Fokus på risikostyring, agilitet og øget samarbejde skal sikre væksten

Væksten fortsætter

Flere af de topledere og bestyrelsesprofiler, CXO Magasinet har interviewet til denne udgave, ser den samme udvikling i både dansk og global økonomi som erhvervsledere i PwC’s CXO Survey 2019. Samlet set hæfter de sig dog positivt ved, at væksten fortsætter på trods af, at summen af den samlede usikkerhed i verden er højere end normalt.

“Summen af den samlede usikkerhed har formentlig aldrig været større, end den er nu, fordi der er så mange parallelle geopolitiske usikkerheder. Det, alle holder øje med, når vi taler vækst, er, om summen af usikkerheder kan føre til en recession. Det mener jeg ikke, at vi skal være nervøse for. Dér er vi ikke endnu,” siger bestyrelsesformand for bl.a. FLSmidth og Air Canada, Vagn Sørensen, der bakkes op af Henrik Brandt, mangeårig topleder og nuværende bestyrelsesformand for blandt andre ROCKWOOL, Toms, Fritz Hansen, Nemlig.com og Scandinavian Tobacco Group.

“10 år med en verdensøkonomi på steroider ser ud til at blive afløst af vækstpause eller en slowdown i væksten,” siger han og tilføjer: “Jeg tror ikke, at vi skal forvente negativ vækst i år, men væksttempoet kommer ned. Hvorvidt vi vil se en decideret recession inden for de næste par år, er det for tidligt at vurdere,” lyder konklusionen fra Henrik Brandt.

Vækst er topprioritet

En af de professionelle bestyrelsesprofiler, der på det seneste er blevet mere positiv i sit syn på verdensøkonomien, er Arne Karlsson, der sidder i bestyrelsen for blandt andre A.P. Møller – Mærsk. Han har i den seneste tid revideret sin egen vækstprognose for fremtiden i positiv retning.

”Det er interessant at observere, at under al den usikkerhed, der har præget verden i en del år, har der gennemgående været en positiv tendens, omend beskeden, i snart 12 år – den længste periode i hundrede år. Min hypotese var tidligere, at nedturen ville begynde næste år, men det tror jeg ikke længere. Væksten vil fortsætte, omend den kommer til at gå langsommere,” siger Arne Karlsson.

Der er bred enighed hos de bestyrelsesprofiler, CXO Magasinet har interviewet om, at det til alle tider er den fornemste opgave for ledelsen – det gælder bestyrelse og direktion – at skabe vækst i virksomheden ud fra de usikkerheder, rammevilkår osv., der er givet.

“Hvordan skaber vi vækst, og hvor skal den komme fra? Det er øverst på alle bestyrelsers agenda. Det er vores eksistensberettigelse at skabe værdi for kunder, medarbejdere og aktionærer. Hvis ikke man kan det, så har hverken bestyrelse eller virksomhed en fremtid,” siger Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck, hvor væksten skal komme fra bl.a. innovation og effektivisering.

Mangel på arbejdskraft

Alt imens virksomhederne forventer mere beskeden vækst, ser de samtidig, at mangel på medarbejdere med de rette kompetencer koster dyrt i tabt indtjening. Fire ud af ti (39 pct.) vurderer, at de ville kunne øge virksomhedens indtjening, hvis de fik adgang til medarbejdere med de rette kompetencer, viser PwC’s CXO Survey 2019.

En netop udgivet undersøgelse fra PwC (PwC’s European Private Business Survey) understreger erhvervsledernes budskab og viser, at manglen på kvalificeret arbejdskraft koster dansk erhvervsliv ca. 10 mia. kr. alene i 2019, hvilket svarer til 0,4 pct. af BNP.

”Politikerne skal tage erhvervslivets udfordringer alvorligt og tænke i reformer, der får flere i job. Samtidig er det helt afgørende, at virksomhederne får lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ledigheden i Danmark har nået så lavt et niveau, at det i flere brancher er næsten umuligt at finde ledig arbejdskraft med de rette kompetencer. Det hæmmer væksten i virksomhederne og i Danmark,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Usikkerhed øger fokus på omkostningerne

Med udsigt til en periode, hvor der er forventning om lavere samfundsmæssig vækst og mere beskedne vækstrater for virksomhederne, er det interessant at se, hvordan erhvervslivet er forberedt på den nye virkelighed. Her er det, ifølge PwC’s CXO Survey 2019, færre end hver femte (18 pct.), der tilkendegiver, at virksomheden “i høj grad” er rustet til en eventuel kommende krise, mens knap to ud af tre (65 pct.) forklarer, at virksomheden “i nogen grad” er rustet, hvis der skulle opstå en krise.

“Undersøgelsen viser, at der er store forskelle, når det gælder virksomhedernes robusthed i forhold til at kunne modstå en eventuel kommende krise. De erhvervsledere, der føler sig rustede til en kommende krise, peger bl.a. på, at der arbejdes med fx tilpasning af omkostninger samt satsning på flere markeder,” siger Mogens Nørgaard Mogensen fra PwC, som understreger, at det er hans og PwC’s opfattelse, at dansk erhvervsliv generelt er dygtig til at tilpasse sig.

Finanskrisen har givet erfaringer

Ca. hver tredje erhvervsleder (32 pct.) peger på, at deres virksomhed på nuværende tidspunkt har en plan for, hvordan de vil tilpasse omkostningerne i virksomheden til en periode med mere beskeden vækst, mens omtrent samme andel (31 pct.) har spredt omsætningen ud på flere markeder.

Budskabet fra de førende bestyrelsesprofiler i denne udgave af CXO Magasinet er, at danske virksomheder er blevet bedre til at håndtere små og store udsving i markedsudviklingen.

“Generelt er det min klare fornemmelse, at virksomhederne er meget bedre rustet til en eventuel kommende krise, end man var ved de seneste to kriser. Vi har en meget mere fleksibel omkostningsstruktur med flere variable omkostninger, så man kan tilpasse sig langt hurtigere og mere effektivt til forandringer, der opstår i markedet,” siger Vagn Sørensen.

Med andre ord er risikoen for en generel krise mindre, fordi hver enkelt virksomhed er bedre til at håndtere de usikkerheder, der opstår.

Finanskrisen har i det hele taget vist sig at have givet bestyrelser og direktioner nogle erfaringer, der kan vise sig værdifulde i den nuværende situation.

“Hvis der kommer en voldsom slowdown eller recession, så ved vi godt, hvad vi skal gøre. Vi har vores beredskabsplaner på plads. Dér er vi langt mere forberedte, fordi vi har været det igennem tidligere. Og så tror jeg, at det seneste års dialog om vækstpause eller recession betyder, at mange virksomheder har en større grad af agilitet og fleksibilitet i deres planer,” siger Henrik Brandt.

Risk management er i fokus

Risikostyring eller risk management er i det hele taget en disciplin, der fylder mere og mere i direktions- og bestyrelseslokalerne.

Særligt for globale virksomheder og for virksomheder, der opererer på flere forskellige markeder, er der et øget omfang af risici, man skal forholde sig til.

“Det er snart et årti siden, at den globale finanskrise tvang virksomhederne til at tage en mere defensiv tilgang til risikostyring. Det generelle risikolandskab har siden udviklet sig til et volatilt forretnings- og geopolitisk miljø med stadig mere sofistikeret teknologi og deraf følgende muligheder og trusler. Det er i dag nødvendigt med en koordineret og integreret indsats på tværs af virksomheden, hvis man skal håndtere risici effektivt og sikre en profitabel vækst,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

Samarbejde fordrer højt kompetenceniveau

Noget af det, der derudover medvirker til at styrke virksomhederne, er, at samarbejdet mellem bestyrelse og direktion er intensiveret.

Mange virksomheder har konkluderet, at dette er en væsentlig faktor i forhold til at styre en virksomhed til vækst og succes i en stadig mere omskiftelig virkelighed.

Dette samarbejde mellem bestyrelse og direktion vil øges fremadrettet, lyder konklusionen fra tidligere TV2-direktør og nuværende næstformand for bestyrelsen hos blandt andre Nykredit A/S og Nykredit Realkredit, Merete Eldrup, der også sidder i bestyrelsen hos Rambøll.

”Verden flytter sig hurtigere end nogensinde, og derfor har du brug for kompetente mennesker at sparre med. Jeg oplever, at der i dag er en meget større accept af, at du i bestyrelsen har nogle ressourcer, som man administrativt kan trække på,” siger hun og understreger, at der samtidig er et øget behov for bedre at forstå virksomheden i dybden blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Coaching som ledelsesmodel

En af dem, der systematisk arbejder med at styrke integrationen og samarbejdet mellem bestyrelse og direktion, er bestyrelsesformand for Vestas, Bert Nordberg. Han benytter sig af coachingi den forstand, at hvert direktionsmedlem har en coach i bestyrelsen med helt specifikke kompetencer, som vedkommende kan sparre med.

“Det er helt normalt, at alle bestyrelsesmedlemmer spiller en aktiv rolle på de områder, de repræsenterer. Den ansvarlige leder og den ansvarlige i bestyrelsen udgør her et særskilt team på deres område,” siger Bert Nordberg.

Det stigende behov for samarbejde mellem bestyrelse og direktion øger kravene til sammensætningen af kompetencer i både bestyrelse og direktion. Bl.a. som følge heraf er der sket en professionalisering af rekrutteringsprocesserne, når de ønskede kompetencer skal findes.

“For de fleste store globale virksomheder er det ikke netværket, der er afgørende for, hvem man rekrutterer. Det, der har betydning, er at rekruttere mennesker, som har noget at byde på i forhold til den strategi, man har lagt, og i forhold til at sikre fortsat vækst i virksomheden. Derfor anvendes der mange ressourcer på at rekruttere de rette kompetencer,” siger Lars Rasmussen, der understreger, at kompetencekapløbet ligesom konkurrencen er global.