En krise er også et sundt wake-up call

Uden at forklejne de åbenlyst triste effekter af COVID-19 kan en given krise godt sætte skub i en udvikling mod det bedre. Både for erhvervsvirksomhederne og for det enkelte menneske. For som formand for Novozymes, Jørgen Buhl Rasmussen, ser det, er en krise en ideel anledning til at gå tingene efter i sømmene – og skabe forandring.

”En krise kan være et wake-up call til at se på, om vi gør det rette og på den rette måde. Giver det mening i en verden, hvor pilen ikke bare peger op, men også ned? Og hvad skal vi ændre? Der er ingen tvivl om, at særligt den krise, vi går igennem nu, gør os mere forandringsparate. Fordi vi har været tvunget ud i ukendt terræn, har vi lært, at meget af det, vi ikke troede var muligt, alligevel var det. Og det håber jeg, vi husker, når vi kommer ud på den anden side. For det kan være vejen til positive forandringer og bedre resultater,” siger han.

En anden effekt af en krise er, at den kan give dødsstødet til virksomheder, hvis eksistens i forvejen var truet. Og selv om det er særdeles trist for de involverede, så kan sådan en renselsesproces til en vis grad også være sund, fordi den kan være med til at skabe nye, levedygtige muligheder andre steder. Og det er slet ikke så skidt i øjeblikket, hvor han oplever en helt ny can doattitude både inden for og uden for virksomhederne.

”Sagen er jo, at dansk erhvervsliv overordnet set har vist sig både robust og omstillingsparat de seneste måneder – og derfor i det store hele er kommet godt igennem krisen. Og jeg fornemmer, at holdningen hos mange – både chefer og medarbejdere – er, at når vi kan komme igennem denne krise, kan vi klare hvad som helst,” siger han og erkender for sit eget vedkommende også, at nok har han i et langt arbejdsliv været igennem virkelig mange ting, men dog aldrig noget, der bare minder om den udfordring, som COVID-19 har været og stadig er.

”Pandemien har sat os i en helt unik situation, fordi uforudsigeligheden fra den ene måned til den anden har været enorm. Finanskrisen var også vanskelig, men dér vidste vi, hvad det handlede om, og hvad vi skulle gøre – nemlig skaffe likviditet, likviditet, likviditet. Men COVID-19 handler jo ikke bare om forretningen, og hvad vi kan levere af indtjening. Den handler også om mennesker og deres helbred. Og hvad gør vi, hvis mange bliver syge? Det har givet en enorm usikkerhed både i virksomhederne og for den enkelte. Det hele har været nyt terræn og har føltes meget uforudseeligt, og dermed blev der skabt behov for at håndtere en masse ukendte faktorer,” siger han.

Stor fleksibilitet har været redningen

For de virksomheder, hvor Jørgen Buhl Rasmussen sidder i bestyrelsen, er det et fællestræk, at de ser ud til at komme helskindede og godt ud på den anden side af krisen. Det tilskriver han især det faktum, at man både i Novozymes, F. Uhrenholdt og Smurfit Kappa Group har evnet at omstille forretningerne meget hurtigt og er lykkedes med at holde både operation og produktion i gang i hele verden.

”Alle steder har vi akut stået over for et hav af udfordringer rent ledelsesmæssigt. Efterspørgslen har svinget voldsomt op og ned fra måned til måned. Samtidig har billedet været forskelligt fra land til land, fordi sygdommen har udviklet sig uens kloden rundt og med asynkron timing,” påpeger han.

I Novozymes oplevede man, at leverancer på nogle varer,fx til fødevareindustrien og vaskemiddelindustrien, skulle øges, mens de på andre løsninger, såsom bioenergi, faldt drastisk.

Men summa summarum forventer man at komme ud af 2020 med en omsætning nogenlunde på niveau med 2019. Ifølge formanden et tegn på, at man i virksomheden hurtigt fik indopereret en høj grad af fleksibilitet og agilitet i hele operationen, samt at alle medarbejdere stod sammen med den rette attitude.

En stor del af forklaringen på, at operationer og produktioner kunne holdes i gang, var dog også, at virksomheden med det samme fik retningslinjer og praksis på plads, som medførte, at relativt få medarbejdere har været syge med COVID-19. Løbende er der implementeret anbefalinger fra myndighederne. Og fra april til september havde man indrettet sig – med afstand og ekstra rengøring m.m. – så alle på kontorerne kunne komme tilbage på arbejde. Med de nye restriktioner fra december, så arbejder langt de fleste medarbejdere hjemmefra. Og samtidig har alle danske medarbejdere fået at vide, at de ikke må deltage i sociale netværksaktiviteter i forbindelse med arbejdet for på den måde at være med til at begrænse smitten.

I dag opfordrer man i Novozymes til fleksibilitet og støtter op om det på forskellige måder – og med gode erfaringer. Så det er noget, Jørgen Buhl Rasmussen mener i høj grad er kommet for at blive i erhvervslivet, da fleksibiliteten både for medarbejderne og virksomheder har vist stor værdi.

Behov for mere scenarie-planlægning

Mens første fase af COVID-19-krisen således handlede om dels at sikre personalet og sørge for, at de ikke blev syge, dels om at finde ud af at holde både produktion, supply chain og kontor i gang, så gik snakken i næste fase på, hvad det hele ville betyde for forretningen og markederne på længere sigt, om der er ting, der skulle gøres anderledes, og områder hvor der skulle skaleres op eller ned.

”I bestyrelseslokalet blev nøgleordet scenarie-planlægning. For det stod jo klart, at det ikke var nok med én strategiplan. Med uforudsigeligheden som et vilkår skulle vi skalaen igennem, fra worst til best case. Og planerne skulle være ganske detaljerede, eftersom situationen var så forskellig og unik fra det ene forretningsområde til det andet og fra det ene land til det andet,” påpeger han og fortæller, at den form for planlægning er et andet element, der bliver taget med ind i fremtiden, da man for alvor har indset nødvendigheden af i denne verden at være forberedt på hvad som helst. Også på, hvad man ikke ved.

Man kan sige, at scenarie-planlægning også var en god disciplin for tre år siden. Man gjorde det bare meget mindre – fordi det hele var lidt mere forudsigeligt, som han siger. Men fordi denne krise har gjort udviklingen så svær at spå om, “har vi været tvunget til at blive klare på, hvad vi helt præcist stiller op i enhver given situation”.

Øget fokus på bæredygtighed

Trods ændringer i måden, der planlægges på, ser Jørgen Buhl Rasmussen til gengæld ikke det store skift i de temaer, der kommer på bordet i bestyrelserne som følge af den aktuelle pandemi. ”Punkt nummer ét har eksempelvis i Novozymes altid været profitabel vækst. Det har ikke ændret sig og vil heller ikke gøre det nu,” fastslår han.

På samme måde er digitalisering fortsat aktuelt og har endda fået sat turbo på under krisen. Og det samme gælder bæredygtighedsagendaen. For Novozymes’ vedkommende er den hjertet i virksomheden og har aldrig bare været et mærkat, man gerne ville tilføje.

Det er i Novozymes et fuldt integreret element i alt, hvad man foretager sig. De løsninger og produkter, virksomheden udvikler sammen med sine mange kunder, har næsten altid samme mål, nemlig at give et bedre resultat, der er mere bæredygtigt for denne verden. Det er en del af Novozymes’ DNA. Og selvom COVID-19 ikke er årsagen, så tror han, at situationen har medvirket til, at alle andre virksomheder også kommer til i højere grad at bygge bæredygtigheden ind i hver eneste fiber.

”Som tema får bæredygtighed stadig større fokus. Det er ikke nyt. Men nok især det sidste år er alvoren gået op for os alle sammen – og nu vil folk se handling. De vil ikke spises af med snak. Og det kommer alle virksomheder nu til at forholde sig til og vise meget mere håndgribeligt. Samtidig tror jeg, at vi det seneste år har fået udvidet begrebet, fordi folkesundhed, velvære, diversitet og ulighed har fyldt så meget. Så det bliver også en del af det – sammen med god adfærd. Og adfærd ikke bare inden for lovens rammer, men langt derudover,” siger Jørgen Buhl Rasmussen og glæder sig bl.a. over, hvordan man i Smurfit Kappa i Latinamerika under COVID-19 var i stand til at hjælpe adskillige familier med at komme videre, efter at et familiemedlem, der arbejdede i virksomheden, døde af COVID-19 og efterlod familierne i ulykkelige situationer.

”Så fremover vil bæredygtighed ikke kun handle om CO2 og klima, men være en langt mere farverig, total ESG-palette, vi skal forholde os til,” forklarer Jørgen Buhl Rasmussen og mener, at dette ligger fint i forlængelse af håndtering af krisen. For de forandringer og løsninger, vi kommer til at se i den bæredygtige retning, er han overbevist om, langt hen ad vejen vil lappe over dem, der skal gennemføres på bagsiden af COVID-19-krisen.

Løsninger, der vil involvere et øget fokus på sundhed, hygiejne, det gode liv og den menneskelige faktor og samtidig være god forretning. Og i forlængelse heraf ser han også virksomhederne komme til at spille en mere aktiv rolle i samfundet.

”Vi spiller allerede en stor rolle. Men vi bør blive bedre til at gå ud og fortælle, ikke bare om, hvad vi mener, der er rigtigt eller forkert i politik, men også om, hvordan vi med stor lyst og effekt tager del i samfundsudviklingen og faktisk gør en masse godt til det fælles bedste. Så det skal vi slå på tromme for – uden at gøre det til markedsføring af os selv,” siger han.