Spørgsmålet er nu, hvad vi vil, frem for, hvad vi kan

Det er nemt at blive begejstret for ny teknologi og forfalde til nye dimser og smarte ting, man pludselig kan gøre med disse. Men hvor vi tidligere har været vant til bare at følge med, så godt vi kan, er vi nu nået til et punkt, hvor vejene for alvor skilles. Og lige her står Christian Harsløf, der som ny direktør i KL er sat i spidsen for den digitale og teknologiske udvikling på det kommunale område og nu skal være med til at vælge den rette vej.

”Den digitale og teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt. Og vi kan i dag rigtig, rigtig meget med data og teknologier. Men lige nu står vi dér, hvor vi i langt højere grad end før må spørge os selv, hvad vi vil, frem for, hvad vi kan. Vi er nødt til at sikre os, at alle borgere kan følge med på en ordentlig måde,” siger han.

Ikke mindst i forhold til velfærdsteknologier er der fare for, at man kommer til at udvikle hurtigere på tingene, end folk kan absorbere. Og ophobningen af stadig flere data i systemerne rummer også flere dilemmaer, der bliver stadig tydeligere. Her er det derfor vigtigt, mener han, at den digitale udvikling ikke sker hurtigere, end at velfærdsstaten hele tiden er til at kende.

Forskellige løsninger i forskellige kommuner

At der kommer til at ske en omfattende digitalisering på velfærdsområdet, er Christian Harsløf dog ikke i tvivl om. Forsøgene er allerede godt i gang. Og i den proces er det for ham afgørende, at kommunerne på den ene side er nysgerrige og tør prøve nye ting af, men på den anden side også har øje for, at det offentlige bevæger sig i den rigtige retning – hvor Christian Harsløf i høj grad ser det som sin og KL’s opgave at etablere fundamentet for, at kommunerne her kan træffe deres egne valg.

”Vi vil se mange valg blive taget på nationalt niveau. Men vi vil også se, at digitaliseringen udvikler sig meget forskelligartet fra kommune til kommune og fra arbejdsområde til arbejdsområde, da nogle opgaver er mere digitaliseringsegnede end andre,” siger han og nævner, at opgaver som fx fornyelse af pas, kørekort, byggesagsbehandling, e-biblioteker, pladsanvisning og kommunikation med borgerne er oplagte områder for digitalisering. Samtidig ser han andre opgaver, der vil føre til faglige og politiske diskussioner om, hvad god kvalitet er – og med rette.

”Vi har allerede diskussionen lidt på børneområdet, hvor vi taler om, hvorvidt vi er gået for vidt med digitaliseringen af folkeskolen, og om vi bruger tablets i undervisningen for meget. Og det er måske et godt eksempel på, at vi aldrig må glemme hele det dybereliggende formål med digitaliseringen, som jo er at sikre en stadig bedre kvalitet af den offentlige service,” siger ARTIKLENdirektøren og understreger, at udgangspunktet derfor altid skal være borgernes ønsker til en given offentlig service.

Demografien skaber udfordringer

Når det er sagt, er det også en kendsgerning, at den demografiske udvikling presser på ift. hastigheden af den teknologiske udvikling. For udfordringen er, at vi kan forudse en mangel på hænder, hvorfor vi har brug for at kunne omfordele nogle ressourcer, så hænderne bruges dér, hvor maskinerne ikke kan være. Og der er områder, hvor vi kan skrue op for selvbetjeningen til alles tilfredshed – og områder, hvor der skal mere eftertænksomhed til, mener Christian Harsløf og nævner øget selvbetjening på det administrative område, ift. facility management, klimamodeller osv., hvor data vil kunne bruges uden de store dilemmaer. Og på samme måde på velfærdsområdet, hvor fokus primært er på pleje- og omsorgssektoren med øget brug af telemedicin, apps, tekniske hjælpemidler m.m., ligesom han spår, at klog brug af data vil kunne anvendes til at smidiggøre overgangene fra hospital til eget hjem. Noget, der efterspørges i stadig højere grad.

Data skal bruges klogt

Men når vi nu taler data, bevæger vi os, ifølge KL-direktøren, ind i et minefelt. Og det skal vi gøre med lige dele nysgerrighed og forsigtighed.

Der er ingen tvivl om, at vi kan blive langt bedre til at bruge de data, der findes. Og gør vi det klogt, vil de kunne bruges til at forbedre både brugeroplevelser, klimaet, velfærden og meget andet,” siger han.

På bagsiden af den medalje står imidlertid dataetikken, idet udviklingen her medfører store dilemmaer, fx om overvågning.

”Ser man på udviklingen gennem de sidste fem-ti år, er vi gået fra at have en blind tro på, at mere brug af data var lig med mere velfærd. I dag har vi en mere nuanceret tilgang til det og et bredere blik for ulemperne ved at bruge stadig flere data.

Men det er jo altid en afvejning. Nogle steder kan man sige, at dér er det ikke så farligt – fx når nogle kommuner effektiviserer deres administration ved at bruge data og algoritmer. Men det er klart, at når vi kommer ud i socialsagerne og nogle af de bløde velfærdsområder, så kræver det langt mere omtanke,” siger Christian Harsløf.

Skal undgå, at data bruges forkert

Håndteringen af data på den etisk korrekte måde skal ske fra projekt til projekt, mener han og nævner, at netop dataetik fylder ekstremt meget i de signaturprojekter vedr. kunstig intelligens, som KL lige nu arbejder på sammen med staten og regionerne:

”Vi taler meget om, hvordan vi skruer projekterne sammen, så vi tager hensyn til den enkelte borgers privatliv og undgår, at data bliver brugt til andet end formålet,” understreger han.

På samme måde i arbejdet med algoritmer. Også her er man endnu på det eksperimenterende stadie, når det handler om at bruge disse som beslutningsstøtte.

”Her i opstartsfasen, hvor vi øver os, arbejder vi parallelt med tingene, sådan at forstå, at når vi bruger en algoritme, er vi nødt til samtidig at bruge de gamle manuelle metoder for at se, om vi ville komme til nogenlunde samme resultat,” siger direktøren og peger på det faktum, at de fleste mennesker har en højere tolerancetærskel over for menneskelige frem for maskinelle fejl. Og det, mener han, rejser en anden diskussion – om hvilke kvalitetskrav man skal stille til de offentlige data fremadrettet. For når man får kradset lidt i overfladen, ligger data ikke bare snorlige og klar til at hente ud af nogle it-systemer. Der er stadig meget arbejde med at få data op i en kvalitet, der sikrer, at man kan bruge disse korrekt.

Derfor tror han også, at nogle af de eksperimenter, der kører med data og kunstig intelligens i øjeblikket, vil ende i en konklusion om, at de ikke skal realiseres.

”Og så er vi tilbage ved, at det i dag ikke handler om, hvad vi kan, men om, hvad vi vil. For der vil helt sikkert være områder, hvor vi vil have svært ved at overskue konsekvenserne af at lade en algoritme understøtte beslutningerne,” siger han og peger på et eksempel fra en kommune, hvor man brugte data til at finde udsatte børn, men besluttede at stoppe med det, fordi man mente, at overvågningselementet blev for stort.

”Går man for tidligt i gang med at bruge data på den måde, kan man ende med at bruge data fra alt for mange for at finde de få. Og her kommer etikken ind, for spørgsmålet er jo, om vi skal skabe algoritmer, der medtager alle borgere, for at finde de to procent, som der skal sættes ind overfor. Det mener jeg ikke, vi skal, da vi ikke må kunne anklages for at overvåge hele populationer. Så her er vi ude i en hårfin balance,” siger han og peger på nødvendigheden af hele tiden at spørge sig selv, hvordan digitaliseringen giver værdi for borgerne.

Tillid fordrer gennemsigtighed

Af samme grund fylder arbejdet med at sikre borgernes tillid rigtig meget. Og der er stadig meget at gøre, selvom fundamentet er lagt.

”Det handler om gennemsigtighed. Og det gør det hele vejen rundt, hvorfor vi sammen med regionerne og staten har skabt Borgerblik, der er et forsøg på at give borgerne indsigt i egne sager. For det er utrolig vigtigt, at alle har mulighed for at se, hvilke data vi har på dem, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til dem osv.,” siger direktøren.

Som chef for digitaliseringen i kommunerne vil han arbejde for, at vi alle kan kende vores velfærdsstat også om 10 år. Og det, tror han også, vil ske. For alene praktikken omkring digitaliseringen gør, at det ikke vil gå hurtigere end som så. Men han er heller ikke i tvivl om, at digitaliseringen er nødvendig, da det pres på velfærdssamfundet, som vi allerede oplever nu, vil være tiltaget betydeligt. Så situationen vil formentlig være, at der er kommet meget mere selvbetjening, mere teknologi ind i plejesektoren, i sundhedsvæsnet, på unge- og ældreområderne, i beskæftigelsessektoren, samtidig med at kunstig intelligens vil være kommet i brug også på sundhedsområdet. Men robotter om ti år – nej, det tror han ikke på.

”Jeg ser en sund skepsis alle vegne i forhold til den digitale udvikling, og det skal vi ikke være spor kede af. For den eftertænksomhed har vi brug for hele vejen igennem,” lyder det fra Christian Harsløf.