Nemt for de fleste og svært for de få

For dem, der gerne vil gøre det rigtige, skal det være nemt, trygt og enkelt. For dem, der ikke kan, skal der være hjælp og vejledning. Og for dem, der ikke vil, skal det være svært at undgå at overholde reglerne.

Sådan sammenfatter Merete Agergaard den målsætning, hun har som direktør for Skattestyrelsen. Arbejdet med at nå den er i fuld gang og er foreløbig en stor succes på personskatteområdet. Endnu er der et stykke vej at gå. Især på erhvervsområdet, hvor kompleksiteten er stor, og nye udfordringer hele tiden kommer til, såsom deleøkonomi, kryptovaluta, aktieprogrammer m.m.

Nemmere bliver det heller ikke af, at skattevæsenet står med en tung arv, eftersom det er den myndighed, der tilbage i 50’erne som den første tog digitalisering og dataanvendelse til sig. Det betyder, at man i dag står med mange meget gamle it-systemer, der også skal kunne systemunderstøtte en verden, der udvikler sig stadig hurtigere.

”Når vi taler teknologisk udvikling, skal vi i vores verden spænde meget vidt. Derfor står vi med en opgave, der kræver enorm omtanke, idet vores løsninger skal være transparente og overskuelige for borgerne, da det er en forudsætning for, at de kan have tillid til os. Samtidig skal den teknologiske udvikling være effektiv, så vi undgår fejl og kan bruge vores medarbejdere til det rigtige. Så for at skabe en digital udvikling, som alle bliver glade for, kræver det, at vi både har nogen, der kan fortælle os om mulighederne med ny teknologi, nogen, der mestrer regelgrundlaget, og nogen, der kan finde konkrete løsninger, så vi kan arbejde digitalt og databaseret,” siger Merete Agergaard og understreger, at Skattestyrelsen ved ibrugtagningen af digitale værktøjer altid skal balancere mellem at kunne opdage fejl og snyd og samtidig gribe mindst muligt ind i borgernes hverdag.

Derfor løber man her heller ikke efter al ny teknologi og alle nye digitale muligheder. For alt er ikke lige egnet. Udgangspunktet for digitaliseringen i skattevæsenet er således en prioritering ud fra risiko og væsentlighed af, hvilke opgaver der skal løses og hvordan.

”Vi skal først og fremmest sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter og gør det til tiden. Den opgave hviler på data i store mængder, hvorfor digitalisering og dataanvendelse optager os meget, men på en måde, så det både kan hjælpe os med at få de rigtige oplysninger, gøre det let for borgere og virksomheder at følge reglerne, og sikre en effektiv og målrettet bekæmpelse af svindel. Det handler om at løse opgaven bedst og til lavest mulige risiko og omkostning. Digitalisering er ikke målet, men det kan ofte være midlet,” påpeger Merete Agergaard.

I den proces glæder hun sig meget over, at borgerne ser ud til at bakke op om skattevæsenets øgede brug af data. For ”det er et vigtigt grundlag for vores arbejde, at vi er på linje med borgerne, når vi mener, at vi er på rette vej,” som hun tilføjer.

Personbeskatning er en stor digital succes

Skattestyrelsen står i fremtiden for at skulle udskifte de gamle it-systemer, da de ikke holder evigt og bliver stadig sværere at integrere med de nye teknologier. De gamle systemer har med direktørens ord den konsekvens, at der i dag er noget, der fungerer rigtig godt, og noget, der fungerer mindre godt.

Det, der fungerer rigtig godt, er især personskatteområdet, hvor Danmark er langt foran stort set alle andre. Her udsender Skattestyrelsen 4,6 mio. årsopgørelser pr. år, hvor langt de fleste af de nødvendige oplysninger og data automatisk indberettes fra arbejdsgivere, banker o.a. Således fik Skattestyrelsen til brug for årsopgørelsen for 2018 data fra mere end 200.000 indberetningspligtige tredjeparter – svarende til 170 mio. indberetninger til en værdi af 1.900 mia. kr.

”I forhold til personskatterne hjælper digitaliseringen både borgerne og os som myndighed. Vi undgår en stor fejlkilde, fordi folk ikke selv skal sidde med tallene, og folk spares for bøvlet med at indberette. Så når vi sender 555 milliarder kroner i personskatter videre til statskassen, ved vi, at det overordnet set er det rigtige tal. Og borgerne ved også, at deres beskatning er korrekt. Der er fuld gennemskuelighed for den enkelte, der selv kan se alle de data, vi får ind på vedkommende, samt på, hvordan vi bruger dem,” fortæller Merete Agergaard og peger på, at det i 2018 var 80 pct. af borgerne, der ingen eller kun meget få rettelser havde til årsopgørelsen fra Skattestyrelsen.

”Det opfatter vi sådan, at der er en meget høj grad af tillid til og tilfredshed med, hvordan vi arbejder med folks data. Og det er meget positivt, når vi nu ved, at borgerne lægger endog meget stor vægt på, at de kan regne med, hvad vi siger,” siger direktøren, for hvem tillid og transparens er tæt forbundet.

Hun er klar over, at der også er mennesker, der savner tillid til skattevæsenet. Og hertil siger hun, at ”danskernes tillid bestemt ikke er en selvfølge, men til gengæld helt afgørende, hvorfor vi dagligt går til opgaven med stor ydmyghed”.

For hende er det også klart, at villigheden til at afgive data forudsætter, at alle kan stole på, at myndighederne håndterer borgernes data korrekt:

”Det er meget forståeligt. Jeg er også borger her i landet og har det på samme måde. Når jeg afleverer data til en myndighed, forudsætter jeg, at de er professionelle og lever op til det store ansvar, det medfører.”

Nødvendigt med stærk kontrol

Tæt forbundet med teknologiens udvikling og dermed med digitaliseringen af bl.a. personskatterne er kontrollen af de data, der ligger til grund for alle udregningerne.

”Når vi arbejder med så store mængder af data, som vi gør hos os, har vi brug for at have stærke kontrolmekanismer i alle led af vores opgaveløsning. Og her kommer de moderne digitale værktøjer os effektivt til hjælp, da vi uden dem ikke ville kunne kontrollere, hverken om vi eller borgerne gør det rigtigt. Og resultatet er, at vi i dag kan konstatere en regelefterlevelse på 92 pct. for borgerne, hvilket er rigtig flot. Det er højere end i de fleste andre lande,” siger Merete Agergaard.

92 pct. af borgerne angiver korrekt, mens 7,4 pct. af borgerne forsøger at angive korrekt, men begår fejl. 0,6 pct. af borgerne forsøger bevidst at omgå skattereglerne.

I de seneste år har Skattestyrelsen i forbindelse med årsopgørelsen arbejdet på at styrke den digitale kontrol, bl.a. ved feltlåsning, digitale stopklodser, baseret på logiske kontroller, og hjælpeværktøjer, baseret på machine learning. Sidstnævnte markerer atypiske mønstre, og på den måde kan det hjælpe Skattestyrelsen til at udtage de rette borgere til manuel kontrol. Skattestyrelsen arbejder med lignende løsninger til fx kontroller over for nye virksomheder, der skal registreres, hvor en stor del af kontrollen i dag foretages manuelt.

Globaliseringen er en udfordring

Succesen med den digitale understøttelse på personskatteområdet arbejder Skattestyrelsen nu på at få ført videre til virksomheds- og selskabsområdet. Et eksempel på dette er en softwareløsning – en såkaldt API – som virksomhederne kan bygge ind i deres egne bogholderisystemer, hvorefter momsangivelsen automatisk overføres til Skattestyrelsen. Det betyder for virksomhederne, at de slipper for en manuel indtastning med tilhørende risiko for fejl.

Endnu et indsatsområde for Skattestyrelsen er deleøkonomien. Deleøkonomi foregår digitalt, bl.a. via særlige platforme såsom Airbnb eller udlejningsbureauer, men uden at der sker en automatisk indberetning af oplysninger til skattevæsenet. Nye regler sikrer, at udenlandske platforme får et incitament til at tilslutte sig en frivillig indberetning af brugernes indtægter til Skattestyrelsen fra 2021. Airbnb har som første platform indgået en aftale med Skattestyrelsen om automatisk indberetning af data. Flere lignende aftaler er på vej. Men de digitale platforme, der opererer på tværs af grænser, er også et godt eksempel på, hvordan globaliseringen udgør en stor udfordring for skattevæsenet.

”I Danmark er vi meget langt fremme og har en udpræget tradition for digitalisering, ikke mindst på personskatteområdet. Men vi skal hele tiden sørge for, at det kan spille sammen med den måde, verden udvikler sig på. Og dér er det vigtigt for os, at vi hele tiden har øje for, om vi kan understøtte nye tendenser digitalt, fordi vi ved, at det vil gøre det lettere, både for skatteyderne og for os som myndighed, at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden,” siger Merete Agergaard og glæder sig over, at det danske skattevæsen trods alt på mange områder viser vejen – også internationalt.