Der er behov for flere ressourcer til opklaringsarbejde

Hvis man havde spurgt ordførende direktør for Jyske Bank, Anders Dam, for et år siden om, hvad der var den største trussel for Jyske Bank på daværende tidspunkt, havde han sagt “kreditter”. I dag er der to væsentlige faktorer, der har overhalet kreditter som de største trusler mod banken; hvidvask er den ene, mens cybersecurity er den anden.

“Cybersecurity kan lukke banken ned, og hvidvask kan smadre vores omdømme,” lyder den ganske korte begrundelse fra Anders Dam.

Han anerkender, at meget er forandret det seneste år i den finansielle sektor. Sektoren er ramt på tilliden, og han mærker reaktionerne fra offentligheden, fra pressen og ikke mindst fra politikerne.

“Der er en tillidskrise i øjeblikket, og der er en udfordring med sektorens omdømme. Sådan er det. Det kommer vi ikke udenom. Men når vi har problemer som sektor, så må vi tage det som en udfordring. Vi er nødt til at møde de problemer, vi har, og ikke forsøge at undgå dem,” siger han.

CXO Magasinet møder Anders Dam i Jyske Banks hovedsæde, der er centralt placeret på gågaden i Silkeborg. Et af de sidste steder i landet, hvor man indtil for ganske nylig stadig kunne hæve kontanter ved kassen i Danmarks tredjestørste pengeinstitut. Men ikke længere, for banken er i fuld gang med at overgå til kasseløse filialer, så kunderne i Jyske Banks 98 filialer fremover kun kan hæve kontanter i hæveautomater. Et af mange små skridt i retning af en mere sikker bank, både i forhold til bankpersonalet og i forhold til at bekæmpe bl.a. hvidvask. Også hæveautomater, der ikke findes indenfor i filialernes lobby, forventer Jyske Bank i en ikke så fjern fremtid at reducere til et minimum. Det kommer vi tilbage til.

Det reelle problem overses

Anders Dam har stået i spidsen for Jyske Bank i mere end 20 år, og en af de ting, han har lært at acceptere, er de vilkår og rammer, der udstikkes fra politisk hold. Han kalder det en greenfee for at være et pengeinstitut. Men inden Anders Dam fortæller mere om, hvilke tiltag man gør i Jyske Bank for at højne sikkerheden – herunder også tilliden – føler han en trang til at fremhæve en pointe, som han mener, vi som samfund overser i øjeblikket.

For mens tillidskrisen i forhold til den finansielle sektor har medført, at befolkning, presse og politikere har fokus på at skærpe regulering og tilsyn over for bankerne, så mener Anders Dam, at vi bør benytte lejligheden til at diskutere, hvordan vi rent faktisk bekæmper hvidvask og den stigende og stadigt mere globaliserede økonomiske kriminalitet.

“Jeg forsøger ikke at løbe fra ansvaret, og jeg har også forståelse for, at der i den nuværende situation kommer en politisk reaktion, men jeg synes, det er afgørende vigtigt at holde fast i, at vi ikke udøver hvidvask. Vi bliver misbrugt af kriminelle, der forsøger at hvidvaske penge. Jeg er også helt med på, at vi på grund af vores særlige status har et ansvar at leve op til, og det gør vi også i vid udstrækning,” siger Anders Dam, der mener, at der er et misforhold mellem de ressourcer, finanssektoren bruger på at dæmme op for bl.a. hvidvask, og de ressourcer, der bruges hos myndigheder og retssystem på at føre sager osv.

“Alene i Jyske Bank bruger vi en kvart milliard kroner på at indberette mistanker om hvidvask, og det beløb stiger for hvert nyt hvidvask-direktiv, der kommer. Samtidig er det et kendt faktum, at vi ikke samfundsmæssigt har ressourcerne til at gennemgå, undersøge og i sidste ende fælde dom i alle de sager, sektoren indberetter,” siger han, der netop af den grund ønsker en mere nuanceret diskussion af, om vi som samfund bruger ressourcerne optimalt.

Masser af indberetninger

Man fornemmer, at Anders Dam søger en øget opmærksomhed på den indsats, der faktisk gøres i den finansielle sektor for at dæmme op for et stort samfundsmæssigt problem, men endnu mere vigtigt søger han forståelse for, at det, der sker i øjeblikket, måske ikke er den rigtige løsning, hvis man ønsker at løse problemerne.

“For at sætte opgaven i perspektiv, så udfører vores kunder mellem 10 og 14 mio. transaktioner om måneden. De transaktioner overvåger vi, og vi får ca. 20.000 advarsler om mistænkelige transaktioner hver måned. Det vil sige, at vi undersøger næsten en kvart million mistænkelige transaktioner om året – alene i Jyske Bank. Og det tal er stigende, fordi vi bliver stadig bedre til at finde og opdage de mistænkelige transaktioner.”

Ovenstående munder, ifølge Anders Dam, ud i ca. 3.000 underretninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) årligt fra Jyske Bank. Og dermed ca. 30.000 fra sektoren som helhed. For Jyske Bank dækker indberetningerne over potentielt kriminelle transaktioner på mere end fire mia. kr.; det kan være mistanke om hvidvask, skatteunddragelse, socialt bedrageri osv. Indberetningerne går til SØIK, der undersøger disse sammen med politi, skat, sociale myndigheder osv. For hele sektoren vurderer han, at det kan dreje sig om transaktioner for over 40 mia. kr.

“Så kan man stille sig selv det spørgsmål: Hvor mange af de sager, vi indberetter, bliver undersøgt til bunds? Jeg er klar over, at en del sager formentlig kan afvises, fordi der ikke foregår noget ulovligt. Men set fra vores stol ser det ikke ud til, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til at tage hånd om de indberetninger, vi laver. Og alligevel bliver vi pålagt at bruge endnu flere milliarder på at indberette. Det er da paradoksalt,” lyder det Anders Dam, der mener, at der bør gøres en langt større indsats for at sikre flere ressourcer til opklaring.

Flere ressourcer til myndighederne

En af de sager, der er offentligt kendt, er den såkaldte Operation Greed, hvor 17 personer og tre selskaber er tiltalt i en sag om hvidvask af ca. 530 mio. kr. I denne sag har anklagemyndigheden tidligere forklaret, at den pågældende sag sandsynligvis involverer op mod 1.000 personer, men at man af ressourcehensyn har skåret sagen ned til 17 personer og tre selskaber.

“Der er ingen tvivl om, at de tiltag, vi bliver mødt med i form af øget tilsyn, øget regulering og skrappere krav vil have den effekt, at flere kriminellehandlinger bliver fanget i vores system. Men om det hjælper, er indtil videre et åbent spørgsmål. Når man fx i Operation Greed er nødt til at skære en sag ned fra omkring 1.000 personer til 17 personerfor at kunne håndtere sagen, så er spørgsmålet vel nærmere, hvordan vi får flere ressourcer til at føre sager,” lyder det fra Jyske Banks øverste chef, der for nylig meldte ud, at selskaber, der ikke har en revisor, fremover ikke kan blive kunde i Jyske Bank.

“Ud af de 3.000 underretninger, vi foretog i 2018, var 625 virksomheder i selskabsform. Ud af de 625 var der kun tre, der havde revisionspligt,” lyder begrundelsen fra den jyske bankdirektør, der samtidig glæder sig over, at man fra politisk side for nylig besluttede at droppe de såkaldte IVS-selskaber, der ifølge Anders Dam har været medvirkende til at øge omfanget af hvidvask markant.

Opgør med kontanter

Jyske Bank har taget en række initiativer på det seneste for at minimere muligheden for at begå forskellige former for økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask via banken. Et af de væsentlige tiltag, ifølge Anders Dam, er at fjerne tusindkronesedlen fra Jyske Banks filialer og hæveautomater.

“Det gør vi bl.a., fordi vi ved, at en meget stor del af de tusindkronesedler, der er i omløb, anvendes til kriminelle formål,” forklarer Anders Dam, der er fortaler for det kontantløse samfund, fordi han mener, at det vil medvirke til at reducere kriminaliteten betydeligt.

“Når jeg ønsker det kontantløse samfund, så er det, fordi vi ved, at kontanter indgår i op mod 70 pct. af de sager, vi underretter SØIK om grundet mistanke om hvidvask. Jeg tror, at det kontantløse samfund er en væsentlig del af løsningen på ikke bare hvidvask, men også kampen mod sort arbejde, narkokriminalitet, socialt bedrageri osv.,” lyder det.

Hos Jyske Bank har man sat gang i processen hen imod det kontantløse samfund. Det handler om at lukke kasser. Det handler om at lukke hæveautomater ud mod vejen, så kunderne fra 2020 kun kan hæve i filialernes lobbyer, som man kan få adgang til med sit betalingskort. Disse tiltag er desuden med til at nedbringe antallet af røverier samt vold og trusler mod personalet.