Tillidskrisen er ikke bare endnu en shitstorm

Anne Sophia Hermansen er kendt som en kritisk samfundsdebattør, der jævnligt stiller sig i skudlinjen, både på sociale medier og som blogger og kultur- og debatredaktør på Berlingske. CXO Magasinet har talt med hende om den offentlige debat, og hvordan den har udviklet sig, samt hvilke krav det stiller – ikke mindst til fremtidens virksomheder og topledere.

Set fra hendes stol har debatten udviklet sig fra i vid udstrækning at være elitens domæne til mere at være folkets domæne. Det har været vanskeligt for ’manden på gulvet’ at trænge igennem med sine budskaber, men med den digitale revolution og de sociale medier har alle fået mulighed for at give deres indspark i debatten. Og det har forandret debattens natur. Også de klassiske medier har set potentialet i det, Anne Sophia Hermansen kalder en demokratisering af debatten.

“På redaktionerne har man tidligere sorteret grundigt i læserbrevene og skåret ned på debatsiderne. I dag er det sådan, at alle aviser med respekt for sig selv har en temmelig stor debatsektion. Det interessante i forhold til den offentlige menings udvikling er, at den er gået fra i høj grad at være båret af fornuft til i høj grad at være båret af følelser,” siger Anne Sophia Hermansen.

Transformation fra fornuft til følelse

Det er bl.a. denne transformation af den offentlige mening fra fornuft til følelse, der har løftet den til en betydningsfuld magtfaktor. Kombineret med digitaliseringen er grundlaget skabt for den moderne shitstorm.

“Når man vil forstå den offentlige menings natur i en digital verden, skal man forstå, at hver enkelt sag ofte ikke forankres i substans og fakta, men i følelser og indignation. Og det er i dén virkelighed, at shitstorme giver mening,” siger Anne Sophia Hermansen.

Nogle gange består den offentlige menings magt nærmest mere i hastigheden af budskaber frem for indholdet i de pågældende budskaber, og der er samtidig en umiddelbarhed i debatten, der gør den vanskelig at forstå og håndtere. Demokratiseringen har medført, at debatten ofte kan virke uoverskuelig og overfladisk, mener Anne Sophia Hermansen.

“Jeg synes, at den franske filosof Paul Virilio beskrev det meget godt, da han allerede i slutningen af 90’erne sagde, at vi er gået fra at leve i et demokrati til et dromokrati eller det, man kan kalde et hastighedsvælde. Det skal forstås på den måde, at der ikke går mange timer, fra den ene forargelse eller krænkelse opstår, til den næste følger lige efter. Virilio var meget skeptisk over for nettet, fordi han mente, at den offentlige samtale fordummes, og at resultatet bliver en karikatur af demokratiet. Vi underkastes det, han dengang kaldte ”samtidighedens tyranni,” siger Anne Sophia Hermansen, der har en tilbøjelighed til at give ham ret.

“Men uagtet, at man kan være kritisk over for udviklingen, så må man forholde sig til virkeligheden og tage udfordringen alvorligt.”

Jura eller folkets domstol

På trods af det følelsesmæssige rationale og hastigheden er shitstormen faktisk ikke så svær at forstå, som man ellers skulle tro. Det handler om at kende til menneskets natur og til det, Anne Sophia Hermansen kalder den danske folkesjæl.

“Hvis man har svært ved at blive klog på, hvordan en shitstorm udvikler sig, så skal man studere den danske folkesjæl. Det vil enhver topleder få meget ud af. Jeg mener, at man på den position kan få meget glæde af at tilegne sig en antropologisk viden om menneskets natur,” siger Anne Sophia Hermansen.

En klassisk shitstorm følger historien om David mod Goliath eller den lille mand mod den store. Her kan virksomheder opleve, at man har juraen på plads, men hvis folket føler, at man er uretfærdig, risikerer man problemer. Desuden er der en række virksomheder og organisationer, som Anne Sophia Hermansen kalder dæmonerne. Det er dem, der per definition lettere kommer ud for en shitstorm, fordi danskerne godt kan lide at være efter dem. Her finder vi fx SKAT, men finanssektoren er også i den kategori.

Andre shitstorme læner sig op ad historien om Kongens Fald, og det omfatter den type personer og virksomheder, som er nationale ikoner. Hvis de træder ved siden af, så er der høj risiko for, at folkets domstol træder til.

“Men her er det vigtigt at huske på, at danskerne også elsker et godt comeback, så hvis du er blevet ramt, har angret dine synder og kommer op igen, så er danskerne med dig,” tilføjer Anne Sophia Hermansen.

Tillidskrisen som superfortælling

Hastighedsvældet betyder samtidig, at de fleste shitstorme er glemt næsten lige så hurtigt, som de opstår, fordi der opstår en ny kort tid efter. Det gælder dog, ifølge Anne Sophia Hermansen, ikke den tillidskrise, der hersker i øjeblikket.

“Tillidskrisen i den finansielle sektor er et led i, hvad man kan kalde en større superfortælling om samfundet lige nu. Danskerne oplever, at de faste institutioner smuldrer, og at samfundet generelt forandrer sig til det værre. Krisen omfatter mange afgørende institutioner, der er under pres lige nu. Det drejer sig om politik, velfærd, skat, banker, medier osv. Mange af de institutioner, der tidligere har været omgærdet af stor tillid, er udfordrede. Og når kriser har varet i så lang tid som denne, så rodfæster de sig,” siger Anne Sophia Hermansen, der er overbevist om, at alle virksomheder vil blive ramt af en shitstorm, og at de derfor lige så godt kan forberede sig på den.

Hun ser toplederen som det måske vigtigste redskab i forhold til, på den ene side, at opnå en større forståelse for, hvordan og hvorfor en shitstorm opstår, og på den anden side også som den bedste katalysator, når stormen rammer.

“Som topleder skal du træde ind på arenaen og gå i dialog med befolkningen. Og det er ikke noget, man skal gøre i sin fritid – eller for hyggens skyld. Det skal prioriteres højt på to do-listen. Kommunikationog dialog med kunderne bliver en mere og mere afgørende del af det at være topleder,” siger Anne Sophia Hermansen, der forudser, at toplederne bliver mere og mere afgørende for virksomhedernes brand og performance.

“Vi ser, at topledelsen betyder mere for bl.a. forbrugervalg og valg af arbejdsplads end tidligere. I dag vælger folk fx arbejdsplads på den oplevelse, man har af virksomheden. Og på, hvilket omdømme den har. Den moderne medarbejder ønsker mening i sit arbejdsliv, og det er bl.a. noget, en topleder skal kunne levere på. Stå frem og kommunikere de værdier, man efterlever,” lyder det fra Anne Sophia Hermansen.

Minder om krisen i parforholdet

Toplederen kan også få en afgørende betydning i håndteringen af en eventuel shitstorm, men man skal først have en platform, hvor det er muligt at gå i dialog med virksomhedens interessenter.

“De sociale medier er en meget stærk platform for dialog, og den skal man udnytte. Man skal kommunikere med sine kunder og andre interessenter. Og for at det kan blive vellykket, er man nødt til at give noget af sig selv, så nogen gider lytte. Og dermed skaber du en platform for kommunikation og information,” siger Anne Sophia Hermansen.

En platform, der både kan og skal bruges, når der er medvind, men også når stormen raser. Og hvordan navigerer man så i tilfælde af, at man bliver ramt af en shitstorm? Anne Sophia Hermansen sammenligner shitstormen med en krise i parforholdet. Det er samme strategi, der skal følges.

“Det kan være meget godt at forestille sig, at man er endt i en ægteskabelig krise, og at partneren har mistet tilliden til dig. Hvad gør man for at komme ud af den? Man sørger for at overholde aftaler, fortælle, hvad man skal og hvornår. Man fortæller, hvad man har lavet osv. Med andre ord, så er man transparent,” forklarer hun og fortsætter: “Det andet, man vil gøre i sådan en krise, er at høre, hvordan partneren har det, og hvad man kan gøre anderledes og bedre. Og det er præcis det samme, man skal gøre som topleder. Du er transparent, du undskylder, og du fortæller, hvad du vil gøre anderledes fremover,” siger Anne Sophia Hermansen, der fastslår, at det handler om noget så simpelt som at bruge sin sunde fornuft – og at være ærlig.

“Er man ikke ærlig, bliver man afsløret, for danskerne gennemskuer det med det samme, hvis en undskyldning ikke er dybfølt. Det har vi set så mange gange før. Derfor tror jeg, vi kommer til at se, at autenticitet bliver en helt afgørende kompetence for kommende topledere,” siger Anne Sophia Hermansen.