Bestyrelsens arbejde er blevet mere komplekst

I en længere periode har summen af den samlede usikkerhed i verden været højere end normalt – måske endda højere end set nogensinde før, men for den erfarne bestyrelsesformand for bl.a. FLSmidth og Air Canada, Vagn Sørensen, giver det ikke anledning til større bekymring for recession eller krise. Det skyldes bl.a., at virksomheder og bestyrelser generelt er blevet bedre til at håndtere de udfordringer, der opstår, men også til at søge mulighederne andre steder, når det kræves.

“Det vi ser lige nu, er, at vækstdiskussionen og de geopolitiske udfordringer fylder meget i den offentlige debat, fordi der sker mange ting på samme tid. Men generelt mener jeg, at vi har en sund verdensøkonomi, og når vi som bestyrelse og virksomhed forholder os til vækstudfordringer og geopolitiske udfordringer, så forholder vi os ikke så meget til den store, brede diskussion, men ser på, hvilke konkrete udfordringer der påvirker virksomheden og hvordan. Og så handler vi ud fra det,” lyder det fra Vagn Sørensen, der understreger, at selvom der måske nok er mere usikkerhed generelt i verden, så er mange af disse usikkerheder hver for sig relativt små.

“Lad os tage Brexit som eksempel. For en global virksomhed er Storbritannien ikke et stort nok marked til at skabe alvorlige problemer, der ikke kan udlignes af vækst på andre markeder med en mere gunstig udvikling,” siger Vagn Sørensen.

Håndterer konkrete udfordringer

Kina er et af de få markeder, der kan skabe mærkbar effekt i verdensøkonomien, det samme er USA. Mens det amerikanske marked er stærkt, så er der mere usikkerhed omkring Kina, hvor væksten flader ud. Her spiller handelshindringer og politik samtidig en vis rolle for den globale vækst, lyder det fra Vagn Sørensen, der via sin position som bestyrelsesformand i Air Canada har oplevet udfordringer på det kinesiske marked i kølvandet på, at Canada i slutningen af 2018 arresterede kinesiske HuaweisCFO, Meng Wanzhou. Det skabte lynhurtigt en væsentlig nedgang i efterspørgslen mellem Kina og Canada, hvilket påvirkede Air Canada umiddelbart.

“Det blev sværere at få lov at komme ind i landet, det blev sværere at få visum. Så vi reducerede ganske enkelt kapaciteten på flyafgangene til Kina – og det kunne vi stort set gøre overnight, og vi fik lynhurtigt tilpasset omkostningerne til de nye markedsforhold. Og det er dét, der er virksomhedernes fineste opgave lige nu. Det er at gøre omkostningsstrukturen mere variabel, så de kan tilpasse sig markedsudviklinger lynhurtigt,” siger Vagn Sørensen.

Et større og mere effektivt instrumentbræt

En væsentlig årsag til, at virksomhederne er blevet bedre til at håndtere små og store kriser, er, ifølge Vagn Sørensen, erfaringerne fra bl.a. finanskrisen og krisen, der fulgte i kølvandet på terrorangrebene i USA 11. september 2001. Flere virksomheder, ledere og bestyrelsesmedlemmer har oplevet, hvordan kriserne påvirkede virksomhederne, og hvordan det var at drive en virksomhed igennem kriserne.

“Det giver noget værdifuld erfaring, at vi har set, hvordan kriserne påvirkede vores performance. Det gør, at vi er bedre til at handle på de små og store kriser, der opstår,” siger Vagn Sørensen.

Noget andet er, at virksomhederne har fået bedre værktøjer til at forudsige de trusler og muligheder, der opstår eller er på vej til at opstå.

“Vores heatmap er blevet meget mere omfattende, og der er mange flere ting, vi måler på og vurderer på. Forecasts og risk management fylder mere i virksomhederne. Man ved, at det er væsentligt hele tiden at være opdateret på, hvilke risici man er udsat for. I de globale virksomheder, hvor jeg er aktiv, er det meget typisk, at det allerførste slide i CEO’ens update til bestyrelsen fokuserer på, hvad der er af trends og efterspørgselsfaktorer, der påvirker os lige nu. Det kan være geopolitik, kundeadfærd og andre store faktorer,” siger Vagn Sørensen, der mener, at dette giver en øget viden, men det kræver også flere kompetencer i bestyrelsen.

“Det emnefelt, du skal dække som bestyrelse, bliver større og større. Det betyder ikke, at bestyrelsen bliver større, men det betyder, at du skal være mere fokuseret på at sammensætte din bestyrelse ud fra de konkrete kompetencer, der er behov for nu og her. Det kræver bl.a. fokus på diversitet. Du kan ikke dække alle områder, så det er altid en afvejning, hvilke emner der er så vigtige, at her har vi brug for en ekspert på området,” siger Vagn Sørensen.

Globale trends påvirker strategien

En af de virksomheder, der er afhængig af gode rapporteringer og forecasts på muligheder og udfordringer, er FLSmidth, hvor Vagn Sørensen er bestyrelsesformand.

“De slutindustrier, FLSmidth lever af, er afhængige af de store megatrends som urbanisering og industrialisering af tredjeverdenslande. Det er disse store trends, vi følger. Og i øjeblikket har vi en situation, hvor der er for høj kapacitet på verdensmarkedet. Så selv om der er nogle megatrends, som er gunstige for virksomheden på længere sigt, er der på kort sigt nogle udfordringer, der skal tages hensyn til. Væksten er i tredjeverdenslandene, så det er dér, vi skal være,” forklarer Vagn Sørensen.

Han fremhæver, at det er bestyrelsens rolle at trykteste den rapportering, der kommer fra ledelsen for at sikre, at det er realistiske scenarier, der arbejdes med.

“Det gælder om at spørge ind til kritiske informationers validitet og efterlyse nye oplysninger, hvis man mener, det er påkrævet. Det kunne eksempelvis være, at man vil efterlyse mere ekstreme scenarier, end hvad ledelsen selv forudser,” tilføjer Vagn Sørensen.

“Det er vigtigt, at vi for det første deler risikoen med underleverandører, og derudover betyder det, at vi kan tilpasse omkostningerlangt hurtigere og mere effektivt til de forandringer, der opstår i markedet i form af fx kraftige dyk i efterspørgslen,” siger Vagn Sørensen, der samtidig ser det som en væsentlig del af bestyrelsens opgave at sikre, at man har den rette risikoprofil.

Sikre den rette risk appetite

Lige så vel som at trykteste negativt, så er det også en vigtig rolle for bestyrelsen at trykteste positivt i den forstand, at hvis der fx dukker en investeringsmulighed op, så handler det først og fremmest om at få overblik over muligheder og udfordringer. Og derudover hvilken risiko, der er ved den pågældende investering. Og så handler det om at vurdere, om man som virksomhed er villig til at løbe den risiko.

“Dér, hvor bestyrelsen i høj grad har en rolle at spille, er i forhold til det, man kan kalde risk appetite. Altså sikre, at virksomheden tager de risici, man har aftalt. Og udfordre ledelsen i forhold til, om man skal ændre på risikovilligheden i forbindelse med eksempelvis en oplagt investeringsmulighed,” forklarer Vagn Sørensen, der mener, at der er risici i forhold til at investere for meget, men især også for lidt.

Det gælder eksempelvis risikoen ved ikke at investere nok i forskning og udvikling. På kort sigt sparer man på omkostningerne, men Vagn Sørensen minder om, at man skal tage med i ligningen, hvad en sådan besparelse vil betyde for virksomhedens position på markedet på længere sigt. Det samme gælder også i forhold til digitale investeringer. Og lige nu fylder etiske spørgsmål og værdier meget i virksomhederne. Det gælder fx inden for bæredygtighed, hvor Vagn Sørensen oplever, at stakeholdere i stigende grad forventer, at det er områder, som virksomhederne har styr på og kan rapportere på.

“Hos FLSmidth har bæredygtighed altid fyldt meget, og det fylder mere og mere. Vi har en vision om at skabe succes gennem bæredygtig produktivitetsforbedring i en industri, der i udgangspunktet ikke er kendetegnet ved at være miljøvenlig. Cement- og mineproduktion er ikke miljøvenlig, men der vil altid være et behov for de produkter, vi leverer. Vores kunder efterspørger bæredygtigheden, fordi de gerne vil, og fordi de pålægges flere og flere restriktioner. Og for os er det ganske simpelt god forretning at muliggøre for vores kunder at blive ledende på bæredygtighed,” siger Vagn Sørensen, der forventer, at kravene til netop bæredygtighed stiger de kommende år.

“Vi er blevet bedre til at måle og sætte mål op, og om fem år måler vi endnu mere og har endnu flere bæredygtigheds-KPI’er i vores rapportering, end vi har i dag. Det er der ingen tvivl om,” siger han.