Den finansielle sektor er en stærk aktør i kampen for en bedre verden

Topledere, der gerne vil være frontløbere, vil hellere styre forandringerne end stå i vejen for dem. Nogenlunde sådan kan man konkludere i forhold til holdningen blandt de topledere i finanssektoren, CXO Magasinet har interviewet. De forandringer, det handler om, er først og fremmest den grønne omstilling og den bæredygtige vej, der skal banes for at sikre klodens fremtid og et stabilt grundlag for både borgere og virksomheder.

Tendensen er tydelig at aflæse sort på hvidt. Et kig på tallene afslører, at proppen i år for alvor er gået af flasken for bæredygtige investeringer, idet tilstrømningen til globale, bæredygtige fonde i andet kvartal steg med 72 pct. (ifølge European Sustainable Fund Flows: Q2 2020 in Review fra Morningstar). I Europa ser man nu, at en tredjedel af alle finansielle investeringer går i den bæredygtige retning.

”Det er rigtig mange penge. Og jeg er sikker på, at det vil accelerere indsatsen mod de skadelige drivhusgasser. Så der er ingen tvivl om, at den finansielle sektor spiller en helt central rolle, når vi taler grøn omstilling. Og det ansvar er vi os meget bevidst,” lyder det fra Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest.

Verden er godt på vej mod en tid, hvor den globale økonomi tilgodeser brede og mere langsigtede samfundsmæssige interesser. Og at den finansielle sektor gerne spiller sin rolle bliver også understreget af CEO Allan Polack i PFA, som peger på, at samfundet i dag med rette kræver, at alle virksomheder tjener et bæredygtigt formål.

”Det at forholde sig aktivt til bæredygtighed er ikke længere kun noget, der foregår mellem os og kunden. Det er hele den samfundsmæssige kontrolfunktion, der er ved at ændre sig. Og det kan vi kun være godt tilfredse med,” siger han og peger på, at der ingen vej er udenom, at hver eneste virksomhed lige nu forholder sig til, hvad især de klimamæssige udfordringer betyder for forretningsmodellerne. Derudover, at man i stigende grad gør dem til en stadig mere integreret del af risikostyringen ved investeringer på linje med andre og mere traditionelle risikofaktorer.

En eksponentiel udvikling

At de bæredygtige investeringer har taget fart, skyldes bl.a., at der hos både kreditinstitutter, pengeinstitutter, investeringsfonde, pensionsselskaber og kapitalforvaltere kommer stadig flere produkter på hylderne med netop dette formål. Senest har BankInvest skabt fonden Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, der siden lanceringen i sommer har overgået selv de vildeste forventninger.

Også hos Tryg ser man en større bevågenhed omkring og interesse for den bæredygtige agenda, lyder konklusionen fra Barbara Plucnar, CFO i Tryg: ”Når vi interagerer med vores investorer, er der i dag ofte fokus på ESG (Environment, Social and Governance). Vi får mange spørgsmål, der gør, at vi er tvunget til at tænke over, om det er en bølge, vi vil være med på. Det er simpelthen et pres fra investorerne,” siger hun og tilføjer, at det helt centrale er, at ”agendaen om bæredygtighed er væsentlig for både kunder, leverandører, medarbejdere og aktionærer. Den er bredt forankret. Den er ønsket. Det ønske er vigtigt for den impact, vi i sidste ende kan være med til at skabe.”

At den bæredygtige effekt af indsatsen kan blive betydelig, er adm. direktør, LB Forsikring, Anne Mette Toftegaard sikker på. Især hvis man i forsikringsbranchen kan være med til, sammen med resten af finanssektoren, at samarbejde om at skabe en forandring.

”For når vi bliver rigtig dygtige til det, tror jeg virkelig, at vi kan flytte meget i retning af et mere bæredygtigt og velfungerende samfund,” siger hun.

Præcis hvor meget, man kan flytte, viser en opgørelse fra BankInvest, hvor en årlig flyvetur mindre til Paris og at tage cyklen på arbejde bliver opgjort til at spare hhv. 19 og 20 tons CO2 på årsbasis. Den suverænt største forskel kan man dog gøre ved at investere sine pensionspenge og øvrige sparepenge bæredygtigt, idet man på den måde sparer en udledning på 557 tons CO2. Tallene er opgjort på basis af en gennemsnitlig pensionsopsparing pr. dansker på 1,4 mio. kr. (Ifølge rapport fra Jesper Rangvid, CBS, ”Danskernes opsparing”).

EU-politikerne har sat dagsordenen

En af de afgørende bevæggrunde for udviklingen er, at man fra politisk hold er blevet mere opmærksom på den vigtige rolle, som det finansielle system kan spille for en bæredygtig udvikling. Ikke mindst i EU, hvor politikerne ønsker at føre an i bestræbelserne på at opbygge et finansielt system, der støtter bæredygtig vækst. I 2015 blev der indgået skelsættende internationale aftaler med vedtagelsen af FN’s 2030-dagsorden med mål for bæredygtig udvikling og Paris-aftalen om klimaændringer. Forinden havde EU vedtaget sit eget mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. inden 2030, og om at øge andelen af energiforbruget i EU fra vedvarende kilder som fx sol, vand og vind til 27 pct.

I den forbindelse fik finanssektoren samtidig tildelt en helt central rolle i den grønne omstilling. For to år siden præsenterede Europa-Kommissionen således en køreplan for det finansielle system, der skal understøtte klimadagsordenen, og som er blevet en del af kapitalmarkedsunionens (CMU) bestræbelser på at koble finansiering sammen med de specifikke behov i den europæiske økonomi til gavn for planeten og samfundet.

Planen, som i alt indeholder 10 initiativer, hvoraf tre er af særlig interesse på nuværende tidspunkt, skal gøre det muligt for EU’s finansielle sektor at vise vejen til en grønnere og renere økonom.

De vigtigste elementer i foranstaltningerne er:

1. Et fælles EU-klassificeringssystem (en taksonomi), der betyder, at der skal fastlægges harmoniserede kriterier for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig eller ej. Det skal også tjene som grundlag for en fremtidig etablering af standarder og mærkning for bæredygtige finansielle produkter som bebudet i Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering.
2. Investorers forpligtelser og fremlæggelse af oplysninger, som vil skabe sammenhæng og klarhed om, hvordan finansielle markedsdeltagere og rådgivere som fx kapitalforvaltere, forsikringsselskaber og pensionsfonde bør indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESGfaktorer) i deres beslutningsprocesser vedrørende investeringer. Desuden vil de skulle dokumentere, hvordan deres investerings produkter er i overensstemmelse med ESGmålene, og oplyse hvordan de opfylder disse forpligtelser.
3. Bedre rådgivning til klienter om bæredygtighed, som indebærer, at investeringsselskaber og forsikringsdistributører i den rådgivning, de tilbyder individuelle kunder, skal inddrage ESG-overvejelser.

Køreplanen løber ind i 2023, og det forventes, at der løbende kommer stadig flere krav til, hvorfor der inden længe også vil opstå behov for, at bæredygtighed integreres i den samlede corporate governance-model.

En kæmpe opgave for finanssektoren

Alt i alt lyder det omfattende, og Helle Dreyer, partner med ansvar for Operational Risk & Compliance, Finansiel sektor, i PwC, kalder det da også for ”en stor, men vigtig opgave”, som EU pålægger den finansielle sektor:

”Der er ingen tvivl om, at sektoren har potentiale til at øge den bæredygtige finansiering og blive førende i verden på dette område. Men der er heller ingen tvivl om, at det vil kræve en stor indsats. Jeg vil sammenligne den indsats, der skal til ude i virksomhederne, med den, som GDPR-forordningen for et par år siden førte med sig. For i realiteten skal virksomhederne ind og genbesøge hovedparten af deres processer og sikre sig, at bæredygtighedskravene inkorporeres over alt, og at implementeringen følger alle regler,” siger hun.

Især mener Helle Dreyer, at de nye regler for investeringsrådgivning bliver krævende. For udover at disse retter sig mod en omdistribution af investeringer i grønne initiativer, rummer de også et forbrugerfokus, der især kan få konsekvenser for omdømmet, hvis reglerne ikke følges til punkt og prikke.

”Det betyder, at du som finansiel virksomhed til hver en tid skal være i stand til at dokumentere, at den grønne investering, som en privat investor vil gøre, i sidste ende også egner sig til den risikoprofil, vedkommende har. Og det bliver en stor opgave, da bæredygtige investeringer er, hvad jeg kalder, et moving target. Det, der er grønt i dag, er måske ikke grønt om to år,” som hun siger.

Som konsekvens heraf er det vigtigt, at strategier følges op af handling og kontrol:

”Vi kan jo se, at flere virksomheder gerne rent strategisk vil slå sig op på at være bæredygtige. Men lige så fristende sådan en strategi er, lige så farlig kan den blive, hvis du fejler på den og ikke er compliant med reguleringen. Så hvis du vil sætte et bæredygtigt produkt i vinduet, skal du være fuldstændig sikker på, at du har orden i baglokalet – altså at alle processer, kontroller og rapportering, som understøtter det, er på plads. Og det er her, på compliance-agendaen, at det ligeledes kræver en indsats, hvis man vil undgå at blive fanget på det forkerte ben,” påpeger hun.

Brug for en fælles standard

Spørger man toplederne i finanssektoren, er de helt med på, at der ligger et enormt arbejde foran dem. Til gengæld ser de frem til, at der kommer mere styr på definitionen af bæredygtighed og på de data, der skal afgøre graden af den. For som det er nu, er bæredygtighed elastik i metermål, som Lars Bo Bertram fra BankInvest kalder det:

”Vi er lidt i samme situation, som verden var, inden meteren blev opfundet. Vi mangler ’meteren’ inden for bæredygtighed. For hvad er det, vi snakker om, når vi siger grønne, ansvarlige eller bæredygtige investeringer? Det forstås og defineres i dag meget forskelligt, hvilket også har den konsekvens, at nogen sælger noget som bæredygtigt, selv om det er alt andet. Derfor har vi et meget stort behov for at få et fælles sprog her og ikke mindst en fælles målestok, sådan at både vi og kunderne kan være forvissede om, hvornår en investering og en virksomhed er bæredygtig.”

For at få styrket den vished ser han frem til, at EU får implementeret det klassificeringssystem – taksonomi-forordningen – som blev vedtaget i juni i år.

Taksonomien giver virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige. Og samtidig bifalder han tankerne om at etablere en egentlig EU-database, hvortil alle europæiske virksomheder skal indrapportere deres data ud fra et fælles beregningssystem.

Det bakkes op af Allan Polack, der også er optaget af, at man i finanssektoren så hurtigt som muligt når frem til en fælles standard, der kan bruges som udgangspunkt for målinger og monitorering af selskabernes CO2-aftryk.

”I mange år har vi i branchen målt afkastet af vores investeringer. I dag måler vi også på risikoen ved dem. Og nu skal vi så til at måle på det, jeg kalder den tredje dimension, nemlig graden af bæredygtighed. Her håber jeg, at vi kan nå til enighed om en model, hvorefter vi kan sammenligne på hardcore facts, sådan at resultaterne ikke vil være til diskussion,” siger han og tilføjer, at ”det er vigtigt, at alt, hvad vi foretager os, bliver målbart, så vi kommer væk fra det ’anekdotiske’ og over til det konkrete a la ’show me the money’. Det skal være tydeligt for alle, hvornår og hvordan vi hver især er med til at flytte noget, eksempelvis i forhold til udledningen af drivhusgasser.”

Og i Tryg peger CFO Barbara Plucnar Jensen på vigtigheden af at undgå, hvad nogen kalder greenwashing – altså at noget bliver kaldt grønt, selv om det ikke er det – ligesom hun mener, at rapportering og målinger også tjener det formål, at bæredygtighed bliver indarbejdet som en reel del af en virksomheds kerne og handlemønstre.

”Visioner om bæredygtighed og tiltag kan hurtigt blive lidt overfladiske. Problemet er, at virksomheder i dag kan fortælle den historie, de har lyst til. For reelt at leve op til ordene og gøre en forskel tror jeg, at det er vigtigt med dokumentation og tracking. Udfordringen er nogle gange, at det drejer sig om parametre, man tidligere ikke har målt på. For eksempel inden for madspild,” siger hun og tilføjer:

”Det skal vi alle blive bedre til. Det arbejder vi målrettet på i Tryg. Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi handler på.”

Selv om de aktuelle udfordringer ift. bæredygtighedsagendaen er store, tyder de enorme tal for bæredygtige investeringer dog på, at den største hindring for at sætte fart i udrulningen heraf er væk. Nemlig den bekymring, som mange investorer, rådgivere og andre har haft i forhold til, om investeringer, der er særligt ansvarlige i miljø, sociale og ledelsesmæssige sammenhænge, skete på bekostning af afkast. Men analyserne viser en anden virkelighed. Fx har BankInvest gjort op, at bæredygtige aktieinvesteringer siden 2008 har præsteret et merafkast på 2 pct. i forhold til verdensmarkedet. Og i Nykredit var det sidste år fonden Bæredygtige Aktier, der gav det største afkast blandt alle selskabets aktivt forvaltede fonde.

Så selvom det måske ikke er alle danskere, der deler den overbevisning, at bæredygtige investeringer giver positivt afkast, så kan det slås fast, at miljøvenlighed og social ansvarlighed ikke behøver at være på bekostning af værdiskabelse.

En af dem, der ofte oplever, at mange interessenter ser disse som modsætninger, og at man må vælge det ene frem for det andet, er adm. direktør i ATP, Bo Foged:

“Samfundsansvaret er en del af vores bundne opgave om at bidrage til danskernes økonomiske grundtryghed. Og jeg oplever oftest, at de to ting er glimrende i tråd med hinanden, for en ansvarlig tilgang er med til at sikre danskernes opsparing bedst muligt på lang sigt” siger han og fortæller, at ATP løbende tester afkastrisikoen – ikke bare på finansielle måltal men også ESG-04 risici, som på sigt også vil kunne sætte sig i de økonomiske afkast. Et eksempel på, at ESG er en mulighed – og ikke nødvendigvis en begrænsning – er ATP’s udenlandske aktieportefølje. Her inkluderer ATP nu ESG-data med samme vægt som finansielle nøgletal. På baggrund af grundige analyser baseret på milliarder af datapunkter blandt de virksomheder, der belaster klimaet mest i de CO2-tunge sektorer overvægter ATP nu de virksomheder, der er ”best in class” i forhold til at reducere CO2-udledningerne og samtidig er det muligt at få et marginalt bedre afkast.

“Det er et godt eksempel på, at der ikke nødvendigvis behøver at være nogen modsætning mellem afkast og bæredygtighed,” som topchefen siger.

I PwC mener Helle Dreyer også, at bæredygtige investeringer, som alt andet, i sidste ende er ’all-about-the-money’. Og hun peger på, at timingen lige nu er god på grund af det aktuelle lavrenteniveau, som gør risikovilligheden i forhold til den grønne dagsorden større.

”Man skal dog nok holde sig for øje, at tiden lige nu er gunstig for de bæredygtige investeringer. Og så skal man huske, at ingen ved, hvordan de reagerer i en kriseøkonomi,” pointerer hun.

Stor konkurrencefordel i bæredygtighed

Kan farerne være store, så er der for den, der sikrer en god compliance og transparens, til gengæld gode muligheder for at høste betydelige fordele ved en bæredygtigt drevet virksomhed. Og det er toplederne i den finansielle sektor også meget bevidste om. Således siger BankInvests adm. direktør, Lars Bo Bertram, der også sidder med ved bordet i Investering Danmark:

”Vi er langt fremme i Danmark, når vi taler bæredygtighed. Vi har en stor viden på området, som vi bruger dygtigt, og vi har ressourcerne. Derfor skylder vi verden at sætte en høj standard koncerfor bæredygtighed. Og når vi lykkes med det, kan det komme os til stor gavn, bl.a. ved at vi får lettere ved at sælge vores produkter. Så det er et sweet spot for Danmark, som vi skal benytte os af kommercielt, samtidig med at vi på den måde viser vejen til en bedre verden.”

Spørger man formanden for Klimapartnerskabet for Finanssektoren, PensionDanmarks CEO Torben Möger Pedersen, kan vi være på vej ind i en ny epoke, der kan vise resten af verden vejen til grøn omstilling. En epoke, der også rummer potentialet for et dansk eksporteventyr, fordi visionerne om en bæredygtig fremtid er mere end et dansk fænomen.

”De udfordringer, der gemmer sig i FN’s 17 verdensmål, der skal realiseres frem mod 2030, repræsenterer et kæmpestort katalog af eksportmuligheder for danske virksomheder og investorer. Som nation har vi den fordel, at vi er foran på nogle af de områder, der nu har fået globalt fokus,” siger han og tilføjer:

”Hvis vi gør det rigtigt, så vil vi have mulighed for at gentage vores succes inden for vind og især havvind. Bæredygtighed og business vil gå hånd i hånd de kommende år.”

Den netop tiltrådte adm. direktør for Forsikring & Pension Kent Damsgaard er helt enig i, at der sker spændende ting på bæredygtighedsfronten, og der er al mulig grund til at tro, at danske virksomheder og finansielle institutioner kan spille en væsentlig rolle på området internationalt.

”Vi er kåret til at have verdens bedste pensionssystem. Vi har samlet over 3.000 milliarder kr. opsparet. Vi har fokus på det grønne. Det er naturligt, at vi ser på, hvordan vi kan være front runners i forhold til internationale investorer,” siger Kent Damsgaard.

Hvordan man bedst indretter sig i praksis, kan Bo Foged fra ATP tale med om. På en lang række områder er det lykkedes for ATP at finde balancen mellem samfundsansvar og afkast på en måde, så der er plus på begge konti. Det er bl.a. sket ved, at ATP har integreret ESG i alle investeringsprocesser. Det har medført, at ATP har omtrent tredoblet antallet af ESG-specialister i koncerfire til 12 på få år. De bidrager både i due diligence-fasen med kortlægning af ESG-forhold og i forhold til asset management med bl.a. analyser, indsigt og som vagthunde.

“ESG rummer både risici men så sandelig også muligheder. Bæredygtighedsagendaen er indarbejdet i vores investeringsprocesser og i organisationen, så vi har en fuldkommen integreret systematik i den måde, vi arbejder på. Vi beder vores investeringsteams tænke over, hvorfor de mener, at den pågældende case vil være en god investering. Udover det økonomiske afkast skal de også inddrage overvejelser om de bæredygtighedsmuligheder og -risici, vi skal være opmærksomme på. Og på den måde tager vi det hele med i vores beregninger og modeller, inden og efter vi drager en konklusion,” fortæller han.

Forudsætningen for, at den finansielle sektor kan investere bæredygtigt, er, at erhvervsvirksomhederne går samme vej. Men også, at udviklingen går hurtigere med de største virksomheder til at vise vejen. Ikke mindst de danske, idet Global 100-indekset har Ørsted placeret øverst på listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. På ti år har dette selskab gennemført en fundamental omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, hvor den grønne energi – ved udgangen af 2019 – udgjorde 86 pct. af produktionen og den sorte energi er på vej ud.

Novo Nordisk er et andet godt eksempel, idet selskabet sidste år præsenterede sine investorer for fire nye, bløde mål – inkl. samfundsansvar – som skal bruges på linje med de finansielle targets.

Andre danske bæredygtige frontløbere er Chr. Hansen og Novozymes, der er hhv. nr. 2 og 6 på Global 100-indekset. For finanssektoren handler det langt hen ad vejen om at medvirke til at accelerere både disse og de øvrige danske virksomheders investeringer, der er nødvendige for at fortsætte omstillingen af hele økonomien. Og det samme i forhold til de almindelige, private husholdninger.

”Hvis vi kan få vores kunder til for eksempel at investere i energirenovering, kan det flytte rigtig meget. Faktisk går 40 pct. af energiforbruget i Danmark til bygninger. Når vi har næsten halvdelen af boligmarkedet, er vi en ret stærk spiller i relation til CO2-målsætningen, hvis vi kan finde nogle modeller for at få danskerne til at energirenovere på en klog måde. Vi har et stort ansvar,” som Nina Smith siger.

Hun er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og formand for bestyrelsen i Forenet Kredit, der er hovedaktionær i Nykredit, og hun understreger, at Nykredits direktion tager et stort samfundsansvar, og at bestyrelsen holder lederne op på det.

”Og det går fint hånd i hånd med fokus på en driftig forretning, for der er også penge i at tage samfundsansvar. Og hvis man ikke er med på det, så bliver man taber i fremtiden,” som hun siger.

Er bæredygtighedsagendaen stadig i sin spæde start, så har den dog allerede udviklet sig markant, idet den er gået fra at være noter i årsrapporten til i dag at spille en helt central rolle.

I finanssektoren begyndte det med, at man indførte eksklusionslister over virksomheder, man ikke ville investere i. Dernæst bevægede man sig mere over i aktivt ejerskab, hvor man forsøger at skubbe virksomheder i investeringsporteføljen i en mere bæredygtig retning. Nu mener Torben Möger Pedersen, topchef i PensionDanmark, at vi er hastigt på vej ind i fase 3.0, hvor koncepter som ESG-kodekset bliver en markør, man styrer strategisk efter.

Var det i starten miljøet, der var i fokus, er det i dag langt bredere – bl.a. som følge af klimaudfordringerne. Ser vi bare lidt ud i fremtiden, er toplederne ikke i tvivl om, at ’S’et i ESGforholdene vil få en stigende betydning. Og heri er Helle Dreyer fra PwC enig:

”Virksomheders håndtering af fx sociale udfordringer, databeskyttelse, overenskomster og værdikæden i virksomheden vil komme stadigt mere i fokus. Også fordi det i stigende grad vil blive efterspurgt af kunderne, der gerne vil være sikre på, at virksomhederne har styr på tingene og tager et reelt ansvar.”

Så med andre ord – der er kun lige taget hul på den bæredygtige dagsorden. Og finanssektoren er klar til ikke bare at følge med, men til at trække udviklingen i den rigtige og nødvendige retning.