Velfærd kræver en stærk offentlig sektor og nærhed til borgerne

For mig er kernevelfærd, at pengepungen hverken er afgørende for de muligheder, man har, eller for den behandling, man får. Det er vigtigt, at alle har gratis adgang til uddannelse, til sygehuse og til ældrepleje, hvis man har brug for det, og at der er et sikkerhedsnet under os alle. Og grundlæggende har vi i Danmark et økonomisk sundt velfærdssamfund, som mange lande vil misunde os, og som især blev sikret med velfærdsreformen i 2006, da vi besluttede at hæve pensionsalderen i takt med den stigende levealder.”

Sådan beskriver en af landets mest magtfulde politikere, formand for Dansk Folkeparti siden 2012 Kristian Thulesen Dahl, hvordan han helt overordnet ser på velfærdssamfundet.

Og vi skal passe på, at velfærden ikke udhules, advarer Thulesen Dahl, der senere i år kan fejre 25 år som folketingsmedlem.

”Hvis ikke folkeskolen er god nok, sender flere forældre deres børn i privatskole. Hvis ikke hospitalerne er gode nok, begynder flere at tegne private forsikringer, og vi ser flere privathospitaler. Og hvis ikke ældreplejen er god nok, risikerer vi, at de mest velstående begynder at bruge private tilbud, som vi ser det i andre lande. Det er vigtigt, at vi bevarer sammenhængskraften i vores samfund. Når danskerne generelt betaler deres skat med glæde, så er det, fordi vi ved, at vi grundlæggende får den nødvendige hjælp, pleje og omsorg,” siger han.

Og netop omsorg og pleje er områder, hvor Kristian Thulesen Dahl mener, at der skal skabes bedre sammenhæng og mere nærhed til borgerne.

“I de kommende år handler det om, at vi sikrer, at der er ordentlig sammenhæng mellem sygehus, kommune og den praktiserende læge. At der er styr på, at de rette står klar til at tage imod én som patient, når man bliver udskrevet fra sygehuset. At man får den rigtige hjælp. Til tiden. Det kræver, at vi sikrer mere nærhed i vores sundhedsvæsen.”

Sundhed i nærmiljøet

Thulesen Dahls stærke fokus på nærhed kommer i en tid, hvor sygehusene er blevet så effektive, at flere og flere patienter udskrives samme dag, de bliver indlagt. Og netop derfor mener han, at vi er nødt til at skærpe fokus; både på den pleje og behandling, borgerne får, inden de kommer på sygehus, og samtidig på den behandling, de udskrevne borgere får.

Der bliver – som han ser det – brug for et gevaldigt løft af den service, som kommunerne skal leverepå sundhedsområdet.

”I øjeblikket er nogle kommuner gode til det forebyggende, til efterbehandling og genoptræning, mens andre ikke er. Og det er jo ikke holdbart, hvis en overlæge står en fredag eftermiddag med to patienter, der er lige friske, men den ene skal tilbage til en kommune, der har styr på tingene, mens den anden har en hjemkommune, hvor tingene halter, så lægen ikke er glad for at udskrive patienten. Derfor skal vi have hævet bundniveauet,” lyder det fra DF-formanden.

Større opgave hos kommunerne

Kristian Thulesen Dahl ser umiddelbart positivt på tankerne fra regeringen om at danne sundhedsfællesskaber, hvor grupper eller klynger af kommuner får større opgaver med fx at etablere lokale sundhedscentre.

”Med strukturreformen fulgte, at de specialiserede operationer er blevet samlet på få, store hospitaler, og dem kører folk gerne til med de vigtige ting. De mere dagligdags ting med forebyggelse eller genoptræning er kommet for langt væk for mange. Det kan sundhedsklynger måske medvirke til at rette op på,” siger Kristian Thulesen Dahl, der mener, at nogle kommuner muligvis er for store.

”Strukturreformen betød groft sagt, at vi afskaffede de mindste kommuner, fordi de små kommuner ikke kunne løfte alle opgaver. En kommission udpegede dengang 30.000-50.000 indbyggere som den optimale størrelse. Nu har vi i hvert fald fået kommuner, der er bedre i stand til at løfte sundhedsopgaver, men i bakspejlet skulle vi måske også have lagt et loft omkring de 50.000 indbyggere, fordi nogle kommuner er blevet meget store.”

Stop for abespil om sundhed

Sundhedsområdet er Kristian Thulesen Dahl tæt på, fordi hans mangeårige hustru, Berit, er jordemoder. Han mener, at regionerne helt automatisk kommer til at fylde mindre, når kommunerne får en større rolle.

”Vi kan få en klarere opdeling, hvor kommunerne i samarbejde med især de praktiserende læger skal stå for at forebygge og genoptræne, mens de store sygehuse håndterer de krævende operationer og behandlinger – styret af specialister, ikke af politikere. Så kommer det til at gå helt af sig selv, at regionerne bliver tømt for opgaver. Det kan stoppe abespillet om ansvaret: Borgerne kan ikke få en forklaring, når fx Region Hovedstaden sender nybagte mødre hurtigere hjem. Regionen siger, at den ikke har fået penge nok fra staten, mens regeringen siger, at det er regionen, der har truffet beslutningen,” lyder det fra partiformanden.

Pres kommer udefra

Generelt mener Kristian Thulesen Dahl, at vi i Danmark har gennemført fornuftige reformer og justeringer, så velfærden og den offentlige sektor trods bl.a. demografiske udfordringer ikke er under samme pres som i en del andre EU-lande.

Til gengæld ser han et pres udefra. Historierne om østarbejdere, der fra dag ét får adgang til fx børnecheck til børn i hjemlandet, er kendte, men DF-lederen ser også et muligt pres fra danskere, der vender hjem efter mange år i udlandet.

”Vismændene foreslog allerede for flere år siden et ’uddannelsespant’, der skulle sikre, at samfundet fik noget igen for sin investering i uddannelser. Den model er jeg ikke nødvendigvis enig i, men nu kan danskere tage en lang og dyr uddannelse herhjemme, få SU oveni og bagefter rejse til lande med meget begrænset skat. Så kommer de måske hjem til Danmark, når de er kommet i ’reparationsalderen’ og får gratis behandling og måske ældrepleje. I alle årene ude har de så bare ikke været en del af det danske samfund, og de har ikke bidraget,” påpeger Kristian Thulesen Dahl.

I hans optik er dette ”helt nødvendigt” for politikerne at forholde sig til i en stadig mere international verden. Et af udslagene har været regler, vedtaget kort før jul, om at hjemvendte danskere samlet skal have tilbragt mindst syv af de seneste 12 år i Danmark for at opnå fuld ret til dagpenge.

Kravet om ophold – og ikke beskæftigelse – er på ingen måde tilfældigt. Thulesen Dahl er nemlig ikke tilhænger af den tyske model, hvor pension og andre ydelser ofte afhænger af, hvor mange år man har tilbragt på arbejdsmarkedet.

”Nogle har måske været uheldige og har ikke været så meget på arbejdsmarkedet, men de har været i Danmark og været en del af det danske samfund,” lyder hans ræsonnement.

Hjælp til aktive ældre

En stor udfordring på velfærdsområdet er at skabe rammer for, at seniorer fortsat kan arbejde – og her har virksomhederne en stor del af opgaven.

”Arbejdsgiverne kan være mere fleksible, for mange ældre vil gerne fortsætte, men har måske ikke kræfter til at gøre det på fuld tid. Jeg besøgte for nylig en jysk virksomhed, der fremstiller tagspær til byggeriet og havde flere ældre ansatte. De tog del i produktionen, som foregik inde i en stor hal. De ville ikke have klaret at ligge ude og arbejde på et tag i vind og vejr hele året, men nu kunne virksomheden udnytte deres kæmpe erfaring.”

Kristian Thulesen Dahl opfordrer virksomheder til at tænke i fleksibel arbejdstid, i nedsat arbejdstid og i hjemmearbejdspladser målrettet seniorer.

”Det er både et spørgsmål om bedre samfundsøkonomi og en masse livskvalitet for mange seniorer, der gerne vil fortsætte, men ikke helt har de samme kræfter. Med finansloven for 2019 indførte vi flere initiativer, der gør det mere attraktivt at arbejde for seniorer. Det gælder fx seniorpræmie på 30.000 kr., og det gælder grænser for modregning i ældrecheck og pensionstillæg, der hæves,” siger partiformanden, der samtidig ser store muligheder i at udnytte teknologien bedre.

”For ikke så mange år siden var vi bange for, at robotterne skulle tage vores arbejde. Nu taler vi om mangel på arbejdskraft, og her kan robotter klare en del opgaver for os, fx tunge løft – både i det private og i det offentlige. Inden for ældreplejen har vi udsigt til at mangle tusindvis af ansatte om nogle år, og det har vi – og andre – råbt op om. Også her kan bedre teknologi være et redskab, der letter dagligdagen, så flere bliver længere på arbejdsmarkedet, og flere måske vil arbejde på fuld tid frem for deltid,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Udbud uden tvang

Bekymringen for ældreområdet er også årsagen til, at landets største borgerlige parti – modsat regeringen – ikke har travlt med at presse kommunerne til at lægge flere opgaver i udbud. Det er ellers god borgerlig latin, at udbud får skattepengene til at strække længere, fordi private virksomheder får mulighed for at byde på opgaver.

”Det kan være fint nok, hvis kommunerne bruger udbud fx på det tekniske område, men bliver de presset for meget, begynder de at udbyde plejehjem og hjemmepleje, for her ligger nogle store budgetter. Men vi har desværre set eksempler på konkurser, så de gamle blev ladt i stikken, og kommunen måtte rykke ud med kort varsel. Derfor skal udbud på de bløde områder være noget, kommuner gør frivilligt, og ikke noget, de bliver tvunget til.”