikken til at fremstille elementer til havnetunnelen i København. Og senere måske til en Kattegat-forbindelse og en Als-Fyn-forbindelse. Havne­tunnelen er noget mindre end Femern, men vi kan spare tre mia. kr. og to-fire år i anlægsfasen ved at genbruge fabrikken. En Kattegat-forbindelse vil blive det hidtil største anlægsprojekt herhjemme, og derfor vil gevinsten blive endnu større dér. Udover at spare penge og CO2-udledning kan vi fastholde en stor beskæftigelse på Lolland en del år frem.”