En digital fremtid i Europa med mennesket i centrum

Mens store amerikanske og kinesiske tech-firmaer har vokset sig til gigantiske størrelser og taget føringen i den digitale udvikling, har resten af verden kun kunnet se til. Også Europa. Men det skal være slut. Nu skal det tabte indhentes, mener man i EU. Og 19. februar lagde man så de første brikker på bordet til det puslespil, som skal ende med billedet af et Europa, der teknologisk har fuld fart frem. Ikke for at jogge i hælene på amerikanerne og kineserne, men for at løbe sin helt egen vej.

Det var budskabet, da Margrethe Vestager, ledende næstformand for EU-Kommissionen og kommissær for konkurrence i EU, præsenterede Kommissionens oplæg – en hvidbog – til en digital europæisk fremtid sammen med kommissæren for det indre marked, Thierry Breton. Oplægget har overskriften: ’Shaping Europe’s digital future’ og fokuserer på tre hovedmål:

• en teknologi, der tjener folket
• en fair og konkurrencedygtig digital økonomi, og
• et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund.

Fokus på rettigheder og værdier

Margrethe Vestager slog fast, at man med strategien ønsker, at den digitale udvikling skal bygge videre på Europas stærke beskyttelse af grundlæggende rettigheder og værdier og afspejle de bedste egenskaber såsom åbenhed, retfærdighed, mangfoldighed, demokrati og tillid.

”Med ny teknologi skal ikke også følge nye værdier. Idéen er at skabe de bedst mulige redskaber, der skal bruges på den bedst mulige måde, og samtidig forblive loyal mod de fundamentale værdier, som har bragt os hertil, hvor vi er. Ikke blot for at beskytte os selv, men også for som europæere at bevare teknologisk suverænitet. For mig handler det ikke om at få EU til at blive som USA eller Kina, men om at blive mere som os selv,” sagde hun.

Ønsket i EU-Kommissionen er at skabe et nyt indre marked for data, hvor data fra det offentlige og virksomheder frit kan flyde inden for Europas grænser, og samtidig insistere på fair konkurrenceregler på teknologiområdet i kraft af standarder for regulering og beskyttelse af data. Konkret går EU’s masterplan ud på at gennemtvinge bl.a. datadeling og godkendelse af brug af kunstig intelligens, hvilket vil sige, at dominerende teknologivirksomheder som fx Facebook, Google, Amazon og Alibaba vil blive tvunget til at åbne deres skattekister med data og dele dem med mindre konkurrenter. På den måde vil ikke mindst mindre europæiske virksomheder blive givet en chance i det teknologiske kapløb og for at kunne bidrage til den digitale innovation.

”Vi ønsker at skabe en fair og konkurrencedygtig økonomi – hvor alle virksomheder kan konkurrere på lige vilkår, og en økonomi, hvor markedskræfter ikke kan bruges til at blokere konkurrence. Desuden ønsker vi en økonomi, hvor forbrugerne kan regne med, at deres rettigheder bliver respekteret, og at fortjenester bliver beskattet, hvor de tjenes,” lød det fra Margrethe Vestager.

Alle skal kunne høste fordele

Med udnævnelsen af Margrethe Vestager til kommissær også med ansvar for digitalisering, har EU for alvor sat digitaliseringen af Europa i fokus og endda højt på agendaen. Og med god grund. For faktum er, at Europa i dag kun har små fire pct. af markedsværdien af verdens 70 største digitale platforme, mens USA står for 73 pct. og Kina for 18 pct. Et mønster, som bl.a. har den konsekvens, at godt en fjerdedel af indtægterne hos fx Facebook og Google kommer fra Europa.

Men ifølge EU har Europa alle forudsætninger for at få rettet op på skævhederne. Også fordi der på mange områder er et stort, uudnyttet potentiale i digitaliseringen, som opfylder EU’s ønske om at sætte mennesket i centrum af udviklingen.

Om formålet med planen sagde Margrethe Vestager således, at alle borgere, alle arbejdstagere, alle virksomheder skal have en rimelig chance for at høste fordelene ved digitalisering. Det kan være i form af mere sikker eller mindre forurenende kørsel, takket være netforbundne biler, eller ved at redde liv med hjælp fra kunstig intelligens i medicinsk billedteknik, der gør det muligt for læger at opdage sygdomme tidligere end nogensinde før. Og så understregede hun, at teknologien skal tjene mennesker – ikke omvendt.

”Udviklingen, anvendelsen og resultaterne af teknologien skal arbejde i samme retning og gøre en positiv forskel i borgeres og virksomheders dagligdag. Desuden ønsker vi at fortsætte med at leve i et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund, hvilket vil sige et samfund hvor borgerne kan kontrollere de data, de genererer, og hvor digitale platforme stilles til regnskab for indholdet af dem,” sagde hun og efterlod ingen tvivl om, at EU’s strenge regler for forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af urimelig handelspraksis og beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred fortsat vil finde anvendelse.

Tillid til kunstig intelligens

Centralt i oplægget til en digital plan fra EU står kunstig intelligens, hvor Margrethe Vestager slog fast, at tillid er nøgleordet – fordi vi uden tillid ikke vil få glæde af den nye teknologi.

”Kunstig intelligens er ikke godt eller skidt i sig selv. Det afhænger helt af, hvorfor og hvordan det bliver brugt. Derfor har vi i hvidbogen en tosidet tilgang til det, hvor vi på den ene side vil skabe et økosystem af ekspertise, så vi kan få det bedste ud af teknologien, og på den anden side et økosystem af tillid, som mindsker risikoen for, at kunstig intelligens bruges imod vores grundlæggende værdier om bl.a. ikke at diskriminere og gøre skade på nogen eller noget,” påpegede hun.

Konkret rummer hvidbogen forslag til lovgivning, der skal medvirke til at skabe tillid hos borgere og virksomheder, og senere kommer der også forslag i forhold til bl.a. digital kapacitetsopbygning, udrulning af 5G og 6G-forbindelser, en cybersikkerhedsstrategi og en plan for digital uddannelse.

For så vidt angår mulighederne for anvendelse af kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse er oplægget fra EU-Kommissionen mere forbeholdent. For som Margrethe Vestager sagde, er ansigtsgenkendelse nogle gange uskyldigt, mens sagen er en helt anden, når det bruges til identifikation af mennesker på gader og stræder o.l. Derfor lægger EU her i første omgang op til en bred debat om behov for og brug af teknologi til ansigtsgenkendelse.

Frigivelse af data

I forhold til datastrategien slår EU-Kommissionen fast, at fremtidens økonomi er datadrevet, og at Europa har alt, hvad der skal til for at føre an i denne nye dataøkonomi: verdens stærkeste industrigrundlag – hvor SMV’er er en vigtig del af erhvervsstrukturen – teknologierne, færdighederne og nu også en klar vision.

Med henblik på at gøre Europa til et forbillede her skal der oprettes et reelt europæisk dataområde, dvs. et indre marked for data, der kan frigøre uudnyttede data, så de kan strømme frit inden for EU og på tværs af sektorer til gavn for virksomheder, 2020forskere og offentlige myndigheder. Eller som kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, forklarede ved præsentationen af datastrategien:

“Vores samfund genererer enorme mængder af industrielle og offentlige data, som kan bruges til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Jeg vil gerne have de europæiske virksomheder og vores mange små og mellemstore virksomheder til at få adgang til disse data og skabe værdi for europæerne.”

For at fremme udviklingen her vil Kommissionen senere i år præsentere en lovgivningsramme for datastyring, adgang til og videreanvendelse af data, som skal skabe incitamenter for at dele data samt skabe klare regler for, hvordan data må bruges i overensstemmelse med de europæiske værdier og rettigheder såsom beskyttelse af personoplysninger, forbrugerbeskyttelse og konkurrencereglerne.