Regeringen barsler med tre lovforslag, der skal understøtte øget kønsdiversitet i ledelser

Hvis vi skal ændre kønsmønstret på de danske ledelsesgange til det bedre, kræver det på den ene side, at alle aktører involverer sig i arbejdet – og på den anden side, at vi fra politisk side angriber problemstillingen på flere måder.

Det mener beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). I et interview med CXO Magasinet afslører han, at regeringen i den nye folketingssamling planlægger at fremsætte tre lovforslag, som regeringen mener kan være med til at skubbe til udviklingen, så Danmark bedre kan afspejle den ledelsesmæssige kønsdiversitet, vi ellers skal til nabolande for at finde.

Regeringens indsats på området er selvsagt forankret i et ønske om at fremme den generelle lighed og kønsdiversitet. Men det handler om mere end det. I Peter Hummelgaard Thomsens optik kan problemfeltet ikke skilles fra andre samfundsudfordringer – deriblandt arbejdsgivernes tørst efter en veluddannet talentmasse.

Den socialdemokratiske regering er ikke blind for de udfordringer, situationen kan skabe mht. medarbejdermangel, som erhvervslivet risikerer at støde ind i. Fremtiden er øget diversitet, og den skal forankres i virksomhedernes top. Det er sund fornuft – også forretningsmæssigt, mener ministeren.

”En af udfordringerne er at overbevise bestyrelserne om, at de skal udpege kvinder i højere grad, end de gør i dag. Der er lidt for meget vanetænkning i nogle virksomheder, når man skal finde nye bestyrelsesmedlemmer eller direktører,” siger han og tilføjer:

”Vi kan forsøge at hjælpe udviklingen på vej, men mest af alt skal virksomhederne sammen med deres ejere indse, at de går glip af meget talent, mange løsninger og potentielt meget vækst. Det koster dem på bundlinjen ikke at udnytte den fulde talentmasse.”

Forældreorlov i fokus

Regeringens indsats på området har tre ben. Lige nu arbejder regeringen på at udvikle planerne, så de kan blive klar til de forhandlingsrunder i Folketinget, som i sidste ende skal munde ud i regulær lovgivning. Målet er at få alle tre emner behandlet i den nye folketingssamling, fortæller Peter Hummelgaard Thomsen, men tidsplanen ligger endnu ikke fast af forskellige praktiske årsager.

Da der stadig er tale om planer og forhandlingsudspil, er detaljeniveauet, som ministeren kan tale om, stadig begrænset, men han ridser gerne de overordnede linjer op.

”For det første, så fremsætter vi her til efteråret et lovforslag om øremærkning af orlov til forældre. Det er en del af implementeringen af EU’s orlovsdirektiv, men også noget, vi forsøger at indrette på en måde, så det bedst muligt understøtter en ligelig fordeling mellem mor og far – sådan at kvinder i mindre grad kommer til at blive sat karrieremæssigt tilbage, når man stifter familie,” siger han.

Implementeringen af orlovsdirektivet er dog lidt mere kompliceret, end man måske umiddelbart skulle tro. Lige nu afventer regeringen implementeringsudvalget, der består af arbejdsmarkedets parter, der er i gang med at fortolke direktivet i samspil med graviditetsdirektivet og overenskomsterne. Deres anbefalinger skal sikre, at lovgivningen ikke får negative konsekvenser.

”I dag har vi ret beset kun to ugers orlov øremærket til faderen. EU’s orlovsdirektiv siger, at der skal være otte ugers øremærkning,” siger han og tilføjer:

”Vi har et ønske om at sikre, at den del af orloven, der ikke skal øremærkes, kan indrettes på en ligelig og fleksibel måde for den enkelte familie. Udfordringen er, at hvis man bare implementerede direktivet uden at lave justeringer, så kan man komme i en situation, hvor man ender med at øremærke meget mere til kvinden, end der er i dag. Derfor afventer vi anbefalinger fra implementeringsudvalget, før vi går videre,” siger han.

Måltal frem for kvoter

Udover orlovsområdet – der i sidste ende skal være et redskab til at sikre, at kvinder i mindre grad end mænd oplever en karrierebremse, når de har små børn – vil regeringen også puffe til arbejdsgivernes mindset.

”Som det andet ben på området for ligestilling og diversitet vil vi styrke reglerne om måltal og politikker for kønssammensætningen i ledelse,” siger Peter Hummelgaard Thomsen og tilføjer:

”Konkret arbejder vi på at sikre, at lovgivningen understøtter danske virksomheders arbejde med at fremme ligestillingen. Det gør vi ved at sætte måltal for andelen af kvinder i ledelser og bestyrelser – og bede både erhvervslivet og den offentlige sektor om at følge op. Man kan sige, at det er et lovgivningsredskab, hvor vi skubber på – uden at gå hele vejen og regulere via kvoter.”

Peter Hummelgaard Thomsen kan ikke gå i detaljer med forslaget endnu, men han forklarer, at forslaget skal ses som, at regeringen aktivt vil skubbe på for at ændre det mindset, der eksisterer hos arbejdsgivere. Han understreger, at der ikke er tale om regulære krav til kønskvoter. Det redskab, mener han ikke, er den rigtige vej af flere årsager.

”For mig er det vigtigt, at vi prøver at finde balancerede redskaber, der på den ene side sikrer, at lovgivningen understøtter danske virksomheders arbejde med at fremme ligestilling og kvinder i ledelse – og på den anden side tager virksomhederne på ordet, nu hvor vi hører, at de også selv er opmærksomme på, at diversitet er vigtigt for bundlinjen,” siger han og tilføjer:

”Og det, tror vi, kan ske via mere præcise krav til måltal og politikker. Vi er ikke tilhængere af ufleksible kvoter, der vil tvinge virksomhederne til noget – og det tror jeg for øvrigt heller ikke, at der er opbakning til hos et flertal af Folketingets partier.”

Det starter i uddannelsessystemet

Når man diskuterer kønsdiversitet, er virksomhedernes ledelsespipeline selvsagt central. Men den pipeline starter allerede, før virksomhederne får kontakt til kandidaterne. Derfor er også uddannelsesområdet et fokusområde for regeringen.

Området hører ikke direkte under beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, Peter Hummelgaard Thomsen, men han mener alligevel, at det er helt centralt for at adressere problematikken. Derfor anser regeringen også området som et tredje ben, som dens kommende diversitetsindsats skal stå på.

”Uddannelses- og forskningsministeren vil se på, hvordan man mindsker kønsopdelingen på de videregående uddannelser. Det har jo alt sammen en betydning. For vi kan jo stadig se, at kvinder er underrepræsenteret på uddannelser som for eksempel inden for finans og erhvervsøkonomi, som jo i sidste ende typisk giver adgang til ledelsesgangen,” siger han.

Også den vinkel på problematikken håber Peter Hummelgaard Thomsen, at regeringen kan adressere i den nye folketingssamling. Men arbejdet er lige nu i en forberedende fase, fortæller han, så det er endnu uvist, om det bliver forvandlet til lovforslag.

Vanetænkning er et problem

Peter Hummelgaard Thomsen mener, at problemstillingen med manglende kønsdiversitet skal angribes fra flere fronter, og netop derfor mener han, at det giver god mening at se på så forskellige områder som uddannelse, orlov og måltal til arbejdsgiverne.

Som del af den udøvende magt har han dog endnu et værktøj i kassen. Det er, at staten i sig selv er en stor arbejdsgiver, der i høj grad selv kan gå forrest i en udvikling. Det gør den allerede, fastslår han. Men alligevel forestiller han sig, at de måltal, han satser på at præsentere arbejdsgiverne for, også er målrettet de offentlige arbejdsgivere.

”Statslige arbejdspladser skal være med til at gå forrest. Den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser i de indberettende statslige organisationer og virksomheder var 42 pct. i 2019. Det vil sige, at det er markant bedre end i det private erhvervsliv. Men det betyder ikke, at man skal hvile på laurbærrene. Det er også derfor, at den lovgivning, vi vil gennemføre om politikker og måltal, også skal gælde det offentlige område,” siger han.

Problemfeltet med kønsdiversitet er komplekst, og det skal adresseres på mange forskellige niveauer. Staten skal gøre sit, og det private erhvervsliv ligeså. Peter Hummelgaard Thomsen kalder det ”problematisk”, at Danmark som nation får dumpekarakter i internationale opgørelser over ligestilling og kønsdiversitet i ledelser. Men han er grundlæggende optimist mht. at få ændret det bestående billede.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har alle muligheder for at løse problemet, men jeg er også pinligt bevidst om, at vi er plaget i mange brancher – både i det private og i det offentlige – af vanetænkning. Det skal vi have brudt med,” siger han og tilføjer:

”Der er erhvervsorganisationer og andre, som i stigende grad selv er begyndt at indse, at det her er en udfordring. Men vi er også nødt til at gøre mere for at skubbe på fra politisk side af. Det er også en af årsagerne til, at vi vil styrke lovgivningen, så vi understøtter arbejdet med at fremme en mere ligelig kønsfordeling i ledelse og bestyrelse.”