Landbruget skal udvikles – ikke afvikles

Mere fokus på biodiversitet, nye afgrøder på j ordene og fortsat animalsk produktion, der skal blive mere klimavenlig. Sådan vil vi om nogle år kunne se resultatet af den grønne omstilling, som landbruget er i gang med. Resultatet vil være et renere miljø – og forhåbentlig et bedre klima. Det er i hvert fald drivkraften bag den indsats, som landmænd og fødevarevirksomheder for længst har kastet sig ind i, og som foreløbig har reduceret deres CO2–udledning med næsten en tredjedel.

Netop nu er de politiske forhandlinger om rammerne for fremtidens landbrug i gang på Christiansborg. På Axelborg i København følger man forløbet tæt og gør opmærksom på, at landbruget allerede er på en rejse mod en grønnere fremtid.

“Vi har gjort rigtig meget og kommer til at gøre endnu mere i de kommende år. Vores store udfordring lige nu er, at de første procenter er de letteste. Der er ingen tvivl om, at de næste 30 år bliver svære. For hver gang vi fra nu af skal rykke os bare lidt, kræver det utrolig meget forskning og innovation,” siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer.

Men målet er sat: 100 procent klimaneutralitet senest i 2050. Og viljen i branchen fejler ikke noget. For netop indsatsen for hele tiden at gøre produkterne både bedre og mere bæredygtige er det, der har placeret dansk landbrug helt i top. Når man sætter tænderne i en dansk bøf eller kotelet, ved de fleste, at man spiser noget af verdens mest bæredygtige og klimaeffektive kød, som Anne Lawaetz Arhnung siger, og hun tilføjer:

“Som producenter har vi et stort ansvar for udviklingen, og vi ved, at der selvfølgelig også skal lovgivning til. Men det skal være lovgivning, der hjælper os på vej – det vil sige hjælper os til at udvikle os frem for at afvikle os.”

Som direktør for størstedelen af fødevareklyngen har Anne Lawaetz Arhnung siden sin tiltrædelse for tre år siden arbejdet for erhvervets egen ambition om klimaneutralitet senest i 2050. Det skal ske gennem teknologiske løsninger, flere bæredygtige tiltag og frem for alt realisme.

“Nogle gange, når jeg står på møder ude i landet og fortæller om vores 2050-vision, føler jeg ikke, at vi er så langt. I hvert fald ikke i forhold til politikernes plan om 70 procents reduktion i Danmarks CO2-udledning i 2030. Men faktisk er der i ngen andre lande, der har turdet sætte sig så store mål, som vi gør i dansk landbrug. Mål, der er nødvendigt ambitiøse, f ordi vi gerne ser, at danske fødevarer fortsat er kendt i hele verden som det bære dygtige valg. Og eftersom vi er et højprisland og eksporterer mere end to tredjedele af det, vi laver, er vi nødt til at være f ørende både på fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og kvalitet,” siger Anne Lawaetz Arhnung og understreger, at fødevare klyngen eksporterede for 168 milliarder kroner i 2020.

Der skal fart på forskningen

Når hun kalder målene ambitiøse, er det bl.a., fordi bæredygtighed i landbrugssektoren ikke er så nem at opnå som i andre brancher. Det er ikke gjort med bare at bytte én teknologi ud med en anden eller sætte en ledning i koen. Her handler det om biologiske processer – i levende dyr, jorde, afgrøder osv. – der ikke lader sig forandre over hverken ét eller to år.

Det, der skal gøre målene realistiske, er at få sat fart på i nnovation og forskning på området. Og det sker i et hurtigt tempo lige nu, understreger Landbrug & Fødevarerdirektøren:

“Der bliver brugt virkelig mange kræfter på udvikling, både i vores eget videnscenter, SEGES, på universiteter og i virksomheder – og i store samarbejder. Samtidig er der sat mange penge af til formålet fra statslig side. Så lige nu er det, som om låget er gået af ketchupflasken. Og jeg tror, at vi snart vil se løsningerne begynde at vælte frem. I hvert fald hvis politikerne fortsat vælger at fokusere på udvikling i stedet for afvikling,” siger hun.

Den forbedring i CO2-udledningen, som dansk landbrug allerede har høstet, er hentet via optimering af foderudnyttelsen, bedre dyrkningsmetoder og mindre udledning af lattergas fra jorden. Næste skridt er at tage – i første omgang – 100.000 hektar lavtliggende jorde ud og sætte dem under vand. Men herfra bliver indsatsen stadigt sværere. Således arbejdes der intenst på at få knækket koden til den helt store klima synder, nemlig køernes metanbøvser, men også på bl.a. at finde veje til en bedre håndtering af husdyrgødning samt bedre jordforarbejdning og udvikling af græsprotein, der kan betyde minimering af sojaimport fra fx Sydamerika.

“Det kommer til at koste mange ressourcer. Men pointen er, at hvis vi kan lykkes med alt dette og dermed får opfundet nye teknologier til bæredygtig produktion, vil vi samtidig stå med nogle løsninger, som vi kan sælge til resten af verden. Dermed vil vi kunne være med til at øge bæredygtigheden og forbedre klimaet globalt,” fastslår Anne Lawaetz Arhnung.

Sammen med transportsektoren er det landbrugssektoren, der i dag skaber de største klimamæssige udfordringer, idet den står for 24 procent af Danmarks CO2-udledning. Indtil videre har sektoren reduceret egen udledning med 31 procent. Og via klimapartnerskabet for landbrug og fødevarer er man kommet med en række forslag, der vil bringe den samlede reduktion op på 62 procent i 2030. Men hvis arbejdet for et bedre klima skal batte, skal der tænkes globalt, mener man i Landbrug & Fødevarer, der derfor netop har nedsat Den Globale Klima-Task Force, der skal udvikle konkrete initiativer til at minimere drivhusgasudledninger på globalt plan. Derved vil branchens bidrag til et bedre klima kunne tælles i procenter frem for i promiller, som direktøren påpeger.

Nødvendigt med realisme

Indadtil har Anne Lawaetz Arhnung siden sin tiltrædelse i 2018 brugt mange kræfter på at motivere i egne rækker for at fremme organisationens visioner. For hende er det vigtigt, at den enkelte landmand er med på idéen og ser potentialet i sagen, både for sin egen økonomi og for samfundet.

Med til at skubbe på her er også de store, ofte andelsejede, fødevarevirksomheder som fx Arla, Danish Crown, DLG og Danish Agro, der alle oplever, at deres kunder stiller stadig større krav til produkterne – både ift. kvalitet, klima, dyrevelfærd, arbejdsmiljø og bæredygtighed generelt – og derfor påvirker landmændene i samme retning. Udadtil handler det overordnet set om “at stå ved det, vi er”, som hun siger, og derfra tage det lange, seje træk ift. at skabe og fastholde den stolthed, der omgærder dansk landbrug og føde vareproduktion.

“Det er vigtigt for os at gøre alle klart, at vi vil den bæredygtige dagsorden, og at vi selv har en stor interesse i den. Men vi stræber også efter, at der er en realisme omkring tingene, så det ikke bliver for højtflyvende, hvor vi lover for meget. Vi vil vise, at vi gør, hvad vi siger,” fastslår hun.

Lige så meget, landmændene er med på at udvikle sig, lige så bekymrede er mange af dem lige nu, siger hun.

“Vi står over for politikere med store ambitioner på klimaets vegne, og det er ikke alle landmænd, der oplever, at deres vilkår bliver rigtigt forstået, når simple løsninger på komplicerede p roblemstillinger bliver præsenteret i medierne. De frygter, at kravene til en grøn udvikling af landbruget bliver af en art, som de enten ikke har råd til at levere på eller ikke kan levere på, fordi ingen har løsningerne. Deres store ønske er derfor i nvesteringssikkerhed og langsigtede rammer, så hver enkelt af dem kan følge med uden at frygte for sin eksistens,” fortæller Anne Lawaetz Arhnung og peger på behovet for lidt mere politisk tålmodighed her sammenlignet med andre brancher, når det gælder klimamål.

Hun ser store muligheder i, at erhvervet og politikerne i samarbejde kan skabe et stærkt og bæredygtigt landbrug til glæde for klimaet, landbruget og det danske samfund.

“Hvis vi gør det klogt, og der laves en bred politisk aftale på Christiansborg, så tror jeg på, at vi kan få et grundlag til at foretage de langsigtede investeringer i klimaløsninger, som kan være med til at løse landbrugets klimaudfordringer. Så vil vi kunne lykkes med at udvikle dansk landbrug og skabe nye arbejdspladser og større eksportindtægter. Samtidig vil vi kunne fastholde produktionen, så vi fortsat kan levere nogle af de mest bæredygtige og klimavenlige fødevarer i verden – og endda eksportere vores viden globalt. Gør vi det ikke klogt, sker der det modsatte. Det vil betyde afvikling og vil hverken være til gavn for den regionale balance i Danmark eller det globale klima.”