COVID-19 udfordrer erhvervslivets risikostyring, men har også styrket forsyningskæderne

De seneste måneder har udgjort en lærerig periode for de fleste topledere. COVID-19-pandemiens hastige udvikling og omfattende konsekvenser har gjort, at utallige virksomheder og deres ledelser har måttet tilpasse både virksomhed og strategi fra den ene dag til den anden for at kunne navigere i en verden, der til stadighed forandrer sig.

Claus Hemmingsen har arbejdet med shipping og offshoreaktiviteter i Maersk hele sit liv og var indtil 2016 CEO i Maersk Drilling A/S. Efter at være fratrådt fra Maersk i 2019 har han påtaget sig bestyrelsesansvaret som formand i både Maersk Drilling og rederiet DFDS A/S – samt et par yderligere bestyrelsesposter. Tillagt sin mangeårige erfaring som topleder og dybe indsigt i søfart og offshore-industrien har han lært en masse af COVID-19-krisen.

I kølvandet på en verden, der er blevet mere volatil, ser Claus Hemmingsen, at mange virksomheder skruer op for opmærksomheden på især risk management. Samtidig sættes der mere fokus på samarbejde og på at styrke tillidsforholdet i hele forsyningskæden samt på at sikre en større diversificering i produkter, markeder og leverandører.

Den rutinerede erhvervsmand understreger, at ikke alle scenarier kan forudses og forberedes, men dette faktum ændrer ikke på, at alle direktioner og bestyrelser fremadrettet kommer til at se med større alvor på netop risici og på, hvordan man håndterer disse, vurderer han. Det er dog ikke uden udfordringer.

”Problemet er, at det kan blive dyrt at afdække de store altafgørende hændelser. Hvor mange års indtjening vil man reelt tilsidesætte for at forberede sig og imødegå mindre sandsynlige risici? Gør man det, kan det ende med at give konkurrenterne en fordel. Det ændrer dog ikke ved, at det er klogt at gennemtænke scenarier og forberede sig på, hvordan man bør reagere. Her tror jeg, at vi kommer til at se en intensiveret indsats fremadrettet,” siger han.

Troværdighedskapital

På den ene side bliver der fokuseret på, hvordan virksomhedens interne procedurer i højere grad kan tilpasses i lyset af COVID-19. På den anden side bliver der også set på de eksterne forhold, hvor især forholdet til samarbejdspartnere har vist sig af stor værdi, forklarer den erfarne bestyrelsesformand, der oplever, hvordan virksomheder i hele værdikæden – samarbejdspartnere, kunder og leverandører – virkelig er rykket sammen i bussen de seneste måneder. Claus Hemmingsen er ikke i tvivl om, at det, han kalder ”troværdighedskapital”, vil få større og større betydning fremadrettet. Vi vil se virksomheder være opmærksomme på at knytte tættere og tættere bånd som følge af COVID-19, lyder det.

”I krisesituationer bliver man afhængig af partnere, kunder, leverandører samt myndigheders velvilje og forståelse. I nogle tilfælde endda deres bistand. Her er det en fordel ikke kun at have likviditet, men også troværdighedskapital på kontoen. Det står tydeligt, at det har værdi at være en solid og tillidsvækkende partner i forhold til dem alle,” siger Claus Hemmingsen.

Fokus på frihandel

Mens virksomhederne har fokus på at stå stærkere sammen, så ser Claus Hemmingsen, at tendensen trækker i den modsatte retning på det nationalstatslige plan, hvor flere lande af forskellige årsager lukker sig om sig selv. Meget tyder på, at visionerne om øget frihandel således er udfordret, lyder det fra Claus Hemmingsen. Han opfordrer erhvervslivets ledere til at blive ved med aktivt at arbejde for at sikre fri handel på tværs af grænserne. Det vil være et vigtigt emne i de kommende år, vurderer Claus Hemmingsen.

”Vi har set og talt om signalerne længe. Med COVID-19 kan man frygte mere isolation og nationalistisk tilgang. Samtidig er vi blevet opmærksomme på vores afhængighed af EU og verden omkring os. Ingen er sin egen ø – og kun sammen kommer vi i de enkelte lande videre og ud af den økonomiske bølgedal. Det bør vi også tænke på og arbejde for,” siger han.

Tilpasser sig situationen

De industrier, Claus Hemmingsen primært repræsenterer, har været og er stadig ramt af pandemiens konsekvenser. Olie- og olieeftersøgningsindustrien mærker et generelt lavere forbrug, mens rederibranchen er udfordret på passagersiden. Det har krævet prioriteringer og justeringer i drift og planlægning.

”Overordnet set er der ikke sket grundlæggende strategiskift i de virksomheder, jeg beskæftiger mig med. Der har været tidsforskydninger, men ikke fundamentale ændringer. I den nuværende situation har solid likviditet vist sig som en fordel, hvilket også var en af vores første fokuspunkter i direktioner og bestyrelser. Derudover har meget handlet om at kunne tilpasse sig,” siger han.

Nøglen til at kunne ride stormen af har således handlet om at sikre cashflow, likviditet og at nedbringe omkostninger til et balanceret niveau. I både DFDS og Maersk Drilling har man hurtigt skullet tilpasse forretningsområder. Samtidig forbereder man sig på, at markedssituationen ændrer sig til det bedre.

Sårbare forsyningskæder

De seneste måneder har vist, at forsyningskæderne spiller en væsentlig rolle i at sikre virksomhederne et flow i forretningen.

Derfor vil vi se en søgning mod en øget diversificering i form af sikring af alternative forsyningskæder. Samtidig forventer Claus Hemmingsen også, at flere virksomheder ser på, hvordan udvidelse af produktportefølje, afsøgning af nye markeder, salgskanaler osv. kan være med til at sikre en stabil og voksende omsætningsbase.

”Der er gode argumenter for, at virksomheder ser på, om deres forretning er diversificeret nok. Enstrengede markedspositioner og lange forsyningskæder har vist sig sårbare. Fremover vil mange nok overveje, om man skal inkludere flere produkter, markeder og leverandører i flere lande. Krisen har vist, at man er sårbar, når man ikke har alternativer,” siger han.

Derudover mener Claus Hemmingsen, at medarbejdere og deres kompetencer og vilje til at gå den ekstra kilometer, når det brænder på, er essentiel, hvis en virksomhed skal styres sikkert igennem en storm. Det bør alle ledere huske på fremover. Værdien af loyale medarbejdere, der er parate til at arbejde hårdt i tider med spidsbelastning, er kun blevet mere tydelig i en krisetid.

”Min oplevelse er, at det er helt enestående, hvordan de organisationer, jeg beskæftiger mig med, og i virkeligheden hele den maritime verden, har formået at tilpasse sig nye, restriktive arbejdsforhold. Det gælder bl.a. kontormedarbejdere, der på formidabel vis arbejder delvist hjemmefra og bruger de digitale værktøjer,” siger han og tilføjer:

”Det gælder i helt særlig og ekstraordinært høj grad også alle de udsendte folk, søfarende og offshore-kolleger, der har skullet leve med usikkerhed om fx forskellige regler på tværs af landegrænser, der i visse tilfælde har gjort det svært for dem at nå hjem mellem udsendte perioder på grund af karantæneregler. Mange har derudover oplevet ekstremt lange udmønstringsperioder – der er stadig tæt på 300.000 søfolk på verdensplan, som ikke er blevet afløst ombord. Alle har de gjort deres ypperste for at få det hele til at fungere og for at opretholde verdens forsyningskæder, som vi alle blot tager for givet. Det har været fantastisk at se.”

Handlekraftigt erhvervsliv

Claus Hemmingsen mener, at stærke partnerskaber, ikke bare virksomhederne imellem, men også på tværs af det offentlige og det private erhvervsliv, har en enorm værdi. Det er specielt blevet tydeligt under COVID-19. Det gælder bl.a. erhvervslivets behov for klare udmeldinger fra forskellige regeringer om, hvilke transportbarrierer der eksisterer på et givet tidspunkt.

Det gælder, hvilke lande der er flaget rød, gul eller grøn som rejsemål – hvilket i høj grad påvirker virksomheder i transportog offshore-sektoren, bl.a. fordi man har mandskab udsendt i hele verden.

Mange virksomheder har aktivt taget teten i forhold til at afhjælpe nationale sundhedsudfordringer med fx at skaffe værnemidler fra Fjernøsten. Her har erhvervslivet vist handlekraft. Det skal det blive ved med, mener Claus Hemmingsen. Omvendt skal erhvervslivet også kræve tæt dialog med regeringer for at sikre, at politiske beslutninger om samfundsmæssige restriktioner ikke får utilsigtede store konsekvenser for erhvervslivet.

”Erfaringerne fra krisen viser eksempelvis, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at det er overladt til myndigheder og politikere at løse opgaven, når det hele bryder sammen. Det er nødvendigt at tænke offentligt-privat samarbejde i krisehåndteringen. Vi har alle brug for at tænke fælles løsninger i fremtiden,” siger han.