Fornyet tillid til finanssektoren er en fælles opgave

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) mener, at det er afgørende at sende et kraftigt signal både til omverdenen og den finansielle sektor om, at bekæmpelse af finansiel kriminalitet skal tages mere alvorligt. Det er en indsats, der skal helt op øverst på dagsordenen i de finansielle virksomheder, så sektoren igen kan leve op til – og bygge videre på – den tillid, der udgør en væsentlig del af samfundets fundament. Det kræver, ifølge ministeren, et godt samarbejde mellem lovgiverne og finanssektoren, men det kræver også, at sektoren selv gør en stor indsats for at genetablere den tillid, der har fået dybe ridser i lakken.

”Bekæmpelse af finansiel kriminalitet er langt hen ad vejen en fælles sag mellem politikere og sektor. Fra politisk hold gør vi, hvad vi kan. Men afgørende for succes med at nå målet er, at den finansielle sektor selv gennemfører en kulturændring, så bekæmpelsen af finansiel kriminalitet bliver taget langt mere alvorligt og prioriteret højere, end det har været tilfældet,” siger Rasmus Jarlov og tilføjer, at hele den danske finansielle sektor har en stor opgave med at vise, at den tager sit samfundsansvar alvorligt.

Tre stramninger på to år

Og ingen skal være i tvivl om, at der er vægt og handling bag ministerens ord. Tre gange på to år – og for anden gang siden Rasmus Jarlov blev erhvervsminister i juni 2018 – er reglerne inden for netop finansiel kriminalitet blevet strammet. Med Rasmus Jarlov i spidsen præsenterede et bredt politisk flertal i slutningen af marts således en aftale, der altså for tredje gang på ganske kort tid strammede op på kontrol og tilsyn med de danske banker for at hindre hvidvask og anden finansiel kriminalitet. Og der er behov for markante sanktioner og mere personligt ansvar for ledelse og nøglepersoner i de finansielle virksomheder, er budskabet.

”De senere års sager om hvidvask og anden finansiel kriminalitet er både moralsk forkastelige og dybt skadelige for den finansielle sektor og Danmarks omdømme. Den hidtidige lovgivning har ikke været tilstrækkelig til at hindre kriminalitet, og derfor har det været nødvendigt med tiltag, der strammer endnu mere op på kontrol og tilsyn,” lød det fra Rasmus Jarlov ved præsentationen af den politiske aftale.

Med den seneste politiske aftale og de 16 konkrete tiltag har Danmark fået nogle af de skrappeste regler på området, og ministeren gjorde det dengang som nu klart, at han mener, at man har strammet grebet hårdt, men ikke urimelig hårdt.

“Vi slår benhårdt ned på finansiel kriminalitet, uden at det kammer over i at blive destruktivt over for sektoren. Vi er gået langt, men det er også nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal være og fremstå ren. Det er afgørende, både for sektoren selv og for Danmark. Vi kan ikke garantere, at der ikke kommer flere sager, men efter at have kigget grundigt rundt i Europa efter inspiration, kan vi stå inde for, at Danmark får et af de hårdeste tilsyn med finansiel kriminalitet, når tilsynet får taget de værktøjer i brug, som det nu får.”

Skal se på lovens ånd

Det er tydeligt, at der er en klar sammenhæng mellem de fejltrin, der er sket i 2018 – med fx hvidvasksager – og den politiske reaktion i forhold til skærpede krav og lovregler til sektoren. Og Rasmus Jarlov afviser ikke, at der kan komme nye stramninger, hvis adfærden ikke følger med.

Forud for de nyeste tiltag har politikerne gennemført stramninger i form af fx hvidvaskdirektiver og andre initiativer, der er indeholdt i de politiske aftaler fra juni 2017 og september 2018. I efteråret blev der indført en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven, sådan at Danmark nu har et bødeniveau, der er på niveau med resten af Europa. Hertil kommer, at ledelsesreglerne er strammet, ligesom der er indført regler, der giver ledere et juridisk ansvar for en sund virksomhedskultur.

Disse tidligere stramninger har bl.a. medført, at bankerne i dag har øget antallet af ansatte, der skal sørge for, at man lever op til lovgivningen, ligesom de indberetter langt flere mistænkelige transaktioner. Og med den nyeste omfattende lovpakke forventer erhvervsminister Rasmus Jarlov, at de finansielle virksomheder tager yderligere skridt i den rigtige retning.

”Vi er nødt til at se en finanssektor, der hurtigt får gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de fremover kan dæmme op for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet,” siger Rasmus Jarlov og lægger ikke skjul på, at målet for ham er, hvad han kalder en stærk og ren finanssektor:

”Det vil sige en sektor, hvor man ikke kun læser lovens bogstav, men hvor man også har blik for lovens ånd. Og en sektor, der både i ord og handling lever op til ansvar, der rækker ud over det næste kvartalsregnskab.”

Et finanstilsyn i topklasse

Den seneste aftale styrker Finanstilsynet yderligere med betydeligt flere ressourcer, øgede muligheder for at udskrive bøder, indsættelse af observatører i bankerne og at stoppe for optagelse af nye kunder.

”Tilsyn og kontrol er en central del af rammevilkårene for den finansielle sektor. Det er i sagens natur afgørende for tilliden til sektoren. Og derfor har også de finansielle virksomheder gavn af et stærkt finanstilsyn,” siger han.

Finanstilsynet kan fremover udstede administrative bøder til banker og finansielle virksomheder. Erhvervsministeren gør opmærksom på, at disse bøder kan være i milliardklassen, om nødvendigt. Dermed følger Danmark erfaringer fra England og Sverige. Fremadrettet får Finanstilsynet også mulighed for at udpege en sagkyndig til at sætte sig ved bestyrelsesbordet i en periode, hvis der er mistanke mod banken.

“Der bliver ikke tale om, at der skal indsættes offentlige medlemmer i bestyrelserne. Men dette tiltag giver Finanstilsynet mulighed for at sidde ude i bankerne og overvære, hvad der foregår, i det tilfælde, at man har en konkret mistanke mod bankerne og pengeinstitutterne. Det er et skrapt værktøj, der også er kendt fra andre udenlandske finanstilsyn,” lyder det fra erhvervsministeren, der har ladet sig inspirere af udlandet.

Skal undgå lovgivningstsunami

I relation til de seneste stramninger er ministeren også opmærksom på risikoen ved en egentlig lovgivningstsunami. Og han understreger da også, at han anser det for vigtigt, at den finansielle sektor ikke låses fast i mere bureaukrati.

”Jeg deler bekymringerne for overregulering. Derfor har vi afskaffet en hel del regler, der ikke har med hvidvask og økonomisk kriminalitet at gøre. Men regulering af den finansielle sektor er nødvendig. Reguleringen er en del af fundamentet for den tillid, som også finanssektoren er så afhængig af,” siger han.

Regelforenkling til gavn for finanssektoren og for erhvervslivet generelt har været et mål for regeringen længe. Senest barslede den i februar med et såkaldt byrdeudspil for alle dele af erhvervslivet, og som for finanssektorens vedkommende bl.a. rummede en ændring af reglerne for det finansielle eftersyn. En ændring, som regeringen forventer vil lette de økonomiske byrder for finansielle virksomheder med op mod 167 mio. kr. om året. Ved udspillets præsentation understregede erhvervsministeren, at lettelserne ikke vil ændre på, hvor stram lovgivningen er. Inden de blev vedtaget, var de således blevet nøje afstemt i forhold til, hvilke konsekvenser de ville kunne få for hvidvask. Og Rasmus Jarlov garanterer derfor, at ingen behøver frygte, at lettelserne vil gøre økonomisk kriminalitet nemmere.