Følg PwC
Viljen til at skabe en bæredygtig fremtid er der – nu skal troværdigheden sikres
Med bæredygtighed som overskrift satte PwC den 5. maj 2021 fokus på, hvordan man som virksomhed skaber tillid til den bæredygtige indsats. Det skete på en virtuel konference, hvor repræsentanter fra erhvervslivet og den politiske verden bl.a. slog fast, at udfordringer ved bæredygtighed med fordel kan vendes til muligheder.
Begrebet bæredygtighed har de seneste år bevæget sig fra at være for de få til at være for de fleste og er nu øverst på dagsordenen i de toneangivende virksomheder – hos både direktion og ledelse. Mens bestyrelserne begynder at spille en mere aktiv rolle i forhold til den bæredygtige indsats, bør næste skridt være at standardisere måden, hvorpå virksomhederne måler deres bæredygtige fremdrift, for at sikre troværdighed og et fælles sprog om bæredygtighed. Sådan lød nogle af pointerne fra Sustainability Konferencen, som PwC afholdt virtuelt den 5. maj 2021. Her blev der både fra erhvervslivets og politisk side debatteret, hvordan erhvervslivet yder sit bidrag til et bedre klima og opnår den ønskede tillid fra omverdenen.
“Troværdigheden til os starter med tre ting: Først, at vi skaber klarhed over, hvordan vi i vores virksomhed integrerer bæredygtighed i både strategi, drift og formål. Dernæst gælder det om at skabe orden i penalhuset i forhold til at dokumentere måden, vi arbejder med denne dagsorden på, rapporterer om vores resultater, og sikrer, at datagrundlaget er i orden. Sådan må det være, hvis vi skal undgå, at bæredygtighed ikke bare bliver historiefortælling, men noget, vi skal tage alvorligt,” lød det fra Mads Nipper, CEO i Ørsted.
Også for tidligere CEO for UN Global Compact og internationalt, professionelt bestyrelsesmedlem Lise Kingo er ambitiøse klimamål og en stærk integration af bæredygtighed i virksomheden det, der skaber tilliden. Med andre ord skal bæredygtighed være en naturlig del af driften, ligesom alle skal kunne følge med i, om virksomheden holder sine løfter:
“Det bedste, man kan gøre, er at bygge sin indsats op omkring nogle internationale principper og standarder, som er anerkendt. Fx kan man tage udgangspunkt i UN Global Compacts 10 principper og ydermere vælge nogle af FN’s 17 verdensmål, som man vil leve op til. Og for at vise, at man faktisk praktiserer, hvad man siger, bør man bruge nogle af de godkendte standarder og protokoller, der findes.”
Behov for global standard
At netop måling og kontrol af de bæredygtige indsatser lige nu fylder meget i debatten, afspejlede sig også på konferencen. Her præsenterede PwC resultaterne fra en analyse, gennemført i samarbejde med tænketanken Axcelfuture, som stiller skarpt på C25-virksomhedernes klimamål og rapporteringen af disse. Overordnet viser analysen, at de fleste C25virksomheder allerede er langt i deres klimarapportering. Således rapporterer 92 procent både på deres scope 1 og 2udledninger, som handler om el og varmeforbrug, mens 79 procent også rapporterer på scope 3, der handler om det, der sker andre steder i værdikæden, navnlig blandt leverandørerne.
Selvom de fleste på denne måde er langt i deres rapportering, er der dog problemer med gennemsigtigheden, idet selskaberne bruger forskellige metoder til at opgøre fx deres udledninger.
Analysen viser, at en tredjedel alene benytter sig af SBT – Science Based Targets – der forholder sig til, hvad verdens l edere blev enige om i Parisaftalen med målet om at maksimere den globale opvarmning til en temperaturstigning på under halvanden grad. De resterende 46 procent bruger GHG-protokollen, der dækker rapportering af de seks drivhusgasser.
“Det er afgørende, at virksomheder i højere grad benytter sig af SBT-godkendte klimamål, da klimaaftryk i stigende grad bliver en konkurrenceparameter for at kunne tiltrække arbejdskraft og kapital, ligesom det på sigt får stor indflydelse på eksempelvis afgiftsbetalinger. De forskellige metoder, der benyttes i dag, betyder, at det kan være svært at påvise over for sine stakeholders, hvad man gør på klimaagendaen, og hvordan man adskiller sig fra konkurrenterne, da der mangler sammenlignelighed,” siger Susanne Stormer, partner og leder af Sustainability i PwC, i sin præsentation af analysen. Hun fremhævede som en positiv udvikling, at der både i EU og internationalt arbejdes intenst på at etablere en fælles standard for rapportering.
Bestyrelserne skal spille en mere aktiv rolle
Flere pegede i debatten på faren for et rapporteringshelvede, som det blev sagt, efterhånden som krav, love og reguleringer bliver større og mere dominerende. Derfor er det afgørende at se rapportering som en mulighed frem for en udfordring, lød det fra Annemarie Meisling, der er Senior Director med ansvar for Corporate Affairs, Chr. Hansen:
“Risikoen for, at det bliver rapportering for rapporteringens skyld, er der jo, ligesom risikoen for, at den bare lægges hen til en enkelt chef og revisionshuset, og så klarer de lige det. Så når man nu skal rapportere mere, kan man lige så godt gøre det på en måde, der er værdiskabende. Hold dig for øje, hvem det egentlig er, du gerne vil påvirke med din bæredygtighedsindsats – og så husk at snakke med dem. Snak med dine kunder, dine investorer og dine kritikere – så du er sikker på, at du sætter mål, de kan forholde sig til.”
At især de største virksomheder er ambitiøse med klimadagsordenen, efterlod debatten på konferencen ingen tvivl om. Men der var også enighed om, at man i erhvervslivet kan komme endnu længere, hvis bestyrelserne i virksomhederne tager mere aktivt del i indsatserne.
“Bestyrelserne bør være mere insisterende, når det handler om bæredygtighed. Min erfaring er, at initiativerne som regel kommer fra ledelsen. Men jeg tror, der ville ske endnu mere i forhold til den bæredygtige udvikling, hvis bestyrelserne oftere tager deres ansvar for det langsigtede perspektiv alvorligt og giver udtryk for, hvor de gerne ser nålen pege hen i bæredygtig retning,” sagde Mads Nipper.
Alle beslutninger om, hvor meget vi som virksomheder skal investere i dette eller hint, er en prioritering. Og den prioritering bliver nemmere, jo stærkere vi kan forankre bæredygtighed i forretningsstrategien.
Vi skal huske på, hvorfor vi gør det her: at det er for at skabe en bæredygtig transformation af verden. Det kræver, at vi er modige – også i forhold til vores visioner – og at vi er åbne om vores resultater. I den proces skal vi dog passe på med at skabe en nulfejlskultur, for så ender vi med at sætte barren ekstremt lavt. Vi må godt lave fejl. Ellers får vi ikke den transformation, som vi har brug for.
I stedet for at tale om den grønne omstilling som noget, der kommer til at koste, skal vi være klar på, at den indebærer, at vi alle sammen skal ændre adfærd. Det er vi i fuld gang med. Men det er et tema, som man sagtens kunne tale mere op, også i virksomhederne.
Vi skal passe på ikke at gøre klimapolitik til politik. I erhvervslivet skal I ikke altid vente på, at vi kommer med noget fra Christiansborg. For den politiske proces er jo langsommere end den i virksomhederne. Så lad jer ikke begrænse i udviklingen af de nødvendige strategier. Men som politikere skal vi selvfølgelig sige, hvad vi vil, og det skal vi være hurtigere til.
Store forandringer er noget, vi må være forberedte på, kommer hyppigere. Det kræver større agilitet. Så mens ledelsen driver virksomheden gennem svingene, er der brug for, at bestyrelserne sætter det lange lys på.
De store virksomheder er godt på vej i den grønne retning
Hvis virksomhederne i C25-indekset når de klimamål, de har sat sig, vil de bidrage væsentligt til en reduktion af CO2-udledninger, viser analyse fra PwC og Axcelfuture.
En ambitiøs klimadagsorden er nødvendig for at fremme den grønne omstilling. Og virksomheder må være en del af løsningen. Det forventer investorer, medarbejdere og kunder. Mange virksomheder har forstået budskabet og er godt på vej. Det er indtrykket fra en analyse, som PwC og tænketanken Axcelfuture har udarbejdet på baggrund af C25-virksomhedernes klimamål og rapporteringen af dem.
Således viser analysen, at C25-selskaberne vil bidrage væsentligt til reduktion af CO2-udledninger, hvis de indfrier deres klimamålsætninger. Opgjort i tal vil de reducere deres årlige globale udledninger med ca. 14 mio. ton i 2030 i forhold til 2020. Til sammenligning mangler Danmark at nedbringe sin samlede udledning med 13 mio. ton, hvis 2030-målsætningen om at reducere udledning af CO2 med 70 procent skal indfries.
“Det har overrasket os positivt at se, hvor meget de største selskaber egentlig rykker, og hvor meget de bidrager til den danske klimaindsats, når man lægger deres bidrag sammen. Det er virkelig opmuntrende, og vi håber, at det kan inspirere andre virksomheder til at følge trop,” sagde Susanne Stormer, partner og leder af Sustainability i PwC, da hun på den virtuelle bæredygtighedskonference den 5. maj fremlagde analysens resultater.
Ifølge analysen har hovedparten af selskaberne opstillet klimamål. Således har 71 procent af selskaberne mål om at reducere deres samlede udledninger, og yderligere 12 procent har reduktionsmål, der relaterer sig til udledningerne pr. produceret produkt. Kun 17 procent af selskaberne har endnu ikke opstillet klimamål. Incitamenter til at opnå klimamålene er desuden ved at vinde indpas. Således har 65 procent af C25-selskaberne allerede indført aflønningsmodeller, der bl.a. afhænger af, om selskaberne opnår de konkrete klimamålsætninger.
På baggrund af analysen har PwC og Axcelfuture fem anbefalinger til selskabers prioriteringer i forbindelse med klimaindsatsen:
- Investér i indfrielse af klimamål
- Opstil både delmål og mere langsigtede klimamål, og giv ledelsen incitamenter til at opnå dem
- Få SBTi-godkendte klimamål, og skab sammenlignelighed og dermed gennemsigtighed
- Minimér eller eliminér egne udledninger. Offsetting, grønne certifikater eller lignende må ikke blive en sovepude
- Tag del i klimadebatten.