Kundernes adfærd er afgørende for en bæredygtig fremtid

Nykredit klarede sig godt igennem finanskrisen. Mens flere banker generelt måtte indskrænke balancerne, var Nykredit i stand til at øge udlånet under den finansielle krise med 160 mia. kr. Det fortæller Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og formand for bestyrelsen i Forenet Kredit, der er hovedaktionær i Nykredit.

”Peter Engberg Jensen, forhenværende adm. direktør i Nykredit, talte allerede i 2007 om vigtigheden af finansiel bæredygtighed. Han gjorde det til en dyd at være finansielt bæredygtig, og det kom virkelig til udtryk i 2008 og frem til 2010, fordi vi var stærke. Det er sindssygt vigtigt for et land at have et finansielt system, der kan blive ved med at holde udlånet i gang i dårlige tider, da det ellers vil forstærke kriserne,” siger Nina Smith.

Sidenhen er finansiel bæredygtighed blevet højt prioriteret i den internationale finanssektor med skrappere krav til den finansielle polstring hos finanssektorens aktører, især de systemisk vigtige. Men udtrykket bæredygtighed bruges nu også i vidt omfang i relation til virksomhedernes bæredygtighed på flere planer i et samfundsmæssigt perspektiv, herunder det miljømæssige med særligt fokus på den globale opvarmning, der nu er bredt anerkendt som en af menneskehedens største udfordringer i det 21. århundrede.

”Det, der sker lige nu i vores samfund, gør, at klimadagsordenen er utroligt vigtig. Det er en helt anden bæredygtighedsvinkel, der pludselig er kommet ind over alt det, vi gør. I den forbindelse er det også vigtigt, at de mange milliarder i Nykredit nu i min optik ikke længere er ”herreløse”, som nogen kaldte dem før i tiden. Milliarderne har i høj grad fået nogle ejere, fordi pensionskasserne er kommet ind og ejer knap 20 pct., mens vi i Forenet Kredit ejer 80 pct. og kan være med til at sætte en retning. Vi blander os ikke i den daglige drift, men vi har formuleret en ejerskabspolitik, der går ud på, at Nykredit skal være en driftig butik, der leverer lige så godt afkast som de andre. Samtidig skal Nykredits direktion tage samfundsansvar, og det holder vi dem op på. Og det går fint hånd i hånd med fokus på en driftig forretning, for der er også penge i at tage samfundsansvar. Og hvis man ikke er med på det, så bliver man taber i fremtiden,” understreger Nina Smith.

Forenet Kredit vil påvirke kundernes adfærd

Der er sket noget i befolkningen i forhold til det at tage samfundsansvar. Folk er blevet bevidste om vigtigheden af at tage fat i de udfordringer, vi står overfor. Og Nykredits signaler i den retning er blevet taget godt imod af kunderne. Men i relation til politikernes ambitiøse mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. senest i 2030 sammenholdt med niveauet i 1990, så er det ikke en energireduktion på 80 pct. i Nykredit, der gør den store forskel. Det gør derimod en ændring af den måde, som koncernens over én million kunder opfører sig på i relation til klimaindsatsen.

”Det er dér, vi kan gøre en forskel, hvis vi skal nå de 70 pct. billigst muligt. Og vi har med foreningens store ejerskab en vigtig indflydelse. Det betyder også, at vi modtager 80 pct. af udbyttet, og nogle af de ting, vi kigger på, kræver penge, så vi har også lidt at gøre med. Men vi har også noget at gøre med i den forstand, at vi har 48 pct. af alle boliglån i Danmark. Hvis vi kan få vores kunder til fx at investere i energirenovering, så kan det flytte rigtig meget. 40 pct. af energiforbruget i Danmark går til bygninger. Når vi har næsten halvdelen af boligmarkedet, så er vi en ret stærk spiller i relation til CO2-målsætningen, hvis vi kan finde nogle modeller for at få danskerne til at energirenovere på en klog måde. Vi har et stort ansvar,” siger Nina Smith og tilføjer, at energirenoveringer ikke blot kan bidrage til at nå klimamålsætningen, men samtidig også vil øge boligernes værdi.

Realkreditlån til grønne biler og solceller

Der arbejdes på højtryk i Nykredit og Forenet Kredit med forslag og løsningsmodeller til, hvordan det kan lade sig gøre i praksis at forandre kundernes adfærd. Planen lige nu er at sætte 200 mio. kr. af i første omgang til en klimastrategi, der for hovedpartens vedkommende skal bruges til forskellige initiativer, der skal få kunderne til at træffe mere energivenlige og klimarigtige valg.

”Vi er fx også gået i gang med at lave grønne billån (el-, brint-, hybridbiler), der har lavere rente og ingen gebyrer. Vi er også gået i gang med at finansiere solceller. Det er ikke enkelt, men jeg mener, at det er fuldstændig afgørende, at vi finder ud af at kunne bruge realkreditten til tiltag som disse. Vi gør det på erhvervslån lige nu med grønne obligationer. De bliver omsat så tit, at hvis man giver et lån til noget, der har grøn status i dag og opfylder klimakravene, så bliver lånet formentlig omlagt i løbet af få år. Hvorimod det er svært at give et 30-årigt realkreditlån til private til noget, der kan være grønt i så mange år. Dér har vi ikke løsningen endnu. Noget, der er A-mærket i dag, vil næppe være A-mærket om fem år. Kravene flytter sig til boliger, og det er en udfordring.”

Nina Smith efterlyser standarder på området for realkredit, hvis man skal have noget, der minder om de grønne erhvervsobligationer. Også landbruget, der er vigtigt at have med i klimaindsatsen, mangler standarder, for hvad er grønne investeringer i landbruget?

”Der er store iboende konflikter i landbruget, og det er vigtigt at huske på, at det er et erhverv i stærk international konkurrence. Hvis man ikke sørger for at udarbejde klimaindsatsen på den billigst mulige måde, kan det blive dyrt og ødelægge meget for sunde erhverv som fx landbruget. Man har fra politisk hold lavet målsætningen med udgangspunkt i CO2-udledning på dansk grund, men det kunne også være hensigtsmæssigt at se på CO2-forbruget. Altså, når vi spiser kød fra Sydamerika, så er CO2-belastningen meget højere end for danskproduceret kød.”

”Der var så dejligt ude på landet…”

En mærkesag for Forenet Kredit er at sikre lige adgang til realkredit i hele Danmark, og her er det værd at notere, at der i år har været fremgang i markedsandelen i alle 98 kommuner, og Nykredit står sammen med Totalkredit for 2/3 af alle lån i Udkantsdanmark.

Urbaniseringstrenden, hvor mange søger mod de store universitetsbyer, har i årevis været en udfordring for realkreditsektoren, idet det presser boligpriserne ned i udkantskommunerne i mange tilfælde.

Medvirkende til at øge udfordringen var også kommunesammenlægningen i 2007 og centraliseringen, som bl.a. medførte, at man nedlagde mange skoler og mange busruter rundt omkring, påpeger Nina Smith. Det skabte bl.a. det, man kalder dobbelt urbanisering, hvor ikke blot de store byer oplever tilflytning, men også de centrale byer i de enkelte kommuner.

Men måske kan coronakrisen, der har udløst et boom i markedet for sommerhuse i år, ændre lidt på urbaniseringstrenden og få flere til at bosætte sig uden for de tætpakkede storbyer. Eller endda helt ude på landet som Nina Smith og hendes mand, der bor i nærheden af landsbyen Mørke i Østjylland.

”Jeg har hele tiden sagt, at det er meget bedre at bo herude på landet. Det kan være, at flere opdager værdierne i det nu,” siger Nina Smith med et smil.

Bankunionen kan blive enden på dansk realkredit

Men smilet stivner, når snakken falder på bankunionen og den betydning, den kan have for dansk realkredit. Bankunionen er et EU-samarbejde om tilsyn og krisehåndtering af penge- og realkreditinstitutter, som alle eurolande deltager i, og som ikkeeurolande kan tilslutte sig.

Forenet Kredit fik udarbejdet en rapport hos et eksternt konsulenthus i 2019, som konkluderede, at flere elementer kan true selve realkredittens overlevelse ved en tiltrædelse. Derfor bør der opnås en skriftlig aftale med de europæiske myndigheder inden en eventuel tilslutning til bankunionen, men det kan blive yderst vanskeligt.

Det danske realkreditsystem er et af verdens største og kendetegnet af et unikt system baseret på pant i ejendommen og balanceprincippet, som giver en høj sikkerhed og likviditet, hvilket belønnes med AAA-rating af obligationerne, der er meget populære blandt udenlandske institutionelle investorer.

”Den korte version af problemstillingen er, at realkredit i bankunionen skæres over én kam med bankerne. Ingen andre lande i Europa har et tilsvarende realkreditsystem med så høj sikkerhed og verdens laveste realkreditrenter, men det bliver ikke anerkendt i hverken bankunionen eller Baselreglerne. Vi oplevede allerede i 2015 med Baselkomitéens udmeldinger om nye krav, at man tildelte højere risikovægte til realkreditten og krævede mere kapitalpolstring, og det var årsagen til, at Nykredit pludselig manglede penge. Vi fandt en god løsning med pensionskasserne, men dengang gik det op for os, at vi er den sidste foreningsejede bastion for dansk realkredit.”

I forløbet var der overvejelser om at sælge Nykredit til en udenlandsk aktør, men det ville i så fald have været enden på dansk realkredit.

”Havde vi solgt til en udenlandsk bank, havde de nedlagt realkreditten. Bankerne ville så stå som vinderne, idet de i fremtiden ville få betydeligt bedre indtjening ved at låne ud til danske boligejere, der havde skullet betale prisen. Men det er det samme, vi frygter, vil ske i bankunionen. Unionen vil ikke tillade danske undtagelser for realkreditten, og så må de danske boligejere betale prisen. Jeg mener, at dansk velfærd er meget afhængig af billig realkredit, der også er kendetegnet af den samme rente til alle godkendte låntagere, hvilket det langtfra er i et banksystem. Hvis dansk realkredit ikke fastholdes, bliver det dyrt for Danmark, og det bliver også meget dyrere at opfylde klimamålsætningen i 2030,” pointerer Nina Smith.