Den offentlige sektor kan lære meget af den private sektor

Danmark er ikke på alle parametre den grønne frontløber, som vi ofte forestiller os. Sådan lyder det fra Katarina Ammitzbøll, der er nyudnævnt formand for 2030-netværket, der består af 74 folketingsmedlemmer og siden etableringen i 2017 har haft til formål at sikre et større fokus på bæredygtighed i det parlamentariske arbejde i Folketinget. Og ifølge Katarina Ammitzbøll, der udover formandsposten i 2030-netværket bl.a. også er medlem af Klima, Energi- og Forsyningsudvalget for Det Konservative Folke parti, så er der rigeligt at tage sig til for netværket.

“2030-netværkets rolle er at sørge for, at der er politisk fokus på bæredygtighed i et bredt perspektiv. Det gælder både økonomisk, socialt og miljømæssig bæredygtighed. Og på trods af vores selvforståelse i Danmark, er der mange områder, hvor vi ikke er så langt, som vi burde være. Vi halter bagud på flere verdensmål, herunder fx på klimaindsats, ansvarligt forbrug og bæredygtig produktion. Og derfor ligger der et enormt arbejde foran os, hvis vi skal nå 2030-målene,” siger Katarina Ammitzbøll og lægger sin hånd på den 364 sider lange rapport med titlen “Vores mål”, som hun har liggende foran sig.

I denne omfattende rapport har 2030-panelet, der er rådgivende organ for 2030-netværket, gennemgået FN’s 17 Verdensmål og udpeget hele 197 såkaldte målepunkter for, hvordan der skabes et mere bæredygtigt Danmark i overensstemmelse med netop verdensmålene.

“Denne rapport viser os, at der er mindst 197 områder, hvor vi skal stramme op for at blive mere bæredygtige. Rapporten inde holder samtidig 197 opskrifter på, hvordan vi får indarbejdet FN’s Verdensmål i det parlamentariske arbejde. Det er sådan set bare at gå i gang. Rapporten er en værktøjskasse, men det er samtidig en påmindelse om, at vi helt enkelt skal gøre det meget bedre end i dag,” siger Katarina Ammitzbøll.

For langt fra tanke til handling

En væsentlig udfordring, når Katarina Ammitzbøll ser på det parlamentariske arbejde, er hastighed. Eller rettere mangel på samme. Der er ganske enkelt for ofte for langt fra tanke til handling.

“Hvis vi ser på klimalovgivningen og handlingsplanen for i mplementering af verdensmålene, så skal vi helt tilbage til 2019, hvor et flertal i Folketinget besluttede at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70 procent, men det er først nu, vi begynder at se udspil og planer for, hvordan vi skal nå de ønskede resultater. Vi har med andre ord spildt 15 procent af den korte tid, der er til år 2030, med at tænke på, hvad vi skal gøre frem for at handle,” siger Katarina Ammitzbøll.

Det såkaldte Power-to-X er et andet område, hvor Danmark, der ellers opfattes som en global leder inden for alternativ energi, ifølge Katarina Ammitzbøll har været for længe om at komme ud af starthullerne.

“Dansk erhvervsliv har længe savnet en strategi for, hvordan Danmark forholder sig til Power-to-X, fordi man har kunnet se nogle interessante perspektiver for energi- og forsyningssektoren og dermed et stort antal danske virksomheder. Andre lande har været i gang længe, og det er ærgerligt, at vi halter bagefter med at sætte de vigtige rammevilkår og foretage de rette investeringer i fremtiden. Både fordi det betyder, at vi kommer endnu længere bagud i forhold til verdensmålene, og fordi vi misser chancen for at give danske virksomheder et forspring rent konkurrencemæssigt på vigtige områder,” siger Katarina Ammitzbøll, der dog glæder sig over, at Danmark har taget i nitiativ til etablering af de såkaldte energiøer.

“Satsningen på energiøerne viser, at det er muligt at tage beslutninger i Folketinget, der sætter Danmark i førersædet i den grønne omstilling, og det skal vi blive endnu bedre til,” siger Katarina Ammitzbøll, der mener, at Folketinget kan lære utrolig meget af netop virksomhederne i relation til det parlamentariske arbejde.

Virksomhederne er langt foran lovgivningen

Hun henviser til, at mange af Danmarks største virksomheder for længst har konverteret FN’s Verdensmål til strategiske målsætninger. Man har med andre ord taget bæredygtighedsagendaen til sig og er samtidig i fuld gang med at implementere målsætningerne. Mange af virksomhederne dokumenterer samtidig løbende via eksempelvis årsrapporter på, hvordan de lever op til målene.

“På mange måder er virksomhederne langt foran os, der sidder med det lovgivende arbejde og med ansvaret for, at Danmark følger de bæredygtighedsmålsætninger, vi – som en del af verdenssamfundet – har opstillet for os selv. Og dermed sidder vi også med fastlæggelse af de rammevilkår, der skal sætte fart på den grønne omstilling. De store globale virksomheder er for længst – og på eget initiativ – begyndt at handle på FN’s Verdensmål. Det gør de, fordi de har en række interessentbehov og et samfundsansvar at leve op til, og derfor kan de ikke vente på, at rammevilkårene falder på plads. De er nødt til at handle. Og dét kunne vi godt lære noget af,” lyder det fra Katarina Ammitzbøll.

Mere fokus på målbarhed

Stod det til Katarina Ammitzbøll, så burde Danmark – i form af Folketinget og regeringen – i højere grad prioritere og måle på indsatsen i lovgivningsarbejdet, således at man – ligesom virksomhederne gør det – er i stand til at sætte nogle konkrete mål for indsatsen og nogle milepæle for, hvordan man når de pågældende mål. Og ikke mindst hvordan man dokumenterer i forhold til, hvor langt vi er i processen. Helt i overensstemmelse med tankerne bag rapporten “Vores Mål”.

“Jeg ser det som en af mine mærkesager som formand for 2030-netværket at arbejde for, at vi i højere grad forbedrer vores lovgivningsarbejde, så det kan fungere i en foranderlig verden. Jeg vil bl.a. arbejde for, at vi i højere grad måler på, hvad vi kan kalde bæredygtighedseffekten af vores lovgivning. Det gælder ny lovgivning, men jeg mener også, at det er relevant at se på, om eksisterende lovgivning står i vejen for den grønne omstilling. Der er behov for en mere indarbejdet konsekvensvurdering på lovgivningsområdet,” siger Katarina Ammitzbøll.

En sådan tilgang til lovgivningen vil samtidig også medføre en stærkere bevidsthed hos alle Folketingets medlemmer om, hvordan lovgivningen kan være med til at påvirke både positivt og negativt, lyder det.

Klimapartnerskaberne skal bruges noget mere

Katarina Ammitzbøll fremhæver de 13 såkaldte klimapartnerskaber som et af de positive tiltag, der er gjort på det seneste, og som har potentiale til at sætte hastighed og retning på regeringen og Folketingets bæredygtighedsarbejde.

“Klimapartnerskaberne har generelt gjort et værdifuldt arbejde ved at komme med en lang række anbefalinger til, hvad der skal til for at flytte Danmark i den rigtige retning. Derudover har klimapartnerskaberne været med til at sikre, at der er et større samspil mellem erhvervslivet, den offentlige sektor og Christiansborg. Og det er netop dette samspil, der bliver så afgørende for, at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning.”

Klimapartnerskaberne kan, ifølge Katarina Ammitzbøll, også være med til at få en bredere forankring af den grønne omstilling, herunder også at finde løsninger på, hvordan de små og mellemstore virksomheder kommer med på bølgen.

“Vi skal skabe bedre muligheder for, at de mange små og mellemstore virksomheder, vi har i Danmark, også er med på bæredygtighedsagendaen. Det handler om at dosere lovgivningen intelligent, idet vi ved, at mange små og mellemstore virksomheder er meget langt fremme, mens andre ikke er med på vognen endnu,” siger hun.

Klar til at lovgive i en foranderlig verden

Hun mener samtidig, at det er på tide at gøre op med den forsigtighed, der har været omkring det, man kan kalde en pick the winner-strategi. Altså, at man fra statens side er forsigtig med at investere fx i bestemte teknologier, fordi det er til fordel for bestemte brancher og virksomheder. Tværtimod skal man være villig til at lytte til virksomheder, forskere osv. og de anbefalinger og erfaringer, der kommer derfra.

“Vi må i højere grad erkende, at verden forandrer sig lynhurtigt, og derfor må vi indstille det parlamentariske arbejde på, at vi skal kunne håndtere den forandring. Og det betyder, at vi i højere grad må være villige til at lytte til bl.a. virksomhederne og reagere hurtigt på de forandringer, de ser – og vi ser,” siger Katarina Ammitzbøll og fortsætter:

“Vi skal skabe rammevilkår, der sikrer, at vi løbende understøtter den grønne omstilling. Det gælder i form af restriktioner i forhold til fx CO2-udledning, men det gælder også at øge incitamentet til at investere i den grønne omstilling og dermed også incitamentet til forskning og uddannelse inden for bæredygtighed. Og endelig så har vi en forpligtelse til at regulere på en måde, der gør, at grønne investeringer altid er en bedre forretning end sorte.”