Høje ambitioner, beslutningskraft og samarbejde på tværs skal sikre, at Danmark bevarer den grønne førertrøje

Danske topledere er blandt de mest investeringsvillige i verden, når det gælder klimaforbedringer, og de er samtidig parate til at tage et større ansvar end det globale gennemsnit for at løse klimaudfordringen, herunder både måle og afrapportere mere på klimaaftryk. Det viser PwC’s CEO Survey 2021, der understøttes af konklusioner fra interview med virksomhedsledere, politikere og eksperter, som CXO Magasinet har foretaget. Herfra lyder konklusionen, at der skal gøres en ekstraordinær fælles indsats for at nå de klimamål, der er sat for fremtiden. Men også, at der fortsat er et stort potentiale for Danmark i at fastholde kadencen i kampen for en bæredygtig fremtid.

Bæredygtighed har de seneste år for alvor indtaget agendaen i dansk politik og erhvervsliv. Her er der bred enighed om, at Danmark hører til blandt de lande, der sætter bæredygtighed højest på agendaen, men også om, at det høje ambitionsniveau skal bevares for at fastholde positionen som førende grøn nation. Sådan lyder konklusionen fra de virksomhedsledere, politikere og eksperter, CXO Magasinet har interviewet til denne udgave. Konklusionerne understøttes af PwC’s CEO Survey 2021, der viser, at danske topledere er klar til at tage et stort ansvar, når det gælder klimaforbedringer. Og samtidig at erhvervslederne stiller krav til den politiske prioritering på området. PwC’s CEO Survey nr. 24 er foretaget på baggrund af 5.050 interviews i 100 lande. I alt 79 danske CEO’er har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen tegner et billede af danske CEO’er, der ligger helt i front, når det gælder prioritering af investeringer i klima. Således vil 7 ud af 10 danske topledere øge de langsigtede investeringer inden for ESG (Environmental, Social, and Corporate Governance), mens det gælder for 6 ud af 10 blandt de globale topledere.

“Der bliver talt meget om, at genopretning efter COVID-19 bør have et tydeligt grønt fokus, så der ikke overinvesteres i sort teknologi for at få gang i økonomien, som så senere skal erstattes af grønne investeringer. PwC’s CEO Survey viser, at de danske topledere skruer op for netop de grønne investeringer, også i højere grad end toplederne i resten af verden,” siger Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC.

Et af de danske selskaber, der for alvor har taget den grønne omstilling til sig, er Ørsted, der er verdenskendt for sin totale omstilling fra sort til grøn energi. Selskabet har bevist, at havvindmølleparker kan være en god forretning og har på den måde været med til at disrupte energisektoren. Men de høje ambitioner stopper ikke her for det store danske energiselskab. Også i den kommende årrække vil vi se Ørsted påtage sig rollen som driver for den grønne omstilling på globalt plan.

”Vores virksomhed eksisterer i princippet kun med ét overordnet formål. Det er en vision om en verden, der kører helt på grøn energi. Visionen driver ikke bare vores adfærd. Den driver selve vores forretning. Vi vil være en katalysator for, at hele verden sætter tempoet op inden for grøn omstilling,” siger Mads Nipper, CEO, Ørsted.

Et af Ørsteds næste ambitiøse mål bliver eksempelvis at løfte bæredygtighedsagendaen ud til kæden af underleverandører og samarbejdspartnere. Hos Ørsted arbejder man med bæredygtighed på tre niveauer, hvor første niveau er virksomhedens interne emission – fx energiforbrug – og andet niveau er selve forretningens emission – fx i form af køb og fordeling af grøn strøm fra et forsyningsselskab. Det tredje niveau er alt det omkringliggende – fx underleverandørers CO2-aftryk. Ørsteds mål er at blive helt CO2-neutral på de første to niveauer i 2025. I 2040 skal også tredje niveau være CO2-neutralt.

Bæredygtighed som en del af strategien

I den samme grønne liga som Ørsted fi nder vi bioscience-virksomheden Chr. Hansen, der for to år siden blev kåret som verdens mest bæredygtige selskab. Adm. direktør for Chr. Hansen A/S (Denmark) og Corporate Vice President for Compliance & Corporate Affairs, Winnie Bügel, fremhæver i den forbindelse en afgørende og ambitiøs beslutning, man tog for seks år siden, og som har gjort en stor forskel for virksomhedens historiske indsats på området. En beslutning, der vil få betydning for den styrkede indsats fremadrettet.

“I 2015 tog vi indsatsen for bæredygtighed op på et mere strategisk niveau og tog samtidig hul på at arbejde med det også i en forretningsdimension, hvor vi så det som en løftestang for vækst. Vi blev enige om, at vi skulle have en egentlig strategi for bæredygtighed. Og vendepunktet kom for alvor i 2016, da vi begyndte at se på, hvordan virksomheden kunne opnå den største bæredygtige effekt af vores produkter og aktiviteter og knytte det hele til FN’s Verdensmål,” siger Winnie Bügel.

I praksis vedtog Chr. Hansen i 2015 den første strategi for bæredygtighed. Desuden indebar strategien også, at man gav sig til at analysere samtlige af virksomhedens 3.000 produkter og evaluere dem i forhold til tre specifi kke verdensmål: ingen sult, høj sundhed og trivsel, og ansvarligt forbrug og produktion. Fremadrettet fortæller Winnie Bugel, at man i relation til dette kommer til at ændre på virksomhedens setup, fra indkøb af råmaterialer og logistik til transport til og fra kunder og leverandører.

Også hos et af Danmarks vigtigste eksporterhverv, landbruget, er man bevidst om det store ansvar, der ligger i at sikre en de carboniseret fremtid på kloden.

Bæredygtige tiltag og teknologiske løsninger

Som adm. direktør for Landbrug & Fødevarer har Anne Lawaetz Arhnung siden sin tiltrædelse for tre år siden arbejdet for erhvervets ambition om klimaneutralitet senest i 2050. Det skal bl.a. ske gennem teknologiske løsninger og flere bæredygtige tiltag.

“Vi har gjort rigtig meget og kommer til at gøre endnu mere i de kommende år. Vores store udfordring lige nu er, at de første procenter er de letteste. Der er ingen tvivl om, at de næste 30 år bliver svære. For hver gang vi fra nu af skal rykke os bare lidt, kræver det utrolig meget forskning og innovation,” siger Anne Lawaetz Arhnung.

Det, der skal gøre målene realistiske, er netop at få sat fart på innovation og forskning på området. Og det sker i et hurtigt tempo lige nu, understreger hun.

“Der bliver brugt virkelig mange kræfter på udvikling, både i vores eget videnscenter, SEGES, på universiteter og i virksomheder – og i store samarbejder. Samtidig er der sat mange penge af til formålet fra statslig side. Så lige nu er det, som om proppen er gået af ketchupflasken. Og jeg tror, at vi snart vil se løsningerne begynde at vælte frem,” siger hun.

Klima skal prioriteres – i erhverv og politik

Ligesom erhvervslivet har høje ambitioner og stiller krav til sine egne beslutninger for at fremme den grønne omstilling, så forventer man også højt ambitionsniveau og stor beslutningskraft hos politikerne. PwC’s CEO Survey 2021 viser, at 7 ud af 10 danske topledere mener, at positive klimaforandringer bør være en politisk prioritet, hvilket stemmer overens med den andel, der mener, at også virksomhederne selv skal prioritere et bedre klima. Til sammenligning gælder det blot en tredjedel af virksomhedslederne globalt, både hvad angår virksomhederne og politikernes ansvar.

“De danske topledere skiller sig positivt ud i forhold til deres globale kolleger, når det angår klimaet. De har høje forventning er til virksomhederne, men også til det politiske system, hvilket givet er forstærket af den udmeldte politiske målsætning om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030,” siger Mogens Nørgaard Mogensen og fortsætter: “Vi skal dog huske på, at udfordringerne med klimaet er et globalt problem, så Danmark bør ikke gå enegang, men finde løsninger på tværs af lande, så vi sikrer vores konkurrenceevne. Derfor er det helt afgørende, at Danmark styrker sit klimadiplomati i EU og arbejder på at få resten af verden med på gode klimaløsninger.”

Mogens Nørgaard Mogensen bakkes op af mangeårig topleder i rederibranchen Mads Peter Zacho, der for nylig tiltrådte stillingen som chef for Industry Transition for Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Centeret er uafhængigt og nonprofi t og arbejder med det formål at trække al CO2 ud af den maritime industri på globalt plan inden 2050.

Behov for lederskab

Et element, der bliver afgørende for den grønne succes, er det, Mads Peter Zacho kalder lederskab og samarbejde mellem offentlige og private aktører. Han fremhæver i denne forbindelse det nylige danske initiativ Energiøen, hvor regeringen og førende aktører med interesse for bæredygtig energi er gået sammen om at sætte nye standarder for energiproduktion.

“Hvis vi overlader transformationen til det private initiativ, så kommer det til at ske langsomt, og vi kommer ikke i mål inden for den tidshorisont, vi har sat os. Vi har brug for nogle aktører, der sætter barren højt og iværksætter nogle demonstrationsprojekter for at vise, hvad der er muligt. Her er Energiøen og bl.a. også Mærsks investering i nyt methanolskib nogle af de initiativer, der er med til at vise, at det kan lade sig gøre, hvis man tør satse,” konstaterer Mads Peter Zacho.

Energiøer er som nævnt en af de danske satsninger, som flere aktører, CXO Magasinet har talt med, er enige om kan få afgørende betydning. I dette tilfælde en satsning på havvind som fremtidens energiproduktion. Den senest planlagte energiø skal mere end femdoble Danmarks produktion af elektricitet fra havvindmøller og udgør, ifølge klima-, energi- og forsynings minister Dan Jørgensen, fremtidens grønne svar på det olie- og gas eventyr, som vi har nydt godt af i årtier, men som også er ved at være forbi: ”Energiøen vil cementere Danmarks førerposition inden for havvindmøller,” siger han.

Afgørende at prioritere forskning og uddannelse

Den tidligere danske miljøminister og nuværende formand for den grønne tænketank Concito, Connie Hedegaard, bakker også op om satsningen på energiøer i Danmark. I det hele taget efterlyser hun, at Danmark i videre udstrækning viser mod til at træffe svære valg for en grønnere fremtid. I forlængelse heraf opfordrer hun til, at vi benytter nogle af vores allerede erkendte styrker – digitaliseringen, robotiseringen og de grønne løsninger – til at fi nde nye løsninger på klimaudfordringen og på den måde bane vejen for, at Danmark bibeholder sin status som grønt foregangsland.

“I mange år har det været et fyord at satse på særlige områder – man har kaldt det pick the winners. Skrækscenariet har været, at politikerne på Christiansborg skulle bestemme, hvad der skal satses på, og dermed hvilke virksomheder der skulle vinde,” siger Connie Hedegaard og erklærer sig delvist enig.

Men det betyder ikke, at der slet ikke kan prioriteres på en fornuftig måde, mener hun.

“Det kan ikke nytte noget, at vi er så demokratiske, at vi bare smører midlerne tyndt ud over alting,” siger hun.

Når vi ser på måling, rapportering og dokumentation i relation til virksomhedernes klimaaftryk, er der en stor overvægt af danske CEO’er, der mener, at deres virksomhed bør gøre en bedre indsats her. PwC’s CEO Survey 2021 viser således, at hele 85 procent af de danske CEO’er mener, at deres virksomhed bør gøre mere for at måle deres klimaaftryk, mens 75 procent mener, at de bør gøre mere i forhold til at afrapportere om deres klimaaftryk. Til sammenligning gælder det blot hhv. 39 procent og 43 procent blandt de globale topledere.

”Der er ingen tvivl om, at det bliver et stadigt vigtigere konkurrenceparameter at kunne vise omverdenen, at man har de rette målepunkter og sikrer en ensartet rapportering, så alle kan følge med i, om forretningen formår at håndtere klimarelaterede risici samt at drage fordel af klimarelaterede muligheder,” siger Mogens Nørgaard Mogensen og tilføjer:

“Det er samtidig afgørende, at virksomhedernes klimarapportering er af høj kvalitet, at der sættes klare målsætninger for, hvad virksomhederne ønsker at opnå, og at der troværdigt rapporteres herom.”

Han henviser desuden til, at kun 4 ud af 10 globale topledere har klimarisici med i deres risk management-aktiviteter, mens det gælder 6 ud af 10 danske topledere.

“CEO Survey viser, at de danske virksomheder er godt med, når det gælder rapportering om klimarisici, men der er fortsat behov for at sætte fokus på, hvordan klimaforandringer potentielt kan ramme forretningen, og hvordan virksomheder kan agere i forhold til de risici og muligheder, som klimaforandringer vil medføre, ikke mindst globalt,” tilføjer Mogens Nørgaard Mogensen.

En af de virksomheder, der har gjort en dyd ud af at dokumentere og afrapportere konkret på eksempelvis FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, er Chr. Hansen, hvor man de senere år har udviklet måleværktøjer, der bl.a. viser, at det i 2020 var 81 procent af selskabets omsætning, der direkte understøtter de tre FN-verdensmål. Winnie Bügel forklarer, at det er en nøgleprioritet hos Chr. Hansen at kunne måle effekter af indsatsen, og at rapportering om fremskridt inden for bæredygtighed i dag er en integreret del af den eksterne revision. De finansielle resultater sidestilles med de bæredygtige – både ift. verdensmål og CO2-udledning.

”Når måling af vores bæredygtige indvirkning på Products, Planet og People er så centralt et element i vores strategiske planlægning og virksomhedskultur, er det, fordi vi mener, det er afgørende for vores troværdighed blandt investorer og kunder. Og uden den får vi jo svært ved at vækste,” siger hun.

Mere fokus på målbarhed

I forlængelse af netop måling og rapportering, så ville Katarina Ammitzbøll (KF), formand for det af Folketinget nedsatte 2030-netværk, ønske, at også Folketinget og regeringen i højere grad prioriterede at måle på indsatsen i det parlamentariske arbejde, således at man – ligesom virksomhederne – er i stand til at sætte nogle konkrete mål for indsatsen og nogle milepæle for, hvordan man når de pågældende mål. Og ikke mindst, hvordan man dokumenterer i forhold til, hvor langt man er i processen.

“Jeg ser det som en af mine mærkesager som formand for 2030-netværket at arbejde for, at vi i højere grad forbereder vores lovgivningsarbejde til at fungere i en foranderlig verden. Jeg vil bl.a. arbejde for, at vi i højere grad måler på, hvad vi kan kalde bæredygtighedseffekten af vores lovgivning. Det gælder ny lovgivning, men jeg mener også, at det er relevant at se på, om eksisterende lovgivning står i vejen for den grønne omstilling. Der er behov for en mere indarbejdet konsekvensvurdering på lovgivningsområdet,” siger Katarina Ammitzbøll.

En sådan tilgang til lovgivningen vil samtidig også medføre en stærkere bevidsthed hos alle Folketingets medlemmer om, hvordan lovgivningen kan være med til at påvirke både positivt og negativt, lyder det.

Klimapartnerskaberne skal bruges noget mere

Katarina Ammitzbøll fremhæver, ligesom flere andre, de 13 såkaldte klimapartnerskaber som et af de positive tiltag, der er gjort på det seneste, og som har potentiale til at sætte hastighed og retning på regeringens og Folketingets bæredygtighedsarbejde.

“Klimapartnerskaberne har generelt gjort et værdifuldt arbejde ved at komme med en lang række anbefalinger til, hvad der skal til for at flytte Danmark i den rigtige retning. Derudover har klimapartnerskaberne været med til at sikre, at der er et større samspil mellem erhvervslivet, den offentlige sektor og Christiansborg. Og det er netop dette samspil, der bliver så afgørende for, at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning.”

Afslutningsvist forudser man hos en af verdens mest anerkendte internationale NGO’er, World Economic Forum, at situationen omkring COVID-19 kan få en positiv effekt på bæredygtighedsagendaen. Managing Director Dominic Waughray mener, at det bliver afgørende, om man fra politisk og erhvervsmæssigt hold formår at holde fokus på det langsigtede mål, mens man samtidig forsøger at forandre på kort sigt. Han mener, at hver enkelt CEO og hver enkelt minister eller regeringsleder skal spørge sig selv: “Hvad kan jeg gøre i den tid, jeg har ansvaret?”.

“Vi har en deadline, vi skal overholde, og vi har travlt. Og det er ikke sikkert, at de ledere, der sidder med ansvaret lige nu, også er dem, der sidder med det om bare to eller tre år. Hvis vi skal nå de mål, der er sat for et bæredygtigt globalt samfund i 2030, 2050, 2060 osv., er det derfor helt afgørende, at hver enkelt leder sætter konkrete mål for, hvad der skal ske på kort sigt for at nå det langsigtede mål,” lyder opfordringen fra Dominic Waughray.