Energiøen udgør en kæmpe mulighed for danske virksomheder

Hvis man vil øjne fremtidens energiproduktion, skal man kaste et blik ud over Nordsøen. 80 kilometer fra land vil der om 10-15 år ligge en ny dansk ø. Den kunstigt anlagte ø vil blive fremtidens grønne svar på det olie- og gaseventyr, vi har nydt godt af i årtier, men som også er ved at være forbi.

Energiøen udgør et enormt projekt. Det skal mere end femdoble Danmarks produktion af elektricitet fra havvindmøller. Anlægsomkostningerne er at sammenligne med fem storebæltsbroer og udgør dermed en stor forretningsmulighed for danske virksomheder.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) sikrede i foråret en bred politisk aftale om Energiøen. Hvis man beder ham illustrere potentialet for erhvervslivet i projektet, vælger han at bruge arbejdspladser som målestok.

”Energiøen vil cementere Danmarks førerposition inden for havvindmøller. Jeg håber selvfølgelig, at projektet også vil skabe stor aktivitet i Danmark. Potentialet er der i hvert fald. En analyse viser, at etableringen af havvindmølleenergi resulterer i knap 15.000 danske job pr. gigawatt. Energiøen skal på sigt nå ti gigawatt. Det er potentielt rigtig, rigtig mange job i Danmark,” siger han.

Han henviser til en analyse fra Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark fra 2020, som viser beskæftigelsespotentialet i en havvindmølles levetid og hele dens værdikæde. Analysen viser grundlæggende, at der er langt mere end blot grønne gevinster ved at satse på havvindmøller.

Partnerskab med erhvervsliv

Energiøen i Nordsøen bliver danmarkshistoriens største anlægs projekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 milliarder kroner. Centralt i projektet er selve øen, som regeringen anser for kritisk infrastruktur, som den derfor vil have bestemmende ejerskab i.

Øen forventes at få en størrelse på mindst 120.000 kvadratmeter, svarende til ca. 18 fodboldbaner. På sigt er forventningen, at den bliver mere end tre gange så stor. Udvidelsen hænger sammen med de planlagte havvindmølleparker, der skal omkranse øen. Indledende skal der bygges vindmøller, der kan l evere samlet tre gigawatt, men på sigt er målet ti gigawatt. Det svarer til elforsyningen til ti millioner husstande.

Et så gigantisk projekt skaber et væld af muligheder for private aktører. Det gælder alt fra finansielle investorer over entreprenører og leverandører til teknologiiværksættere. Partners kabet med det private erhvervsliv er helt centralt, men konkurrencen kan blive hård.

”Det er et projekt, der har global interesse. Uanset om i nvesteringerne kommer i danske kroner, euro eller dollar, vil det være underligt, hvis det hele ikke også skaber en masse aktivitet i Danmark. Men vi skal huske, at vi er en del af det indre marked, og derfor kan alle byde på opgaverne. Danske virksomheder skal selvsagt være skarpe for at vinde dem,” siger han og tilføjer:

”Når det er sagt, så er vi heldigvis ganske langt fremme i Danmark, når det kommer til havvindmøller. Generelt er erhvervslivet en central partner i projektet. Mit embedsværk er i tæt kontakt med aktører på markedet for at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger projektet, så det også bliver en interessant investering for dem.”

Danmark som foregangsland

Projektet er stadig i en tidlig fase. Det er fx endnu ikke afgjort, hvilken metode der skal bruges, når øen skal anlægges, men den slags emner vil snart komme på bordet. Tidsplanen er, at de indledende udbudsrunder skal være afsluttet i 2023, og den f ørste fase være operationel hurtigst muligt. Målet er i 2033, men tidsplanen kan dog forrykke sig begge veje.

For at forstå årsagen til, at regeringen kaster kræfterne i et så enormt projekt, mener Dan Jørgensen, at det er vigtigt at forstå omfanget i regeringens klimaambitioner – og det store globale billede, de er forankret i.

”Danmark står kun for 0,1 procent af verdens drivhusgasudledninger. Det betyder reelt, at vores indflydelse ikke er nævnev ærdig, selvom vi selvfølgelig skal gøre, hvad vi kan. Vores store potentiale ligger i noget andet – fx i at bruge vores knowhow inden for havvindmøller til at producere grøn energi til vores nabolande,” siger han.

I den forbindelse påpeger Dan Jørgensen, at danske løsninger også bør kædes sammen med danske værdier.

”Vi skal vise, at man kan foretage en grøn omstilling uden at sætte velfærdssamfundet på højkant. Det er vigtigt at bevise, at grøn omstilling er en god forretning, og at elektricitet fra havvind er konkurrencedygtigt. Hvis vi sætter vores sociale lighed, høje beskæftigelse, konkurrenceevne over styr i en grøn omstilling, så vil vi ikke være et foregangsland,” siger han.

Fremtidens energilagring

Klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at vi allerede har et godt udgangspunkt herhjemme. Når det kommer til grøn energi, oplever han, at andre lande ser med interesse på Danmark, danske virksomheder og dansk viden.

Der bliver bl.a. lagt mærke til, hvordan dansk erhvervsliv bakker op om planen om at reducere nationens CO2-udledning med 70 procent i 2030. Der bliver også lagt mærke til beslutningerne om at stoppe udbuddet af nye licenser til olie- og gasboringer i Nordsøen og at slukke helt for hanerne i 2050.

Oven i det kommer Energiøen, der også har vakt opsigt i nternationalt. Det skyldes ikke mindst, at der er endnu et element ved øen, som rækker ud i fremtiden. Det handler om fremtidens måder at lagre energi på.

”Energiøen skal på den ene side fungere som en hub med kabler til Danmark og andre lande, der vil være med. Visionen er dog, at vi også skal kunne lagre strømmen. Derfor skal øen huse et anlæg, der kan omdanne den grønne strøm til brint. Den brint kan vi efterfølgende bruge til at lave forskellige typer flydende brændstof, der eksempelvis skal kunne bruges på skibe og fly,” siger han og tilføjer:

”Det lyder måske som science fiction, men det er faktisk bare science. Teknologien er der. Vi skal bare have det op i skala. Vi er positioneret til at blive dem, der gør lige netop dét bedst i verden. Vi har jo den unikke adgang til billig strøm fra havvind.”

Hvis det scenarie skal blive til virkelighed, kræver det innovative virksomheder, der er parate til at investere i de energiløsninger, der kan blive fundamentet for et nyt dansk nordsø-eventyr. Dan Jørgensen mener, at der er masser af spændende muligheder for erhvervslivet.

”Vi skal have virksomheder ind som partnere på alle mulige niveauer – og ikke blot til anlægsarbejdet på øen. Vindmølleparkerne skal også opføres på markedsvilkår. Derudover er der en masse teknologivinkler. Derfor bliver innovative grønne virksomheder også helt centrale,” siger han og tilføjer:

”I sidste ende vil det komme os alle til gode. Der vil komme rig adgang til grøn energi. Det er noget, der kan vise sig at blive en konkurrencefordel for danske virksomheder nu, hvor der er fokus på klimavenlige producenter. Energiøen i Nordsøen kan blive en kæmpe fordel for os alle.”