“Vi skal turde stole på fagligheden”

Når direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har udenlandske gæster på besøg, møder han misundelse over, at Danmark har etableret et meget stærkt offentligt sundhedsvæsen. Og han er ikke i tvivl om, at en stor del af styrken skal findes i den store folkelige opbakning. Og ikke mindst den generelt høje kvalitet, der bliver leveret.

“Vi har et meget stærkt offentligt sundheds-væsen i Danmark, hvor vi accepterer at betale meget i skat for at sikre fri og lige adgang til behandling og pleje. Langt de fleste af de omtrent 160 mia. kroner, vi bruger på sundhedsvæsenet herhjemme, kommer fra skatten. Det er kun en mindre del, der finansieres ved fx egenbetaling på apoteket,hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut osv. Sådan er det ikke i andre lande. Her kommer finansieringen typisk fra mange forskellige kilder, fx forsikringsordninger,” siger Søren Brostrøm.

For udefrakommende ligner det danske sundhedsvæsen således et enstrenget og sammenhængende system, idet finansieringen stort set kommer fra samme offentlige kasse. Det de udenlandske gæster så ikke forstår, er, at når alle de midler, vi bruger, i bund og grund kommer fra samme kilde, hvorfor hænger vores sundhedsvæsen så ikke bedre sammen. Og det er – som Søren Brostrøm siger – et godt spørgsmål.

“Der er ingen tvivl om, at manglende sammenhæng mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner på sundhedsområdet er en af de største udfordringer, vi har lige nu i Danmark. Rent strukturelt. Det skal vi finde en løsning på. Systemet hænger ikke sammen. Det er den oplevelse, borgerne har,” konstaterer Søren Brostrøm.

Udfordringerne kommer af succes

En stor del af forklaringen på den manglende sammenhæng skal paradoksalt nok findes i den sejrsgang, det danske sygehusvæsen har gået de seneste 10-15 år, hvor sygehusene er blevet meget mere specialiserede og effektive, end de var tidligere. Det har lagt et enormt pres på sygehusene selv, på praksissektoren og på kommunerne.

“Vi har sejret ad helvede til. Og bagsiden af medaljen er, at forløbene på de store supersygehuse er blevet så hurtige, at de lægger et enormt pres på dem, der skal modtage borgerne, når de kommer hjem,” siger Søren Brostrøm.

En del af baggrunden for både succesen og de udfordringer, den har skabt med manglende sammenhæng, skal findes i 2007, hvor politikerne med strukturreformen besluttede at centralisere, specialisere og optimere sygehusvæsenet. Man samlede kræfterne på færre specialiserede supersygehuse, og på mange måder har beslutningen vist sig at være en succes. Samlingen og specialiseringen på sygehusene har bl.a. været med til at forbedre folkesundheden og gjort, at danskerne lever længere og fx har bedre overlevelse i forbindelse med kræft og hjertesygdomme.

Men med succesen følger altså også nogle udfordringer. Den ene er presset på sygehusene selv. For med den høje effektivitet følger også høje forventninger og et meget stort og stigende behov for sundhedsydelser.

“Sygehusenes udfordringer er, at de er ved at sprænges af deres egen succes. Man er ved at gå i knæ af byrden. Af alt det, man kan, og det behov, der er skabt. Hvis vi går 20-30 år tilbage, var tempoet på sygehusene et andet. Der var ikke så mange indlæggelser, og patienterne lå ofte længere på sygehusene. Man kunne sagtens ligge 10 dage efter en simpel operation, hvor man idag sendes hjem samme dag. En læge eller sygeplejerske på et sygehus i dag kan snildt have 20-30 patientkontakter på en arbejdsdag, samtidig med at kompleksiteten er øget, og der er store krav til kvalitet, og hvad der skal dokumenteres osv. Det kan være ret udfordrende for systemet, som måske ovenikøbet har taget for meget ind,” lyder det fra Søren Brostrøm.

Opbakning mangler

En anden udfordring er presset på lægepraksis og kommunerne. Når sygehusene behandler mange flere patienter, og patienterne udskrives hurtigere end de gjorde tidligere, så lægger det et enormt pres på dem, der skal tage imod det meget større antal borgere, som samtidig kræver mere pleje og behandling, end de gjorde tidligere.

“Når patienten udskrives og der opstår komplikationer, er der ikke altid den opbakning, borgeren har brug for. Sygehuset har gjort et flot stykke arbejde, men når patienten kommer hjem, og det alligevel gør lidt ondt efter operationen, så overtager hjemmeplejen, og de har måske ikke hørt om operationen, og den praktiserende læge har ikke fået den nødvendige information fra sygehuset. Og så bliver succesen til en dårlig oplevelse. Det er her, vi ikke gør det godt nok. Og så ender vores succes med at blive en dårlig oplevelse for borgeren. Og det er lige præcis dér, systemet ikke hænger sammen. Og det er dét, der er blevet beskrevet som Bermudatrekantenmellem sygehus, praktiserende læge og kommune – altså at borgeren ryger ned i et hul af manglende koordination og samarbejde,” forklarer Søren Brostrøm.

Og mens det danske sundhedssystem kan være svært nok at navigere i for ressourcestærke personer, kan det være uoverskueligt for ressourcesvage. Det kan være mennesker med kort uddannelse, dårlige sprogkundskaber, svækkede ældre mennesker, multisyge og mennesker med psykiske lidelser. Meget tyder da også på, at den manglende koordination, kommunikation og sammenhæng i særlig grad rammer personer og familier med komplekse problemer.

“Mennesker med psykiske lidelser – især med svære psykiske lidelser – har det rigtig svært i det system, vi har bygget op. Det betyder fx, at de lever i snit 15-16 år kortere end et menneske uden psykiske lidelser. Det er voldsomt. Det kan vi ikke være bekendt. En del af årsagen skal naturligvis findes i den konkrete psykiske lidelse, som giver øget risiko for død – selvmord osv. Men vi ved også, at hvis vi behandler den psykiske sygdom ordentligt, så kan vi reducere risikoen og forlænge levetiden,” siger Søren Brostrøm, som også fremhæver, at mange mennesker med psykiske lidelser ikke får en ordentlig behandling af somatiske lidelser, fx sukkersyge eller hjertesygdom.

Mere tillid til faglighed og ledelse

Når Søren Brostrøm ser på de udfordringer, der skal tages hånd om, er der flere områder, hvor han mener,at sundhedssystemet skal forbedre sig. Nogetaf det vigtigste, der – som han ser det – skal ske, er, at man fagligt og politisk skal flytte fokus fra kontrol og styring over mod tillid til faglighed og ledelse. Og hvis det lykkes, vil sammenhængen komme af sig selv, lyder hans vurdering.

“Op gennem 90’erne og 00’erne fik vi en opprioritering af sundheds- og sygehusvæsenet, vi fik en strammere økonomistyring med takststyring, en ansvarliggørelse af ledelserne, og vi fik styrket patientrettigheder – ventetidsgarantier, fritvalgsordninger, klagerettigheder mv. Det har været en kæmpestor styrke, men det er på nogle punkter også endt i en overstyring af systemet. Og det er her, vi nok skal bakke lidt og give lidt slip. Og vi skal turde at give slip uden at kaste barnet ud med badevandet. Og det er dér, vi er nu, og det er det, der bliver den store udfordring,” lyder det fra Søren Brostrøm, der mener, at den styring og måling, der fortsat skal foregå, i højere grad bør tage udgangspunkt i borgernes behov frem for systemets.

“Vi måler på mange faktorer i sundhedssystemet, men grundlæggende har vi ikke målt på, hvad der giver mening for patienten. Og det kunne fx være, at patienten gerne vil have sine konsultationer overstået på samme sted på samme dag. Så i stedet for, at sygehuset bliver honoreret for en masse ambulante besøg flere forskellige steder på det store sygehus, kunne man måske honorere sygehuset for at indrette sig på en måde, så lægerne kom til patienten og ikke omvendt.”

Fokus på det faglige fyrtårn

Søren Brostrøm er selv læge, og han er overbevist om, at en stærk ledelseskultur, baseret på faglighed og en værdibaseret styring, er vejen til et mere sammenhængende sundhedsvæsen til glæde for patienter, personale og system.

“I vores sundhedsvæsen har vi fået rigtig mange ledelseslag og mange hierarkier. Rigtig mange gode folk og kræfter i det. Meget kontrol og styring. Men fagligheden er nogle gange kommet lidt for langt væk. Og i sundhedsvæsenet – som så mange andre steder – er det enormt vigtigt, at man kan mærke, hvilke værdier man styrer efter, og hvad vi brænder for. For når man er offentligt ansat, og særligt i sundhedsvæsenet, så er der en kæmpestor grad af idealisme og omsorg for patienterne,” siger Søren Brostrøm, der mener, at sundhedsvæsenet i for høj grad har haft en tendens til at ty til bureaukratiske tendenser for at rette op på den såkaldte Bermudatrekant.

“I virkeligheden tror jeg, at det er meget vigtigere, at der står et fagligt fyrtårn i midten af Bermudatrekanten, der lægger linjen og sikrer fagligheden og siger: “Kerneopgaven er borgerens sundhed”. Så får man nogle styringsparametre ind, der vægter patienten og borgeren, og så får man også i meget højere grad et fælles sprog. Hvis sygehuse, kommuner og praktiserende læger arbejder ud fra de samme værdier og bliver styret efter de samme værdier, så vil de få et meget større incitament – både fagligt og økonomisk – til at gøre det, der er bedst for borgeren. Og dermed sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet,” lyder det fra Søren Brostrøm.

“Jeg er meget optimistisk. Det er en svær opgave, fordi systemerne er så store og komplekse. Det er ikke let, men vi kan godt lykkes med det,” slutter han.