Landmandssøn har skabt global energikæmpe

Forældrene drev landbrug ved Rødby på Lolland, og det er ifølge Knud Erik Andersen forklaringen på, at han aldrig har været lønmodtager.

”Det spiller helt klart ind, at jeg er opvokset på en gård; det var mere naturligt for mig at etablere en virksomhed end at tage et job,” siger den 59-årige ejerleder.

Med en studentereksamen fra Maribo Gymnasium drog han i 1979 fra Lolland og gården til Lyngby og DTU, og her tog han fat på både bøger og iværksætteri. Faktisk fyldte driften af virksomhed så meget, at der gik ti år, inden titlen som civilingeniør kom i hus.

”Rektor skrev til mig, at jeg røg ud, hvis ikke jeg fik taget de sidste kurser. Jeg havde afleveret specialet, så jeg tog et par kurser og fik de nødvendige point og eksamensbeviset,” fortæller Knud Erik Andersen.

Vild med vindmøller

Det første firma – der nær spændte ben for eksamensbeviset – hed Sentic og udviklede styresystemer til vindmølleindustrien, der dengang, i 1980’erne, så småt var ved at opstå.

”Vindmøller var spændende, men dengang var der ikke en særlig vindmølleretning på DTU. Vi var dog nogle stykker, der tog alle de kurser, vi kunne få, og endda fik forskerne til at holde særlige kurser. På det tidspunkt blev møllerne typisk fremstillet af maskinfabrikanter, der vidste meget om mekanik, og vi kunne så supplere med de fornødne styresystemer, baseret på, hvad vi havde lært.”

Vindmøller kræver nemlig omfattende styring. Det gælder fx både vingerne, der løbende skal indstilles efter vindforholdene, og motor og mekanik, så eksempelvis olietryk og olietemperatur er optimale, og så gearkassen ikke overbelastes.

I 1995 var Knud Erik Andersen med til at etablere Inside Technology, der arbejdede med embedded computing. Det betyder populært sagt at indarbejde små computere i alskens apparater og udstyr, som så kan meget mere.

”Embedded computing var i stor fremdrift, så vi nåede over 100 mio. kr. i omsætning og samarbejdede med pensionsselskaber og venture-investorer. I 2000 solgte vi virksomheden til en stor tysk konkurrent, og jeg fortsatte nogle år som direktør.”

I 2004 brugte Knud Erik Andersen så nogle af pengene fra salget til at etablere European Energy. Selskabet udvikler og opfører vindmølleparker, der enten sælges videre til langsigtede investorer eller beholdes på egne bøger, hvor de giver en løbende indtægt fra salg af strøm. Ved de frasolgte parker får European Energy ofte til opgave at stå for drift og vedligehold.

Satser på sol

I 2008 udvidede European Energy med solceller.

”Da vi begyndte, var sol ikke konkurrencedygtig, men vi kunne se, at det var den på vej til at blive. De næste ti år faldt anlægsomkostningerne med cirka 10 pct. om året, og i 2018 skulle man kun investere otte pct. af, hvad den tilsvarende kapacitet havde kostet i 2008. Dén udvikling ser ud til at fortsætte, og i øjeblikket stiger de globale investeringer i solenergi 25-30 pct. om året,” fremhæver Knud Erik Andersen.

Mulighederne i energiformen bliver under interviewet understreget af Vorherre, for solen bager ind – på en ellers råkold efterårsdag – i et sydvendt mødelokale i højhuset i den gamle TV-by. Her, i udkanten af København, har European Energy to etager.

Ifølge Knud Erik Andersen skyldes fremgangen for solenergi ikke kun de faldende priser på solpaneler og forbedret teknik:

”En solcellepark kan typisk etableres på 18 måneder, mens det kan tage fem-seks-syv år at få tilladelser og at etablere en havmøllepark.”

Sidste år donerede European Energy et testanlæg med solpaneler for fire-fem mio. kr. til DTU Risø. Det skete for at styrke forskningscentrets position inden for solenergi, og samtidig oprettede virksomheden en erhvervs-ph.d.-stilling med Søborg og Risø som kombineret arbejdsplads.

Anlæg for 13 mia.

Omsætningen kan svinge fra år til år – ligesom fx for entreprenører og byggeudviklere – da en stor del af indtægterne stammer fra salg af vind- eller solparker, og de penge kan først indtægtsføres, når en park er helt klar.

Inden for vindmøller på landjorden er European Energy aktiv i stort set hele Europa samt Brasilien – solcelleparker bliver opstillet de samme steder samt i Nordamerika, Australien og Indien. Desuden står selskabet bag havmølleparker i danske farvande og bag danske anlæg til at lagre energi.

Knud Erik Andersen og European Energy har – til og med 2018 – udviklet anlæg til en værdi af 13 mia. kr. og ejer selv vind- og solparker for omtrent to milliarder. I 2018 producerede anlæg, opstillet af virksomheden, omkring 324 GWh strøm. Såvel omsætning som indtjening i forhold til de cirka 130 ansatte er meget høj, og det skyldes bl.a. udstrakt brug af outsourcing.

”Nogle af vores projekter løber op i 300-700 mio. kr. med planlægning, udvikling, jordkøb, tilslutning til elnettet, køb af møller eller solpaneler og opførelse af selve parken. Vi bruger altid underleverandører til anlægsarbejdet. I øjeblikket har vi vel 400 mand i gang i Brasilien og i alt omkring 1.000 mand inklusive projekter i Italien, Tyskland, Sverige og herhjemme,” opregner Knud Erik Andersen.

I 2018 var omsætningen lidt over 700 mio. kr., og overskuddet før skat nåede næsten op på 200 mio. kr. Dermed passerede egenkapitalen lige akkurat 800 mio. kr. Den ejer Knud Erik Andersen som største aktionær omkring 75 procent af, mens to partnere har hovedparten af de øvrige aktier.

For nylig blev et warrant-program rullet ud, så alle ansatte får adgang til aktier.

Tror på tredobling

De mange vind- og solparker kræver store investeringer, og her nyder European Energy godt af det lave renteniveau og gode forbindelser til pensionskasser. For fire år siden indledte virksomheden et obligationsprogram, der ved udgangen af 2018 bidrog med cirka 620 mio. kr. i kapital.

”En bank foreslog modellen, og det er en god løsning til en vækstvirksomhed som vores. Vi kan vokse, og vi kan bevare indflydelsen,” siger Knud Erik Andersen, der ikke er meget for at tale om sin egen position som iværksætter og frontfigur, men lægger vægt på samarbejdet i virksomheden.

”Min rolle er vel at forsøge at kombinere de tre ting, vi overordnet arbejder med: det tekniske, det finansielle og det regulatoriske. Det er ekstremt spændende. Men virksomheden skyldes i høj grad medarbejdernes indsats. Vi har dygtige eksperter, både i ledelsesgruppen og i de enkelte team. Mange kommer fra de lande, hvor vi er aktive; vi har mere end 20 nationaliteter repræsenteret her på hovedkontoret, hvor mere end 90 pct. af de ansatte sidder.”

Mens Knud Erik Andersen hellere taler om medarbejderne end om sin egen rolle, så fortæller han gerne om fremtidsplanerne. De omfatter i runde tal en tredobling:

”I 2018 opstillede vi anlæg med en kapacitet på lidt over 300 MW, og det bliver lidt højere i 2019. Vores mål i 2022 er at opstille anlæg med i alt 1GW – altså 1000 MW – om året.”