Bankerne har brug for danskerne, og danskerne har brug for bankerne

I kølvandet på en række sager om hvidvask herhjemme har Finans Danmark bedt en gruppe af eksperter se på, hvordan indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering fremadrettet kan styrkes gennem fælles initiativer og løsninger på tværs af den finansielle sektor. Samarbejdet med myndighederne skal forbedres, og bankerne skal alene og i særlig grad i fællesskab sikre en bedre indsats for at opdage og bekæmpe hvidvask, skatteunddragelse og andre kriminelle aktiviteter.

Formand for Finans Danmarks Hvidvask Task Force, juraprofessor på Københavns Universitet Linda Nielsen, skal sammen med 11 kolleger komme med anbefalinger på ovenstående senest på Finans Danmarks årsmøde senere på året. Og på trods af, at der sidder en erfaren juraprofessor for bordenden, så kommer der ikke forslag til yderligere stramninger i lovgivningen.

Hun mener ikke, at der har været mangel på regler, men på at tage dem alvorligt. Der er derfor på det seneste fra politisk hold sket en lang række stramninger af reglerne om hvidvask med skærpet straf, udvidelse af oplysningspligten osv.

”Disse må forventes at skærpe fokus på hvidvask. Men det helt afgørende er, at reglerne om forebyggelse af hvidvask følges, og at dette sker, fordi det er en naturlig del af samfundskontrakten, og fordi der er gode grunde til det, som alle støtter op om. Det er her de store ændringer skal ske. Netop derfor er det så vigtigt, at branchen selv tager affære,” siger Linda Nielsen, der understreger, at hvidvask task forcen er et led i dette og skal vise, at branchen er villig til at støtte op om samfundskontrakten, ændre kulturen og derved stramme op på principper, procedurer og ansvarlighed.

”Det handler om, at de regler, der allerede er, bliver omformet til en praksis, man kan blive enige om at arbejde efter. Øvelsen går ud på at skærpe praksis og lave brobygning mellem regelsættet og virkelighedens verden. Den skaber vi via erfaringsudveksling, principper, praksis og uddannelse.”

Eksterne og interne medlemmer

Hun glæder sig over et frit kommissorium, hvor der er lagt op til fire hovedområder, som denne særlige task force skal se på, men hvor det står dem frit for at efterforske andre områder, de mener er interessante i relation til formålet. De obligatoriske områder, som hvidvask task forcen skal komme med anbefalinger på, er ’Fælles it-løsninger’, ’Øget samarbejde med myndighederne’, ’Selvregulering og etik’ samt ’Certificering’.

“Hvis der er andet, vi synes er vigtigt, så ligger det i kommissoriet, at vi har mulighed for også at komme med anbefalinger til det. Det viser også, at Finans Danmark er åbne for, at vi kommer med input på områder, hvor vi synes, der skal gøres noget. Også på områder, som de ikke selv har tænkt på,” lyder det fra Linda Nielsen.

Finans Danmark har desuden valgt at sammensætte gruppen, så den består af både eksterne og interne medlemmer. Der er således otte medlemmer, der kommer fra finanssektoren, mens fire medlemmer ikke er en del af sektoren.

Bedre værktøjer og bedre praksis

Formanden forventer, man når frem til noget, der tydeliggør, at bankerne er villige til at stramme op på hvidvaskbekæmpelsen og giver dem bedre værktøjer. Det kræver bl.a., at branchen committer sig, og at værktøjerne er brugbare for branchen, så de kan være med til, at hvidvask bliver håndteret bedre og mere ensartet, end det sker i dag. Ikke mindst til gavn for samfundet og den kriminalitetsbekæmpelse, der foregår. Og derudover til gavn for de enkelte banker og sektoren.
“Det, jeg forestiller mig, vi skal i gang med for at blive bedre til at holde øje med hvidvask, er bedre it-værktøjer og klarere principper for hvidvaskbekæmpelsen. På den måde, at vi er mere konkrete med anvisninger på, hvad man i bankerne skal gøre på hvidvaskområdet og med sikring af mere gennemsigtighed,” siger Linda Nielsen, der forventer, at dette vil gøre det markant lettere for medarbejderne i bankerne både at identificere de kriminelle handlinger og samtidig gøre indberetningen og opklaringen mere effektiv.

“Med det nuværende system er der en risiko for, at bankerne ikke er skarpe nok eller indberetter for mange sager til hvidvask-sekretariatet ’for en sikkerheds skyld’, eller at sagerne bliver for forskelligartet beskrevet og dermed ikke egnet til at danne basis for opklaringsarbejdet. Det er der ingen, der har glæde af. Indberetningerne er i forvejen steget voldsomt, og her er det vigtigt, at det er det rigtige, der bliver indberettet. Og ikke andet. Ellers bliver det for meget for både bankerne og hvidvasksekretariatet,” siger Linda Nielsen, der understreger, at en vigtig del af løsningen set fra et praktisk synspunkt er udvikling af fælles it-løsninger på nogle områder, som kan hjælpe branchen til bedre og mere ensartede processer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Folkelig debat på Folkemødet

Et af de initiativer, gruppen allerede nu har planlagt, er deltagelse på Folkemødet på Bornholm for at sætte en vigtig debat i gang og øge forståelsen for bankernes rolle i samfundet, hos befolkningen og hos bankerne selv.

“Der er behov for en debat om, hvordan vi passer på vores samfund. Jeg kan godt forstå, at offentligheden reagerer på det, der sker i forhold til hvidvask, banker der går ned og skatteunddragelse osv. Bankerne skal opføre sig ansvarligt, det er helt afgørende. Samtidig er det dog vigtigt at huske, at vi også gerne vil have, at de tjener penge, for vi har brug for dem. Og det er en dobbelthed, vi skal have til at gå op i en højere enhed,” siger Linda Nielsen, der mener, at det er afgørende vigtigt at genoprette tilliden til den danske banksektor for at sikre opbakning til bankerne i en stadig mere globaliseret og digitaliseret virkelighed.

“Vi har brug for stærke danske banker, fordi de har en værdi i det danske samfund. Vi vil gerne have både store, globaliserede banker, der kan betjene Novo og andre store firmaer, samt lokalt forankrede banker, der kan betjene fru Nielsen, landbruget osv. Det er vigtigt, at bankerne har en interesse i deres danske kunders ve og vel. Selvfølgelig med et forretningsperspektiv, men hvis kunderne har det godt, har bankerne det også godt. Og omvendt. Folk må forstå, at sådan bliver det ikke nødvendigvis fremover, når globale techgiganter udfordrer bankerne og bevæger sig ind på finansområdet. De store internationale techgiganter har som sådan ingen interesse i Danmark. De har en interesse i at tjene penge og udbrede deres teknologi og forretning. De har ikke en forankring i det danske samfund, de har en anden kultur, og de har en helt anden tilgang til forbrugerrettigheder osv.”

Hun håber, at den task force, hun er formand for, kan være med til at sikre en større forståelse både i den finansielle sektor og i befolkningen for, hvor vigtigt det er at opretholde opbakningen og tilliden. Og task forcen planlægger en konference efter sommerferien, hvor de foreløbige resultater kan lægges frem til debat, sådan at task forcen kan få input til de endelige anbefalinger.

Luge ud i oplagte modsigelser

Et andet område, man formentlig kommer til at se på, er, om regler og krav kan strammes op, så der bliver en mere logisk sammenhæng i den omfattende mængde af regler, der regulerer hvidvask.

“Vi kan være med til at sætte lys på de problemer, branchen oplever,” lyder det fra formanden, der fortæller, at man taler med branchen, og at der er ønsker, der relaterer sig til modsigelser i de regler bankerne skal følge, og de krav de skal opfylde.

“Bankerne vil gerne have en ensartet håndtering, så en afvist kunde ikke bare kan gå over på den anden side af gaden og blive kunde dér. Her er der problemer i forhold til muligheden for at videregive oplysninger. I det hele taget bliver bankerne på nogle områder udsat for regler og krav, der strider mod hinanden. Det gælder fx kravet om at registrere en masse information om kunderne, men samtidig tavshedspligt og beskyttelse af persondata. Og det gælder ønsket om at indberette mange sager som følge af mistanke eller kun indberette klare sager. Det hænger ikke altid sammen. Vi kan ikke have regler og krav, hvor vi beder om noget, der ikke kan lade sig gøre,” lyder forklaringen fra Linda Nielsen, der forventer, at det også bliver en opgave for task forcen at gå til de forskellige myndigheder med forslag til optimering.

“Vi kan gå til hvidvasksekretariatet og bringe budskaber videre, og vi kan gå til Datatilsynet og Finanstilsynet på samme måde. Om der så sker noget, det ved man ikke, men så har man da gjort noget, for bankerne føler nogle gange, at de lander som en lus mellem to negle og bliver bedt om to ting, der er modsatrettede og ikke kan forenes,” siger Linda Nielsen, der netop har udgivet en bog om finansret, hvor hun – udover at beskrive reglerne – inddrager de bagvedliggende hensyn, de kommende udfordringer og bankernes samfundskontrakt.