Agilitet er afgørende for fremtidens bestyrelser

10 år med en verdensøkonomi på steroider ser ud til at blive afløst af vækstpause eller en slowdown i væksten; det forudser mangeårig topleder og nu professionel bestyrelsesformand Henrik Brandt. Af flere grunde er han dog ikke bekymret, hverken generelt eller på vegne af de virksomheder, han er en del af.

“Jeg tror ikke, at vi skal forvente negativ vækst i år, men at væksttempoet kommer ned. Hvorvidt vi vil se en decideret recession inden for de næste par år, er det for tidligt at vurdere,” lyder konklusionen fra Henrik Brandt, der er formand og næstformand for en række større virksomheder, herunder ROCKWOOL, Toms, Fritz Hansen, Nemlig.com og Scandinavian Tobacco Group.

En af de faktorer, der øger usikkerheden og sænker vækstforventningerne, er handelskrigen mellem USA og Kina, som også handler om geopolitik, førerskab på teknologiområdet og ligeværdige konkurrencebetingelser, forklarer Henrik Brandt, der følger situationen med interesse. Og det gør han ikke alene, fordi den har indflydelse på det økonomiske klima og vilkårene for det globale erhvervsliv nu og i fremtiden. Det gør han også, fordi han mener, at det er væsentlige principper, der står på spil.

“Det, der foregår mellem Kina og USA i øjeblikket, er interessant at følge, og man skal passe på med at vurdere Trump på retorikken, men i stedet vurdere ham på hans mål og det, han gør. Og på det handelspolitiske område gør han efter min mening det rigtige,” siger Henrik Brandt, der på en konference for nylig hørte WTO-direktøren forklare, at Kina lever op til samhandelsreglerne under WTO.

“Men problemet er, at de regler, der er under WTO, er for upræcise og ikke svarer til de forhold, vi har i dag. Kina har en anden forretningsmodel, baseret på statsejede virksomheder, og landet bliver opfattet og behandlet som et udviklingsland på trods af, at det er en af de mest dominerende økonomier i verden. Derfor er der behov for at omskrive og forny de internationale handelsregler. USA har valgt at tage konfrontationen direkte med Kina i stedet for at gå via WTO. Men der bliver taget fat i noget rigtigt, også selvom det skaber noget usikkerhed, mens det står på, siger Henrik Brandt.

Vækst kræver kalkulerede risici

Trods den forventede lavere vækst i verdensøkonomien, så ryster han ikke på hånden, for usikkerhed og risici er en helt naturlig del af det at være leder og at drive virksomhed.

“Erhvervslivet er sat i verden for at tage kalkulerede risici. Og den usikkerhed, vi oplever lige nu, ændrer ikke på, at der fortsat er fokus på at skabe vækst i virksomhederne,” siger han og understreger, at der i en tid med faldende vækst er større fokus på den samlede risikostyring.

“I bestyrelserne tager vi altid selskabernes samlede robusthed i betragtning og handler ud fra det. Både i opgangs- og nedgangstider ser vi på, hvordan vi udvikler forretningen bedst muligt,” siger han og understreger sine egne principper som leder, nemlig pragmatisme og opportunisme.

“En af de vigtigste opgaver for enhver virksomhed og ledelse er at finde og eksekvere på de muligheder, der til enhver tid opstår. Og for at lykkes med det, skal man være pragmatisk og opportunistisk. Jeg tror på, at man derved får nogle muligheder, som man ellers ikke vil få og dermed er i stand til at skabe vækst – også i et nedadgående marked,” lyder budskabet fra Henrik Brandt.

Klar til at gå kontra på markedet

For at understrege sin pointe henviser Henrik Brandt til det store norske familieejede industri- og investeringsselskab Ferd, hvor han sidder i bestyrelsen. Ferd er en af Norges største virksomheder, og her forbereder man sig på at øge sin risikovillighed, hvis der skulle opstå en væsentlig nedgang i verdensøkonomien, som man gjorde det efter finanskrisen.

“Der er forskel på, hvordan forskellige typer af virksomheder reagerer og skal reagere på en slowdown. Det kommer an på den konkrete virksomhed. Nogle vil tage mindre risiko, mens andre har mulighed for at tage mere risiko. Hos Ferd i Norge har vi forberedt os på den måde, at hvis der kommer en mere voldsom nedgang i væksten, er vi klar til at øge vores risiko. Altså udnytte, at der sker noget turbulens. Konkret handler det om at sikre, at vi har det ledelsesmæssige og finansielle beredskab, der skal til for at gå kontra på markedet og gøre nogle gode investeringer,” siger Henrik Brandt, der pointerer, at alle virksomheder har styrker og svagheder og ikke mindst muligheder, der kan handles på for at sikre vækst – uagtet konjunkturerne.

Læring fra finanskrisen

Henrik Brandt mener, at finanskrisen har medvirket til, at erhvervslivet ledelsesmæssigt generelt står langt bedre rustet til en nedgang i økonomien.

“Hvis der kommer en voldsom slowdown eller recession, så ved vi godt, hvad vi skal gøre. Vi har vores beredskabsplaner på plads. Dér er vi langt mere forberedte, fordi vi har været det igennem tidligere. Og så tror jeg, at det seneste års dialog om vækstpause eller recession betyder, at mange virksomheder har en større grad af agilitet og fleksibilitet i deres planer,” siger Henrik Brandt, der i forhold til det strategiske arbejde ser en fremtid, hvor man både i bestyrelsesarbejdet og i direktionerne i det hele taget vil blive mødt med stigende krav om agilitet og tilpasningsevne.

”Strategi har fået en anden betydning. Den strategiske retning er fortsat vigtig, men langsigtede strategiske handlingsplaner afløses af strategier med større agilitet og større åbenhed over for muligheder undervejs. Og det at eksperimentere i småskala-størrelse har fået fokus, bl.a. drevet af disruptive trusler og muligheder, hvor man prøver nogle ting af. Det gør du i et lille kundesegment eller på et mindre geografisk område. Og hvis det er brugbart, så bliver det indarbejdet i strategien. Vi skal vænne os til et meget mere agilt mindset.”

Flere eksperimenter i virksomhederne

Nogle af de trends, der øger behovet for agilitet og mere eksperimenterende strategisk arbejde, er bl.a. big data, digitalisering og disruption. Henrik Brandt er bestyrelsesformand i Nemlig.com, der er en af de virksomheder, der har udnyttet digitaliseringen til at skabe en vækstvirksomhed inden for dagligvarehandel.

“Nemlig.com blev etableret i 2010 og omsætter i dag for 1,5 mia. kr. Det er en virksomhed, der har disrupted dagligvarehandlen, og det er en entreprenant virksomhed, hvor der stadig er meget plads til at eksperimentere med nye og bedre løsninger. Vores digitale e-commerce-platform, baseret på machine learning, giver os nogle unikke muligheder for personalisering, altså direkte 1-til-1 dialog med vores kunder, så vi bedre kan tilpasse vores dialog og tilbud til den enkelte kundes behov,” siger Henrik Brandt, der helt generelt forudser en større dynamik i bestyrelserne fremadrettet og flere udskiftninger på posterne, baseret på det konkrete behov i selskaberne.

Når han rekrutterer nye medlemmer til bestyrelsen, er han omhyggelig med at udvælge kandidater, der både har den særlige spidskompetence, der er behov for, men samtidig også den generelle forretningsmæssige indsigt i forhold til virksomheden, produkterne, markedet og konkurrenterne.

“I forhold til fx digitalisering og disruption er hele bestyrelsen nødt til at forstå de emner, for hvis vi ikke kan forstå det, så kan vi heller ikke diskutere forretningsstrategi og -modeller. Det er jo det, det i sidste ende handler om,” siger han.

Bæredygtighed tages seriøst

En anden omsiggribende tendens, der kræver et agilt mindset, og som fylder mere og mere, er bæredygtighedsagendaen.

“De virksomheder, jeg er aktiv i, arbejder alle seriøst med bæredygtighed – og med stor og engageret opbakning fra medarbejderne. Det fylder også meget hos vores stakeholdere. Det gælder især millennials-generationen, men det er også et tema, der i stigende grad fylder meget hos investorerne. Mange investorer investerer i bæredygtighed i bredeste forstand, så vi kan se, at det har en positiv effekt at være bevidst om, hvordan man forholder sig til bæredygtighed,” siger Henrik Brandt, der er bestyrelsesformand for ROCKWOOL, der er en af de virksomheder, hvor bæredygtighed er en del af DNA’et.

“I ROCKWOOL har vi committed os på 10 ud af 17 af FN’s verdensmål. Vi kigger både på, hvilken positiv impact vi har på de 10 mål, som vores produkter bidrager med, og arbejder på at blive endnu bedre her. Og vi kigger også på, hvordan vi minimerer vores operational impact, hvor vi arbejder på at nedbringe den negative påvirkning i forhold til produktion og distribution,” forklarer Henrik Brandt, der ser bæredygtighed som en megatrend, der først og fremmest er højt på agendaen i Vesteuropa, Canada, USA og Australien. I forlængelse heraf ser han også, at investeringer i bæredygtighed ikke nødvendigvis giver sig udslag på top- og bundlinje fra start.

“For nogle virksomheder er det uden tvivl en omkostning på den korte og mellemlange bane at investere i bæredygtighed. På verdensplan er der konkurrenter, der ikke arbejder med en bæredygtighedsagenda. Det gælder konkurrenter i Østeuropa og Asien, som ikke spiller efter de samme regler, og hvor efterspørgslen efter bæredygtige produkter ikke er den samme som i fx Vesteuropa. Derfor vil satsningen på bæredygtighed for nogle virksomheder være en omkostning med risiko for at skade konkurrenceevnen på kort sigt. Naturligvis med en forventning om en bedre konkurrenceevne på længere sigt,” siger han.