Bæredygtighed spreder sig med stor hast – og den finansielle sektor spiller en central rolle

Da BankInvest i juni lancerede en ny portefølje med bæredygtige aktier, gik der kun fire uger, før man kunne konstatere, at formuen med næsten fem mia. kr. i kassen oversteg alle forventninger. Kunderne var med andre ord vilde med nyheden. Og lanceringen blev den hidtil mest succesfulde i foreningens historie.

”Succesen siger lidt om, hvor hurtigt det lige nu går i den finansielle verden, når vi taler bæredygtighed. Hvor vi i nogle år har krabbet os frem, har farten den senere tid nærmest udviklet sig eksponentielt. Jeg tror, det er blevet klart for alle store investorer, at vores formuer tilsammen kan gøre en enorm forskel i retning af at skabe en bedre verden – og at der ingen grund er til at lade være,” som Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest, siger.

Han peger på, at det især er i Europa, det går stærkt. Således viser en rapport fra Morningstar, at der flyder mere kapital end nogensinde ind i europæiske fonde med bæredygtige aktier. Helt præcist var det ca. en tredjedel af den samlede kapital, der blev investeret bæredygtigt i andet kvartal i år.

”Det er rigtig mange penge. Og jeg er sikker på, at det vil accelerere indsatsen mod de skadelige drivhusgasser. Så der er heller ingen tvivl om, at den finansielle sektor spiller en helt central rolle, når vi taler grøn omstilling,” fastslår direktøren.

Med sin egen nye fond, Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, har BankInvest markeret, at man tager sit ansvar for udviklingen alvorligt og agter at være med forrest i feltet, når det handler om bæredygtige investeringer.

”Min dybe og inderlige overbevisning er jo, at hvis man ingenting gør, så sker der ingenting – og så bliver man aldrig bedre. Der er ingen tvivl om, at vi i den finansielle verden vil kunne klandres for mange ting, når det gælder vores bestræbelser på at investere bæredygtigt. Og det bliver vi også – vi skal virkelig passe på her. Men hvis ikke vi forsøger noget, lærer vi det jo ikke. Det er vigtigt, at alle forstår, at ingen af os er perfekte, men at vi gør det så godt, vi kan, ud fra de data, vi har. Sådan må det være, når vi er på en rejse, der er nødvendig for os alle og vores fælles klode,” siger Lars Bo Bertram.

Mangler et fælles sprog

Og her ved rejsens begyndelse er der masser af grunde til den manglende perfektion og til at erkende, at rejsen langtfra bliver nem. For udfordringer ser direktøren nok af. Og en af dem er, at bæredygtighed indtil videre er elastik i metermål, som han kalder det:

”Vi er lidt i samme situation, som verden var, inden meteren blev opfundet. Vi mangler ’meteren’ inden for bæredygtighed. For hvad er det, vi snakker om, når vi siger grønne, ansvarlige eller bæredygtige investeringer? Det forstås og defineres i dag meget forskelligt, hvilket også har den konsekvens, at nogen sælger noget som bæredygtigt, selv om det er alt andet. Derfor har vi et meget stort behov for at få et fælles sprog her og ikke mindst en fælles målestok, sådan at både vi og kunderne kan være forvissede om, hvornår en investering og en virksomhed er bæredygtig.”

For at få styrket den vished ser han frem til, at EU får implementeret det klassificeringssystem – en såkaldt taksonomi – som blev vedtaget i juni i år. Taksonomien giver virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige. Og samtidig bifalder han tankerne om at etablere en egentlig EU-database, hvortil alle europæiske virksomheder skal indrapportere deres data ud fra et fælles beregningssystem.

Store fordele, når barren sættes højt

Indtil taksonomien, fælles data og regler er en realitet, må investeringsforeninger og lignende dog fastlægge deres egne definitioner. Og for at øge troværdigheden har BankInvest med den nye bæredygtige fond, Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, valgt at opfylde Svanemærkets 25 obligatoriske krav og derved fået det bæredygtige stempel. Det indebærer fx forbud mod investeringer i fossil energi, samt krav om, at selskaberne skal have gode ESG-egenskaber. Ved siden af disse krav har Bank- Invest besluttet, at virksomhederne i porteføljen kun må udlede halvdelen af den CO2, som det generelle verdensindeks tilfører omgivelserne. Herudover har man lagt sig fast på, at over 20 pct. af porteføljen skal bidrage til FN’s verdensmål mod godt 10 pct. for det brede verdensindeks.

BankInvest har altså sat barren højt. Og det samme er den danske finansielle sektor i fællesskab på vej til via Investering Danmark, hvor Lars Bo Bertram også sidder med ved bordet:

”Vi er langt fremme i Danmark, når vi taler bæredygtighed. Vi har en stor viden på området, som vi bruger dygtigt, og vi har ressourcerne. Derfor skylder vi verden at sætte en høj standard for bæredygtighed. Og når vi lykkes med det, kan det komme os til stor gavn, bl.a. ved at vi får lettere ved at sælge vores produkter. Så det er et sweet spot for Danmark, som vi skal benytte os af kommercielt, samtidig med at vi på den måde viser vejen til en bedre verden.”

Kræver en stor indsats

For BankInvests vedkommende startede den bæredygtige rejse med en frivillig tilslutning til PRI i 2008 (de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, red.). Siden har man valgt at tilslutte sig FN’s Global Compact og flere andre aftaler og hensigtserklæringer, og man bakker desuden op om FN’s 17 verdensmål.

Men efter at politikerne for alvor er kommet på banen, begynder der også at komme love og regler på området, som skal overholdes.

Det gælder bl.a. den danske regerings CO2-mål og EU’s Green Deal – en europæisk grøn pagt, der skal gøre EU til det første klimaneutrale kontinent.

”Det er efterhånden ikke småting, vi som kapitalforvaltere bør eller skal leve op til, og man skal holde godt fast i sædet for ikke at ryge af vognen. Der er heller ingen tvivl om, at det bliver en kæmpeindsats, der skal gøres i alle vores virksomheder – ikke mindst for at kunne overholde EU’s kommende krav og forordninger. Men vi kan lige så godt berede os på det, der kommer. For den bæredygtige dagsorden forsvinder ikke,” understreger Lars Bo Bertram og tilføjer, at det er værd at huske på de klare økonomiske argumenter, som der i dag også er for at gå den vej.

Således viser en analyse fra BankInvest, at bæredygtige aktieinvesteringer siden 2008 har præsteret et merafkast på 2 pct. i forhold til verdensmarkedet.

Vigtigt med transparens

Satsningen på bæredygtighed er fra BankInvests side ikke gjort med fonden Globale Aktier Bæredygtig Udvikling. Forinden lanceringen af denne har man længe arbejdet med at integrere bæredygtighedshensyn i hele sin investeringsproces, hvilket betyder, at porteføljeforvalterne, foruden at se på traditionelle, finansielle nøgletal, inkluderer ikke-finansielle nøgletal og parametre i investeringsanalyserne, bl.a. hvordan virksomhederne håndterer ESG-forhold (Environment, Social and Governance).

For at øge transparensen lancerede foreningen sidste år oversigten ’Bæredygtigt aftryk’, der for hver af sine aktie- og obligationsfonde viser, hvordan de placerer sig i forhold til FN’s verdensmål, hvor stort CO2-aftrykket er, og hvordan de agerer i forhold til miljø, sociale forhold og i relation til ledelse. Det måles på baggrund af data på virksomhederne, som man får fra store, internationale dataleverandører – fx MSCI og Sustainalytics – der er specialiserede i at analysere alverdens virksomheders ESG-forhold og overvåge, om de bryder internationale normer for miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, arbejdsstandarder og forretningsetik. Til at begynde med var det kutyme, at man solgte aktierne i en virksomhed, hvis den ikke overholdt reglerne. Men i dag tror Lars Bo Bertram mere på engagement og aktivt ejerskab og går derfor hellere i dialog med en virksomhed for at prøve at ændre dens adfærd og tænkemåde. Først når dialogen mislykkes, kan det føre til eksklusion fra foreningens porteføljer. Men lige så vigtigt det er, at den finansielle sektor går den bæredygtige vej, lige så opmærksom skal den være på de dilemmaer, der kan opstå som følge heraf.

”Det ene er, at der er ting, en bæredygtig portefølje ikke vil investere i – eksempelvis virksomheder, der udvinder fossile brændstoffer. Det giver et tilt inden for visse sektorer mod selskaber, der driver en mere fornuftig og ren forretning i relation til ESG. Det andet er, at de mest bæredygtige aktier befinder sig i Vesteuropa og USA. Men hvis vi af den grund investerer mere i den rige del af verden på bekostning af den fattigere del, får vi en udfordring i forhold til det verdensmål, der handler om at bekæmpe fattigdom. Det sætter os i et stort dilemma. Løsningen er svær at se, men givet er det, at vi globalt kommer til at forholde os til det,” påpeger Lars Bo Bertram.