Sikre grunddata er fundamentet for det digitale samfund

Det er ikke umiddelbart til at se det, når man træder indenfor i de karakteristiske bygninger med de rød-orange valmede tage i Høje Taastrup, men det er et vigtigt samfundsmæssigt arbejde, der bliver gjort her i Skattecentret på Helgeshøj Allé. Vi er i fagområdet Særlig Kontrol, der er et af de mindre områder i Skattestyrelsen målt på bemanding, men et af de store målt på offentlighedens bevågenhed. Det er Særlig Kontrol, der har til opgave at bekæmpe organiseret og systematisk skatteøkonomisk kriminalitet. Det er her, de store og kendte sager som eksempelvis Panama Papers-lækagen, Udbyttesagen og Greedsagen bliver håndteret. Og for de mere end 400 medarbejdere er det en naturlig del af deres hverdag at jagte stråmænd og bagmænd bag kædesvig og momskarruseller, international skatteunddragelse, hvidvask, skattely og bandekriminalitet. En jagt, hvor udbyttet opgøres i milliarder af skattekroner.

“Samfundet står over for et udfordringsbillede, hvor den øgede digitalisering medfører, at den organiserede skatteøkonomiske kriminalitet på den ene side bliver mere og mere kompleks, og på den anden side eskalerer lynhurtigt i omfang og derfor på ganske kort tid kan medføre store tab for staten. Det stiller meget store krav til os, der skal forsøge at forhindre og bekæmpe kriminaliteten. Og i det arbejde spiller data og ikke mindst nyttiggørelse af data en mere og mere afgørende rolle,” siger Steen Bechmann Jacobsen, fagdirektør for Særlig Kontrol i Skattestyrelsen.

Særlig Kontrol er et relativt nyt fagområde i Skattestyrelsen, som blev etableret i 2018 som led i reformen af SKAT og opdelingen i syv specialiserede styrelser, herunder Skattestyrelsen, hvor Særlig Kontrol hører under. Forhistorien er, at man – i lyset af det trusselsbillede, Steen Bechmann­ Jacobsen beskriver – fra politisk hold besluttede, at den organiserede skatteøkonomiske kriminalitet krævede et mindst lige så organiseret modspil fra Skattestyrelsens side. Det var med andre ord nødvendigt med en særlig enhed og et særskilt fokus på de mest alvorlige sager om skattesvig og skatteøkonomisk kriminalitet. Og det blev starten på fagområdet Særlig Kontrol.

“SKAT har altid haft fokus på at bekæmpe organiseret økonomisk kriminalitet på skatteområdet. Tidligere var dette én blandt mange opgaver i de enkelte afdelinger, men det blev i 2018 besluttet at samle kræfterne ét sted og overdrage ansvaret for den særligt grove og organiserede skatteøkonomiske kriminalitet til Særlig Kontrol som et selvstændigt fagområde,” siger Steen Bechmann Jacobsen.

Data indeholder nøglen til det forjættede land

Ligesom den øgede digitalisering har givet kriminelle netværk nogle effektive værktøjer til at begå mere avanceret og kompliceret skatteøkonomisk kriminalitet, så medfører digitaliseringen samtidig, at de kriminelle efterlader sig afgørende spor i form af data. Og netop disse data kan indeholde nøglen til det forjættede land og bidrage til, at skatteøkonomisk kriminalitet opklares – eller måske endda forhindres. En virkelighed,som Steen ­Bechmann Jacobsen er meget bevidst om, og som­ Særlig ­Kontrol er særligt opmærksom på at gøre brug af.

“Vores rolle i fremtidens skattevæsen er at være på forkant med tendenser, men også at kunne håndtere den store mængde af data, der tilgår os. Vi har derfor konstant fokus på, hvordan vi kan styrke den datadrevne tilgang og sikre, at tilgængelige data, analyser og efterretninger bedst muligt understøtter vores kontrolmedarbejderes arbejde. Senest har vi lavet en organisationsændring, der skal gøre os parate til en mere digital fremtid. Helt centralt i den nye organisering er, at vores opgaveløsning i endnu højere grad end hidtil skal være datadreven og analysebaseret,” siger Steen Bechmann Jacobsen.

Særlig Kontrols to primære opgaver

Særlig Kontrols arbejde kan deles op i to overordnede formål. Det ene handler om opklaring af skattesvig – det, fagfolk som Steen Bechmann Jacobsen kalder for ‘efterkontrol’. Efterkontrol har bl.a. resulteret i flere af de sager, offentligheden hører om, nemlig jagten på de mange milliarder kroner, som skatteunddragere forsøger at snyde skattevæsenet og det danske samfund for.

Det andet formål er forebyggelse, dvs. at forhindre skattesvig. Forebyggelse handler om at undgå, at svindlere overhovedet får mulighed for at begå kriminalitet. Her er fokus bl.a. i høj grad på at hindre etablering af virksomheder med svig for øje, da en stor del af den skatteøkonomiske kriminalitet meget ofte sker via såkaldt kædesvig – altså moms- og skatteunddragelse via uoverskuelige kæder af tilknyttede selskaber, der gør det meget vanskeligt for myndighederne at afsløre den kriminalitet, der foregår, og hvem der står bag.

“Noget af det, vi arbejder rigtig meget med, er kædesvig. Det, vi leder efter i de sager, kan være en virksomhed, der er oprettet i en bestemt branche, men som arbejder med nogle helt andre ydelser. Det kan også være personer, vi kan genkende fra andre sager, hvor der er begået organiseret svig. Det kan være adresser, hvor vi har set, at der har været sager tidligere. Det kan være advokater, revisorer, banker og mange andre typer­ rådgivere, som vi kender fra tidligere sager. Alle disse detaljer og data bruger vores kontrolmedarbejdere til at afgøre, om de ­mener, der er noget at arbejde videre med, og hvilke sager der skal ­prioriteres,” forklarer Steen Bechmann Jacobsen.

Kampen om data

Den stigende mængde data, man arbejder med i Særlig Kontrol, kommer flere steder fra. Mange data indberettes af borgerne og virksomhederne selv, men en af de største datakilder er de såkaldte tredjepartskilder, der indberettes af fx arbejdsgivere, finansielle virksomheder og offentlige virksomheder. Derudover har man også en række aftaler med andre myndigheder både nationalt og internationalt om udveksling af data. Så mens data i stor stil tilflyder hele Skatteforvaltningen, er det selve anvendelsen af data, der er kernen i Særlig Kontrols arbejde. For det er i struktureringen og sorteringen af data, at de kriminelle netværk opdages.

“Det er helt afgørende for os, at vi har overblik over den store mængde data, vi modtager fra forskellige kilder, fordi det hjælper os med at få overblik over strukturer og sammenhænge. Og det er disse strukturer, der gør, at vi er i stand til at prioritere de rigtige sager. Til at udføre det arbejde bruger vi i dag en række forskellige digitale løsninger og systemer, ligesom vi hele tiden holder os opdaterede på nye digitale værktøjer, der kan hjælpe os til at blive endnu bedre til at prioritere vores indsats,” siger Steen Bechmann Jacobsen.

Udvikling af hvidvaskdatabase

Et godt eksempel på et område, hvor en omfattende og stigende mængde af data har gjort strukturerings- og s­orteringsarbejdet særligt komplekst, er hvidvaskområdet. Den finansielle sektor har de senere år investeret milliarder af kroner i systemer, der skal afsløre hvidvask eller mistanke om hvidvask hos deres kunder. De data sendes i første omgang til Hvidvasksekretariatet hos politiet, der sender dem videre til Særlig Kontrol, hvis der er mistanke om urent trav rent skattemæssigt.

“Den stigende datamængde på hvidvaskområdet gør, at vi har været nødt til at udvikle vores eget værktøj. Det er ganske enkelt umuligt at gennemgå alle data manuelt, så vi var nødt til at finde en digital løsning på den udfordring. Derfor udviklede vi en hvidvaskdatabase, der sammenstiller data og gør dem søgbare, og arbejder aktuelt på udvikling af en dynamisk scoringsmodel. Det arbejde har gjort, at vi fremover bliver klart bedre til at sortere og finde de sager, der er mest relevante for os,” forklarer Steen Bechmann Jacobsen.

Han slår fast, at der ligger et stort potentiale i at styrke de digi­tale værktøjer hos Særlig Kontrol yderligere fremadrettet. Det gælder i forhold til at finde nye datakilder nationalt og internationalt, men det gælder også i forhold til at få de mange systemer, der allerede bruges, til at tale bedre sammen.

“Overordnet set løser vi den opgave, som vi er sat i verden for, men vi kan selvfølgelig altid blive bedre til at udvælge de rigtige sager. At blive bedre til at ramme bagmændene og ikke kun stråmændene. Lige nu arbejder vores medarbejdere i en række forskellige systemer. Det ville være mere optimalt, hvis vi fik ét overordnet system, der automatisk henter data fra alle relevante steder – en single point of contact for vores medarbejdere. Det er noget af det, der skal til for at styrke vores indsats over for de mest alvorlige svigsager yderligere,” siger Steen Bechmann Jacobsen.