Frihed og fremskridt kan forbedre sundhedsvæsenet

Udfordringerne står i kø for de 205 regionspolitikere, der styrer landets sygehuse og dermed en vigtig del af det danske velfærdssamfund: Der er demografisk pres med et stigende antal ældre, der er pres på budgetter og jævnlige sparerunder, og der er kras kritik af digitale sundhedsplatforme – og senest har regeringenfremlagt sit sundhedsudspil, der bl.a. vil fjerne de folkevalgte i regionsrådene.

Men Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark siden 2015 og for Danske Regioner sidenforåret 2018, er positiv, når det gælder sundhedsvæsenets udvikling.

”I de godt 10 år regionerne har eksisteret, har sundhedssektoren øget produktiviteten meget mere end mange private virksomheder. Men jeg er glad for, at vi er sluppet af med effektiviseringskravet på to pct. om året, for det gav et goldt incitament til høje produktionsmål. Nu har fagligheden fået større vægt, og det væsentlige er ikke, om vi gennemfører en masse behandlinger, operationer og undersøgelser, men at vi vælger de rigtige løsninger. Lægerne og det øvrige sundhedspersonale skal skabe gode løsninger til gavn for patienterne, og systemet skal være mere enkelt for borgerne.”

Længere på literen

Stephanie Lose vurderer, at regionerne godt kan håndtere det dobbelte pres fra demografi og en øget vifte af behandlingsmuligheder – og dermed kan ”gå længere på literen,” som hendes parti i ny og næ udtrykker som ambition for hele den offentlige sektor. Vejen frem er ifølge Lose en kombination af at tænke smartere, udnytte ny teknologi og give øget frihed til læger og øvrige sundhedsprofessionelle, som de kaldes i fagsproget.

Som eksempel på et konkret initiativ, der både giver mere klarhed og større frihed lokalt, fremhæver hun den politiske aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet, der blev indgået mellem Danske Regioner, KL og daværende ældre- og sundhedsminister – nuværende innovationsminister – SophieLøhde (V) i 2016.

”Det var et eksempel til efterlevelse, for det frigav en masse tid og kræfter, der før blev brugt til fx omfattende akkreditering. I stedet blev de faglige kompetencer sat i front. Det går delvist i den rigtige retning med regler og registreringskrav, og vi skal fortsat arbejde for at gøre dagligdagen nemmere for lægerne og de andre sundhedsprofessionelle, uden at vi går på kompromis med sikkerheden for patienterne,” siger Stephanie Lose.

De otte nationale mål omfattede bl.a. bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for kronisk syge og ældre patienter samt forbedret overlevelse og patientsikkerhed. Hver af de otte mål havde tilknyttet en række indikatorer, der konkretiserede målene, fx hjertedødelighed, forebyggende indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse.

Kortere tid på sygehuset

En anden metode til at håndtere presset på sundhedssektoren er at udnytte digitaliseringen og dens muligheder bedre. Fx ved i højere grad at lade teknologien bidrage til løsninger med færre besøg og kortere indlæggelser på sygehusene. Det kan ofte være en fordel både for personale og patienter, forklarer Stephanie Lose.

”En patient kan måske blive indkaldt til undersøgelse i ambulatorium A om mandagen og i ambulatorium B om torsdagen, fordi to behandlingsforløb er i gang. Det skal vi koordinere bedre, så patienten kun behøver at møde én gang, og måske kan nogle kontrolbesøg og konsultationer klares via video. Vi planlægger at udvikle en app, hvor al sundhedsinformation om patienten og alle aftaler er samlet, og som på lidt længere sigt kan bruges til videokonsultation,” fortæller Stephanie Lose, der er uddannet økonom og efter 12 år i regionsrådet føler sig godt klædt på, hvad angår det sundhedsfaglige.

Hun giver endnu et eksempel, denne gang fra barselsgangen, hvor hun selv har været som mor til to piger.

”Mødre til for tidligt fødte børn er normalt længe på sygehusene, fordi de små spædbørn får sondemad. Men det kan være belastende for en familie, især hvis der er andre børn. I den situation kan det være en kæmpe gevinst, hvis mor og barn kommer hurtigere hjem og får hjælp til at håndtere maden til spædbarnet, fx med telefonadgang til barselsgangen hele døgnet,” fortæller Stephanie Lose.

Også et tættere samarbejde mellem sygehus og hjemkommune kan medvirke til, at patienter kommer hurtigere hjem, sådan som det sker i Loses vestjyske hjemkommune:

”Esbjerg har et fælles akutteam, der er klar til at hjælpe udskrevne patienter med at blive behandlet og vejledt i deres eget hjem,” siger Stephanie Lose og uddyber, at de fleste netop foretrækker at være hjemme frem for at ligge i en hospitalsseng.

Samtidig giver det færre indlæggelsesdage og dermed mindre pres på belægningen på sygehusene.

Digital platform i modvind

Det digitale kan dog også udløse problemer. Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge indført en amerikansk udviklet sundhedsplatform eller elektronisk patientjournal (EPJ). Systemet har været årsag til, at flere patienter har fået forkerte doser medicin, og sundhedspersonale har klaget over tung og tidskrævende it. Desuden har kritikken lydt, at regionerne burde være gået sammen om ét system i stedet for, at de to østdanske regioner bruger ét system og de tre regioner vest for Storebælt et andet.

Uden direkte at forholde sig til det østdanske EPJ-system går Stephanie Lose i rette med argumentet om fordelene ved at have ét dansk system.

”Da regionerne blev dannet for godt 10 år siden, havde vi 23 systemer med de problemer, det gav, når der fx skulle udveksles data. Nu nærmer vi os at have to systemer. Hvis alle regioner var gået sammen om ét forkromet system, ville vi have været meget afhængige af én leverandør, og erfaringerne med store, nationale it-løsninger er jo ikke kun positive,” påpeger hun.

Danmark i digital front

Regionernes formand fremhæver også, at alle aspekter af teknologi skal vurderes – og de behøver ikke kun at være positive.

”Gennem nogle år har vi alle kunnet benytte mailkonsultation hos vores almindelige læge. Det oplever de fleste borgere nok som et fremskridt, fordi det er hurtigt og nemt at komme i kontakt med sin læge. Men for lægerne har mailkonsultationerne ikke givet den tidsbesparelse, nogen måske havde ventet. Vi kender jo alle fra vores dagligdag, at mail tit udløser meget kommunikation frem og tilbage. En løsning kan måske være at bruge mail til fx at forny recepter og så med tiden bruge videokonsultationer til lidt mere komplicerede ting, der kræver en direkte dialog,” siger Stephanie Lose, der helt generelt mener, at den danske sundhedssektor er i front med at inddrage ny teknologi – og hun er således på linje med Henrik Bodskov, CEO for IBM Danmark, der i CXO Magasinet for et lille år siden udtrykte, at det offentlige i Danmark er langt fremme med it og digitalisering.

”Ud fra den offentlige debat om fx Sundhedsplatformen kunne man nogle gange tro, at Danmark er et it-uland. Men helt generelt er det faktisk svært at finde andre lande, der udnytter digitaliseringen lige så godt i sundhedsvæsenet. Ifølge OECD indgik 49 pct. af danskerne en aftale med sundhedsvæsenet online – den klart højeste andel i OECD-landene, så danskerne er modne til det. Vi kan lære konkrete ting af fx nogle dygtige hollandske hospitaler, men vi er meget langt fremme,” understreger Stephanie Lose.

Fordel med regionale politikere

Stærke politiske kræfter har længe argumenteret for, at et tredje politisk og administrativt niveau – mellem kommuner og stat – er overflødigt i et lille land som Danmark. Tidligere i år kom regeringens sundhedsudspil, der vil fjerne de folkevalgte i regionsrådene og erstatte dem med 21 sundhedsfælleskaber og fem såkaldte sundhedsforvaltninger. Stephanie Lose er dog kritisk overfor udspillet.

”Flere steder i udlandet, fx i Finland og Sverige, går man i retning af at styrke det regionale niveau. Og en del beslutninger, fx om at lukke sygehuse, kan ikke bare lægges ind i excel-ark, men kræver nødvendigvis diskussioner på politisk niveau. Erfaringerne fra Norge (som har sundhedsbestyrelser uden politikere, red.) tyder på, at interessen fra presse og befolkning ved større sager retter sig mod det politiske niveau. Uden et regionalt niveau med politikere vil vi komme til at se en sundhedsminister, der i langt højere grad skal sagsbehandle og gå ind i en række lokale sager.”