Kriser udgør ikke kun trusler – de rummer også muligheder

For 19 år siden var det 9/11, for ti år siden finanskrisen, for fem år siden et kollaps i olieprisen, og for tre år siden en kæmpestrejke i USA, der rystede verden. Og nu er det så en pandemikrise. Kriser og verdensomspændende chok med korte intervaller er med andre ord blevet et vilkår, som enhver virksomhed må forholde sig til. Afgørende forudsætninger for at klare sig igennem er imidlertid den rette plan og den rette indstilling.

Et godt eksempel på det er A.P. Møller-Mærsk, der ser ud til at forlade rædselsåret 2020 med et resultat, der langt overstiger alle forventninger. Og forklaringen bag er Vincent Clerc, adm. direktør for Ocean & Logistics og medlem af den øverste ledelse i selskabet, ikke i tvivl om:

”Fra begyndelsen af krisen i marts besluttede vi os for, at vi ikke ville være ofre, og gik i gang med at gøre alt det, som vi mente skulle til for at komme godt ud på den anden side. Vi lagde en plan, der betød, at vi uge for uge kunne tilpasse forretningen til det aktuelle behov. Og den kom til at virke rigtig, rigtig godt for os,” fortæller han.

Nøgleordene i planen var agilitet og fleksibilitet. Og det viste sit værd, da konsekvenserne af krisen undervejs tog en drejning, som ingen havde ventet. Heller ikke på Esplanaden, hvor man i første omgang havde regnet med, at mange af selskabets skibe ville komme til at ligge mere eller mindre stille som følge af et stort og langvarigt dyk i verdenshandlen. Men forbrugerne agerede ikke helt som forventet. For de fandt hurtigt ud af at bruge de penge, som nu ikke kunne spenderes på rejser og forlystelser, til i stedet at købe nye ting til hjemmet eller sig selv. Alt sammen ting, der typisk skal fragtes på kryds og tværs af verdenshavene.

Ikke kun trusler, men også muligheder

På den måde var der lidt held med i posen til Mærsk, mener direktøren. Dog ikke nok til, at selskabet ville have klaret skærene uden den tilpasningsdygtige plan, der tog højde for alle mulige forskellige scenarier. En plan, der blev til, fordi man fra starten ikke kunne forudse kundernes reaktioner og krav. ”Det var som at sidde foran et mål og ikke vide, hvor bolden kommer fra – samtidig med at du ved, at du bare skal springe op og gribe den,” som han siger.

Efterspørgslen fra kunderne i foråret gjorde det snart klart for Mærsk, at der også lå positive muligheder i situationen, som kunne udnyttes. For godt nok måtte der streges en del i ordrebogen, men for andre kunder var det pludselig presserende at få varer hjem – til supermarkeder, varehuse, byggemarkeder o.l.

”Det er vigtigt, at man i en krisesituation ikke kun fokuserer på at redde, hvad reddes kan, men også ser mulighederne. Og det, vi nu kan konstatere, er, at det faktisk lykkedes os at kapitalisere rigtig meget netop på de muligheder, der åbnede sig,” siger Vincent Clerc.

Når det er sagt, lægger han ikke skjul på en vis forbløffelse over, hvor glat selskabet faktisk er kommet igennem krisen. Men her spiller – foruden den gode plan – også attitude en rolle.

”Mærsk har i sin kultur et execution-gen, der virkelig slog igennem, da frygten for fremtiden bredte sig i foråret. Hele organisationen og alle medarbejderne stod klar, da det gjaldt, og tog ’can do’-hatten på. Der var intet, der ikke kunne løses. Det var fantastisk at opleve,” siger han.

Og særligt imponeret er han, fordi selskabet på et tidspunkt havde 27.000 medarbejdere, der arbejdede hjemmefra. Noget, der i den grad vanskeliggør organisering af varetransport i stor skala på tværs af flere lande, hvilket normalt er en opgave, der kræver, at man sidder fysisk sammen.

”At alle hele vejen igennem har haft den rette attitude, har virkelig hjulpet os. Det var ikke alt, der gik perfekt, men vi har hele tiden været i kontrol,” fremhæver Vincent Clerc.

Vægt på kommunikation og åbenhed

Et andet centralt element i den strategi, Mærsk valgte ved starten af COVID-19-krisen, handler om kommunikation.

”Fordi vi befandt os på ukendt territorium, var vi ikke i tvivl om, at det nu gjaldt om at kommunikere – og kommunikere rigtig meget. Både med ansatte og kunder. Men i høj grad også med bestyrelsen. Herfra fik vi mange svære spørgsmål, og det var ikke dem alle, vi kunne svare på. Men vi kunne i hvert fald holde bestyrelsen orienteret om, hvilke scenarier vi så for os, og hvilke tiltag vi var klar med. Og den åbenhed har gjort, at vi i ledelsen hele tiden har følt stor tillid fra bestyrelsen til, at vi kunne håndtere krisen – også selvom den krævede greb på helt andre håndtag end sædvanligt,” lyder det fra Vincent Clerc.

Han ved godt, at der stadig findes bestyrelser, der vil have ét budget med ét tal. Og det skal man også kunne levere, mener han. Men i en verden, hvor uforudsigelighed er blevet så klart et vilkår, er det endnu vigtigere med planer, der leverer den rette respons, uanset hvad der sker. Og her skal man ikke kun tænke på sin forretning ift. effektivitet, men også ift. hvor fleksibel den skal være.

”Af og til kommer effektivitet på bekostning af fleksibilitet. Og det skal man passe på med. Selvfølgelig kan man ikke være fleksibel i alt til alle tider, da det vil være ineffektivt, men at finde balancen er vigtigt. Ingen kan sige, hvordan de næste tolv måneder kommer til at se ud. Så på nuværende tidspunkt skal man være forsigtig med at overestimere, hvad man tror, man ved, og ikke være for håndfast i kommunikationen til bestyrelsen. Af de senere års kriser har jeg lært at være særdeles ydmyg over for, hvad vi ved, og i stedet tænke på, hvad der kan ske, og hvad vi gør i den ene eller den anden situation. I tider som disse duer det ikke at løbe efter bolden – her skal man være foran den. Så den form for planlægning, vi har praktiseret under COVID-19- krisen, er kommet for at blive hos os,” fastslår Vincent Clerc.

Man skal altså med andre ord ikke lade, som om verden ikke har forandret sig. Omvendt mener direktøren, at man ikke må bruge en krise som undskyldning for noget som helst – heller ikke dårlig ledelse.

”Både management og bestyrelse skal være kritiske i forhold til, hvad der skyldes COVID-19, og hvad der skyldes andre ting. I den situation er det godt med en åben dialog og en bestyrelse, der er udfordrende over for management, så vi her ikke taler os selv ind i en logik, der ikke kan tryktestes og verificeres,” påpeger han.

Skal kunne leve med flere risici

Selvom inkorporering af fleksibilitet og modstandsdygtighed i produkter og forretning er kommet højt på dagsordenen i Mærsk, betyder det absolut ikke, at emner som bæredygtighed og digitalisering er rykket ned på listen over gøremål.

”Digitalisering har været en stor del af vores strategi de senere år. Og store investeringer på dette område har i den grad hjulpet os under COVID-19. Blandt andet har det givet os mulighed for at have en god digital kontakt med både kunder og medarbejdere, sådan at ingen har følt sig disconnected. Det skal vi stadig udvikle på. Også fordi der næppe er tvivl om, at hjemmearbejde i et vist omfang er kommet for at blive, ligesom videomøder med både kunder og ansatte helt sikkert bliver det,” siger Vincent Clerc.

Med en virkelighed, der byder på krise efter krise, er det for ham også afgørende, at en virksomhed i dag er i stand til at håndtere flere kriser samtidig. At vi nu står midt i en COVID-19 krise, udelukker således ikke, at Mærsk fortsætter sin indsats for at løse klimakrisen. Sammen med andre bæredygtighedstemaer er den stadig højt prioriteret på Esplanaden.

”Vi er nødt til at kunne leve med flere og større risici. Og det kan vi også, hvis vi ser på en krise som én, der ikke kun giver problemer, men også rummer muligheder,” påpeger han.

Den samfundsmæssige effekt af COVID-19 på længere sigt tør han ikke spå om. Men hvis den skubber positivt til den bæredygtige dagsorden, vil han ikke blive overrasket – ligesom den allerede har påvirket den digitale udvikling i form også af en stigende e-handel. Og så håber han ikke, at den forstærker effekten af finanskrisen, som han mener har skabt en attitude, der er imod globalisering og samhandel, som det ses i USA og med Brexit. Indtil videre er dog kun én ting sikker, mener han – at jo længere COVID-19-krisen varer, desto mere kommer den til at betyde.