Nøgleordet i dag er diversitet

For Deborah Dunsire virkede det som et vaskeægte eventyr at få mulighed for at flytte til Danmark. Hun gjorde det. Og helt i eventyrets ånd har det efter halvandet år vist sig at være lykkeligt. Både for familien og for den virksomhed, hun sagde ja til at stå i spidsen for – medicinalfirmaet Lundbeck. Med det seneste regnskab har firmaet opjusteret forventningerne. Og dermed kan hun sætte det første flueben på den liste af opgaver, hun i sin tid sagde ja til.

At det var rigtigt at sige ja til topposten i Lundbeck, var hun ikke i tvivl om. Heller ikke selvom hun godt var klar over, at det ville blive lidt som at skubbe et tog op ad bakke. Lundbeck stod, efter en årrække med stor succes på baggrund af enkelte produkter i blockbuster-klassen, med en drænet pipeline, der fordrede hurtig handling.

”For mig var opgaven klar. Pipelinen skulle fyldes op. Og der skulle lægges i kurven til en mere bæredygtig vækst fremover. Men jeg sagde ja til jobbet, fordi jeg så en sund virksomhed, der har alle forudsætninger for at kunne lykkes,” siger hun.

Set med hendes øjne er Lundbeck førende på sit felt, om end virksomheden størrelsesmæssigt kun er lillebror. Men Lundbeck har ryet, arven og relationerne som et sikkert fundament. Og lægger man hertil den rette strategi, så hun en rigtig god mulighed for at kunne omsætte det hele til ny økonomisk bæredygtig vækst.

”Lundbeck er det eneste globale selskab, der vedholdende har fokuseret på neuroscience gennem 70 år. Andre selskaber har været inde og ude af området. Men fordi Lundbeck har stået fast, har virksomheden fået opbygget en stor ekspertise og kunnet tiltrække meget talentfulde medarbejdere. Samtidig har vedholdenheden givet Lundbeck mulighed for at skabe særdeles stærke og nyttige relationer med især patientgrupper, neurologer og psykiatere,” påpeger hun.

Nødvendigt at se både internt og eksternt

Og strategien, der skal bære det hele ind i fremtiden, er Deborah Dunsire godt i gang med at eksekvere – bl.a. på baggrund af sine tidligere internationale, gode erfaringer med netop at bygge pipelines og virksomheder op. Hendes grundtanke er, at der skal etableres et stabilt flow af produkter, der kan sikre en jævn vækst fremadrettet. Og i Lundbeck betyder det, at der skal bygges bro over det omsætningsmæssige gab, der kan opstå, når gamle produkter løber af patent, og nye ikke er helt klar til at tage over.

”Opgaven er både at se internt og eksternt for at skabe ny bæredygtig vækst. Internt handler det om en nøje udvælgelse af de produkter, der kan gå hele vejen til markedet. Er vi usikre på potentialet, gælder det om at droppe produktet tidligt i udviklingsfasen. På den måde skaber vi mere sikkerhed om, hvad vi bringer ind i de sidste faser. Indtil vi kan sende egne nye produkter på markedet, har vi dog brug for at støtte pipelinen i den sidste ende. Og hertil ser vi eksternt på, om der er produkter, vi kan købe til, som er egnede til at drive væksten, indtil de næste er klar,” forklarer Deborah Dunsire.

Foreløbig har Lundbeck købt to biotek-firmaer, hvis produkter vil være klar til markedsføring om 1-4 år. Og flere kan komme til.

I disse opkøb forfølger topchefen samtidig en ny strategi, der går på at brede vejen for Lundbeck ud, så der bliver flere spor at vælge imellem end de hidtil fire hjernesygdomme, der har været virksomhedens fokus i de senere år. En strategi, der også handler om bedre at kunne kapitalisere på de specifikke forsknings- og udviklingsmæssige evner, som virksomheden besidder.

Plusser og minusser ved homogeniteten

Noget af det, der slog Deborah Dunsire, da hun kom til Danmark, var, hvor homogent samfundet som helhed er. Det ser hun overordnet som et plus, fordi det dækker over en stor lighed og et stærkt fællesskab. Men hun peger på, at det også kan give udfordringer, hvis det samtidig fører lidt for meget selvgodhed og selvtilstrækkelighed med sig. Et ord, der går igen i snakken med Lundbecks nye topchef, er derfor diversitet. Et begreb, som hun med sin internationale baggrund gerne ser danskerne forholde sig mere til. Bl.a. fordi Danmark er et lille land, der har brug for at sikre sig, at man altid er i stand til at udfordre løsningerne på vejen mod de bedste resultater.

Homogeniteten ser hun også slå igennem i Lundbeck. Da hun ankom til virksomheden i Valby, var det en kendsgerning, at 95 pct. af medarbejderne havde deres oprindelse i Danmark, Sverige og Norge. Og det billede ville hun gerne vende lidt op og ned på.

”Udfordringen i enhver virksomhed, der ikke er særligt divers, er, at man deler et fælles syn på, hvor problemerne og løsningen af dem ligger. Derved opdager man ikke, at der kan være andre måder at gøre tingene på, som faktisk kan føre endnu bedre resultater med sig. For mig er der ingen tvivl om, at diversitet i alle sine former er en meget magtfuld faktor for en virksomheds succes,” siger hun og understreger, at diversitet i denne henseende både handler om geografi, køn, etnicitet, seksualitet osv.

For at opnå en mere diversificeret medarbejderstab er hun i Lundbeck godt i gang med at sammensætte et team af ledere, der kan bringe forskellige perspektiver til bordet. Samtidig bliver virksomhedens danske talenter sendt ud i verden for at høste internationale erfaringer og blive eksponeret for, hvordan tingene også kan gøres. Og kunsten bliver så, som hun siger, at få disse nye erfaringer til at udfordre Lundbeck-måden, så alle kan blive dygtigere.

En markant ændring af prisstrukturen på vej

Uden for Danmarks grænser ser Deborah Dunsire ikke de store udfordringer for Lundbeck, hverken i Brexit eller i handelskrige. Derimod er der noget i gære i USA, der er det absolut største marked for hele pharma- og biotekindustrien, og hvor hun forventer et markant skift i måden, der betales for medicin på.

”Der er næppe tvivl om, at de dage snart vil være slut, hvor priserne på lægemidler i USA ligger 10-15-20 procent over priserne andre steder. Og får vi lavere priser dér, er vi nødt til at hæve dem andre steder for at få balance i tingene. Så her ligger der lige nu en stor usikkerhed for både os og resten af industrien,” fastslår Lundbecks afrikanskfødte topchef.

Arbejds- og fritidsliv skal hænge sammen

Med en baggrund i Sydafrika og job i medicinalbranchen først her, siden Schweiz og senest Boston i USA, skulle der flere gode grunde til for hende og familien til at rykke teltpælene op igen og flytte til Danmark. Det var der også. En af dem er, at hun synes, det er virkelig interessant at komme til et nyt land og både se og mærke, hvordan det fungerer. Noget af det, der har overrasket hende positivt her, er danskernes store humoristiske sans, og at de ikke tager sig selv for højtideligt.

”Personlige egoer er ikke så store her. Folk arbejder godt sammen, har det fint med hinanden og griner let sammen. Det giver et meget behageligt arbejdsmiljø og gør det sjovt at gå på arbejde,” mener hun.

Noget andet er den work/life-balance, som hun i Danmark oplever helt anderledes end andre steder.

”Danskerne har meget fokus på, at arbejds-, familie- og fritidsliv skal hænge sammen. De arbejder lige så hårdt og effektivt som alle andre, men det er tydeligt, at de arbejder for at leve og ikke omvendt, som eksempelvis i USA. I Danmark finder de unge med børn ud af at indrette sig, så der er plads til det hele, eventuelt med hjemmearbejde. Det er rigtig fint, og på arbejdspladsen betyder det jo bare, at vi skal tænke os om i forhold til, hvornår vi eksempelvis lægger møderne. Så her har jeg lært noget nyt, som jeg har taget til mig,” siger Deborah Dunsire, der ellers ikke synes, at hun har været nødt til i nævneværdig grad at justere sin hidtidige måde være chef på.

Skal hun pege på et område, hvor danskerne kan lære af udlandet, handler det om evnen til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. For som det er i dag, er den diversitet, hun mener er så vigtig – ikke bare for Lundbeck, men for erhvervslivet og samfundet generelt – ikke så nem at opnå her, som hun gerne så.

”Problemet opstår, når en familie fra eksempelvis Australien skal beslutte at rykke teltpælene op og flytte til Danmark. For jobmulighederne er af gode grunde begrænsede i et lille land som Danmark. Og det er noget, der fylder i de udenlandske familiers overvejelser. For hvad hvis der sker noget uventet, og man ikke kan blive i det job, der bragte én hertil. Derfor vælger mange først de store lande og har Danmark længere nede på ønskelisten over destinationer,” siger Deborah Dunsire og peger på, at her er et område, hvor den danske stat kunne overveje at gøre det mere attraktivt for dygtige udlændinge at komme hertil – til glæde for alle.