Det er tid til at nulstille det kapitalistiske samfund

COVID-19 har efterladt det globale samfund i en krise af historiske dimensioner, og selvom pandemien ser ud til at have løsnet grebet en smule, er der fortsat grund til at være bekymret for både de økonomiske, de sociale og de sundhedsmæssige følgevirkninger i et globalt perspektiv. Sådan lyder budskabet fra World Economic Forum, der frygter, at pandemien vil kaste verden ud i den værste depression siden 1930’erne, hvis ikke vi gør noget drastisk. Og den drastiske løsning er en nulstilling af det kapitalistiske samfund, som vi kender det i dag.

“For at undgå, at krisen bliver så omfattende, som vi frygter, er der behov for, at verden står sammen i kampen for at forbedre alle aspekter af vores samfundsstrukturer og økonomiske s ystemer. Det gælder uddannelse, sociale kontrakter, arbejdsforhold osv. Alle lande, fra USA til Kina, må involvere sig, og alle industrier må forandres. Vi skal foretage en nulstilling af kapitalismen,” som stifter af World Economic Forum, professor Klaus Schwab, formulerer det.

Hovedbudskabet er, at verden har brug for en så omfattende forandring af de nuværende samfundsstrukturer, at der reelt er tale om en nulstilling eller “a great reset”. Ikke blot for at styre os sikkert igennem COVID-19-krisen, men ganske enkelt, fordi det er nødvendigt for at sikre kloden en bæredygtig fremtid.

“Pandemien har radikalt forandret verden, som vi kender den, og det, vi gør i dag for at komme på benene igen, vil definere vores generation. Derfor efterspørger World Economic Forum en ny form for kapitalisme. En mere fair kapitalisme, der sætter borgere og planeten før alt andet, når vi skal genskabe verden efter COVID-19,” lyder konklusionen.

En ny kapitalisme

CXO Magasinet har talt med Managing Director for World Economic Forum, Dominic Waughray, om krisen og behovet for “the great reset”. Hvorfor han mener, at COVID-19 ikke blot er en stor udfordring, men også en unik mulighed. Og ikke mindst, hvorfor der er grund til optimisme – trods alt.

World Economic Forum er en af de mest anerkendte internationale NGO’er – af de fleste mennesker mest kendt for sit årsmøde i den schweiziske by Davos, hvor topledere fra virksomheder, regeringer og NGO’ere fra hele verden samles med førende eksperter for at diskutere løsninger på globale udfordringer. Hvad færre mennesker formentlig ved, er, at Klaus Schwab grundlagde World Economic Forum i 1971, samme år som han skrev bogen “Moderne Unternehmensführung im Maschinenbau”. Heri argumenterer han for, at ledelser i moderne virksomheder skal tilgodese alle virksomhedens interessenter for at opnå bæredygtig vækst og velstand. Med andre ord: Det er nødvendigt at fokusere på alle virksomhedens stakeholdere frem for udelukkende at servicere shareholderne. Klaus Schwab kaldte dette interessentkapitalisme, og det var præcis med ønsket om at diskutere udbredelsen af interessentkapitalisme, at World Economic Forum blev etableret samme år.

Her 50 år efter er intentionen den samme, men fokus bredere på det globale samfund og fælles håndtering af de største udfordringer på tværs af alle nationer.

“Siden World Economic Forum blev dannet, har udbredelsen af stakeholderkapitalisme (interessentkapitalisme, red.) fremfor shareholderkapitalisme været kernen i vores arbejde. Vi har altid set dette som afgørende for at skabe bæredygtig vækst og velstand i det globale samfund. Vi tror på, at vi på tværs af den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet skal samarbejde om at finde fælles løsninger på de vanskelige problemer, vi står over for,” forklarer Dominic Waughray.

COVID-19 er en gamechanger

Ovenstående tanker er ikke nye, men muligheden for at komme fra tanke til handling er, ifølge Dominic Waughray, tættere på end nogensinde tidligere. Og paradoksalt nok skal årsagen netop findes i COVID-19, der kan vise sig at blive den helt store gamechanger i forhold til at skabe et nyt og mere inkluderende samfund. På den ene side har COVID-19 ført til en af de værste folkesundhedskriser i nyere tid. På den anden side har det globale samfunds reaktion vist, at der er et håb om, at vi finder sammen om de rigtige løsninger, når det virkelig brænder på.

Det kan umiddelbart synes urealistisk, at en af de værste kriser, verden har oplevet, kan være den afgørende faktor for at gennemføre “the great reset”. Men Dominic Waughray mener, at det globale samfunds reaktion på pandemien viser, at der er grund til at tro, at verdenssamfundet kan skabe en grundlæggende forandring. Hvis vi vil.

“Pandemien har vist, hvor hurtigt vi er i stand til at foretage radikale forandringer i vores livsstil. Fra den ene dag til den anden tvang krisen både virksomheder og borgere til at opgive vaner, arbejdsmetoder og generel adfærd, som vi tidligere opfattede som essentielle i vores livsførelse. De forandringer, vi har set som modsvar til COVID-19, er derfor et bevis på, at det er muligt at skabe den transformation i vores økonomi og i vores samfunds fundament og strukturer, der er nødvendige,” siger Dominic Waughray.

Vi er rykket tættere sammen

Konklusionen synes at være, at netop fordi hele kloden er ramt af samme alvorlige og altoverskyggende udfordring, kan dette føre til en bevægelse, hvor vi søger at finde løsninger i fællesskab. Spørger man Dominic Waughray, er der flere konkrete l yspunkter i kølvandet på COVID-19, hvor vi kan se, at alle rykker tættere sammen. Det gælder både virksomheder, borgere, nationer osv. Eksempelvis er det lykkedes at fremskaffe vacciner på rekordtid.

“I et historisk perspektiv er det formentlig aldrig sket tidligere, at offentlige og private virksomheder på så kort tid har opnået så store resultater sammen som under denne krise. Det gælder eksempelvis fremskaffelsen af vacciner mod så stor en trussel mod folkesundheden på under et år. Vi har set medicinalvirksomheder, finanssektoren, regeringer og forskere stå sammen om et fælles mål. Og hvad der er endnu mere interessant, er, at vi har set samarbejde på tværs af lande som Rusland, Kina, Europa og USA. Det viser, at når det globale samfund indser, at vi har fælles udfordringer, så er vi i stand til at stå sammen om at løse dem.”

I forlængelse heraf konkluderer han, at det fokus, der var på bæredygtighed i tiden før COVID-19, ikke er forsvundet. Tværti mod ser det ud til, at den på mange måder er styrket, fx i områder af verden, hvor der ikke var samme fokus tidligere.

“Det er bemærkelsesværdigt og fascinerende at se, at mens vi har haft en global pandemi, har Japan indført et “net zero”-mål for deres økonomi i 2050. Sydkorea har gjort det samme. Og Kina har meldt sig på banen med et mål om at blive CO2-neutral i 2060. Så disse emner er ikke gået væk, tværtimod.”

Behov for stærke regeringer

Den nulstilling, der er behov for, kræver, ifølge World Economic Forum, først og fremmest, at vi globalt set udvikler stærkere og mere effektive regeringer, samt at der er opbakning hertil. Som nævnt tidligere skal markedet være mere fair end i dag, hvilket kræver et udvidet globalt statsligt samarbejde om f astsættelse af skatter, regulering og økonomisk politik og ikke mindst ensretning om øget samhandel. Derudover kræver nulstillingen nogle politiske reformer, der understøtter mere lighed.

“Der er store forskelle globalt set på mange af disse områder, men konkret kunne nogle tiltag være øget anvendelse af formuebeskatning, tilbagetrækning af subsidier til fossile brændstoffer, nye regler for håndtering af intellektuelle rettigheder, handel og konkurrence.”

Genetablering som løftestang

Dominic Waughray erkender, at den store udfordring i hele denne bæredygtige forandring er at få alle med, også dér, hvor transitionen af historiske årsager er sværere. Det gælder eksempelvis lande, der er stærkt afhængige af indtægter fra fossile brændstoffer, eller hvor arbejdsvilkårene i øjeblikket er markant anderledes end i andre dele af verden.

“Det betyder ikke, at det er umuligt. Det betyder bare, at det er en vanskeligere proces, hvor man fra land til land er nødt til at fokusere på, hvad der skal til for at skabe den nødvendige forandring. I den forbindelse er det positivt at se, at International Trade Union Confederation (ITUC) bl.a. har engageret sig,” forklarer Dominic Waughray.

Hvad der derimod kan blive en helt afgørende løftestang i forsøget på at kickstarte “the great reset”, er de omfattende genetableringsplaner, der sættes i gang over hele verden for at sparke økonomien i gang efter nedlukningen. Specielt hvis de mange milliarder benyttes til at understøtte etableringen af mere bæredygtige systemer frem for at lappe hullerne i de gamle, l yder det fra World Economic Forum.

“Vi kan heldigvis se, at der er en stigende international opmærksomhed på, hvor stor en effekt midlerne i genetableringspakkerne kan have i forhold til at kickstarte det systemskifte, der er behov for,” lyder det optimistisk fra Dominic Waughray.

Han mener, at hver enkelt CEO og hver enkelt minister eller regeringsleder skal spørge sig selv: “Hvad kan jeg gøre i den tid, jeg har ansvaret?”.

“Vi har en deadline, vi skal overholde, og vi har travlt. Og det er ikke sikkert, at de ledere, der sidder med ansvaret lige nu, også er dem, der sidder med det om bare to eller tre år. Hvis vi skal nå de mål, der er sat for et bæredygtigt globalt samfund i 2030, 2050, 2060 osv., er det derfor helt afgørende, at hver enkelt leder sætter konkrete mål for, hvad der skal ske på kort sigt for at nå det langsigtede mål,” lyder opfordringen fra Dominic Waughray.