Toplederne i erhvervslivet og i politik skal tage ansvar for at styrke diversiteten

Hvis vi som samfund vil adressere problemet med manglende kønsdiversitet i erhvervslivets ledelseslag, skal vi alle handle for at trække udviklingen den rigtige vej. Alle har i den forbindelse et ansvar. Det gælder magthavere, organisationer, erhvervsliv og den enkelte borger.

Der er dog ingen tvivl om, at især virksomhedernes bestyrelser har en nøglerolle. Det er bestyrelserne, der har muligheden for at sparre med og stille krav til direktionerne – og herigennem at forankre de strategiske tiltag, der kan fremme den kønsmæssige diversitet, som Danmark som nation gentagne gange er blevet kritiseret for ikke at besidde.

Det mener Pernille Erenbjerg, der i dag bl.a. er bestyrelsesformand i mediekoncernen Nordic Entertainment Group, men nok er lige så kendt som tidligere koncerndirektør for telegiganten TDC Group. Hun mener, at problemfeltet kønsdiversitet i dag bør være et af de grundlæggende strategiske pejlemærker, som bestyrelser sikrer, at direktionerne styrer efter.

”Diversitet og inklusion bør være en integreret del af en virksomheds strategi på linje med de øvrige strategiske udfordringer, man har. Man kan have udfordringer inden for innovation, digital transformation, grøn omstilling og lignende – og i den forbindelse skal man selvfølgelig også tilføje diversitet og inklusion,” siger hun og tilføjer:

”Her spiller bestyrelsen en vigtig rolle. Problemfeltet skal ikke være noget, man arbejder med i et hjørne af forretningen. Det skal være en del af hovedvejen. Det er noget, man skal arbejde med som andre strategiske emner. Det er på det niveau, emnet skal forankres i virksomheden.”

Det vigtige fokus på ESG

Pernille Erenbjerg er en ekstremt rutineret erhvervskvinde, der i dag sidder i en række bestyrelser i ind- og udland. Hun har en stor berøringsflade med erhvervslivets top, og hun ser tendenser lige nu, som er særdeles interessante i forhold til debatten om manglende kønsdiversitet i danske ledelser.

Spørger man hende direkte om, hvordan hun anskuer udviklingstendenserne, betegner hun sig selv som ”forsigtig optimist” – på trods af, at Danmark halter langt efter lande, vi normalt sammenligner os med på ligestillingsområdet. Et centralt element i hendes konklusion er ledelsernes generelle opmærksomhed på ESG-agendaen (Environmental, Social, Governance), der vinder udbredelse lige nu.

”På den ene side virker det som om, at der ikke sker særlig meget på området i Danmark. De andre lande på listerne flytter sig jo, mens vi står stille eller går tilbage. Det gør det svært at få armene op. Men det er altså blot den ene vinkel på problematikken,” siger hun.

Sagen er, at hun i sit daglige virke oplever, hvordan hele ESG-agendaen har bredt sig i erhvervslivet. Det begynder at sætte sig sine spor.

”Jeg oplever, at ESG er gået fra at være nice-to-have til need-to-have. Og når man først begynder at arbejde med ESG-agendaen og fx FN’s 17 bæredygtighedsmål, finder man ud af, at det hele hænger sammen – også med kønsproblematikken,” siger hun og tilføjer:

”Derfor er jeg forsigtig optimist i forhold til, at vi faktisk er i et af de øjeblikke, hvor tingene begynder at forandre sig. Der er simpelthen sket en ændring i vores mindset. Vi har ikke set resultaterne af den ændring endnu, men den er faktisk ved at blive forankret i mange direktioner og bestyrelser, oplever jeg.”

Målene flytter sig hele tiden

Pernille Erenbjergs pointe er således, at vi muligvis er i gang med at implementere nogle af de strategiske ledelsesmål, der i sidste ende kan være med til at ændre kønsdiversitet til det bedre i Danmark. Det er dog ikke ensbetydende med, at dansk erhvervsliv kan læne sig veltilfreds tilbage i kontorstolen og forvente, at diversitetsproblematikken er i gang med at løse sig selv, mener hun.

Hendes vurdering er tværtimod, at et af Danmarks problemer netop er, at vi tidligere har haft holdningen om, at problemet med kønsdiversitet i ledelse var under afvikling. Men det var det ikke i realiteten.

”Det er jo tydeligt, at der er sket det, at selvom de yngre kvinder er blevet bedre og bedre uddannet, så har de stadig haft svært ved at trænge igennem til øverste ledelseslag. Problemet løser ikke sig selv. Oven i det kommer, at målstregerne for ESG hele tiden flytter sig,” siger hun.

Hendes pointe er, at udviklingen i de lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, er begyndt at gå rigtig hurtigt. Derfor mener hun, der skal turbo på indsatsen, hvis Danmark ikke skal fortsætte med at stå i skyggen af andre nationer inden for diversitet og inklusion.

”Sagen er, at de mål, der var gode nok for tre år siden, ikke er gode nok mere. Vi skal simpelthen løbe hurtigere med hensyn til diversitet og inklusion samt de øvrige ESG-relaterede emner. Tag klimaet som eksempel, hvor den seneste statusrapport fra FN gør det klart, at der ikke er nogen målstreg i sigte,” siger hun og tilføjer:

”Vores mål vil hele tiden flytte sig og blive endnu mere ambitiøse. Og sådan skal det være. Man sætter jo heller ikke bare et omsætningsmål i en virksomhed og læner sig tilfreds tilbage, når det er nået. Har man nået et mål, så arbejder man efter det næste. Har man besteget et bjerg, så går man efter det næste. Gør man ikke det, så bliver man hægtet af.”

Ny generation sætter kursen

På trods af at Pernille Erenbjerg oplever, at mange virksomheder i dag er langt mere progressive med hensyn til diversitet og inklusion, har hun en klar opfordring til bestyrelser og direktioner. Det er at fortsætte det strategiske arbejde med kønsdiversitet – og at komme i gang, hvis man ikke allerede er det.

I hendes optik bør alle erhvervsledere være bevidste om, hvilken konkurrence der er på vej fra nye aktører – og det er dem, som de etablerede virksomheder skal konkurrere med om kort tid.

”Nystartede og mindre virksomheder arbejder naturligt og intuitivt med den slags problemfelter. Det er lidt ligesom, vi har set med den digitale omstilling. Det er nemmere at drive en digital forretning, hvis du er født digital. Det er lidt vanskeligere, hvis du er 100 år gammel og skal omstille dig,” siger hun og tilføjer:

”Jeg oplever det samme inden for ESG – og måske mest inden for miljøområdet. Hvilken nystartet virksomhed i dag har ikke tænkt over bæredygtighed? Det er ofte en del af deres forretningsmodel. Men det er ikke nødvendigvis noget, de har haft en checkliste for. Det er indbygget i deres mindset.”

Den nye generation af virksomheder er radikalt anderledes end nogle af de gamle. Det udgør en konkurrencefordel for de nye virksomheder – både i forhold til talenttiltrækning og omsætning, idet kunderne ofte også er meget bevidste om værdier i dag, vurderer hun.

”Jeg tror, der er mange virksomheder, der aktivt arbejder med kønsproblematikken i dag. Det er klart, at når du har en etableret virksomhed, der har været i gang i mange år, og hvor kulturen er på en bestemt måde, og pipelinen til ledelseslaget allerede er etableret, så tager det længere tid at ændre den. Men man kommer ikke uden om det. Diversitet og forretning hænger sammen,” siger hun.

Den politiske signalværdi

Der er i Pernille Erenbjergs optik ingen vej uden om, at danske virksomheders direktioner skal have strategisk fokus på kønsdiversitet og alle de øvrige værdimæssige elementer, der breder sig i det internationale erhvervslandskab.

Bestyrelsernes rolle bliver i den forbindelse særdeles vigtig, når det kommer til at holde direktioner til ilden. Men er det nok til at kunne ændre den eksisterende situation, så Danmark kan komme i bedre selskab i de internationale undersøgelser, der bedømmer kønsdiversiteten? Svaret er ifølge Pernille Erenbjerg ”nej”.

Hun mener, at politikerne også har et stort ansvar. Og det handler ikke blot om lovgivning. Lige så vigtig er signalværdien.

”Tingene har det med at få større effekt, hvis man forankrer dem de rigtige steder. I virksomhedernes verden får emner et større fokus, hvis de er forankret hos CEO. Politisk tror jeg, at det ville flytte mere, hvis emnet blev forankret på højeste niveau,” siger hun og tilføjer:

”Det skal også være statsministeren, der taler om diversitet og inklusion bredt i samfundet. Det signalerer, at udfordringen er vigtig for hele samfundet – og værdien af det signal vil være stor og tydelig.”