Han dirigerer den digitale republik

Politikere og ledere i den offentlige sektor på globalt plan valfarter i disse år til Estland for at lære af de digitale erfaringer, man har gjort sig i det lille baltiske land. Og man forstår dem godt, for nok er Estland – med sine 1,3 mio. indbyggere – en miniput, målt på indbyggertal, men når det drejer sig om digitalisering af særligt den offentlige sektor, er landet en sværvægter. Måske det bedste bud på en ægte digital republik lige nu, og man er formentlig det land i verden, der er nået længst i forhold til at skabe en virtuel offentlig sektor, government as a platform, som det også kaldes.

Landet har mere end 25 års erfaring med at udnytte teknologi og digitalisering til at effektivisere den offentlige sektor, man er et af de mest gennemdigitaliserede samfund i verden, og så har man løst nogle af de udfordringer, der fylder rigtig meget i debatten om velfærd i øjeblikket. Bl.a. hvordan man skaber større sammenhæng i den offentlige sektor. I Estland kalder de det “e-Estonia – et effektivt, sikkert og transparent økosystem, der sparer tid og penge”.

CXO Magasinet er taget til Estland for at tale med manden med ansvaret for digitalisering af offentlig service i Estland, CIO for den estiske regering Siim Sikkut. Om, hvad der gør Estland til noget særligt; om, hvad man har opnået allerede; og om, hvad der skal ske i fremtiden. Siim Sikkut forklarer, at vejen til den status, Estland har i dag, i meget høj grad er belagt med eksperimenter. Særligt da internettet blev mainstream, begyndte man fra statens side at eksperimentere mere og mere med, hvordan man kunne udnytte teknologien til at skabe en mere velfungerende offentlig sektor.

“Det hele startede med nogle meget simple eksperimenter i kølvandet på, at teknologien udviklede sig. Og da vi så kunne se, at eksperimenterne virkede, og at vi leverede en bedre service til borgerne med de ressourcer, vi havde til rådighed, så begyndte det at blive mere og mere til en bevidst strategi,” forklarer Siim Sikkut, der understreger, at netop villigheden til at turde eksperimentere er afgørende for digital succes.

Lille og effektiv offentlig sektor

Historien bag e-Estonia tager sin begyndelse i starten af 90’erne. I kølvandet på Sovjetunionens fald stod esterne således i 1991 med den enorme opgave at bygge landet og deres egen offentlige sektor op fra bunden af. Og her besluttede man fra start at satse digitalt.

Forklaringen var i bund og grund ganske simpel, nemlig at man ønskede en lille og effektiv offentlig sektor.

“I Estland er vi gået digitalt, fordi vi er et lille land, og fordi vi derfor er nødt til at have en tilsvarende mindre ressourcetung offentlig sektor. Fra politisk side var der fra starten tilbage i 90’erne et ønske om et lavt skattetryk. Så udfordringen har fra start været at levere en høj grad af service til borgerne via en effektiv og velfungerende offentlig sektor. Og her var det oplagt at se på, hvad teknologien og digitaliseringen kunne gøre for os,” forklarer Siim Sikkut.

Bureaukrati forsinker kerneydelsen

Danmark befinder sig i samme digitaliseringsliga som Estland. På mange parametre klarer Danmark sig endda bedre, og på EU’s Digital Economy and Society Index 2018 ligger Danmark således på førstepladsen, mens Estland ligger nummer 10. Alligevel er Estland interessant, fordi man fra start har tænkt, at systemet er til for borgeren og ikke omvendt.

“Vi er langt hen ad vejen lykkedes med at lægge en strategi, hvor målet reelt set er at fjerne alt bureaukrati i den offentlige sektor. Bureaukrati er en proces, der i realiteten intet har med borgerservice at gøre. Det er en kontrolinstans, der er med til at forsinke vores ydelse eller service til borgeren,” siger Siim Sikkut, der forudser, at netop afbureaukratisering bliver et af de store mål for ikke bare Estland, men for stater overalt fremadrettet.

Og med udgangspunkt i ovenstående filosofi har Estland digitaliseret den offentlige sektor i en grad, så stort set alle offentlige serviceydelser og interaktioner med det offentlige kan klares online ved hjælp af det digitale borgerkort, som alle estiske statsborgere bliver udstyret med fra fødslen. Myndighederne indsamler og opbevarer desuden alle relevante data. Det gælder fx i forhold til skat, erhvervsservice, uddannelse, valg, folkeafstemninger, sundhed, statsborgerskab osv.

Behov for sammenhæng

Efterhånden som flere og flere offentlige myndigheder blev digitaliseret, opstod der dog hurtigt et behov for at integrere hele det offentlige system, fordi systemerne ikke talte sammen. I 2001 skete der så noget i Estland, der for alvor løftede digitaliseringen til et helt andet niveau. Her introducerede man nemlig for første gang den såkaldte X-Road, en digital motorvej, der er selve rygraden i e-Estonia. Så mens Danmark og mange andre lande, der er langt fremme med digitalisering af den offentlige sektor, har store udfordringer med, at systemerne ikke taler sammen, så løste Estland med X-Road netop dét problem for næsten 20 år siden.

“Man kan sige, at vi nærmest snublede over det, vi i dag kalder government as a platform. Det mener jeg på den måde, at efterhånden som vi digitaliserede flere og flere områder af den offentlige sektor, blev det også tydeligt for os, at vi var nødt til at finde en platform, der kunne integrere og samle vores systemer og sikre en simpel håndtering både for borgere og medarbejdere i den offentlige sektor. Og det var sådan, X-Road opstod,” siger Siim Sikkut.

Transparent offentlig sektor

X-Road beskrives bedst som en datadelingsplatform, hvor de mange forskellige it-systemer kobles sammen og gør det muligt for myndighedernes systemer at tale med hinanden. Eksempelvis kan politiet få adgang til data fra sundhedssystemet, skattekortet eller erhvervsregistre og vice versa. Og for at sikre borgerne det fulde overblik over anvendelsen af deres data har man sørget for, at en borger til enhver tid kan se, hvilke myndigheder og hvilke personer der har haft adgang til vedkommendes data, og hvad de er blevet brugt til.

“Datadeling betyder dog ikke, at alle offentligt ansatte har adgang til alle data om alle borgere. Adgangen er defineret og reguleret af bl.a. lovgivning. Disse procedurer sikres bl.a. teknologisk. Og allermest væsentligt, så har alle borgere adgang til at se, hvem der har tilgået ens personlige data. Hvis man som borger mener, at en medarbejder uberettiget har skaffet sig adgang til data, så kan man anmelde vedkommende, og her er der store straffe for overtrædelse af lovgivningen,” siger Siim Sikkut, der erkender, at selve sikkerheden er helt afgørende for borgernes tillid til systemet.

“Borgernes tillid er naturligvis et stort issue for os. Derfor er cybersikkerhed et meget væsentligt indsatsområde. Det samme er privacy management, altså procedurer for, hvordan vi arbejder med data, hvordan vi designer systemerne, så vi undgår incidents, og hvad vi gør, hvis de opstår. Det er klart, at hvis vi vil være gode til at digitalisere, så kræver det, at befolkningen har tillid til os,” siger Siim Sikkut.

Nye mål for fremtiden

På trods af Estlands meritter er der faktisk et område, hvor man, ifølge Siim Sikkut, ikke gør det godt nok, og det er inden for hele Big Data-området, Data Science, Data Analytics og invisible services. Her bliver der satset fremadrettet. Helt konkret arbejder man i øjeblikket på det, Siim Sikkut kalder “Én interaktion per livsbegivenhed”.

“En livsbegivenhed kan være fødsel, flytning, ægteskab, skilsmisse osv. Alle disse livsbegivenheder er for en myndighed standardsituationer, hvor der skal ske stort set det samme, uanset hvem borgeren er. Det skal vi have automatiseret,” siger Siim Sikkut, der forklarer, at fx en fødsel, der i dag kræver fem interaktioner, skal ned på kun én.

“Fremover kunne det være sådan, at vi sender en mail til moderen, hvor vi skriver “tillykke med barnet og tak for den nye medborger”. Og så guider vi borgeren til de forskellige handlinger, der skal gøres,” lyder det fra Siim Sikkut.