En sort svane fløj gennem rummet

Man skal ikke stikke sig selv blår i øjnene. COVID-19 forandrer rigtig meget af det, vi kendte. Det gælder virksomhedernes selvforståelse, adfærd og syn på verden. Og det gælder omvendt også samfundets syn på virksomhedernes rolle. Måske noget allerede var i gære, men for adm. direktør og bestyrelsesformand Tom Knutzen er der ingen tvivl om, at udviklingen på særlige områder er accelereret, og visse megatrends har fået luft under vingerne. Det gælder især digitalisering, bæredygtighed og deglobalisering, som er temaer, der er rykket længere op på dagsordenen i virksomhedernes øverste ledelseslag.

”En overskrift på, hvad COVID-19 har betydet for os, er først og fremmest hastighed og acceleration. For pludselig skulle vi lynhurtigt finde ud af, hvordan det påvirkede vores strategi, få gjort op med gamle vaner og finde nye veje frem. At fortsætte i det gamle tempo var ganske enkelt ikke en option, og er det stadig ikke, hvis vi vil overleve,” fastslår Tom Knutzen.

Som bestyrelsesformand for Chr. Augustinus Fabrikker og Tivoli, næstformand for FLSmidth og adm. direktør i den schweiziske ingrediensvirksomhed Jungbunzlauer har han nu i snart et år været travlt beskæftiget med at omstille virksomheder til den nye virkelighed ud fra de vidt forskellige udgangspunkter, COVID-19 satte dem i. For Jungbunzlauer viste det sig hurtigt at være en eksploderende efterspørgsel, mens det fx i Tivoli betød en total nedlukning. Men allerførst skulle det dog lige gå op for Tom Knutzen, at COVID-19 ikke ’bare’ var en ny omgang fugleinfluenza eller SARS.

”Ti-øren faldt, da regeringen lukkede landet ned. Dér blev det alvor, og i alle bestyrelser og ledelser gik vi i total krisemode. Nogle steder var konsekvenserne soleklare, mens vi andre steder først skulle have indkredset problemet. For reelt stod vi med en ’black swan’ – en begivenhed uden for de vanlige risikobobler. Og vi var for en stund lost,” beretter Tom Knutzen.

Overlevelse, likviditet, råderum

Når det i Jungbunzlauer ret hurtigt stod klart, at konsekvenserne ville være et øget salg, skyldes det, at kantiner og restauranter lukkede ned. I stedet købte folk stort ind i supermarkedet. Og da varerne her skal holde længere, rummer de en højere andel af ingredienser. På samme måde skulle der nu vaskes og gøres rent som aldrig før, hvilket alt i alt betød, at virksomheden aldrig har solgt mere, end det skete i marts, april og maj måned.

Forinden havde spørgsmålene dog her, som i alle andre virksomheder, hobet sig op. Hvordan er vores cashflow? Kan vi få regningerne betalt? Hvor store er vores kreditter? Hvor lang tid kan vi leve på det her omkostningsniveau? Kan vi få råvarer? Hvor lang landingsbane har vi? Hvor robuste er vi? Ifølge topchefen var der således både i Jungbunzlauer, Augustinus, Tivoli og andre steder nu især tre ting i fokus: overlevelse, likviditet og råderum. Og beslutningerne lod ikke vente på sig.

”Mødefrekvensen i bestyrelsen blev sat markant op med møder hver 14. dag og en næsten daglig dialog mellem formand og direktion. Vi rykkede helt klart tættere sammen. Både for at få rede på, hvor vi stod, og for at kunne reagere hurtigt. Ingen var i tvivl om, at situationen var meget alvorlig, og at der var brug for fællesskab om beslutningerne. Den normale arbejdsdeling direktion og bestyrelse imellem blev tilsidesat, og vi åbnede mere op for hinanden,” fortæller topchefen og understreger, at man stadig holdt sig hver sit ansvar for øje, ligesom han mener, at det fremover er vigtigt at bevare balancen, så den ikke tipper, og direktøren bliver gjort til ren administrator.

Tre megatrends er forstærket

Det store spørgsmål for ham – og virksomhederne han repræsenterer – er nu, hvordan COVID-19 vil forandre verden på længere sigt. At den gør det, er han ikke i tvivl om. Indtil videre synes han, at den primært har forstærket nogle af de megatrends, der allerede var på dagsordenen, både i bestyrelseslokalerne og i direktionerne. Fx i forhold til digitalisering, hvor kreativiteten i foråret fik frit løb. For med fly på jorden, hjemmearbejde og afstand mellem mennesker ændrede vilkårene for samvær sig og tvang virksomhederne til at finde nye virtuelle former til møder og konferencer. Og på samme måde var der masser af funktioner og arbejdsgange i virksomhederne, som skulle ny- eller omprogrammeres. Også i forhold til bæredygtighedsagendaen satte COVID-19 tidligere behov i relief og førte nye med sig.

”Først og fremmest har det været positivt at se, at vi mennesker tilsyneladende forbinder COVID-19 og sygdom med planetens sundhed. Situationen har accelereret vores bevidsthed, så vi nu gerne vil opføre os mere bæredygtigt end før,” lyder Tom Knutzens vurdering.

Det samme gælder i erhvervslivet, pointerer han, fordi krisen har gjort det endnu mere tydeligt for selskaberne, at de fremover i højere grad vil blive målt på deres brand og deres adfærd i forhold til alt andet end økonomisk performance.

”På CBS lærte jeg i sin tid, at alt handler om profitmaksimering. Det har til alle tider drevet erhvervslivet – og det skal det fortsat også. Men der kommer stadig flere parametre til. Først var det temaerne i relation til governance, og med COVID-19 er der sat fokus på virksomhedernes rolle i samfundet og det bæredygtige aftryk. Har de egentlig ikke et ansvar, der rækker videre end at producere, tjene penge og leve op til love og regler? Skal de i virkeligheden ikke bidrage aktivt til en bedre og sundere verden? For mig er svaret ikke firkantet simpelt, men i dag er jeg ikke i tvivl om, at der her er noget, vi skal forholde os meget seriøst til,” siger Tom Knutzen.

Af samme grund ser han diskussionen om purpose trænge sig mere på i virksomhederne end for et år siden. Og skal dette ikke ligefrem omskrives, så er der i hvert fald brug for at skrue op for kommunikationen om visioner og missioner og tydeliggøre, hvad det er, man faktisk gør, og hvordan det gør en forskel for samfundet. Det vil ikke længere være nok, at man kan læse på virksomhedens hjemmeside, at den fx overholder seks af FN’s verdensmål.

”Der er brug for at tænke sig om her. derfor er det vigtigt, at både bestyrelse og direktion benytter lejligheden til mentalt at åbne op for, hvad det er for en verden, vi ser ind i, og stille sig selvkritiske spørgsmål om virksomhedens eksistensberettigelse, hvor man vil hen med den, om strategien er den rigtige – og om det er tid til at prioritere anderledes på visse områder,” påpeger han.

En ny geopolitisk balance

Det er med andre ord langtfra sikkert, i Tom Knutzens optik, at profit, bæredygtighed og velstand fremover vil gå hånd i hånd på samme måde som for et år siden. Det må virksomhederne forholde sig til. Og i forlængelse heraf også til den tredje megatrend, som han ser fylde mere i bestyrelseslokalerne. Det handler om geopolitik og herunder ikke mindst om virksomhedernes afhængighed af asiatiske lande – som på den ene side har gjort varerne billigere og på den anden har skaffet Vesten af med mange miljøproblemer og sikret en lav inflation.

”Under COVID-19 er det blevet tydeligere for mange af vores kunder, at deres afhængighed af kinesiske leverandører udgjorde en betydelig risiko. Og for Jungbunzlauers vedkommende var vi på et enkelt område for afhængige af nogle leverandører i Indien. Derfor har vi nu sikret os leverandører forskellige steder på kloden, så vi altid vil have adgang til råvarer,” fortæller han.

Samme træk ser han mange andre steder i erhvervslivet. Og dette er godt i gang med – om ikke at deglobalisere verden, så i hvert fald – at skabe en øget regionalisering, mener han og spår, at både dette og det øgede fokus på bæredygtighed – bl.a. med et mindre forbrug af olie og gas – kommer til at ændre verdens geopolitiske landskab og samtidig skabe en øget protektionisme. Noget, virksomhederne alt sammen skal have et skarpt øje på, mens de gør sig klar til hurtigt at redefinere sig selv, fordi de kan opleve, at deres rolle i samfundet og verden pludselig forandrer sig.

Denne evne til hurtigt hamskifte kan blive en af de vigtigste målestokke for, hvem fremtidens vindere og tabere er, mener Tom Knutzen. For er der noget, han har lært af et år med COVID-19, er det, at verden for altid vil være mere usikker og uforudsigelig.

”Ingen kan udelukke, at der kommer en ny pandemi om ti år eller en anden form for sundheds- eller miljøkrise. Det skal vi være klar til. Og det er vi også allerede, eksempelvis i Jungbunzlauer, hvor vi er på plads med beredskabsplaner, sprit, særlige dragter og specielle vagtplaner samt med forholdsregler på en lang række områder, der sikrer, at vi kan holde virksomheden i gang, næsten uanset hvad der sker,” lyder det fra topchefen.