“Vi blev tvunget til at være kyniske”

Der er mange ting, Eva Fischer Hansen i dag ved om at drive familievirksomhed, som hun ville ønske, hun havde vidst, da hun første gang kom ind i Brunata.

“Man skal stille klare krav til de familiemedlemmer, der indgår aktivt i virksomheden; man skal beskrive de kompetencer, de skal have, og hvilke opgaver de skal løse; og ikke mindst, hvilke beføjelser de har,” siger hun og fortsætter: Det gør noget ved én, hvis man ikke kender sine mål, både i forhold til måden man arbejder på, og hvordan man ved, om man lykkes.

“Hvis vi havde haft styr på alt dette, så havde familien måske fortsat ejet Brunata i dag. Og vi ville have udgjort en stærk ledelse.”

Men den slags aftaler har hun ikke, da hun starter i Brunata i 2005. Og der er mange andre aftaler, der ikke er på plads i virksomheden, og det er medvirkende til, at Brunata på et tidspunkt er tæt på at lukke. Så galt går det dog ikke, for i 2018 bliver Brunata solgt til den tyske virksomhed Minol for 575 mio. kr. Forud for salget er gået et dramatisk forløb, der omfatter store kriser, men også sejre – både for familien, for virksomheden og for Eva Fischer Hansen.

Dropper iværksætterlivet

Eva er datter af Jens Peter Fischer Hansen, der køber Brunata ud af Kosan Gruppen tilbage i 1990. Brunata leverer løsninger til at optimere og formindske bygningers energiforbrug og har datterselskaber i mere end 10 lande.

I løbet af årene efter 1990 inddrages Evas tre søskende, Klavs, Christian og Ane i Brunata på forskellige ledende poster. Eva Fischer Hansen har bosat sig i Norge uden planer om at indgå aktivt i virksomheden. Hun har sit eget sejlmageri – Fischer Sails. Men efterhånden som konkurrencen bliver mere og mere intens, og digitaliseringen gør det muligt at producere sejl i Østen, så falder priserne kraftigt, og livet som iværksætter bliver for hårdt.

“På det tidspunkt har jeg to små børn, og jeg arbejder i døgndrift. Jeg begynder derfor at reflektere over, at min hverdag nok vil hænge bedre sammen, hvis jeg bliver en del af Brunata. Så jeg foreslår min far, at jeg nedlægger sejlmageriet og starter i Brunata. Og sådan bliver det,” siger Eva Fischer Hansen.

Følger ikke kommandovejen

Hun bliver chef for Brunatas norske aktiviteter i 2005. Storebroren Klavs er adm. direktør, og faderen er bestyrelsesformand. I direktionen sidder også Keld Forchhammer, der i årene fremover er en af dem, der kommer til at betyde meget for Brunatas succes.

Eva Fischer Hansen begynder hurtigt at adressere nogle af de udfordringer, hun kan se skal løses, bl.a. at Brunatas udenlandske datterselskaber ikke performer, som de skal.

“Vi var en meget dansk virksomhed og var ikke gearet til at servicere den udenlandske platform. Jeg vidste af egen erfaring, at samarbejdet mellem Norge og Danmark ikke fungerede. Jeg hørte også fra de andre udenlandske selskaber, at de havde samme oplevelse. Så noget skulle der gøres,” konkluderer Eva Fischer Hansen.

Og hun har ret i sin analyse. Problemet er bare, at hun ikke følger kommandovejene i virksomheden. I stedet bruger hun bevidst eller ubevidst sin status som datter af indehaveren – og dét, at hun er opvokset i virksomheden og kender organisationen – til at få løst problemerne. Fremgangsmåden skaber konflikter i familien. Især i forholdet til hendes storebror.

“Jeg kunne åbne de døre, der skulle åbnes for at løse de udfordringer, jeg så i virksomheden, og som jeg mente skulle løses. Det gav en masse rod, men det tænkte jeg jo ikke på dengang. Jeg var bare irriteret over, at der var ting, der ikke fungerede. Og det udviklede sig efterhånden til en form for krig mellem mig og min storebror,” siger Eva Fischer Hansen.

Problemerne med at arbejde sammen professionelt som søskende bliver i stigende grad en belastning for virksomheden, for familierelationerne – og for hende.

“Vores kommunikation bliver destruktiv frem for konstruktiv, og det går ud over virksomheden,” husker Eva Fischer Hansen.

Den skæbnesvangre dag

Hun beslutter derfor at trække sig helt ud af virksomheden igen. Det skal ske mandag den 2. maj 2011. Måske den mest skelsættende dag i hendes liv. Hun er på vej til Danmark og har forberedt en overlevering af sine opgaver, så hun kan tage hjem til Norge igen for at fundere over, hvad der skal blive hendes nye karriere.

Skæbnen vil dog, at hendes bror Klavs bliver opsagt som adm. direktør præcis samme dag, og da står det klart for hele familien, at virksomheden er i krise. Og måske også en dybere krise, end man hidtil har troet. Banken er, ifølge Eva Fischer Hansen, blot en måned fra at lukke kassen i.

“Vi tre søskende, der er tilbage i Brunata, bliver heldigvis hurtigt enige om, at det nu handler om at samarbejde. Det kræver et langt, sejt træk og ikke mindst vilje til at klare det her sammen for at få virksomheden på ret kurs,” siger Eva Fischer Hansen.

Familien går i gang med en målrettet forandringsproces. Eva Fischer Hansen bliver næstformand i bestyrelsen, og Keld Forchhammer overtager posten som adm. direktør.

“I familien er vi enige om at ændre vores mindset og tænke mere som en kapitalfond, men med en familievirksomheds fokus på det lange sigt, dvs. effektivisere og skære til parallelt med et fokus på virksomhedens grundlæggende værdier.”

Fra turnaround til salg

Henover de kommende år får man samlet et stærkt team af medarbejdere, ledelse, bestyrelse og eksterne rådgivere, hvilket betyder, at man får optimeret virksomheden, man får genskabt tilliden til banken, og man får hentet eksterne personer ind i ledelsen til at supplere på de områder, hvor man mangler kompetencer – finans, supply chain og teknik. En del af oprydningsarbejdet består desuden i at omstrukturere Brunatas aktiviteter i udlandet. En opgave, Eva Fischer Hansen tager ansvaret for. Som så mange andre opgaver, hun påtager sig i den vanskelige proces, så har hun heller ikke prøvet dette før. Men hun tænker ikke så meget over, hvad der kan gå galt. Hun handler bare – instinktivt.

“Jeg gjorde det, jeg følte var nødvendigt. Og heldigvis lykkedes det,” lyder det fra Eva Fischer Hansen.

Stolt, glad – og vemodig

Planen bliver fulgt, men alligevel kommer Brunata ud med et underskud på ca. 20 mio. kr. i 2015. Og det underskud bliver afgørende for Brunatas fremtidige skæbne. Familien beslutter på den baggrund, at man definitivt ønsker at sælge virksomheden.

“Personligt troede jeg fuldt og fast på projektet, så det var ikke en nem beslutning. Alligevel tog det ikke så lang tid at blive enige, for mine søskende var sikre på, at det var det, de ville. De var ganske enkelt urolige, fordi banken havde taget pant i vores aktier, og at der derfor var en risiko for, at vi måtte gå fra hus og hjem, hvis ikke vi lykkedes,” siger Eva Fischer Hansen.

Hun overtager posten som bestyrelsesformand og får ansvaret for at klargøre virksomheden til salg.

Allerede året efter bliver det hårde arbejde belønnet med overskud på bundlinjen. I regnskabsåret 2015/16 kommer Brunata ud med et plus på bundlinjen på 16 mio. kr., i 2016/17 lyder overskuddet på 25 mio. kr., mens det senest offentliggjorte regnskab for 2017/18 før salget viser hele 36 mio. kr. i overskud.

Familien finder efter godt to års søgen den helt rette køber i den tyske familievirksomhed og tidligere samarbejdspartner Minol, der endeligt overtager Brunata 4. september 2018 til en købspris på 575 mio. kr.

Eva Fischer Hansen er glad for og stolt over, at det lykkedes, men hun er også vemodig ved tanken om, at Brunata ikke er i familien længere.

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg helt klart ønske, at familien stadig ejede Brunata i dag. Jeg mener, at jeg, min far og mine tre søskende allesammen besidder nogle kompetencer, som ville have været en stor styrke for virksomheden. Vi ville have været en enormt stærk ledelse,” slutter hun.